Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2011 Louis Jadot, Pernand-Vergelesses Blanc Clos de la Croix de Pierre, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Appellationen Pernand-Vergelesses ligger i Côte de Beaune i Côte d’Or … den gyldne skråning. Côte de Beaune er den sydligste del af hele Côte d’Or og ligger mellem Côte de Nuits og Côte Chalonnaise.

I Côte de Beaune laves overvejende rødvin, men det er de hvide som udmærker sig mest, og AOC Pernand-Vergelesses gør normalt ikke det store væsen af sig. Men lige præcis derfra … fra Louis Jadots egen vinmark Clos de la Croix de Pierre kommer denne vin.

Marken Clos de la Croix de Pierre ligger nu faktisk meget godt, lige ved siden af den berømte premier cru mark En Caradeux, ikke langt fra den lille landsby Pernand. Højderne her varierer fra 260 til 380 meter over havets overflade.

Undergrunden er kalkholdig med en meget stenet overflade. Ved indgangen til marken er der placeret et stort kors … som jo selvfølgelig har lagt navn til marken.

Marken er primært tilplantet med Pinot Noir, men altså også lidt Chardonnay. Louis Jadot laver da også både en hvid og en rød vin fra marken.

Jeg nævnte i mit første indlæg om Louis Jadot, at de laver vine fra ikke mindre end 100 appellationer, og nu har jeg også talt vinene, og kom – med tungen lige i munden  – frem til ikke mindre end 290 forskellige vine. 290 forskellige vine mine damer og herrer … der er sgu da noget at holde styr på.

Og denne Pernand-Vergelesses Blanc Clos de la Croix de Pierre er blot én af dem … nummer 203 på listen, hvis man tager dem i alfabetisk orden. Eller var det nummer 204? Fuck, jeg tæller sgu ikke igen.

Druerne til vinen presses nænsomt og mosten fadlagres derefter 15-18 måneder på franske egetræstønder.

I næsen er der smørnoter, lidt fedme, et dejligt landligt udtryk, floralt med orkideer. I munden mærkes straks en stor kompleksitet. Her er der syre … uden det bliver for meget, fedme … uden det bliver for meget. Vinen er aromatisk, blid og intens. Meget elegant Chardonnay … nærmest lidt muskler med elegance … næsten som et møde mellem Schwarzenegger og Grace Kelly. Og hvor kunne det være fedt at smage vinen i en ældre årgang. Aftenens bedste vin.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 279 kr., tilbudspris ved smagningen var 210 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2013 Louis Jadot, Chablis, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Jeg smagte 3 hvidvine fra Jadot torsdag, og denne Chablis var nummer to i rækkefølgen, klassisk Chablis med god tørhed og helt anderledes i udtrykket end den første vin.

Chablis ligger i den nordligste yderzone af Bourgogne i Yonne departementet, det er den nordligste og køligste Bourgogne-appellation … halvvejs mellem Paris og Beaune med centeret omkring den lille landsby Chablis. Intet adskiller den fra andre franske landsbyer bortset fra, at det er herfra, en af verdens bedste tørre vine har sine rødder.

Det er egentligt for koldt til at lave vin på disse kanter, da kulden om vinteren kan blive for hård ved vinstokkene. Druerne har derfor svært ved at blive fuldt modne, hvilket adskiller dem markant fra andre hvidvine fra Bourgogne.

Mange vinbønder sætter derfor også oliebrændere op i mange vinmarker. Oliebrænderne eller jernovnene tændes hvis der er risiko for frost på kritiske tidpunkterne.

Det helt særlige ved Chablis er den ekstremt mineralske jordbund, kaldet ‘kimmeridge’ som består af mere end 150 millioner års fossilerede skaldyr, østers især.

Området er på omkring 3.000 hektar, og reelt opdelt i 4 appellationer, nemlig Petit Chablis, Chablis, Chablis Premiers Cru og endelig Chablis Grands Cru. 747 hektar har Premier Cru status. Der er placeringen og soleksponeringen over gennemsnittet.

