Hva’ fanden Houlberg, bulgarsk vin? Men mine damer og herrer, bare vent … vi kommer til at se flere og flere vine fra de gamle østlande, og denne Uniqato Rubin fra Damianitza Winery i Bulgarien er fandeme li’ så god som mange andre europæiske vine.

Damianitza Winery ligger tæt ved byen Melnik i det sydvestlige hjørne af Bulgarien op til henholdsvis Grækenland mod syd, Makedonien mod vest og dermed langt fra det Bulgarien, som vi danskere møder på ferier tæt ved Sortehavet.

Jeg har faktisk for mange herrens år smagt bulgarsk vin på en ferie til netop feriebyen Albena ved Sortehavet, men var altså ikke sønderlig imponeret, ja faktisk langt fra. Vi har også tidligere i Randers Vinlaugh haft en bulgarsk smagning, hvor jeg endte med at købe en røvfuld af vinene … hvilket jeg senere fortrød bitterligt.

Men siden da er der tilsyneladende sket en del, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til. Det betyder imidlertid, at vi nok skal begynde at holde øje med vinene fra de tidligere østlande. Nu har jeg på det seneste smagt fremragende vine fra Tjekkiet og Ungarn … så hvorfor ikke også Bulgarien?

Damianitza Winery er grundlagt tilbage i 1940 lige før anden verdenskrig og var privatejet indtil 1947, hvor vineriet i kølvandet på landets omdannelse til en socialistisk stat – Folkerepublikken Bulgarien – som en del af den sovjetledede Østblok, blev nationaliseret.

De næste 50 år producerede Damianitza vin til folket … billig vin i store mængder, hvilket også har medvirket til det ry, som vinene fra Bulgarien måske fortsat har i dag. Faktisk producerede landet så meget vin, at det midt i 1980’erne var den 2. største vinproducent i hele verden.

Imidlertid blev Damianitza igen privatiseret i 1998, hvor det tidligere statsejet vinhus blev købt af den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev sammen med et par medinvestorer, herunder den europæiske investeringsfond.

Udover vinproduktionen ejer Philip Harmandjiev en bulgarsk mediekoncern og udgiver to erhvervsaviser og flere magasiner, så han havde egentlig rigeligt med aktiviteter inden købet af Damianitza.

Det var egentligt også lidt tilfældigt, at Philip Harmandjiev kom ind i foretagendet. Det var på opfordring fra hans bank, som bad ham hjælpe det trængte vinhus og et besøg på vineriet hjalp ikke sagen … store betontanke, kæmpe kapacitet og middelmådige vine.

Alligevel investerede Philip og har siden arbejdet for at højne kvaliteten. Vineriet har derfor også gennemgået en total renovering og modernisering, således der i dag produceres kvalitetsvin til både salg på hjemmemarkedet og resten af verdenen.

Det er fortsat en ganske stor historie, da Damianitza producerer omkring 1,4 millioner flasker årligt. Vineriet har da også en kapacitet på 2 millioner flasker vin årligt.

Vineriet har samlet 205 hektar vinmarker, hvoraf de 55 hektar blev tilplantet efter overtagelsen. På markerne dyrker Damianitza lokale sorter som Rubin, Ruen, Assyrtiko og Mavrud, men også de mere internationale sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc, Sauvignon Blanc, Viognier, Chardonnay, Traminer og Muskat.

Vinene laves i forskellige serier, hvor de mest kendte brands fra Damianitza er No Man’s Land, Uniqato og ReDark, selvom der også findes flere brands.

Denne Uniqato Rubin er en af husets mange vine, lavet på den lokale drue Rubin, der blev udviklet i 1944. Det er en klon mellem Nebbiolo og Syrah … ja lidt af en sjov kombo, for man synes vel egentligt, at Nebbiolo er ganske attraktiv helt alene. Rubin giver rødvine, der er dybe i farven og intense i smagen. Vine på Rubin har stærke frugtnuancer, der balanceres i egetræsfade.

Uniqato serien fra Damianitza er netop lavet for at fremvise nogle af de mindre kendte bulgarsk producerede druer, som her kommer fra marker i området Det Trakiske Lavlande … på engelsk Thracian Lowland. Det er ét af Bulgariens 5 vinområder.

Druerne høstes først efter at vinbladene er begyndt at falme. Derved opnås der en dybere koncentration af smag i druerne og der udvikles en mørkere farve i drueskindet.

Fermenteringen sker i udvalgte egetræsfade og vinen lagrer derefter 10 måneder på franske og bulgarske egetræsfade. Der er i denne årgang 2013 alene lavet 3.000 flasker af vinen, så det er sgu en limited release.

Nå, men lang snak … lad os springe ud i mine smagsnoter. Duftmæssigt er her tørre buske, modne bær … solbær, brombær og altså mørk og fyldig bærfrugt. Derudover let eg, lidt kanel og sødme, virker rund, blød og fyldig. Der er sgu ikke noget, der stikker ud på nogen måde.

Smagen er også præget af god, solmoden frugt, godt med sødme og ganske fyldig samt varm i udtrykket. Der er bestemt også tanniner og syren er heller ikke – trods den store sødme – helt væk eller skjult, men bestemt til stede, hvilket er med til at give en god balance i vinen. Måske en smule rustik, men en ganske god vin, som bestemt kan anbefales.

Jeg serverede den blindt for Gert, som gættede på noget italiensk. Det illustrerer godt min point med, at denne Uniqato Rubin fandeme er li’ så god som mange andre europæiske vine. Jeg hoster op med 4½ store Thumbs Up og var endda tæt på, at giver 5 … blot fordi den kommer fra Bulgarien, men 4½ er vist mest rigtigt.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, hvor sådan en svend her koster 89 kr. ved køb af 1 flaske og 79 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7