Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2012 Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Thanisch Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Inden den lidt ufremkommelige frankiske Frühburgunder havde jeg været et smut forbi Gert, som havde budt på en fyraftensøl aka. et glas vin, og minsandten om ikke det var Spätburgunder … ikke blot én, men to af slagsen, og dermed blev denne fredag sådan en slags Kinderæg-3-i-en-Spätburgunder dag.

Og det var et par flotte vine, hvoraf den første var denne Thanisch Pinot Noir fra vinhuset Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, som holder til i Bernkastel-Kues og i øvrigt har en lang og spændende historie bag sig.

Huset er opstået i 1988 ved en deling af vinhuset Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch efter nogle arvestridigheder. Det kom der to vinhuse ud af, nemlig Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch samt dette Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef.

Begge vinhuse stammer dog helt tilbage fra 1636, hvor Franz Taners – som kom fra byen Taners også kaldet Thanisch, over Bernkastel på vej til Traben-Tarbach – plantede vinstokke og begyndte af dyrke vin. I 1654 var Franz Thanisch registreret som vinbonde med en formue på 776 Rigsdaler og en årlig produktion på 3 fudern, altså 3 store egetræsfade.

I de følgende generationer voksede vingården, først med Franz og Apollonia søn Helias ved roret. Senere udvidede barnebarnet Jakob Thanisch huset til hele 14.500 vinstokke, hvilket var ganske meget i 1791.

Jakobs to sønner Jakob og Johann Anton Thanisch udvidede huset yderligere ved at købe vinmarker af Prüm dynastiet samt en del marker fra klosteret St. Matthias i Zeltingen og sådan fortsatte generation efter generation med at udvide vinhuset. Den egentlig grundlæggelse af vinhuset skete dog reelt først i 1884, da Dr. Hugo Thanisch byggede Villa Thanisch … en stor, prægtig renæssance ejendom i Kues, beliggende helt ned til Mosel floden.

Både Hugo og hans broder Peter Anton var medlemmer af det preussiske parlament, og fik gjort vinhuset berømt. Mellem 1893 og 1908 opnåede vinene fra Dr. Hugo Thanisch de højeste priser på auktionerne i området, og i dag er vinhuset da også opkaldt efter den gode Dr. Hugo Thanisch. Der er nemlig dér, at H’et kommer fra.

Det var også Hugo, som udvidede med yderligere vinmarker på den berømte Bernkasteler Doctor. Han købte næsten 6.000 kvadratmeter vinmark for 17 guldmark pr. vinstok, hvilket var et svimlende beløb dengang. For jordstykke vil det i dagens priser svare til mere end 1 mio. euro. Og i dag er de to delte vinhuse fortsat blandt de få ejere af parceller på Bernkasteler Doctor.

Dr. Hugo Thanisch døde i 1895 af et hjerteanfald, og herefter måtte den 42-årige enke Katharina overtage driften, hvorfor vinhuset også ændrede navn til Wwe. Dr. H. Thanisch, hvor Wwe. betyder enke. Og siden har kvinderne i Thanisch familien spillet en stor rolle i det store vinhus i Mosel.

I dag drives Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch således af Hugos barnebarn og 11. generation i form af Sofia Thanisch, mens Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef ejes af et andet barnebarn, nemlig Barbara Rundquist-Müller. Hun driver vinhuset sammen med manden Erik Rundquist samt vinmageren Edgar Schneider.

Den imponerende Villa Thanisch på Saarallee 31 i Kues tilhører Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch, så Barbara og hendes mand driver deres vinhus fra en villa på den anden side af vejen. De har 9,8 hektar vinmarker, herunder selvfølgelig en del af Bernkasteler Doctor samt parceller på de andre kendte marker Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Lay, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Graacher Himmelreich samt Wehlener Sonnenuhr.

Som jeg lige kan se det, så ejer de også den ikoniske kælder Doctorkeller uden Bernkasteler Doctor marken. Det er en 350 år gammel vinkælder, som er hugget ind i klippen under den berømte vinmark. Den holder en fast temperatur på 8-9 grader og har ideelle betingelser for modning og opbevaring af vinene.

Doctorkeller
Her billedet af porten ved den gamle Doctorkeller – lige nedenfor marken Bernkasteler Doctor.

Porten er lavet af ren kobber og fortæller historien om ærkebiskoppen Bömund II af Triers helbredelse efter at have smagt et par flasker vin med druer fra marken, som herefter blev kaldt Doctor.

Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef laver primært hvidvin på Riesling, men de laver også en enkelt Spätburgunder/Pinot Noir, nemlig denne Thanisch Pinot Noir. Druerne til vinen kommer fra den stejle vinmark Lieserer-Niederberg-Helden, som ligger ved Lieser … en spytklat væk fra Bernkastel-Kues.

Vinen er lavet ved kold maceration med op til to uger gæring og remontage tre gange om dagen. Gæringen foregår oftest spontant, for at få så meget frugt og terrior med i vinen. Den er lagret på franske egetræsfade i op til 22 måneder, og flaskes derefter helt ufiltreret.

Og det er sgu ganske herlig vin, som i glasset er yderst lys, transparent og feminin i udtrykket. Det smager gælder for næsen, som er den klassiske søde, animalske hestestald kombineret med florale noter, rosenblade, hindbær, røg og en smule krydderier. Virker let, fin og alligevel med lidt varme og rundhed i udtrykket.