Omkring 100 hektar har den fornemmeste Grand Cru klassifikation, og dækker sølle 7 marker med det perfekte terroir med sydvendte skråninger og en undergrund af limsten, som gør vinene knastørre, sprød og i stand til at ligge mellem 15-20 år.

Denne Chablis er lavet med druer fra forskellige vinbønder rundt om i Chablis, presset og gæret hos de forskellige avlere, primært i kar og derefter er vinen lagret på ståltanke i Louis Jadot kældre i 9-12 måneder før aftapning.

Duftmæssigt fornemmes der straks mere syre og rygrad i kombination med lidt smør … men også lidt alkohol og grønne grene, som gør at næsen stikker lidt ud. Smagsmæssigt også mere syrlig … syren rammer godt inde i ganen. Der er godt med friskhed og mere mineralitet, selvom vinen langtfra er helt så syrlig som mange andre Chablis’er.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 179 kr., tilbudspris ved smagningen var 135 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Louis Jadot, Bourgogne Blanc Couvent des Jacobins, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

I går stod den på sæsonstart i Randers Vinlaugh, og vi lagde ud med en Louis Jadot bourgognesmagning forestået af det gamle og velrenommerede vinfirma Kjær & Sommerfeldt. Og jeg er klar i spyttet … første vin er bedste køb blandt aftenens vine, og det er denne almindelige basis Bourgogne Blanc Couvent des Jacobins.

Maison Louis Jadot er grundlagt af Louis Henry Denis Jadot i 1859. På det tidspunkt var Jadot familien allerede vinbønder, da de allerede i 1826 havde købt Premier Cru huset Clos des Ursules i Beaune.

Den unge Louis opbyggede herefter et hurtigt voksende negociantfirma med fokus på salg af vin til markederne i Nordeuropa.

Hans søn, Louis Jean Baptiste, overtog ledelsen af virksomheden i 1900, og udvidede driften ved at købe mange vinmarker, herunder Corton Charlemagne og Chevalier Montrachet Les Demoiselles, og hans søn … altså 3. generation … hed altså også Louis, nemlig Louis Auguste Jadot. Han drev vinhuset frem til hans død i 1962. Her blev driften overtaget af vinmageren André Gagey , som havde hjulpet Louis i kælderen siden 1954.

Siden 1962 har Maison Louis Jadot således været drevet af Gagey-familien, og siden 1985 har Gagey-familien også ejet huset og i dag er det Pierre-Henry Gagey, som sidder med det økonomiske og strategiske tømmer.

Vinmager i vinhuset har dog siden 1970 været én af Bourgognes store mænd, nemlig Jacques Lardière. Da unge Jacques blev ansat var han ikke ønolog, men biolog, så ansættelsen var usædvanlig, og allerede den første høst blev en kæmpe udfordring med masser af hagl. Men den klarede han flot, og siden er både han og Jadot vokset med opgaven.

Jacques Lardière har ansvaret for Jadots produktion af omkring 5 millioner flasker om året, og er meget optaget af terroir. Som han siger, “Husk, at Pinot Noir ikke betyder noget i Bourgogne, det er terroiret, som er unikt. Pinot Noir formidler bare bedst vores terroir og forskellighederne mellem landsbyer og marker”.

Og Jacques vil lave Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir. Derfor anvendes der ikke ukrudtsmidler eller kunstgødning på Jadots marker (henved 10% dyrkes ligefrem biodynamisk), og begreber som enzymer og kunstig gær er bandlyst.

Især de røde vine kan have en høj ekstrakt med meget markerede tanniner. De kræver tid, også de mindste vine. En usædvanlig stil for et hus, der har så mange flasker at sælge, men al ære og respekt værd. Jadots vine er for så vidt gammeldags vine, men tankegangen bag er ikke.

Maison Louis Jadot køber ikke kun druer, men de har også meget betydelige besiddelser i Côte d’Or, faktisk 154 hektar og er dermed en af de betydelige jordbesiddere i Bourgogne, bl.a. har de også en ejendom i Pouilly-Fuissé og de bestyrer Château de Jacques i Beaujolais. På egne og købte druer laver de vin fra flere end 100 appellationer, og Jacques Lardière er inde over dem alle.

