Aftenens sidste anmeldelse, og aftenens anden Spätburgunder. Vi er rykket til Rüdesheim am Rhein i Rheingau, hvor vinhuset Georg Breuer holder til. Vinhuset er grundlagt i 1880 af familierne Scholl og Hillebrand, men skiftede ejer i starten af 1900-tallet, hvor de nuværende ejeres bedstefar købte vingården. Bernhard & Heinrich Breuer, som er de nuværende ejere, overtog vinhuset fra deres far omkring 1980, og siden er det gået hurtigt frem.
Vinmarkernes areal er blevet udvidet med køb af enkelte topmarker, blandt andet 5 hektar i Rauenthaler Nonnenberg, som man er eneejer af. Hertil kommer 2,6 hektar på Berg Schlossberg og 0,5 hektar på Berg Rottland, alle lige udenfor hjembyen Rüdesheim.
Weingut Georg Breuer er et af Tysklands bedre vinhuse. Tydeligst afspejler det sig i husets gennemsnitlige høstudbytter pr. hektar, hvor man modsat langt hovedparten af Rheingau andre vingårde arbejder med meget lave druemængder. Høstudbyttet på Georg Breuers mest ”ydmyge” vin ligger på 45 hl/hektar, hvilket er mindre en det lovmæssige krav til topvinene, der må smykke sig med titlen ”Erstes Gewächs”. Breuers topmarker giver blot 25-28 hl/hektar. Samlet har vingården 33 hektar vinmarker, og 80% er tilplantet med Riesling.
Bernhard Breuer, som er gårdens vinmager og medejer, har gennem de seneste 20 år nok været den person, som har gjort mest for at højne kvaliteten og fokus på Rheingau vine overhovedet. Dette er sket ved et utrætteligt arbejde i vinmarkerne, hvor man næsten er hysterisk selektive i forbindelse med den manuelle høstning, samt ved et kolossalt marketingsarbejde. Der er næsten ikke en flække på jorden, som han ikke har besøgt med tasken fuld af vine!
I dag er Bernhards datter Theresa Breuer ved at følge i faderens fodspor og er begyndt at overtage en del af driften på gården. Og der er nok at se til, for udover vinproduktionen driver Weingut Breuer også et lille vinhotel samt en restaurant på stedet.
Lad os imidlertid gå til vinen. Vinen har lagret på store 1.200 og 2.400 liter træfade i 6-8 måneder. Duftmæssigt lidt mejeri, kærnemælk, Pinot sødmen bestemt fortsat til stede, og derudover også lidt chokolade samt den klassiske stald … meget animalsk, og mere dyb i udtrykket end den forrige Spätburgunder. Smagen også en anelse mere krydret med et touch af kirsebær, hindbær, modne ribs … men også lidt grønne noter og modne tanniner. Også en dejlig vin, selvom jeg har svært ved at se, at den kvalitetsmæssigt adskiller sig ret meget fra den forrige vin, og jeg havner – ret kedeligt – på samme rating.
Købt hos Belvini i Tyskland, pris 12,50€.
Fredag … konen er faret i sommerhus, og jeg skal til byggemøde (læs vinsmagning) i morgen. Hun greb 2 x Spätburgunder med sig, men jeg nåede da lige at smage begge … og taget et fotos af de 2 vine, så I kan læse lidt om dem her på bloggen. Arbejdsom, som man jo er. Dirty job, but someone has to do it.
Lige en vin fra onsdag også … hmmmmm Spätburgunder. Vi er igen i Tyskland, dejligt, denne gang tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz, hvor vi finder det lille vinhus Weingut Hensel, som har lavet vin i Pfalz i over 300 år. Faktisk ligger vingården lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset, Thomas Hensel, laver vine, som kan gøre dig flyvende.
Så støder vi atter ind i ham, Bernard Magrez. Jeg har skrevet om ham tidligere, men gør det gerne igen.
Tirsdagssmagningen på jobbet bød på 2 vine, og den første var denne Chablis Vaudon fra vinhuset Maison Joseph Drouhin, et af de klassiske huse i Bourgogne. Huset blev grundlagt i 1880 og har lige siden været en af forkæmperne for de autentiske Bourgogne-vine. Som Robert Drouhin selv siger: “Der skal være en naturlig sammenhæng mellem jordens terroir og det, som vinen udtrykker”.
Vinaftenens sidste vin, og en fornem afslutning. Jan havde medbragt denne Guado de’ Gemoli fra den nye komet i Bolgheri, nemlig vinhuset Giovanni Chiappini.
Videre til næste vin, denne gang et smut til Spanien. Bodegas Vizcarra blev etableret i 1991 af Juan Carlos Vizcarra og ligger ved Burgos i Ribera del Duero. Ejendommen arbejder efter økologiske principper og ejer i dag ca. 26 hektar vinmarker der primært er tilplantet med Tinto Fino (Tempranillo) og Garnacha – ofte med gamle vinstokke på over 50 år.
Så kom turen til aftenens kultvin. Paul havde stået for valget … kyndigt bistået af Hans Peter hos Jysk Vin, og de havde valgt denne spændende Fourisolco IGT fra vinhuset I Luoghi, som jeg længe har gået og kigget på, men aldrig smagt før.
Vi fortsatte med italienske vine, men sprang lidt ned til det dejlige Toscana med denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Tenuta di Sesta, som ligger i den sydlige del af kommunen Montalcino mellem Sant’ Angelo in Colle og Castelnuovo dell’Abate, nær det velkendte romanske kloster Abbey of Sant’ Antimo.
Så blev det tid til lidt historie … nemlig en 43 år gammel vin. Tænk at drikke en vin, som er lavet da man selv var 5 år gammel. Imponerende og lidt skrækindjagende. Indtagelse af et stykke historie.