I munden er vinen frisk, elegant og rund med hindbær, jordbær … rigtig god bærfriskhed og meget frugtrig. Der er også en lidt let, bitter syre, som virkelig klæder vinen, nærmest som noget ristet. Virkelig lækker vin.

Gert har købt vinen i Mosel Vinothek, pris 23,50€ … hvilket svarer til 175 kr.

Rating 5/7 

2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Dorfprozeltener Frühburgunder, Franken, Tyskland

Boom … så ramte hverdagen sgu én lige på fronthjelmen igen. Det er slæbesporshårdt at komme i gang igen, både at skulle hoppe i pæn skjorte, sorte sokker, lange bukser og blankpolerede sko igen, men også med en hel uge uden vino og endda med kalorietællende diætkur efter alt for megen god mad og modsat selvkontrol i den forgange ferie.

Så er det jo godt, at hver uge slutter med weekend … og hver weekend begynder en fredag … for det betyder jo vin i det houlbergske hjem. Og fredagens vin er af racen Frühburgunder – dvs. næsten raceren druesaft i form af denne Dorfprozeltener Frühburgunder fra det store frankiske vinhus Staatlicher Hofkeller Würzburg.

Staatlicher Hofkeller Würzburg er ligesom Juliuspital og Bürgerspital et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg, og har samtidig en lang og spændende historie. Det ligger lige i centrum af byen og har faktisk deres vinkældre under det imponerende Residenz palads.

Huset har en knap 900-årig historie, da dets oprindelse kan spores helt tilbage til år 1128, hvor det blev doneret til den fyrstelige biskop Embricho. Derefter var vinhuset i mange århundrede ejet af de forskellige –og stinkende rige – fyrstebiskopper i Würzburg.

I 1814 overgik ejerskabet til det bayeriske kongerige, og vinhuset hed på det tidspunkt da også Königlich Bayerischer Hofkeller. I 1918 – efter monarkiet afslutning i Bayern, hvor kongestyret blev en del af Det Tyske Kejserrige – ændrede man navnet til det nuværende; Staatlicher Hofkeller Würzburg. Og den dag i dag ligger ejerskabet af vinhuset fortsat hos delstaten Bayern.

Residenz paladset
Det imponerende flotte Residenz palads.

Staatlicher Hofkeller Würzburg har i alt 120 hektar vinmarker i Franken og laver omkring 850.000 flasker vin hvert år. Der marker ligger meget spredt, og således har de iWürzburg parceller på markerne Stein, Innere Leiste og Schlossberg. I Randersacker har de Pfülben, Teufelskeller, Lämmerberg og Ewig Leben.

Derudover tæller markerne Predigtstuhl i Dorfprozelten, Bischofsberg i Großheubach, Abtsberg i Hörstein, Altenberg i Abtswind, Stollberg i Handthal, Julius Echter-Berg i Iphofen, Trautlestal i Hammelburg, Scharlachberg i Thüngersheim, Kreuzberg i Marktheidenfeld og endelig Kelter i Himmelstadt.

Selve vinkælderen ligger – som nævnt – under Residenz-paladset, og ikke under Residenz-pladsen, som mange fejlagtigt antager. Vinkælderen er i stil med paladset en turistattraktion, og vi besøgte da også kælderen under vort besøg i Würzburg.

Hygge i vinkælderen
Vinkælderen – eller i hvert fald lidt af den – under Residenz paladset.

Ja, ret beset er der faktisk to kældre, nemlig både den gamle kælder, hvor turisterne trækkes rundt og ellers anvendes til diverse arrangementer og smagninger … og så den nye og mere moderne kælder, hvor der er ny teknologi, rustfrie ståltanke og produktion af de mange vine. Den nye kælder ligger under den sydlige fløj af paladset.

I den gamle kælder havde fyrstbiskopperne oplagringsplads for 1,4 mio. liter frankenvin, og her kan man i øvrigt se mange gamle egetræsfade, nogle endda af gigantisk størrelse … helt op til 50.000 liter, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Faktisk findes der i denne Beamtenkeller – tjenestemandskælderen – tre af de helt store og meget gamle fade, bl.a. et berømt Sveriges-fad, bygget helt tilbage i 1684 og navngivet efter den svenske Kong Gustavus Adolphus erobring af byen i 1631. Den gamle kælder bruges i dag fortsat til lagring af nogle af vinhusets vine.

De gigantiske gamle egetræsfade
Her et foto af det 50.000 liter gigantiske og historiske egetræsfad.

I dag ledes foretagende af Weingutsdirektor Michael Jansen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på kældermesteren Friederike Voigtländer.

Nå, men denne Dorfprozeltener Frühburgunder kommer – som navnet indikerer – fra markerne omkring Dorfprozelten, nemlig marken Predigtstuhl, selvom det ikke helt fremgår, da vinen alene er en Ortswein. Det er husets eneste Frühburgunder, men ellers er der ikke mage oplysninger om vinen generelt.

Langbord i Staatlicher Hofkeller
Langbordet er dækket op i den gamle vinkælder.