Jacques Lardière gik imidlertid på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardiéres arbejde har taget arven og opgaven op.

I Robert Parkers bog, The World’s Greatest Wine Estates, udpeges Bourgognes tretten bedste producenter. Kun én af producenterne ligger i Beaune – og det er Louis Jadot.

Nå, men denne Bourgogne Blanc Couvent des Jacobins er selvfølgelig ren Chardonnay. Druerne kommer i princippet fra hele Bourgogne. Cuvéen må, og kan, sammenstikkes som et balanceret blend af druer fra Côte d’Or, Chalonnaise og Saint Vérans bedste vinmarker. Mâconnais-druerne giver vinen sin friskhed, mens Côte d’Or og Chalonnaise står for struktur og krop.

I næsen dejlig animalsk og landlig med blomster, orkideer, pærer og vanilje. Smagsmæssigt er der fylde, men det bliver ikke overfed Chardonnay. Der er tør syre, som ikke gør vinen for hård eller streng. Den er let krydret, let fyldig. Det er en dejlig Chardonnay, som slet ikke bliver fed, men har en god balance. Mangler måske en anelse syre og kompleksitet, men til prisen et fremragende køb.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 149 kr., tilbudspris ved smagningen var 112 kr., og det er billigt.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2008 Majuelos de España, Pieza El Caidero, Aragón, Spanien

Skriv en kommentar

Ro i huset … de fleste af lørdagens gøremål er klaret. 10K løb, bagt et franskbrød, slibning og oliering af bordpladen i køkkenet, har pudset vinduerne i huset, handlet ind … og er lige nu i gang med at lave lidt aftensmad … rodfrugter med rosmarin, olivenolie og hertil lidt økokylling.

Det bedste glas vin får man som bekendt, mens man laver mad, så jeg må fluks proppe en flaske op, og det blev denne Pieza El Caidero fra et vinfirma som kalder sig Majuelos de España, hvilket vistnok kan oversættes til noget i retning af Spaniens vinbjerge.

Vi er i appellationen DO Calatayud i vinområdet Aragón i den nordlige del af Spanien. På dansk hedder området også Aragonien, og det er var tidligere et selvstændigt kongerige (el reino de Aragón), som i middelalderen bestod af de såkaldte aragonske provinser Aragonien, Catalonien og Valencia.

Vinmæssigt består Aragón af flere appellationer, bl.a. Somontano, Cariñena, Campo de Borja og så Calatayud. Aragón halter stadig efter naboerne. Området er varmt og ligger for langt væk til at havet kan gøre sin positive indflydelse på temperaturen. De mange kooperativer er dog ved at vågne langsomt op og begyndt at producere vin med lidt mindre alkohol og mere frugtige, frem for tunge.

Majuelos de España er et spansk negociant firma. som ledes af Felipe Alvarez. Firmaets formål er at producere vine fra gamle vinmarker på tværs af hele Spanien, og de har da også tilknyttet en række vinmagere fra hele Spanien, bl.a. Rosa Zarza fra Toro, Cesat Mate fra Ribera del Duero (ham er vi tidligere stødt på her på bloggen, da han er leder af kooperativet Bodega Cooperativa San Pedro Regalado), Jose Alberto Calvi i Ribera del Duero, Juan Ayuso i Ribera del Duero, Joan Carles i Montsant, Fernando Garcia i Castilla Y Leon, Jose Domeco i Rioja samt Cesar Langa i Calatayud.

Og det er netop sidstnævnte, som står bag denne Pieza El Caidero. Cesar Langa er selv 5. generation af vindyrkere og -producenter i byen blev født til en femte generation af viticultors og vinproducenter i byen Calatayud. Cesar har en uddannelse som landbrugstekniker med speciale i vindyrkning. Hans vision er at bruge de nye teknologier i kombination med de stolte tradtioner, som er gået i arv fra hans forfædre. Til daglig driver Cesar sin egen økologiske vingård Bodegas Langa.

