Vine fra Châteauneuf-du-Pape har givet mig nogle af de største vinoplevelser … jeg husker fortsat Henri Bonneau, Pégaü, Clos des Papes og Beaucastel som nogle af de allerbedste vine, som jeg nogensinde har smagt.
Til julemaden i det herrens år 2012 overraskede en Châteauneuf-du-Pape mig igen, dog desværre i den anden retning, for denne 2010 Léonce Amouroux, Châteauneuf-du-Pape var en decideret skuffelse.
Vinen kommer fra det store vinfirma Vignobles Jeanjean fra Languedoc. Vignobles Jeanjean ejer bl.a. Ogier – Caves des Papes i Châteauneuf-du-Pape.
Ogier blev grundlagt af Christophe Ogier som et negocianfirma i 1859. Først i 1948 blev man negociant-éleveur, dvs. fik egne kældre til blande og færdiggøre de vine, man købte hos vinbønderne. Få år senere fandt en fusion sted med et lignende firma, Caves des Papes.
I 1999 købte Ogier – Caves des Papes så Clos de l’Oratoire des Papes, som i 25 år havde været drevet af enken efter Leonce Amouroux. Udover at drive denne ejendom, drev Amouroux også en negociantvirksomhed og solgte vinene under mærket Leonce Amouroux.
Vinene fra Clos de l’Oratoire des Papes har siden været holdt adskilt fra den øvrige produktion hos Ogier. Mærket Leonce Amouroux har været brugt til en enkelt Châteauneuf-du-Pape, altså denne vin, som vi her har i en årgang 2010. Der produceres en række vine, som i Danmark bl.a. sælges via Coop og HJ Hansen.
Vinen er lavet på 65% Grenache og 35% Syrah, Mourvèdre og Cinsault.
Duftmæssigt synes vinen meget sprittet, der er Rhône duft med lidt krydderier, men også en smule surhed. Smagsmæssigt er der mørke bær, lidt tørhed, igen stor surhed og bitterhed, grønne noter og generel en del ubalance. Virker slet ikke imødekommende på nogen måder, og lidt af en turnoff. Smager slet ikke som en Châteauneuf-du-Pape, og der er slet ikke den normalt sødme, som vinene fra Châteauneuf-du-Pape også indeholder.
Fås hos Vinspecialisten til 195 kr., og det er en høj pris for denne vin. Alt for høj.
Fik for et par uger siden leveret et par af de vine, som jeg havde bestilt hos Jysk Vin til deres store 
Lørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Valpolicella Ripasso fra Valvinosa. Der er dog ikke tale om et vinhus, endsige et lille, hyggeligt enkeltmands vinbrug i bakkerne omkring Verona. Bag navnet Valvinosa står i stedet et stort italiensk selskab, nemlig Premium Wine Selection, som står bag en række forskellige labels, nærmere bestemt 36 forskellige, og sortimentet er mest målrettet større supermarkedskæder. Mest kendt i Danmark er nok supermarkeds Amaronen Le Arche, som også produceres af Premium Wine Selection.
Allersidste nummer var et ekstranummer. En lille dessertvin, som jeg tænkte måske kunne passe til aftenens dessert, en omgang rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse. Det er en klassisk Recioto fra Boscaini Carlo Azienda Agricola, en lille vingård beliggende i byen Saint Ambrogio di Valpolicella i Veneto vinområdet.
Aftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.
Jans anden vin … her røg vi virkelig på vildspor. Vinen duftede og smagte som Rhône, men kom fra Californien. Vi er hos vinhuset Qupe (udtales kyoo-pay), og det er også ét af de første Rhône vinhuse i Californien.
Så kom Pauls sidste vin på bordet, og endda en vaskeægte Hermitage … og så fra en af mine ynglingsvinmagere i Rhône, nemlig kongen af Hermitage Jean-Louis Chave, som simpelthen bare laver sindsygt gode vine.
Igen et smut til Italien med Steffens anden vin. Vinen er en flot Brunello fra Poggio Antico, som ligger i byen Montalcino omkring halvtreds kilometer syd for Siena. Vinen her i årgang 2004 har fået 3 glas i Gambero Rosso og blev vinderen af Børsens store Brunello test i februar 2012, så det lover jo godt.
Så blev det Pauls tur, og han havde valgt en vin fra … Sydafrika, nemlig vinen Kevin Arnold Shiraz fra Waterford Estate i Stellenbosch.