Fra mit besøg hos Parusso tilbage i sommeren 2019 havde jeg købt og gemt denne smukke 2012 Barolo Bussia, som jeg lige ville forkæle mine vinebuddies Gert og Jan med forleden aften. Og forkælelse blev det BIG TIME. Vild vin.
Mit besøg hos Parusso kan du i øvrigt læse meget mere om i mit blogindlæg; Besøg hos Parusso … med søde Giulia Parusso som Barolo turguide. Under besøget smagte jeg i øvrigt også Barolo Bussia, men blot i årgang 2015.
Bussia marken er da også den bedste af Parussos marker og en klassisk mark. Parussos vinstokke på Bussia er lidt ældre end på de øvrige marker, nemlig mellem 15-50 år, men ellers er vinen lavet som de forrige, altså med 10 dages maceration og gæringen sker alene med druernes naturlige gærceller.
Vinen er efter endt fermentering lagret 18 måneder i barriques med bærmen og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.
Hvor dufter det zen … afklaret, overbevisende, modent og så smukt sat sammen. Selvom vi forinden fik en 2013 Serranadi fra Negri, så overtrumfede denne klart den ellers fabelagtige Negri. I glasset har vinen en let brunlig kant og duftmæssigt er det også moden, rund og syrlig frugt, lyse kirsebær, jordbær, violer, læder, medicinskab, godt med te-blade, bitter Campari, gammelt teaktræ, engelsk lakrids, lidt tobak, gammelt og tyktflydende balsamico, laurbærblade … jeg kan næsten ikke være i min egen krop. Christ.
I munden det samme historie … bare så imponerende. Den har vilde tanniner samt en kæmpestor tørhed, som virkelig sætter sig rundt i munden og suger enhver dråbe mundvand med en irettesættende, vild og ubarmhjertig strenghed.
Alligevel er vinen samtidig blød, rund, elegant og fylder din mund med masser af tør, småbitter og overdådig frugt, hvor en lille sødme lige binder smagene sammen. Læg dertil tørrede roser, nogle sorte tøfler, den tørre engelske lakrids, let mynte og et bid, der langt mere frisk end alderen på 2012 burde retfærdiggøre. Shit, hvor smager vinen godt … forførende, overbevisende og mægtig. #farerglad og dermed bliver det 6,5 tomler … med pil op.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske af en nyere årgang 2016 koster 749,95 kr., men kan fås til 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Mer’ spændende hvidvin i form af denne 2020 Pepo Verdejo fra Viñedos Verderrubí, som vi jo er stødt på tidligere og ligger lige udenfor den lille by Rubí de Bracamonte i Rueda.
Med næste vin er vi dykket godt ned under vandet … for det er nemlig en rosévin eller måske mere en Blanc de Noir med lidt farve fra Weingut Tesch i Nahe og dermed eget anderledes end de Riesling vine, som jeg før har smagt fra huset. Tesch har helt passende kaldt vinen for Deep Blue.
Verdejo vinen El Quinto Paraje Verdejo Fermentado en Barrica er ret spændende og lavet i et joint-venture mellem to af Spaniens store vinmagere Eulogio Calleja og Javier Rodriguez i projektet Eulogio & Javier. Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 
Skal vi ikke oss’ ha’ lidt Bordeaux? Jo, hvorfor ikke, så det løser vi da uden problemer med denne 2016 Lussac Saint-Emilion fra vinslottet Château Haut la Greniére, der ligger et par kilometer nord for Lussac by og 30 kilometer øst for Bordeaux by.
Efter den ret imponerende 
Jeg elsker bare denne vin … basisvinen på Pinot Noir fra Weingut Markowitsch og det er da også en vin, som jeg har smagt mange gange tidligere.
Så smager Houlberg atter vinen Picadilly Valley Pinot Noir fra Ashton Hills Vineyards, der oprindelig blev grundlagt af den bourgogneglade vinmager Stephen George i 1982.
Bibi Graetzs ikoniske 100 point topvin Testamatta koster tæt ved 1.000 kr., men mindre kan jo gøre det, så nu tester jeg også hans røde 2020 Casamatta Rosso, der også – som den hypede topvin – er en IGT vin lavet på ren Sangiovese, men til at få for menneskepenge.
Bodegas López Cristobal har vi vist mødt talrige gange her på Houlbergs Vinblog og nu er den gal igen … og denne gang med noget så usædvanligt som en rosévin fra Ribera del Duero i form af denne 2021 Rosado.