Pieza El Caidero er lavet på 96% Aragón og 4% Garnacha Roja. Aragón er en gammel lokal klon af Grenache, så det er med andre ord en ren Grenache baseret vin. Druerne indkøbes fra 5 forskellige marker i Calatayud … alle biodynamisk dyrket og fra vinstokke med en alder på omkring 70 år … ja faktisk er stokkene med Garnacha Roja over 90 år gamle.

Vinen laves med maceration 20 dage i rustfri ståltanke og 19 dage i trækar, hvorefter vinen har lagret 12 måneder på amerikanske egetræsfade og derefter mindst 9 måneder på flaske inden frigivelsen. Vinen aftappes ufiltreret. Jay Miller fra Robert Parkers Wine Advocate har giver vinen i denne årgang 2008 hele 91 point. Der er produceret 8.333 kasser af vinen og med 12 flasker i hver kasse, så giver det samlet lige omkring 100.000 flasker. Og én af disse er handlet her hos mig. Dejligt.

I glasset en herlig mørk vintereliksir og en næse med modne kær, mørke kirsebær, næsten blommer, labrids, kakao, våde egeplanker, vanilje og lidt sødme. I smagen er sødmen mere udtalt, men der er godt med fylde og krop. Her er mørke frugter, koncentration, blid syre … blød og cremet vin. Meget fyldig og drikkevenlig, og virkelig en pleaser … smager sgu ret godt, og meget spansk i udtrykket.

Købt i SuperBest i Randers for 69,95 kr., og det er fin pris for denne vin. Forhandles også af Supervin, hvor 1 flaske koster 99,95 kr., men 75 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2011 Cisterzienser Weingut Michel, Cabernet Sauvignon Merlot Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag Spätburgunder dag … men ingen Spätburgundere i køleskabet … uskik, men meget passende fandt jeg dog en tysker … blot på Cabernet Sauvignon og Merlot. Men kan tyskerne også lave vin på de druer? Indtil nu har jeg – ud fra mine erfaringer – været skeptisk, men denne lille sag fra Cisterzienser Weingut Michel viser, at tyskerne er godt på vej.

Vinhuset ligger i den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen, og navnet skyldes,  at vingården er bygget på resterne af et gammelt Cistercienser-munkekloster, nemlig Cisterzienser Kloster Otterberg – et søsterkloster til det verdensberømte Kloster
 Eberbach.

Cisterzienser Kloster Otterberg blev grundlagt i 1108. Allerede dengang startede de drikfældige hvide munke med at producere vine omkring Heßloch, for – som de hed i klosterets regler – skulle munkene selv forsøge sig med brød og drikke.

Efter reformationen og bondeoprøret i 1553 måtte munkene imidlertid forlade klosteret. En del år senere i 1645 overtages administrationen af forfædrene til de nuværende ejere, nemlig Ulrich og Karen Michel. De er 8. generation af i selve vinhuset og et par unge og dynamiske mennesker. De driver i dag vinhuset med god hjælp fra den ældre generation af familien.

Ulrich Michel har studeret ønologi på Geisenheim og har derudover arbejdet i både New Zealand og Sydafrika inden han vendte hjem og overtog tøjlerne i familieforetagendet. Karen er landbrugsuddannet … og det passer jo som fod i handske. Parret laver en række fine arketypiske vine blandet med en moderne stil, der viser, hvad tysk vin med høje ambitioner kan levere.

Familien har 20 hektar vinmarker, bl.a. markerne Liebfrauenberg og Mondschein i Heßloch samt Filetstück Löwenberg i Bechtheim. Her dyrker de sorterne Riesling, Silvaner, Weißburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc samt de røde Spätburgunder, Frühburgunder, St. Laurent, Dornfelder, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Husets rødvine er opdelt i 3 serier, nemlig Trockene Rotweine, Feinherbe Rotweine og Barrique Rotweine. Denne Cabernet Sauvignon Merlot Trocken kommer fra sidstnævnte … dvs. en vin, som har lagret på barriques. Hvor lang tid fremgår dog ikke.