I glasset virker vinen nu ikke så let, transparent og teglfarvet, som vi normalt finder druen … men derimod en tak mørkere. I næsen er der heller ingen animalsk Frühburgunder finesse, men vinen virker grov, kantet, lidt mørk med en basisk syre, gær og en smule søde krydderier.

Vinen er selvfølgelig fortsat meget ung, årgang 2014, men virker i munden også lidt grov og ubalanceret med grøn syre og lidt mineraler. Meget kantet og svær tilgængelig og der er næsten ingen eftersmag. Ikke noget at skrive hjem om, og det statslige vinhus er måske bedst til de hvide vine?

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik, pris 11,00€ … eller omkring 82 kr., men det synes jeg faktisk ikke, at den er værd.

Rating 2,5/7 

Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinbutik
Indgangen til Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinbutik og vinbar.

2012 Weingut Siegrist, Concretus Pinot Madeleine, Pfalz, Tyskland

Aftenens Spätburgunder blev en Pinot Madeleine … hvilket er det franske ord for Frühburgunder. Ja, kært barn har mange navne og i Frankrig kaldes den faktisk også nogle gange for Pinot Precoce Noir. Denne Pinot Madeleine kommer fra Weingut Siegrist.

Siegrist ligger udenfor den lille by Leinsweiler i den sydlige del af Pfalz, syd for Frankfurt am Main og ikke langt fra Karlsruhe. Pfalz ligger placeret ved den nordlige udløber af Vogeserne og har dermed Alsace som sydlig nabo.

Südpfalz er – næst efter Baden – det varmeste og mest solrige vinområde i Tyskland, hvilket bl.a. giver bedre vilkår for fremstilling af god rødvin.

Vinhuset er grundlagt i 1974, da Thomas Siegrist sammen med hustruen Giesela overtog Thomas’ forældres landbrugsejendom. Indtil da havde det været en traditionel landbrugsbedrift med både vin og alle mulige andre afgrøder, og druerne blev blot solgt til den lokale kooperativ. Men Thomas ville det anderledes, så han satte til for – til alles store bestyrtelse – kun at producere vin på ejendommen, og selv stå for hele produktionen.

Og siden etableringen har Siegrist har været indbegrebet af eksperimenter, udvikling og fornyelse af Pfalz-vinen. Riesling er og bliver kernen i Siegrist’s sortiment sammen med Spätburgunder, men der produceres også vine på andre druer som fx Silvaner, Pinot Gris, Pinot Blanc, Chardonnay, Muskateller, Dornfelder, Merlot og Cabernet Sauvignon

Thomas er dog meget inspireret af Bourgogne. Derfor fylder burgundervinene også mest i sortimentet, og det er nok også forklaringen på, at han bruger de franske navne Pinot Noir og Pinot Madeleine i stedet for Spätburgunder og Frühburgunder. Og det gælder både for de røde vine og for de hvide vine.

Siegrist har 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Leinsweiler Sonnenberg, Heidenbäumel, Hagedorn og Rothenberg samt Wollmesheimer Mütterle. Faktisk er vinmarkerne fordelt på ikke mindre end 65 parceller. På disse marker er jordbunden er meget forskellige og består af både den hvide kalkmergel, muslingekalk/-kridt, løs lerjord, rød sandsten samt Keuper, som er en slags mergel/dolomit/gips stenart.

Kronjuvelen er marken Sonnenberg, som er klassificeret VDP Grosse Lage, som frembringer Siegrists fornemste Risling-vine og ligeledes nogle af ejendommens flotteste Pinot Noirs.

Alle Siegrists vine dyrkes efter naturmetoden, hvilket indebærer, at der ikke bruges kemikalier til bekæmpelse af skadedyr og plantesygdomme. Der er ikke tale om hverken økologisk eller biodynamisk certificering, men alene et ønske om at drive ejendommen så naturligt som muligt, uden kemikalier og kun med brug af biologiske bekæmpelsesmidler.

I dag driver Thomas Siegrist vinhuset sammen med svigersønnen Bruno Schimpf, som også er kældermester. Allerede fra starten har Siegrist anvendt lagring på barriques. Thomas og Bruno kaldes da også die Barrique-Könige der Pfalz … altså barriques-kongerne fra Pfalz, og vinhuset har da også i mange år været medlem af Deutsches Barrique-Forum. De mange barriques lagrer i dag en gammel restaureret kælder fra 1555 … kaldet Zehntkeller.

Derudover har de to herrer selvfølgelig hjælp fra resten af familien, både hustruen Giesela og datteren Kerstin, som også er agronom-uddannet.

Weingut Siegrist producerer omkring 100.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, helt traditionelt opdelt i Gutsweine, som kaldes Solidus, Ortsweine kaldet Concretus, Lagenweine kaldet Primus og så selvfølgelig Große Lage, som blot kaldes ved dets navn Großes Gewächs.

Siegrist er et af fem medlemmer af de berømte “Fünf Winzer – Fünf Freunde”, hvor de i fælleskab samler inspiration til fornyelse af Pfalz-vinene med indtryk fra både Frankrig, Italien og Spanien. De øvrige medlemmer er i øvrigt Weingut Friedrich Becker, Weingut Münzberg, Weingut Ökonomierat Rebholz samt Weingut Dr. Wehrheim.

