Hva’ fanden … jeg havde sgu taget en vin med fra Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat a.k.a. Prinsgemalen a.k.a. Kong Henrik. Cuvée Majesté forsynet med kongekrone, Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrids kontrafej, guldstøv, laksegl, digt af Henri og dronningens monogram.
Mere royalt … og kvalm (sagde jeg det?) kan det næppe blive. Det skulle da lige være, at denne 2012 udgave af Cuvée Majesté med den særlige etiket er lavet til dronningens 75 års fødselsdag i 2015 og dermed også serveret til den store fødselsdagsmiddag.
Og er den god nok til hoffet … ja, så må den også være fin til byggesjakket, så derfor kom den på bordet som den 4. vin til den ultimative Fight Night. Havde måske også tænkt, at den både kunne være sjov og udfordrende at smage.
Dronning og Henri købte Château de Cayx i i 1974, hvorefter det undergik omfattende renoveringer. Prinsgemalen, der stammer fra området og er en stor kunstelsker, har over en årrække genskabt en tro og autentisk arkitektonisk arv.
I dag fremstår slottet derfor som en smuk residens fra det 18. århundrede med fire runde tårne, der kan føres tilbage til det 15. århundrede, og et hjørnetårn, der dominerer bygningsværket. Foran den sydlige facade vender en stor terrasse ud mod vinmarkerne.
Efter initiativ fra Prins Henrik har Château de Cayx med tiden genvundet sine imponerende 21 hektar store vinmarker, der ideelt vender mod syd og ned mod en bugtning på Lot-floden. Terroirets øvre del ligger på overvejende kalkstensterrasser og den lavere del på kalkstensterrasser med grus og nedstyrtet masse fra kalkstensplateauet.
80% af markerne er beplantet med Malbec, og bortset fra 4 ha Chardonnay, er den resterende del tilplantet med Tannat og Merlot – og alle markerne dyrkes så miljøvenligt og skånsomt som muligt. Da vinmarkerne gradvis er genplantet siden 1975, så har Château de Cayx’s vinstokke en gennemsnitsalder på omkring 25 år.
Château de Cayx har gennem mange år været kendt for sine stabile, klassiske, men også relativt almindelige Cahors-vine. Slottet har dog taget et kvantespring op ad kvalitetsranglisten siden 2007, hvor man ansatte den unge ønolog og winemaker, Alexandre Gélis.
Alexandre Gélis så med det samme det store uudnyttede potentiale i Château de Cayx, og han har lige siden sin tiltrædelse arbejdet målrettet i samarbejde med Prinsgemalen mod en strammere styring og forbedring af slottets forskellige vine.
Nå, men Cuvée Majesté er altså topvinen på Château de Cayx, lavet på ren Malbec. Produceret helt traditionel med 16 måneders lagring på nye egetræsfade. Måske vi også lige skal vende digtet på bagsiden:
Med dig en flod skøn som en drøm
Og hjertet svømmer i vandets strøm
I denne rytme
Er livet kort
Søde veninde og glide bort
Lad os drikke vin fra Cayx
Lad os spise godt brød
Og kaste skorperne ud til fiskene.
Hvad siger I så? Jeg er sgu stum. Og så lader vi den bare ligge der. Henri for fanden!
Nå, men lad os i stedet smage vinen, som Prinsgemalen forhåbentlig er bedre til. I næsen er der lidt blommer, solbær, chokolade, figner, egetræ, våde egefade og en herlig mørk og urtet syre. Smagen er fyldig, godt med mørke bær, solbær, figner, dadler, men der er også noget syrligt og let over vinen. Godt med tørhed og tydelige tanniner … har en grøn og syrlig side, som virkelig klæder vinen. Ikke helt dumt Henri.
Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er 365 kr.
Azienda Agricola Chioccioli Altadonna ligger den lille by Gaiole in Chianti omkring 30 kilometer svag sydøst for Firenze og står bag byggesjakkets vino nummero due i the ultimate battle, endnu en IGT vin … vinen Assalto IGT Toscana Rosso, herlig Sangiovese baseret vin tilsat lidt Merlot og Cabernet Sauvignon, men det skal jeg selvfølgelig nok lige vende tilbage til.
Der er efterhånden langt imellem de portugisiske vine her på bloggen … men det er egentlig en skam, for der laves rigtig mange gode vine i Portugal. Denne Douro Tinto fra Quinta Vale D. Maria er formentlig den bedste portugisiske vin, som jeg har smagt siden oktober 2012, hvor jeg smagte vinen Xisto fra Roquette E Cazes.
Starten på vinbattlen startede med denne italienske supertoscaner Borgonero IGT fra vinhuset Azienda Agricola Borgo Scopeto, som ligger lige ved Castelnuovo Berardenga omkring 15 kilometer nordøst for Sienna.
Die dänische Spätburgunder geek alias vinbloggeren Houlberg har fundet ud af én ting … es ist Freitag. Og det betyder jo Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem, hvilket nu er løst med denne sene burgundervin fra Weingut Rings.
Vinâ San Esteban ligger lige ved den lille by Paidahuen … under en kilometer øst for byen San Esteban, lige for for foden af det prægtige Aconcagua Bjerg, som er det højeste bjerg i Andesbjergkæden og tæt på floden Rio Aconcagua. Og de står bag næste vin, nemlig denne In Situ Carmenère Vineyard Selection.
Bodega Pedro Escudero ligger i den lille by La Seca omkring 25 kilometer sydvest for Valladolid i Rueda appellation. Og Bodegas Don Diego – som står bag denne Sed de Tramoya Verdejo-Viura – er et lille sideprojekt fra Pedro Escuderos børn Pablo, Maria og Diego Escudero.
Lige udenfor – kurs øst – for den lille by Padilla de Duero, inden du kommer til byen Peñafiel, under appellationen Ribera del Duero i Spanien finder du vinhuset Bodegas y Viñedos Tamaral. Her har vi netop en Crianza fra dette nyere vinhus.
Et must til en hyggelig weekend BØR, MÅ & SKAL ubetinget være, at der kommer lidt Spätburgunder på bordet. Det havde jeg selvfølgelig også sørget for med denne Ahrweiler Spätburgunder fra den yndige Julia Bertram … den tidligere vindronning, vinzerprinsesse, Weinkönigin mit weiter.
Hvorfor ikk’ nuppe noch einer Riesling? Denne kommer fra Karl May … rolig nu, jeg sagde Karl May og ikke Carl-Mar, selvom det såmænd er en lille sexet vin.