Udover vine producerer familien også lidt … sennep, ja du læste rigtigt. De laver nemlig en Silvaner-Kräuter-Sennep samt en Riesling-Sennep-Chutney.

Nå, men lad os smage denne Cabernet Sauvignon Merlot Trocken. I næsen er der søde noter, kirsebær og lidt mørkere bær, vanilje, mynte, papkasser og brændte toner. Smagsmæssigt godt med frugt, lidt peber, kaktus og godt med tørhed og let bitterhed. God tysk Cab-Merlot … lover godt for fremtiden.

Forhandles hos WineFLY, pris 110 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

N.V. Villa Puccini, Santo Vino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Sidste vin fra Tastersbox kassen … en dessertvin, denne Santo Vino fra vinhuset Villa Puccini. Bag Puccini gemmer sig det store italienske vinfirma Castellani Spa, som ligger ved byen Pontedera omkring 10-15 kilometer sydøst for Pisa i det herlige Toscana.

Castellani er grundlagt i Montecalvoli i slutningen af 1800-tallet af Alfred Castellani, men først i 1903 startede man et egentligt salg. Det var nemlig da Alfreds sønner Mario og Duilio overtog driften af vingården. Dengang solgte man typisk vinene i store halmdækkede kolber.

I dag er det fortsat Castellani familien – 4. og 5. generation – i form af brødrene Roberto og Giorgio Castellani samt Robertos søn Piergiorio Castellani, som driver vinhuset. Det er imidlertid blevet et stort foretagende. Hovedsædet ligger i dag – som nævnt – i Pontedera, hvor familien har vingården Fattoria di Travalda.

Castellani ejer i alt 210 hektar vinmarker i Toscana og kontrollerer derudover 1.000 hektar vinmarker, der ejes af forskellige vingårde, som bl.a. er beliggende i både Toscana og det sydlige Italien. Castellanis egne vingårde i Toscana omfatter bl.a. Fattoria di Travalda (selvfølgelig) på 5 hektar, Tenuta di Poggio al Casone på 27 hektar, Tenuta di Ceppaiano på 40 hektar, Tenuta di Burchino på 37 hektar, Tenuta di Campomaggio på 27 hektar samt Tenuta Santa Lucia på 11 hektar.

Roberto var egentligt journalist ved avisen “Il Giornale del Mattino”, men da broderen Giorgio havde brug for hjælp til lidt markarbejde, så måtte Roberto træde til. Og siden har han været i familieforetagendet og været én af de drivende kræfter i vinhuset samt én af foregangsmændene for, at Chianti vine fik den store internationale succes.

I dag er det et af Italiens største privatejede vinfirmaer. Castellani producerer ca. 18 millioner flasker vin om året og har en omsætning på langt over 200 millioner danske kroner om året. Ca. 70% af Castellanis produktion eksporteres til resten af Europa, USA, Østen, Canada og Sydamerika.

Hos Castellani er målsætningen at producere kvalitetsvine til konkurrencedygtige priser ved at benytte sig af den lange erfaring og den moderne teknologi, der findes i dag.

Et af de brands, som der også produceres under er netop Villa Puccini. Det er ganske præcis typisk vine i den lidt billigere end af skalaen. Og her har vi en dessertvin, en klassisk Santo Vino Liquoroso.

Santo Vine … eller Vin Santo betyder “hellig vin” og har formodentlig været anvendt til kirkelige handlinger i gammel tid. Vin Santo laves flere steder i Italien, men først og fremmest i Toscana … samt lidt i Umbrien og enkelte andre områder. Men måske stammer vinen slet ikke fra Toscana, men fra øen Santorini, som især i årene under venetiansk indflydelse eksporterede meget vin til Italien, som blev mærket “Santo” eller “VinSanto” efter øen, vinen kom fra.