Og både pressen, vinanmelderne og forbrugerne har fået øjnene op for Weingut Siegrist, bl.a. har huset af Gault Millau fået tildelt tre druer, 4 stjerner i Eichelmann Weinguide 2015 og priser som Rotweinpreis 2014 og Riesling Champion 2014 af tidsskriftet Vinum, som også har ranket Siegrist blandt de 100 bedste tyske vinproducenter.

Nå, men her har vi så husets Frühburgunder, en Ortsweine, deraf navnet Concretus, som meget diskret er præget i etiketten. Den er selvfølgelig lagret på barriques, men hvor lang tid … ja, det fremgår faktisk ikke.

Og i glasset og næsen en vin, som er meget let i udtrykket. Den er frisk, feminin, landlig med stald, men uden den sædvanlige sødme. Derudover lidt krydret note og frisk frugt, hindbær og ribs. I munden er vinen også let, mild med hindbær, let krydret sødme, blide tanniner og let peber. Vinen er godt tør og der er lang eftersmag med frugt og syre. Fin vin.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 12,00€ … eller omkring 89 kr. Siegrist forhandles også herhjemme af Elling Vin, hvor vine i Concretus serien sælges til omkring 164-185 kr.

Rating 5/7 

2013 Cisterzienser Weingut Michel, Spätburgunder Blanc de Noir, Rheinhessen, Tyskland

Blanc de Noirs betyder direkte oversat hvid vin fra sorte druer …dvs. en vin, hvor de røde druer presses og man har undladt at lade drueskallerne, hvori farven sidder, at trække sammen med druemosten. Den næste Spätburgunder er netop sådan én, en Spätburgunder Blanc de Noir fra Cisterzienser Weingut Michel.

Cisterzienser Weingut Michel ligger i den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen, og navnet skyldes,  at vingården er bygget på resterne af et gammelt Cistercienser-munkekloster, nemlig Cisterzienser Kloster Otterberg – et søsterkloster til det verdensberømte Kloster
 Eberbach.

Cisterzienser Kloster Otterberg blev grundlagt i 1108. Allerede dengang startede de drikfældige hvide munke med at producere vine omkring Heßloch, for – som de hed i klosterets regler – skulle munkene selv forsøge sig med brød og drikke.

Efter reformationen og bondeoprøret i 1553 måtte munkene imidlertid forlade klosteret. En del år senere i 1645 overtages administrationen af forfædrene til de nuværende ejere, som hedder Ulrich og Karen Michel. De er 8. generation i selve vinhuset og et par unge og dynamiske mennesker. De driver i dag vinhuset med god hjælp fra den ældre generation af familien.

Ulrich Michel har studeret ønologi på Geisenheim og har derudover arbejdet i både New Zealand og Sydafrika inden han vendte hjem og overtog tøjlerne i familieforetagendet. Karen er landbrugsuddannet … og det passer jo som fod i handske. Parret laver en række fine arketypiske vine blandet med en moderne stil, der viser, hvad tysk vin med høje ambitioner kan levere.

Familien har 20 hektar vinmarker, bl.a. markerne Liebfrauenberg og Mondschein i Heßloch samt Filetstück Löwenberg i Bechtheim. Her dyrker de sorterne Riesling, Silvaner, Weißburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc samt de røde Spätburgunder, Frühburgunder, St. Laurent, Dornfelder, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Udover vine producerer familien også lidt … sennep, ja du læste rigtigt. De laver nemlig en Silvaner-Kräuter-Sennep samt en Riesling-Sennep-Chutney.

Lad os smage denne Spätburgunder Blanc de Noir, som godt nok er en hvidvin, men i glasset har et svagt gul-/rødligt skær. I næsen virker vinen fyldig, og der er duft af kvæde, ananas, appelson og …. flæskesteg. Ja, den er vist god nok, og det er ikke engang jul. I munden er vinen sprød og varm med sødme, æbler og en fin balance mellem sødmen og syren. Fin lille sommervin.

Forhandles hos WineFLY, pris 80 kr.

Rating 4/7 

2011 Weingut S. A. Prüm, Pinot Noir Primus, Mosel, Tyskland

Denne Pinot Noir Primus er på alle måder en sindssyg vin. Til at begynde med, så er det Spätburgunder fra Mosel med 15,5% alkoholprocent. Jeg gentager … 15,5%. Og så kommer den fra Weingut S. A. Prüm, som mange anmeldere regner blandt de 10 bedste vinproducenter i Tyskland. Og så er vinen atypisk ad Pommern til, men smager bare tæskegodt.

S. A. Prüm ligger i Bernkastel-Kues på vejen til Wehlen og Prüm-familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende ved de forskellige landsbyer Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset blev grundlagt i 1911, da Sebastian Alois Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han S. A. Prüm efter hans eget navn, men også i respekt for sin farfar, som han – som 3. barn i rækken – havde fået sit navn efter.

Sebastians broder Johann Josef Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Joh. Jos. Prüm, som i dag ligger i byen Bernkastel-Wehlen.

De andre søskende grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Dr. Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel jun.

I dag har Weingut S. A. Prüm 13 hektar vinmarker fordelt på markerne Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Dompropst, Bernkasteler Lay, Graben, Matheisbildchen, Johannisbrünnchen og Schlossberg samt endelig Ürziger Würzgarten.

