Aftenens første røde var en Pinot Noir … hmmm, gudskelov. Den var imidlertid fra Alsace, hvor kvaliteten på de røde imidlertid godt kan svinge en del. Vi har her fat i en Le Noir de Katz (den sorte kat) fra Domaine René Meyer et Fils, som selvfølgelig ligger i byen Katzenthal. Lad det være sagt med det samme … jeg hader katte!
Domaine René Meyer et Fils er en familievirksomhed, som har eksisteret i tre generationer. Vingården er gundlagt af Paul Meyer, som udover lidt vinproduktion mest beskæftigede sig med almindeligt landbrugsarbejde. I 1960 overtog sønne René sammen med hustruen Marie gården, og de videreudviklede vinproduktionen.
I dag er det Renés søn Jean-Paul og hans hustru Magali, som driver gården, og det gøres helhjertet. Det er ikke det kommercielle, der trækker, men kærligheden til vinen.
Jean-Paul går så langt som til at forske i, hvilke typer græs, der skal plantes mellem vinstokkene for på bedst mulig vis at fjerne vand fra de øverste jordlag, således at vinstokkenes rødder tvinges til at søge længere ned i undergrunden.
Også afstanden mellem vinstokkene er større end normalt for at øge kvaliteten af vinen, selvom det fører til et væsentligt lavere udbytte per hektar.
Der rådes over 8,3 hektar vinmarker. Blandt de navngivne marker er de såkaldte lieu-dit ”Croix du Pfoeller”, ”La Chapelle” samt Grand Cru marken ”Florimont”.
I vinkælderen er det indenfor de seneste år investeret kraftigt. Ikke altid helt så charmerende, men effektivt, med fuldautomatisk temperaturstyring og nye fade i egetræ. Til nogle af de billigere vine benyttes dog ståltanke.
Vinen er e lavet uden brug af eg … noget som ofte kan være en udfordring for Pinot Noir vine, men lad os smage alligevel. Duftmæssigt kan det imidlertid godt mærkes, for duften af stald findes ikke. I stedet en dejlig duft af friske kirsebær, en lille smule sødme, våde marker, mineralitet og lidt grønne blade.
Vinen blev serveret meget koldt, og det var måske et taktisk godt træk, for det er en meget tynd vin … også langt tyndere end vi normalt finder Pinot Noir i Frankrig. Smager også af kirsebær … vandholdige kirsebær. En ganske okay vin … selvom det ikke har fået eg.
Otto Suenson har forhandlingen, pris 138 kr.
I felttoget af hvide franske vine, så er det selvfølgelig også oplagt med en hvid Mersault fra Bourgogne, og den fik vi fra vinhuset Domaine Bouchard Père & Fils til temaet Bourgogne. Jeg har tidligere skrevet lidt om vinhuset, nemlig da jeg smagte deres 
Næste område i Frankrig blev Rhône, men ikke … som måske forventet … med en kraftig rød basse, men derimod denne hvide ”blanc” Saint Joseph Vania fra Domaine Guy Farge. Vinhuset ligger i byen Saint Jean de Muzols og har dyrket druer i 3 generationer og indtil 2006 som leverandør til det lokale kooperativ La Cave Coopérative de Tain l’Hermitage.
Med temaet Loire fik vi kaviar, østers, østerblade, broccoli samt mandel og hertil selvfølgelig også en hvidvin fra Loire, nemlig denne Vouvray Le Haut-Lieu fra vinhuset Domaine Huet … også et ganske imponerende valg. Det er også en vin, som flere gode kokke har fået øjnene op for, og vinen findes bl.a. også på Bo Bechs restaurant Geist … og så her på gourmetrestaurant Vendia i Hjørring.
Vi startede ikke mindre end imponerende flot, nemlig med en gudedrik, champagne … og endda fra det traditionsrige champagnehus Champagne Jacquesson & Fils, som nyder et kultagtigt ry for exceptionel champagne.
Onsdag bød også på lidt vin … og hvilken en af slagsen. Vinen nød jeg et glas … eller 3 glas … af under et kort besøg hos Paul, som havde købt denne Clos Galena fra vinhuset Domini de la Cartoixa til lejligheden. Huset ligger i byen El Molar i det fabelagtige vinområde Priorat.
Ugen bød også på en skøn, lille spansk hvidvin, som jeg købte i mandags hos Sigurd Müller. Vinen er en Albariño D’Fefiñanes fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i det lidt ukendte område Rias Baixas i Spanien. Imidlertid står Rías Baixas for nogle af Spaniens mest interessante hvidvine, og rigtigt mange af dem er – ligesom denne vin – lavet på den fremragende lokale grønne Albariño drue.
Den anden Pinot Noir tirsdag var denne The Elms Pinot Noir fra vinhuset Yering Station, eller Rathbone Wine Group Pty Ltd., som firmaet bag vinene rettelig hedder. Vi er fortsat oversøisk, men nu rykket et smut til Australien.
Vor hyggelige tirsdagssmagning på jobbet bød denne gang på 2 x Pinot Noir vine, begge indkøbt i Føtex. Den første i rækken var denne Pinot Noir Reserve fra vinhuset Salentein, som ligger i Argentina.
Den anden vin tirsdag var denne Three Cape Ladies fra Warwick Estate i Sydafrika. Jeg har tidligere skrevet om vingården og da også smagt et par af deres vine, bl.a. deres Chardonnay samt deres Black Lady på Syrah.