Samme vin, blot en anden årgang, nemlig 2008 … og dette er en stor omgang i området. Man siger, at Pinot Noir fanatikere oprindeligt kom til Oregon, fordi de troede det kølige, våde klima kunne efterligne Bourgogne vine bedre end fx i Californien. Og 2008 var det år, hvor de omsider fik de forhold, som de altid havde drømt om.
Vinmarkerne i Eola-Amity Hills-regionen drager fordel af en lang og varm vækstsæson. Samtidig nyder de godt af kølige havbriser, som strømmer ind i Willamette Valley gennem Van Duzer Pass, et lavt punkt i Oregon Coast Range. Det efterfølgende fald i temperaturerne – specielt i sensommeren, før høsten – hjælper druerne til at fastholde alle vigtige frugter og syreindhold, hvilket er afgørende for balance og lang levetid i de færdige vine.
I glasset fortsat en lidt mørkere farve end normalt for Pinot Noir. Duftmæssigt sorte kirsebær, mere stram i næsen end 2006’erne. Der er slet ikke den samme modne duft, men mere syre og rygrad. Har ikke den “store kostald”, men en måske lidt mere forfinet duft. Smagen også totalt anderledes end 2006’erne, og her er vinen mere elegant (hvilket konerne så ikke var enige i). Der er fortsat rigtig fin balance og varme i vinen, samtidig mere at syren holder vinen og det er et super glas Pinot Noir.
Prisen er 199 kr. hos The Wine Company.
Aftenens første rødvin, Pinot Noir …. hurra! (det rimede endda). Jamen, vi elsker jo bare den drue! Z’IVO dyrker sine Pinot Noir druer på 16 ha østvendte vinmarker, som ligger i op til 130 meters højde.
Næste vin fra Z’IVO Wines var denne “Mika”. Gert havde valgt chardonnay glas til vinen, og det var et godt valg, for druerne er 1/3 Pinot Gris fra Abiqua Vineyard i Scotts Mill lige i midten af Willamette Valley, Oregon og 2/3 Chardonnay fra Premier Pacific Vineyards udenfor Carlton, Oregon.
Torsdag var familien inviteret ud til Gert & Merte. Gert er udover at være min gode ven og arbejdskollega, kældermester i vinklubben på arbejde … også min første og bedste vinven, og han havde sørget for, at det blev en rigtig spændende vinaften, hvor vi prøvesmagte vine fra det amerikanske vinhus Z’IVO Wines. Stor tak for denne oplevelse.
Nogle gange i livet skal man foretage et sats. Denne vin fra Vaucher Père et Fils hører vist i denne kategori.
Tirsdagens vin var en portugiser, købt hos Jysk Vin/AMKA, og faktisk ejet/drevet af AMKA. Vingården hedder Quinta do Pégo, beliggende på vejen fra Regua til Pinhao, 138 m. over Douroflodens vandoverflade og vinmarkerne er beliggende op til 350 m. over Douroflodens vandoverflade.
Lørdagens vin er fra Sydafrika, et vinland som jeg normalt ikke dyrker ret meget. Vinen her har da også ligget i vinkøleskabet i mange år efterhånden, men med et årstal på 2005, så var det måske på høje tid at få smagt denne vin. Radford Dale er en del af vingården “Winery of Good Hope”, som også tæller Winery of Good Hope, Land of Hope og Vinum Afrika.
Fredag … travlt på job, så man kommer træt hjem. Så trænger man sgu til et godt glas vin, her i skikkelse af en klassisk Barbera d’Alba, nemlig fra Pio Cesare i Piemonte.
Her en Côtes du Rhône Cuvée Philipson fra det klassiske, kendte vin- og negociantfirma Guigal. Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Etienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde.
Tid til et glas rødvin. Vi er i Italien, nærmere betegnet Salento i Puglia eller som det også kaldes; Apulien. Vi er helt nede i “hælen” i Italien, hvor der produceres kolossale mængder vin. Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere med Chile, og rigtigt meget er billigt og kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin. I Danmark har vi set masser af knaldtilbud på Primitivo vine, som ofte er en tynd kop ræve…