Grand Raye Ultime er noget så særpræget som en øko og biodynamisk Merlot vin fra Schweiz. Det har jeg – uden omsvøb – helt sikkert aldrig smagt før. Vi er selvfølgelig igen tilbage hos de innovative Andrea Grossmann og Marc Balzan på Domaine de Chèrouche i Argnou, Valais, Schweiz.
Druerne til vinen kommer fra parrets marker ved Buitonnaz ved Fully. Jeg har ikke fundet info omkring produktionen, men de røde vin fra Domaine de Chèrouche laves generelt med manuel afstilkning, gæring i rustfrie ståltanke, maceration og gæring 5-6 uger og lagring på en enten stål eller gamle fade og en ufiltreret flaskning uden eller i hvert fald meget begrænset svovl. Mon ikke, at det også gælder denne Merlot baseret Grand Raye Ultime.
Det ser ud til, at denne årgang 2016 er sidste gang, som vinen laves i … i hvert fald skriver Andrea Grossmann og Marc Balzan selv på deres hjemmeside, at vinen; es der letzte Jahrgang von dieser Parzelle ist für uns. Det er måske meget godt, for det er ikke en vin, som falder i jeres flittige vinbloggers smag.
Duften af denne Grand Raye Ultime har klart igen bio bio landlighed med masser af kål og skæv syre samtidig med en overmoden frugt, overmodne kirsebær og en sødme, som næsten bliver en smule kvalm.
Smagsmæssigt er der bløde bær, overmodne og søde bær, sorte kirsebær, overmodne blommer, lakrids og tobak. Det er rundt, blødt og hænger – sammen med duften – ikke rigtigt sammen. Det er som om, at den biodynamiske og naturvinsagtige tilgang kræver masser af syre, og det er der for lidt af i denne vin, hvor det hele bliver en kende for overmodent.
Ingen importør herhjemme, men Bjarne fra Vinimperiet vurderede, at en udsalgspris ville ligge omkring 265 kr.
Med næste vin bliver vi hos kongendruen … og når den kommer fra Timo Dienhart på Weingut zur Römerkelter i Mosel, så hedder den jo selvfølgelig Spätburgunder.
Vi fortsætter lidt hos Domaine de Chèrouche, idet vi nu smager deres rene Pinot Noir vin, som Andrea Grossmann og Marc Balzan blot kalder Le Clos.
Så er vi igen hos Andrea Grossmann og Marc Balzan på Domaine de Chèrouche med vinen Les Noces de la Madeleine, som betyder Madeleines bryllup.
Bjarne synes, at vi også lige – som et indskudt bogmærke, en tankestreg eller anekdote – skulle smage Savagnin fra Jura, nemlig fra en lille biodynamisk producent Valentin Morel aka Domaine Morel. Jeg protesterede ikke.
Med næste vin bliver vi i området Valais i Schweiz, idet vi i den lille by Argnou – længere mod øst i forhold til Pittet – og lige udenfor byen, finder Domaine de Chèrouche, som står bag denne Païen Ultime.
Den biodynamiske vin Les Temps Passés fra Olivier Pittet er lavet på den gamle, glemte og næsten uddøde druesort Grosse Arvine … og måske er det også derfor, at vinen hedder Les Temps Passés … tidligere tider aka gamle dage.
Denne Honigberg Natural Steinzeug Riesling Selection fra Weingut zur Römerkelter laves i to versioner … en med tilsat svovl og en uden. Vi skal selvfølgelig smage versionen uden tilsat svovl.
Rød repræsenterer alt, der er intenst, lidenskabeligt og tilfører positive energier med spænding, energi, passion, lyst, begær, styrke, sundhed, held, kraft, varme, kærlighed og intensitet … og det passer sgu meget godt med denne røde Rosso naturvin fra Cantina Indigenio.
Nu har vi iført os vægtbælte, svømmefødder, våddragt samt snorkel og bunder en ægte, nøgen orangevin Sub Bianco Macerato fra Catina Indigeno. Og nu er vinen også i bedste hipsterstyle mer’ passende brun-/ orangefarvet, selvom den stort set er lavet på samme måde som de to første hvidvine orangevine fra de gæve naturvinsgutter i Abruzzo.