Markerne ligger perfekt omringet af klippestrækninger. Jorden og klimaet kunne ikke være bedre for udviklingen af nogle af de skønneste Riesling-vine. Stokkene er 80 år gamle, rodægte og finder ressourcer langt nede i jorden, hvilket gør vinene så rige på karakter.

Huset sætter kvalitet over kvantitet, og har således reduceret udbyttet til gennemsnitligt 50 hektoliter pr. hektar, hvilket i princippet kun udgør halvdelen af andre vinhuses udbytte. Vinbruget dyrkes med organisk gødning, og druerne udvælges nøje under høsten, for ikke at gå på kompromis med devisen: “Kvalitet er ikke kun et ord – det er et budskab”.

Siden 1971 har det været Raimund Prüm, som har stået for driften. Han har endda formået at give huset endnu mere succes, og i dag bliver Weingut S. A. Prüm anset som en af de bedste vinproducenter i Tyskland. Riesling vine af stor kvalitet og format bliver fremstillet i de gamle kældre hos S. A. Prüm, som respekterer de gamle traditioner inden for vinbrug og kombinerer dem med de nyeste teknikker. Han er selv både chef og ønolog, men har også en ansat vinmager Michael Blümling.

Selve vinfremstillingen sker på den over 100 år gamle ejendom i Bernkastel-Kues, og i fremstillingen bruger man bl.a. gamle traditionelle egetræsfade, som kaldes Fuder. De er lavet på lokal eg og har hver en kapacitet på 1.000 liter. De fleste har været anvendt til fremstilling af vin i mere end 60 år. Egetræsfadene bliver opbevaret i kølige kældre, hvilket gør at gæringen af de unge vine sker langsomt, og at de derved beholder deres friske aroma.

Vinene modnes i flere måneder, og får derved den finesse og karakter, som passer perfekt til de udsøgte og aromatiske Riesling vine. De historiske kælderfaciliteter hos Prüm tilbyder de ideelle forhold for modningen af vinene i den kolde luft, som fugtes af vandet i klippevæggene.

Nå, men her er det ikke Riesling, men en lidt atypisk Pinot Noir, nemlig husets Pinot Noir Primus, som jeg ikke fandt ret mange oplysninger om. På husets hjemmeside er der ikke information om vinen, så jeg har i stedet skrevet til vinhuset og fået svar fra Saskia A. Prüm. Hun skriver, at druerne er håndplukket i starten af oktober, hvorefter de også afstilkes ved håndkraft inden maceration i hele 4-5 uger med skind. Derefter presses saften og vinen lagrer i omkring et år på franske barriques.

Da vinbuddy Gert købte vinen fortalte de, at det er en vin, som S. A. Prüm forsøgsmæssigt har lavet i denne ene årgang 2011, og er lavet med druer, som er købt fra andre producenter i Mosel. Jeg vil gætte på, at druerne kommer fra marken Wehlener Sonnenuhr, da der er et solur på etiketten, men dette er ingenlunde sikkert. Vinhuset fortalte videre, at de var meget stolte af vinen, og efterfølgende havde besluttet selv at plante Spätburgunder på nogle af deres marker, således de fremover kan lave vinen fra egne marker.

Saskia Andrea Prüm skrev endvidere til mig, at vinen har gemmepotentiale på 15-20 år, og Saskia bør vide noget om det, for hun er nemlig datter af Raimund Prüm og samtidig uddannet ønolog fra Geisenheim. Efter endt uddannelse har hun arbejdet med vin i både Pfalz/Reingau, Baden & Alto Adige inden hun vendte hjem til familieforetagendet. Hun er således i dag med til at producere alle vinene hos S. A. Prüm.

I glasset er vinen en tak mørkere end normalt for en Spätburgunder, dog ikke voldsomt. Og hvilken herlig næse, som er hestestald, rustik, landlig, … helt klart Spätburgunder, men også lidt mørkere noter. Det er overmodne kirsebær, jordbær og solbær i skøn forening. Det er skovbund, lidt mynte, valnødder, et strejf af kanel, vanilje og spidskommen med lidt peber. Alder og fade fornemmes. Herligt. Ganske kompleks næse.

I munden … hold da op. Der er saft og kraft, og vinen er nærmest cremet, fyldig med sødme, søde krydderier og let peber. Ja, den er faktisk fyldig som bare pokker, men hvor er det dog blødt, elegant, forførende og lækkert. Alkoholprocenten på de 15,5% mærker man ikke, da den er godt integreret i vinen. Det er et møde mellem Spätburgunder og Alannah Myles’ Black Velvet. Og jeg ka’ li’ det … et kæmpestort Thumbs Up. Klasse.

Det er sgu en oplevelse, så tak til Gert … som besøgte huset og medbragte denne vin med hjem … og ikke mindst delte den med mig til et lille pølse- og ostebord under den overdækkede terrasse. Og jeg er oppe at ringe over vinen, og smider sgu topkarakter til vinen. Balancerer lige mellem 6,5 eller 7 Thumbs Up, men 6,5 er nok den rigtige karakter. Godt er det.

Købt på vingården til 28,00€ … eller omkring 208 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7   

2014 Weingut Hermann Grumbach, Spätburgunder, Mosel, Tyskland

Nå, så blev det fredag og det er jo ensbetydende med én ting = Spätburgunder. Og i dag er det nærmest … som det klassiske strategispil … 4-in-a-Row Spätburgunder dag, for jeg har indlæg om 3 Spätburgundere fra ugens løb, og mon ikke også jeg får rykket proppen af endnu en Spätburgunder i aften.

