Aftenens kultvin havde Steffen valgt efter råd fra Gunnar hos Bichel Vine, og det var denne 2005 Barolo Le Vigne fra vinhuset Luciano Sandrone, som ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by. Luciano laver vine i appellationerne Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.
Luciano Sandrone arbejdede i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.
Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.
Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner. Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.
I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på VinItaly, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.
Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone alene den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.
I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun ca. 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.
Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.
I dag producerer Luciano Sandrone ca. 100.000 flasker fra 27 hektar. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne. Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger etc.
Her har vi husets 2005 Barolo Le Vigne, som er lavet på et blend af druer fra markerne Ceretta, Conterni, Merli og Vignane. Det er 4 relativ højtbeliggende parceller, og ellers lagrer vinen på 500 liters egefade i 24 måneder, hvilket efterfølges af 18 måneder på flaske inden frigivelse. Vinen rangerer lige under Sandrones topvin, som selvfølgelig er den præmierede Barolo Cannubi Boschis. Denne 2005 Barolo Le Vigne har fået 94 Parker point. Der er lavet 17.500 flasker af vinen i denne årgang.
Og hvor er det dog en lækker vin med en næse, som byder på kirsebær, hindbær, røg, blomster, grafit, violer, let vanilje … meget elegant og med god intensitet. Blid og delikat virker første indtryk. I munden er vinen uhmmmmmmm, og hvor klæder lidt alder altså bare Nebbiolo druen. Den er blid, som fløjl, elegant og tanninerne er bløde og velintegrerede.
Hvem medbragte vinen: Steffen
Forhandles af Bichel Vine, pris 649,75 kr.
Rating 6,5/7 
Jan har tidligere haft en vin med fra det klassiske Chiantihus Castello di Monsanto, nemlig deres berømte 
Her var én af vinene, som var – om ikke umulig – så i hvert fald meget svær at gætte, nemlig noget så eksotisk som en Nebbiolo Private Reservè fra et vinhus i Mexico, nemlig huset L. A. Cetto. Det stiftede jeg bekendtskab med for nogle måneder siden, da jeg servede deres 
Så blev det Pauls tur, og han havde medbragt vinen Penta fra Bodega Pago del Vicario, som ligger 9 kilomter fra Ciudad Real, tæt ved Guadiana-floden og nationalparken Parque Nacional de Cabañeros i det sydlige Spanien … i området Castilla La Mancha.
Næste vin havde jeg taget med – en Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard fra Longplay Wine, som holder til tæt på den lille by Newberg i Chehalem Mountains. Det ligger i Willamette Valley, ca. 40 km. sydvest for Portland i staten Oregon.
Forretten ved vinaftenen lørdag hos Steffen blev akkompagneret af en Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla Valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine, og denne Kung Fu Girl Riesling er én af dem.
Fredag er Spätburgunder dag … og i fredags var det denne Spätburgunder fra Shelter Winery, som stod for skud. Og det blev sgu et pletskud … Bullseye, Homerun, Knockout. En elegant vin, som er lavet af Hans-Bert Espe og Silke Wolf, som driver deres Shelter Winery ved byen Kenzingen tæt på Kaiserstuhl i Baden.
Den store Marchesi di Barolo smagning sluttede med en lille dessert fra Restaurant Østergade 1 … en lille chokoladekage ting med bær, og den skulle selvfølgelig lige skyldes ned med lidt sød vin, og det blev husets Malvasia di Castelnuovo Don Bosco.
Sidste Barolo fra Marchesi di Barolo blev denne Barolo Sarmassa, som er en tak mørkere, kraftigere og varmere i udtrykket end både Coste di Rose og Cannubi.
Næste Barolo var fra Cannubi marken, en af de helt klassiske Barolo-marker. Den ligger lige nord for selve Barolo by og mange producenter har parceller her, og det er derfra, at nogle af de største Baroloer overhovedet kommer fra.