Vinen er nærmest som en slags sherry, nogle gange sød og nogle gange tør. I Skandinavien kendes og bruges den søde mest. Man anvender druer, der er tørret lidt. Ved tørringen mister druen ofte 50% af vandet, således at mosten er koncentreret i både sødme og syre.

Derefter lagrer den pressede most langsomt på små fade, som ikke er fyldt helt op. Man lader fadene ligge på loftet i varme og kulde i omkring seks år. Enten har man en vidunderlig vin eller også har man en meget dyr eddike.

Denne Santo Vino er produceret af 70% Trebbiano og 30% Malvasia druer, der er dyrket i Toscana området i Italien og altså kommer fra nogle af de mange marker, som Castellani kontrollerer.

Gæringen er sket på slovenske egefade i omkring 20 dage. Hver dag tilsættes en lille mængde soltørrede druer til den gærende most, og det giver vinen en mere duftende og næsten cremet tekstur. Derefter tilsættes lidt af den alkohol, som stammer fra det koncentrerede druemos. Herefter lagrer vinen på små 100 liters egetræsfade på loftet omkring 18 måneder.

Det er primært ønologen og vinmageren Sabino Russo fra Castellani, som har lavet vinen.

I næsen er her lidt oxyderede og overmodne æbler, honning samt let karamel. Smagsmæssigt lidt nødder, honning, sødme og overmodne æbler. Tastersbox anbefaler vinen til hvid chokolademousse med brændte mandler. Vi nød den i weekenden sammen med lidt gammelost med rom efterfulgt af hjemmelavet kaffeis og citronis.

Forhandles af SuperVin, pris 56,95 kr. eller 53 kr. ved køb af 6 stk. AMKA er dansk importør.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Oloroso Vors 1730, Jerez, Spanien

Skriv en kommentar

Udtur, skuffelse og sur røv. Ja, det er sgu denne Oloroso Vors 1730 sherry fra Bodegas Álvaro Domecq, som jeg taler om. Jeg var ellers helt oppe at ringe, da jeg på Bryghuset Vendia smagte søstervinen Pedro Ximénez 1730 fra samme hus … en ganske fantastisk, tyktflydende sød nektar.

Det betød også, at jeg til nytårsaften bestilte (og drak) endnu en flaske Pedro Ximénez 1730 og samtidig bestilte denne Oloroso Vors i en naiv tiltro til, at den nok var nogenlunde hen i samme boldgade.

Imidlertid er dette noget helt andet … og havde jeg vidst noget om sherry, så var dette sikkert børnelærdom. Men det gør jeg ikke.

Der findes tilsyneladende forskellige typer sherryer. Oloroso er tør sherry, der lagrer uden flor. I begyndelsen tilsættes alkohol så florlaget ikke dannes, og derved får den en mere fyldig og oxideret smag. Pedro Ximénez … ofte blot kaldet PX er derimod en meget sød sherry udelukkende på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset.

Men de to sherryer er som nat og dag. Men så lærte jeg den lektie.

Nå, men lad os inden mine smagsnoter komme lidt omkring Bodegas Álvaro Domecq, som selvfølgelig ligger i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Believe it or not … men denne Oloroso Vors 1730 er én af husets topsherryer, som er lavet 100% af druen Palomino, gærer 2-3 uger og lagrer derefter på 500 liter amerikanske egetræstønder. Den skulle være over 30 år gammel og trækker beskedne 22% alkohol. Man siger normalt, at en Oloroso har en intens mahogni farve og en meget blød og aromatisk smag.

Mahogni vil jeg ikke sige … måske lidt mørk ravfarvet. Duftmæssigt er første indtryk, at den er meget sprittet … virkelig godt med alkohol, som dominerer sammen med lidt nødder, appelsinskal, let karamel og oxyderede noter. Smagsmæssigt er sherryen bitter, sprittet og minder mest om en fesen whiskey. Slet ikke mig, og milevidt fra husets PX. Blød og aromatisk? Det synes jeg bestemt ikke.

Øv … udtur, skuffelse og sur røv. Men det kan selvfølgelig også bare være mig og min manglende viden om sherry. Måske jeg også bare har en sød tand?