Vi starter med at tage et smut tilbage til Mosel, da vi lige skal tjekke lidt flere af deres Spätburgundere, og vi starter med en Spätburgunder fra Weingut Hermann Grumbach, som holder til i byen Lieser … endnu én af de små vinbyer tæt på Bernkastel-Kues.

Det er tale om et lille familieforetagende, som drives af ægteparret Hermann og Gudrun Grumbach, og den gode Hermann overtog driften fra sin fader Theo for lidt over 10 år siden. Og det er et hus, som udelukkende laver vine på Riesling og Spätburgunder.

Jeg har ikke fundet oplysninger om, hvor mange hektar vinmarker, som Hermann driver, men jeg kan se, at hans marker omfatter parceller på Niederberg-Helden, Bernkastel-Kueser Kardinalsberg og Bernkastel-Kueser Weisenstein. Han har såleds alene vinmarker 3 steder, hvorfor der er tale om en mindre producent.

Generelt er der meget sparsomme oplysninger om Grumbach, alene en hjemmeside med vinene. Der findes også i Lieser en anden Grumbach, nemlig Weingut Kunnibert Grumbach, som slet ikke har nogen hjemmeside. Men det er formentlig familie til den gode Hermann.

Hermann laver to Spätburgundere, denne almindelige Spätburgunder Trocken, og så en Spätburgunder R Gehpfad, som faktisk har høstet ganske pæne anmeldelser, bl.a. Deutscher Spätburgunderpreis 2014. Der laves også kun beskedne 1.095 flasker af den vin. Denne almindelige Spätburgunder er modnet 8 måneder på barriques.

I glasset herlig lys og transparent. Duftmæssigt godt med friske krydderurter, timian, græs, sæbe, eg, kælder, babybræk (på den gode måde), hindbær, lyse kirsebær, en smule vanilje … og efter lidt tid i glasset også lidt søde noter.

Vinen er grøn og syrerig i smagen. Det er ribs, mirabeller og lyse kirsebær, en ren og frisk frugt … lidt associationer med Bourgogne, men knap så megen finesse. Det er en meget direkte syre, som også går igen i eftersmagen. Den skal jeg vist lige tænke lidt over, men bestemt et bevis på, at der godt kan laves Spätburgunder i Mosel.

Gert købte vinen i Mosel Vinothek til 14,00€, mens den på vingården koster 12,00€ … eller 104-89 kr.

Rating 4/7  

2012 Suavia, Monte Carbonare Soave Classico, Veneto, Italien

Mens vi er ved de flotte og spændende hvidvine fra Veneto, så lad os snuppe endnu én af slagsen, nemlig denne Suavia, Monte Carbonare Soave Classico fra vinhuset Suavia Azienda Agricola, som ligger den lille by Fittà en anelse nord for den antikke by Soava.

Fittà er en lille, idyllisk by med gamle basaltisk huse, springvand, en lille kirke og flotte solnedgange … og vi er selvfølgelig også i appellationen DOC Soava i Veneto området.

Soava betyder mild og blid, og det passer fint med vinene, som typisk er lavet på minimum 70% af den lokale drue Garganega, som også er den bedste af de tilladte lokale sorter. Det siges, at det var den italienske digter og poet Dante, som kaldet vinen Soave på grund af blødheden.

Suavia Azienda Agricola er grundlagt af Tessari familien, som har dyrket vin siden 1887. Indtil 1982 blev druerne solgt til det lokale kooperativ, men dette ændrede Giovanni Tessari og hans kone Rosetta.

De var overbeviste om, at deres jord kunne levere druer til vine af høj kvalitet, og med det stærke bånd med områdets tradition og kultur, og så de besluttede at navngive deres vingård Suavia … det gamle navn for Soave.

Huset ejer i alt 12 hektar vinmarker i midten af Soave Classica området, faktisk fordelt på 2 lokationer, nemlig omkring byen Fittà og byen Castellaro. Vinstokkene er primært de 2 lokale hvide druesorter Garganega og Trebbiano di Soave med en høj alder på gennemsnitlig 35 år, og gården laver omkring 100.000 flasker vin om året.

I dag er det Giovanni og Rosettas 4 døtre, Arianna, Mari, Valentina og Alessandra Tessari, som driver gården. Tessari søstrenes dedikation til at lave vine, der udtrykker terroiret i Soava og deres filosofi om blanding af innovation og tradition, har også medført, at Suavia Azienda Agricola er blevet én af de førende producenter i Soave.

Her har vi husets Monte Carbonare Soave Classico, en enkeltmarksvin lavet på 100% Garganega, lagret 15 måneder på ståltanke og derefter 5 måneder på flaske inden frigivelse. Jeg har tidligere smagt og skrevet om vinen her på bloggen, blot i en årgang 2011 … men der så flasken noget anderledes ud. Der er da vist kommet lidt moderne design over vinen nu … men det øger da bare charmen yderligere.

