Netop som vi havde smagt Anaperenna fra Ben Glaetzer, så kom storebroderen … eller storesøsteren … alt efter smag, nemlig Ben Glaetzers Amon-Ra. Sidst jeg drak Amon-Ra var også hos Jesper … dengang havde jeg taget vinen med, blot i en årgang 2006, for at lave en lille battle imod Mollydookers Velvet Glove, Nu havde Jesper så valgt Amon-Ra’en som det store finalenummer.
Amon-Ra er Ben Glaetzers topvin, og tillige en af verdens bedste Syrah/Shiraz-vine. Vinen laves på druer fra det eksklusive Ebenezer-distrikt i Barossa Valley, og har lagret 16 måneder på 100% nye fade af fransk og amerikansk eg. Det er en vin, som år efter år får fine udmærkelser, specielt er den gode Parker vild med Amon-Ra.
Denne årgang 2010 har således da også fået 96 point af Wine Enthusiast, 97 point af Parkers Wine Advocate, 94 point af Steven Tanzer og 95 point af James Halliday. Derudover også en række andre priser.
Indtil nu er det Amon-Ra i årgang 2004, som har høstet flest Parker point, nemlig 99 point. Vinen har aldrig fået et rent 100 point … men ligger som nævnt altid meget højt.
Og navnet Amon-Ra har Ben Glaetzer heller ikke valgt helt tilfældigt. I den egyptiske mytologi er Amon-Ra kongen over alle guder. Amon var skabergud i det gamle Egypten, dyrket i flere byer, navnlig i Theben, men også i andre egyptiske byer. Ligesom flere andre guder bragtes Amon allerede tidligt i forbindelse med solguden Ra – han kaldtes derfor ofte Amon-Ra.
Da Theben under det 11. dynasti blev kongesæde og snart efter hele Egyptens hovedstad, fik Amon stor anseelse i hele landet. Til ære for Amon blev der i Theben rejst flere store templer, og det menes, at disse templer var nogle af de første steder for struktureret vindyrkning.
Øjet på forsiden af etiketten er Horus’ øje – det altseende øje – og er en egyptisk hieroglyf, som er blevet brugt indenfor såvel magien som matematikken. Øjet er et godt tegn, der som amulet beskytter mod “det onde øje” og mod uheld og giver desuden kraft og frugtbarhed. Det repræsenterer samlet seks dele, eller det som egypterne betragtede som seks sanser; mærke, smage, høre, se, lugte og tænke. Amon-Ra Shiraz skal således også appellere til alle disse seks sanser.
Og i stil er vi tæt på Anaperenna, en varm, fyldig vin, pakket med mørke frugter, bacon, flæsk, engelsk lakrids, ny ristede kaffebønder, vanilje, fed muldjord, læder og sød tobak. I munden er vinen voldsomt kraftfuld … men selvom det er australsk powerbombe, så bliver det på en eller anden måde ikke alt for meget. Ligesom hos lillesøsteren er der en syre og smagsnoter, som gør vinen mere kompliceret eller mindre endimensionel. Der er noter af marcipan, nødder … mens der slet ikke er de tydelig noter af peber, som ellers dominere mange australske Shiraz vine alt for meget. Det er faktisk dejligt … og nok også derfor jeg i blindsmagningen gættede Cabernet Sauvignon fra Australien.
Selvom jeg i dag er gået lidt væk fra kraftige, højpotente, oversøiske frugtbomber, hvor man nemt bliver træt af de fede og søde frugtfylde, så er dette altså et glas vin, som jeg bare nyder. Godt håndværk fornægter sig ikke … uanset, om man er til den ene eller anden stil.
Forhandles herhjemme bl.a. af Park Wine, hvor den pt. er på bud til 499 kr., normalpris 699 kr.
Næstsidste vin fra weekendens byggemøde var denne Anaperenna fra Ben Glaetzer … en vin jeg også fik gættet spot on, og selvfølgelig et vinhus, som er svært at komme uden om, hvis man interesserer sig det mindste for australsk vin. For Ben Glaetzer er nok én af de mest kendte vinmagere fra den del af verdenen.
Åhhh, det velkendte vinhus i Ribera del Duero … Bodegas Arzuaga Navarro og så endda én af de absolut topvine fra dette fantastiske hus. Jeg har tidligere smagt deres 
Én af byggemødet store vine var – i min optik – denne 2009 Barolo Gavarini Chiniera fra Elio Grasso. Jeg har smagt vinen tidligere, bl.a. i årgang 2006, og jeg har smagt mange vine fra denne ekseptionelle gode Barolo producent, herunder også husets topvine Barolo Runcut et par gange. Hmmmmm, nice.
Igen en vin fra Spier Wines i 21 Gables serie … denne gang rød og på den sydafrikanske nationaldrue Pinotage, skabt i 1925 af professor Abraham Izak Perold via en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Nu har jeg lige skrevet en del om vingården, så det vil jeg skåne jer for.
Aftenens anden overraskelse … tyrkisk vin … ja og endda god tyrkisk vin. Den havde jeg ikke lige set komme. Ej heller gættet. Vinen hedder Vodina, er lavet på Cabernet Sauvignon, Syrah samt Merlot og kommer fra vinhuset med det (mærkeligt nok) tyrkisk klingende navn Yazgan Şarapçılık.
Næste vin i rækken … også en Bordeaux … og den fik jeg sørme også gættet. Det er en Margaux Cru Bourgeois fra Château Deyrem-Valentin, et vinslot som er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge.
Næste rødvin til byggemødet var en Bordeaux … den havde jeg spot on, og denne Bordeaux Supérieur kommer fra vinslottet Château de Ribebon, som ligger nær byen Pessac ved floden Dordogne i det smukt bakkede landskab i det østlige Bordeaux.
Med næste vin var jeg mere sikker i min sag … helt klart en Riesling, men landet fik jeg sgu ikke gættet, for vinen kommer nemlig fra Slovenien. Den var svær. Har tidligere smagt både slovensk og kroatisk vin … men det har alle gangene været ganske forfærdelig, men det er denne vin ingenlunde … tværtimod.
Lørdag stod på byggemøde, og vi indledte løjerne … læs de mange vine … med denne hvidvin, en 21 Gables Chenin Blanc fra det store sydafrikanske vinfirma Spier Wines.