Med næste vin er vi hos vingården Domaine de Poulvarel i vinområdet Costières de Nîmes i Rhône. Vingården drives af Elizabeth og Pascal Glas, som overtog familiedomænet på 10 hektar i 2004.
Pascal Glas havde på dette tidspunkt arbejdet i kældre hos forskellige sydfranske vinproducenter gennem 25 år. Vingården ligger i landsbyen Sernhac i et historisk interessant område nær Pont du Gard og den romerske akvadukt.
Pascal Glas har da også bygget gårdens vinkælder af de samme sten, som romerne brugte til at konstruere den berømte akvadukt, og Pascal har endda også opkaldt to af hans topvine efter de to tunneller, der blev etableret i forbindelse den romerske akvadukt, og som er intakte endnu, nemlig “Perrotta” og “Cantarelles”.
Jeg har tidligere smagt og skrevet om netop den ene af disse vine, en 2008 Domaine de Poulvarel, Les Perrottes.
Vinen her “Les Grés” – som kan oversættes med “sandsten” – er imidlertid opkaldt efter jordforholdene på domænets marker, og er lavet på 70% Syrah og 30% Grenache. Udover disse to klassiske Rhône druer, så dyrker ægteparret selvfølgelig også Mourvedre og Carignan.
Lad os smage vinen.
Duftmæssigt fornægter Rhône sig ikke. Der er solbær, lakrids, peber, lavendel, krydderier samt en anelse sødme. Smagsmæssigt måske lidt kantet, men masser af sol, peber og fylde. Til prisen et rigtigt fornuftigt køb … og et godt bud på en god hverdagsvin … hvis man altså drikker vin til hverdag.
Købt hos Jysk Vin, pris 66 kr.
Med næste vin er vi lidt længere syd på, nemlig i en lille by Morales de Toro, dvs. i vinområdet Toro i Spanien. Området byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine.
Lørdag lidt gæster … og selvfølgelig lidt vine på bordet, blandt andet denne gamle kending, Domaine Agapé med den charmerende Vincent Sipp ved roret. Nu har jeg skrevet om Domaine Agapé flere gange, da jeg har smagt hovedparten af hans vine, så jeg skal ikke trætte jer med en helt masse om selve vingården nede i Alsace.
Fra sidste weekend også lige en anmeldelse af en dejlig vin, nemlig denne Reserva fra Monasterio de las Viñas fra det lidt mere ukendte område Cariñena i Spanien.
Bededag … lidt vin skal der da på bordet, og jeg havde valgt denne Barbera d’Alba Bussia fra vinhuset Giacosa Fratelli, der er blandt de store i Piemonte. Vinhuset ligger i Neive, hovedbyen for Barbaresco og har ialt omkring 50 hektar vinmarker.
Nogle gange får man en vin, hvor man bare husker duften for altid. Både Jan og jeg havde det sådan, da vi for mange år siden smagte en 2002 Simonsig, Cape Winemakers Guild, Petit Verdot fra Sydafrika … og duftmæssigt så minder denne vin, De Toren Z fra De Toren Private Wine Cellar netop om vinen fra dengang.
Lidt mad skulle der også til bestyrelsesmødet, og det bestod af en forret; kold ærtesuppe med krabbesalat, derefter en pulled pork burger, alt hjemmelavet selvfølgelig og sluttelig en lille omgang ost. Til forretten drak vi denne Chardonnay fra Rustenberg Wines, et perfekt match til den chili-/estragonkrydrede ærtesuppe med den lidt søde krabbesalat.
Næste vin til bestyrelsesmødet var denne Pomerol Tradtion fra Château du Mayne … et tilbud fra Føtex, så lad os undersøge vinen nærmere og se, hvordan denne vin klarede sig blandt de øvrige vine denne aften.
Næste vin, en Barolo fra Beni di Batasiolo, som drives af den energiske og karismatiske Dogliani familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder, hvilket også gør vingården én af de største i området.
Med næste vin rykkede vi til Tyskland … en flaske, som jeg har haft liggende i 2-3 år og alene smagt én gang tidligere, nemlig i vores lille vinklub. Vi er hos Weingut Chat Sauvage i Rheingau, som ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.