Det er en vin, som får flotte anmeldelser, og således har den fået 3 glas i Gambero Rosso i både årgang 2010, 2011 og denne årgang 2012. Denne årgang 2012 har også fået 92 point af Wine Enthusiast. Marken hedder Monte Carbonare og navnet betyder noget i retning af, “så sort som kul” og henviser til den mørke, næsten sorte jord på vinmarken.

Duftmæssigt er her blomster, estragon, pærer, mirabeller, citrus, bananer, lette og søde krydderier, mandler og en let syre. I munden er vinen blid og blød, let aromatisk med pærer, igen bananer, lidt tropisk i frugten, let mineralsk og ganske let drikkelig. Igen en overraskende god Veneto hvidvin … ja, måske ikke med denne, da jeg smagte 2011’eren for et år siden.

På Uvinum koster vinen 116,50 kr.

Rating 5/7  

2014 Weingut Dr. Pauly-Bergweiler, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

I Vinotheket hos Weingut Dr. Pauly-Bergweiler i Bernkastel-Kues regerer den vidunderlige, charmerende ældre dame Monika Schmitt. Hun kan sit shit, og lod os smage alle de tørre vine fra vinhuset, herunder denne Riesling Trocken, som er huset entry-level Riesling på højt niveau.

Hun fik ekstra plusser i karakterbogen hos min hustru, da hun roste hende for at ha’ taget turen over bjerget til Traben-Trarbach tidligere på dagen. Monika mindede mig faktisk om min onkels moder, som også var en skarp og intelligent, lille dame med gråt hår og godt humør.

Vinhuset Dr. Pauly-Bergweilers historie går helt tilbage til 1500-tallet, men driften blev i 2006 overtaget af seneste generation i form af Stefan Pauly. Han overtog driften efter faderen Dr. Peter Pauly og moderen Helga og de havde mange år forinden overtaget driften efter farfaren Zacharias Bergweiler. Stefans forældre hjælper dog fortsat på vingården.

Weingut Dr. Pauly-Bergweiler holder til i en gammel bygning i Bernkastel lige opad Mosel floden og ikke langt fra centrum i byen. Ja, det er næsten et lille slot, hvor smagelokalet ligger i bunden af bygningen … med hvælvede lofter og så selvfølgelig Monika bag disken.

Vinhuset har i alt 17 hektar vinmarker, og endda parceller på nogle af de allerbedste marker i området, både i Bernkastel, Graach, Wehlen, Zeltingen, Brauneberg, Ürzig og Erden.

Det er nemlig markerne Bernkasteler Badstube, alte Badstube am Doctorberg, Schlossberg, Lay og Johannisbrünnchen, Graacher Himmelreich og Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Klosterberg, Zeltinger Himmelreich, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og Juffer, Ürziger Goldwingert og Würzgarten, Erdener Treppchen og Prälat.

Vinhuset laver omkring 130.000 flasker vin årligt, og selve vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmageren Edmund Licht.

Dr Pauly Bergweiler - Monika
Der smages og købes vine hos Monika.

Det er et hus, som laver deres vine helt traditionelt, som i gamle dage. Denne Riesling Trocken er – som nævnt – deres entry-level Riesling, hvor druerne kommer fra området, dvs. fra flere af husets marker. Selve produktionen af vinene sker dog på et vineri udenfor Bernkastel-Kues, men denne Riesling er lavet på rustfri ståltanke og uden brug af egetræ.

Duften er sådan lidt fugtig, lidt som en ældre våd stenkælder suppleret med lidt tropiske frugter som fersken, abrikos og derudover blomster, røg, et strejf af citron og nærmest fed, intens i næsen. Virkelig fin, fin duft.

I munden er vinen frisk, sprød … let grøn i udtrykket med friske, grønne æbler, tør mineralitet og en nærmest karakteristisk Riesling syre med en virkelig frisk eftersmag. Det er virkelig et lækkert lille glas Riesling, og næsten skræmmende høj kvalitet for en entry-level Riesling. Men hurra for det.

Købt på vingården, hvor prisen er 7,50€ … eller omkring 56 kr., hvilket er en super pris for denne vin.

Rating 5/7 

Dr Pauly Bergweiler - indgang
Weingut Dr. Pauly-Bergweiler – kom dog indenfor.

Dr Pauly Bergweiler - ejendommen
Det lille vinslot midt i Bernkastel.

Dr Pauly Bergweiler - smagelokalet
Smagelokalet hos Dr. Pauly-Bergweiler.

 

2014 San Rustico, Custoza, Veneto, Italien

Denne sommer er jeg flere gange blevet overrasket over flotte hvidvine fra Veneto området, som jo ellers mest er kendt for Amaroner, Ripassoer og Valpolicella vine generelt. På et besøg hos Azienda Vitivinicola San Rustico faldt jeg over deres Custoza, som også var værtindens favoritvin.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point.

San Rustico - smagelokalet
Smagelokalet hos Azienda Vitivinicola San Rustico … med 1908 diplomet fra Danmark.

Og det er et utroligt gæstfrit hus, som bestemt er et besøg værd. Vi fik bl.a. en rundvisning, hvor vi så tørreloftet til Amaronerne og Recioto druerne, vinkælder og smagte derefter næsten alle husets vine. Af de hvide vine smagte vi deres Soave og så denne Custoza, som faldt i vores smag.