Købt hos Erik Sørensen Vine, pris 249,95 kr. for 37,5 cl.

Rating 1,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Antiche Terre Venete, Valpolicella Ripasso, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Fra Tastersbox‘ italienske januarkasse endnu en vin. Danmarks flittigste vinblogger går den ekstra mil og smager denne Valpolicella Ripasso fra vinhuset Antiche Terre Venete, som ligger ved byen Montorio omkring 5 kilometer nordøst for Verona øst for Gardasøen i underzonen Valpolicella-Valpantena.

Vingården er grundlagt for tæt på 100 år siden af bedstefar Vittorio Sancassani. Derefter overtog sønnen Sergio driften i midten af 1970’erne, og i dag er det Sergio søn Luciano Sancassani, der med hjælp fra de to venner Vittorio og Riccardo står for driften.

Antiche Terre Venete driver i alt 25 hektar vinmarker, fordelt på egne marker og lidt lejede marker. Man er i gang med omlægning af produktionen til ren økologisk produktion.

Derudover er man også i gang med at bygge nyt vineri, som vil blive udstyret med nyeste teknologi til økologisk produktion og lavt energiforbrug via solenergi.

Ripasso kommer fra ordet Rispasare … og det betyder at passere igen og det er netop det specielle ved Ripasso. Man tager en traditionel Valpolicella vin og hælder over kvaset fra Amarone-fremstillingen. Dels presser man de sidste smagsnuancer ud af Amaronen og dels begynder vinen igen at gære, da der stadig vil være sukker i kvaset. Det giver en mere fyldig vin, som optager farve og fylde fra den tidligere vin.

Denne Ripasso er lavet på Corvina, Corvinone, Rondinella. Modsat en normal Valpolicella undgår denne Ripasso sin 2. fermentering i december, når den hældes over Amarone-presningen. Dette giver en ekstra krop og kompleksitet.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er vinen lidt rustik og animalsk, næsten syrlig mødding … og det er sgu herligt. Det havde jeg ikke lige forventet af en Ripasso. Der er også duft af blommer, svedsker, kakao, urter, tørre krydderier, gazebind og lidt alkohol. Sidstnævnte lidt øv.

Smagen er sødlig, hvilket vel også var forventet og meget typisk Ripasso’er. Der er lidt kanel, egefade og ellers ganske harmonisk. Men lidt til den søde side, hvilket nok passer meget godt til Tastersbox‘ madforslag om pizza med parmaskinke til vinen.

Forhandles af Brdr. D’s Vinhandel, pris 99,95 kr. eller 84,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2008 Château Giraudels de Milon, Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Weekenden bød også på lidt Bordeaux i form af denne Saint-Emilion Grand Cru Château Giraudels de Milon, en vin der laves af Domaines Bouyer … en vinfamilie i Bordeaux.

Familien ejer et stort vinslot i Saint-Christophe-des-Bardes 3-4 kilometer øst for byen Saint-Emilion og står bag vinene Château Milon og Clos de la Cure.

Slottet bag de to vine er én af de ældste ejendomme i Saint-Emilion, og som har været i Bouyer familiens eje i mere end 300 år. Fra og med årgang 1999 er det nu den unge generation med Céline og Pierre, som har overtaget ejendommen, mens forældrene Christian og Françoise nu vil nyde et velfortjent otium, hvis de kan holde sig fra arbejdet.

Slottet har samlet omkring 18,6 hektar jorder … 7,5 hektar til Grand Cru vinen Clos de la Cure og 8,5 hektar til Grand Cru vinen Château Milon.

Men der laves også et par nyere vine på slottet, idet man har en 2 hektar vinmark til Saint-Emilion vinen Cuvée Caprise og derudover har man i 2010 købt en vinmark på 0,56 hektar i Pomerol til produktion af vinen Clos 56, en ren Merlot baseret vin.

