Mer’ dessertvin … 2009 årgangen af Montefalco Sagrantino Passito DOCG fra Francesco Botti på Colle del Saraceno.
Jeg smagte faktisk denne 2009’er 2 gange under mit ophold … første gang ved den åbne table tasting med sommerlier i Chiostro Sant’ Agostina om tirsdagen og så igen her under besøget hos Colle del Saraceno.
Den læner sig selvfølgelig duft og smagsmæssigt op af de andre årgange, dvs. med tørret frugt, blommer, næsten rosiner, overmodne og sorte kirsebær, dadler, sød likør samt lidt nødder. I 2009’eren er mentolduften mere beskeden og vinen virker mere rigtig sat sammen.
I munden er vinen sød nektar og fortsat – som med 2013’eren – med tydelige tanniner, men bestemt igen fløjlsblødt, rundt, sødt og lækkert. En tak bedre end 2013’eren.
Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 25€ … svarende til omkring 186 kr.
Rating 5/7