Vinen er er DOC Bianco di Custoza. Det er en appellation, hvor vinene går fra neutrale til Venetos mest karakterfulde hvidvine, en bedre version af Soave til god pris. Men kalder også hvidvine fra Bianco di Custoza hvide Bardolino’er. Der kan anvendes op til 9 forskellige druesorter til en Custoza, og der skal være mellem 20-45% Trebbiano Toscano, 20-40% Garganega og 5-30% Trebbianello eller Tocai Friulano. Derudover skal vinene mindst være på 11% alkohol.

Denne Custoza fra San Rustico er lavet som et blend af druerne Trebbiano, Garganega, Tocai, Bianca Fernanda, Malvasia, Riesling, Pinot Blanc samt Chardonnay, men forholdet kender jeg ikke. Det er også lidt af et mix, og flere af druerne er også lokale og ikke så kendte i Danmark.

Garganega omtalte jeg forleden, og den er jo hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der er dog også et par andre, som måske er værd at kigge nærmere på.

Med Trebbiano, så mener de Trebbiano Toscana, som er den mest plantede af de mange Trebbiano sorter og den tredje mest plantede af alle italienske sorter. Sorten findes også i Frankrig under navnet Ugni Blanc, hvor den ofte benyttes i Rhône, Languedoc og Provence. Smagen er neutral, men syreindholdet højt, og den indgår normalt i Italien netop i vine fra DOC Bianco di Custoza.

Bianca Fernanda er mest kendt under navnet Cortese og er en hvid italiensk druesort, som primært stammer fra provinserne Alessandria og Asti i Piemonte. Det er den primære drue i DOC’erne Cortese dell’Alto Monferrato og Colli Tortonesi samt DOCG Cortese di Gavi, og så optræder den også tit i blandinger i vine fra Bianco di Custoza i Veneto.

Med Tocai mener de Tocai Friulano, som oprindelig er en ungarsk druesort. Den kendes udenfor Italien som Sauvignon Vert, ikke at forveksle med Sauvignon Blanc. Druen er ganske udbredt i Chile, men i Italien hedder den altså mest Tocai Friulano – eller blot Friulano – netop fordi druen oftest findes i Friuli-Venezia Giulia regionen. I 2007 blev det endda afgjort af en domstol i Luxembourg, at druen ikke må kaldes Tocai Friulano på grund af navnesammenfaldet med den ungarske dessertvin Tokaj.

Og så er der Malvasia tilbage. Malvasia dækker over en hel familie af druesorter, der alle hedder noget med Malvasia. Sorten er vidt udbredt både i Italien og Spanien, men i en DOC Bianco di Custoza er det helt præcis Malvasia Bianca, som anvendes.

Azienda Vitivinicola San Rusticos Custazo laves med let presning, og er udelukkende produceret på rustfrie ståltanke. Lad os så komme til smagsnoterne for vinen.

Duftmæssigt er her godt med blomster, og derudover fornemmer man næsten Riesling’ens grape og noter af citrus. Der er sæbe, mynte … eller måske nærmere lidt citronmelisse i næsen. Virker frisk, let … og alligevel med en smule sød frugt. I munden er der underneden en grøn syre, og ovenpå en frugtrig og næsten fed vin. De to indtryk spiller fint sammen og giver en fyldig friskhed med en krydret citrus eftersmag. Dejlig lille vin.

Købt på vingården, pris vistnok 4,20€ … hvilket svarer til omkring 31 kr., og det er ganske billigt for denne vin.

Rating 4,5/7 

San Rustico - Gaso vinene
De tre vine i Riserva Privata Gaso serien.

San Rustico - de store fade
De store fade i vinkælderen på San Rustico.

San Rustico - vinkælderen
Endnu et foto fra vinkælderen hos San Rustico.

2013 Weingut Rosenhof, Spätburgunder Halbtrocken, Mosel, Tyskland

Næste vin – auch Spätburgunder – og fra Weingut Rosenhof-Stefan Fritzen, som ligger i byen Maring-Noviand, faktisk på den anden side af Mosel floden en kilometers penge nord for Brauneberg, og vel alene 3-4 kilometer fra forrige vinhus.

Rosengården drives af Stefan Fritzen sammen med hustruen Christina, og de er 7. generation Fritzen i vingårdens over 200-årige historie. Den 8. generation er også allerede født, nemlig deres lille datter Franziska.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som huset ejer, men de dyrker de hvide sorter Riesling, Bacchus, Weißer Burgunder, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Gewürztraminer, Müller-Thurgau og Ortega. Af røde sorter har Fritzen sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Dornfelder, Blauer Portugieser og selvfølgelig Blauer Spätburgunder.

Og det er netop én Spätburgunder vi her har fat i … endda i en halvsød udgave. Det er jeg normalvis ikke så begejstret for, men det skal jo komme an på en prøve.

I glasset er vinen også en tak mørkere end forrige vin, og næsen byder også på mørkere noter. Det er hindbær, kirsebær, lakrids, fennikel og estragon. Duften er sådan lidt fin og rund, egentlig meget delikat. Men det er bestemt til den søde side. Det er søde kirsebær, blød, rund … men midt i al sødmen, så er der også et let bittert touch. Men en sød vin.

Købt på Restaurant Ratskeller til 16,20€ … eller 120 kr. Fundet den på internet-shop i Tyskland til 5,00€ … altså mere beskedne 37 kr.

Rating 3/7