Derudover ejer Bouyer familien også selskabet Scea Milon Les Giraudels, som står bag to andre Saint-Emilion Grand Cru vine, nemlig vinen Château Lagarelle Puits Rasat, som laves med druer fra en 6,5 hektar stor mark ved Saint-Emilion samt denne Château Giraudels de Milon, som kommer fra en 13 hektar stor vinmark i området.

Château Giraudels de Milon er lavet på 75% Merlot, 12% Cabernet Franc samt 13% Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Der er ansat en ønolog til at forestå produktionen sammen med Pierre Bouyer.

Gæring og maceration varer 3 uger med 4 daglige omrøring i masken for at fremme frugtkarakteren og begrænse astringensen i vinen. Derefter bliver ca. 70% af vinen modnet på fad i 18 måneder, hvor 1/3 af fadene er nye, 1/3 1 år gamle og 1/3 2 år gamle. Klareringen foregår som på de store slotte med æggehvider, og aftapningen finder sted uden filtrering, hvorved ingen aromaer eller smagsnuancer går tabt.

I næsen er der klassiske Bordeaux dyder med solbær, kirsebær, muldjord, grafit, gammelt egetræsgulv … virker til at ha’ en ren og syrlig frugt, hvilket går igen i smagen. Her er der syrlige røde bær, tørre tanniner, meget direkte og ren frugt samt et strejf af lidt urter. Fyldig og velafbalanceret. Dejligt glas vin, som bestemt kan anbefales.

Købt hos Vinoble, pris 195 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Bonfante & Chiarle, Barolo Bisù, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Weekenden bød også på en vin fra Tastersbox‘ italienske januarkasse, nemlig denne Barolo Bisù fra Bonfante & Chiarle … eller Azienda Vitivinicola Malgrà, som vineriet rettelig hedder. Det ligger i byen Bazzana di Mombaruzzo i Asti omkring 30 kilometer nordøst for Alba.

Vinhuset er grundlagt i slutningen af 1960’erne af Domenico Bonfante samt brødrene Giorgio og Luciano Chiarle. De gik i fodsporene på deres fædre og bedstefædre, der også havde dedikeret hele livet til produktion af vin.

I starten hed vinhuset Azienda Vinicola Bonfante & Chiarle, men i år 2000 ændrede man navnet til “Malgrà”. Man laver dog fortsat vine under navnet Bonfante & Chiarle, primært til eksportmarkederne, mens man laver vine under navnet Villa Baglio til detailhandlen og ellers anvender navnet Malgrà på vine til restauranter og barer.

I dag er Azienda Vitivinicola Malgrà en større forretning med en årlig produktion på over 1,2 mio. flasker vin og en årlig omsætning på over 3 mio. euro. Det er fortsat Giorgio Chiarle, som driver foretagendet sammen med nevøen Ezio Chiarle, der fungerer som vinfirmaets direktør.

Imidlertid ejes vinhuset – efter nogle hårde år og et midlertidigt ejerskab af et større stålfirma Groupo Sitindustrie – i dag af Edoardo Miroglio. Han kommer fra en familie af iværksættere i Alba.

Der ejes en række vinmarker … hvor mange har jeg ikke kunne finde ud af, men derudover har selskabet også lejet en del vinmarker.

Denne Bonfante & Chiarle, Barolo Bisù skulle efter sigende være en enkeltmarks Barolo fra marken Marvenga i Serralunga. Vinen tilbringer 3 år i barriques, 1 år på nye barriques og 2 år på brugte.

Duftmæssigt er her rabarber, bitre kirsebær, blæk, kridt, kul, babybræk (på den fede måde), violer, balsamico … dufter ganske godt. I munden fortsætter de bitre kirsebær, mandler, tydelige tanniner uden de bliver for stramme … fin frugt og syre, og egentlig ganske drikkevenlig. Fin lille Barolo.

Tastersbox foreslår, at vinen nydes med en langtidsstegt steak med grillet løg. Jeg serverede den sammen med lidt oksemørbrad ovenpå en blomkålscreme, smørstegte østershatte med persille samt rosenkålsblade. Der gik den også fint.

Forhandles af A Vinstouw, hvor prisen er 229 kr., men mere beskedne 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7