For et par år siden smagte jeg en spændende 2017 Alpberg Pinot Noir fra det schweziske vinhus Hauksson Weine og nu smager jeg så søstervinen 2018 Sólskin Pinot Noir.
Hauksson Weine drives af den islandske bankmand Hoss Hauksson, der er sprunget ud som vinproducent i Aargau på nordsiden af de Schweiziske alper.
Hoss besluttede pludseligt efter små 20 år bag ved sit skrivebord i banken, at han ville noget nyt, så nu laver han spændende vine fra sin vingård i Remigen og er totalt biodynamisk i sin tilgang.
Han har marker ved Remigen på nordsiden af Alperne i form af parceller på markerne Alpberg, Horn og Rütiberg med Pinot Noir, Kerner, Riesling and Chardonnay samt ved Döttingen i nærheden. Derudover har han parceller på den sydlige side … Gordemo, Gudo og Sementina med Merlot og Cabernet Franc.
Hans naturlige tilgang og intense arbejde giver lækre rene og ranke vine. Han har endda egenproduktion af urter naturlige sprøjtemidler og så høstes de hvide druer tidligere end normen og gæres med skindkontakt og meget batonage.
De røde høstes også forholdsvis tidligt og får en lang marceration og lang tid på brugte fade. Hauksson bruge alene de fineste ege fade fra førende franske bødkere samt fade af kastanjetræ til hans Merlot vin. Og hans vine sælges primært på Island og i Schweiz.
Her smager vi Haukssons Sólskin Pinot Noir, som er Hoss’ basis Pinot Noir vin, som har fået navnet Sólskin efter de islandske rødder. Den er lavet med spontangæring og efter endt fermentering lagret 1 år på franske barriques.
Den trækker en vild 15% højoktan i alkohol, men det skulle efter sigende skyldes, at Hauksson i 2018-høsten ikke havde folk til at plukke, så druerne blev således på vinstokkene i cirka 10-14 dage længere end planlagt.
I næsen er det også på mange måder en vild vin, der ikke har samme elegance som Alpberg, men har en meget røget og krydret duft, ret kraftig ned blæk samt blodpølse, mynte og en mørk sjæl. Blindsmagt gættede vi ikke på Pinot Noir, men nærmere noget Rhône, for der er både peber, skarpe krydderier og en frugt, der virker kogt, blommer, ribs og lidt ristede toastbrød.
Smagsmæssigt er der også saft og kraft, masser af mørk power, godt med peber og virker meget krydret, meget stærk … det er tranebær, brombær og sorte kirsebær, bitter sort te og så alligevel noget rundt og behageligt fra fadene. 89 point.
Forhandles af Coolwines, hvor en flaske pt. kan fås på tilbud til 249 kr. mod en normalpris på 285 kr.
Sidst jeg drak vin fra Weingut Fritz Haag i Mosel, der var det også denne Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken Großes Gewächs. Dengang var det i en årgang 2018, men nu smager jeg 2020’eren.
I det ganske lille vinområde Saale-Unstrut syd for Berlin finder vi i den idylliske landsby Roßbach nogle få kilometer fra katedralbyen Naumburg, Weingut Herzer, som står bag denne 2020 Naumburger Steinmeister Weißer Burgunder Kabinett Trocken.
Vi skal atter et smut tilbage til Cantina Sampietrana aka Cantina Sociale Sampietrana, som jeg for 1-2 uger siden smagte vinen Plio Salento Chardonnay fra, men denne gang er det den røde 2019 Settebraccia Negroamaro Susumaniello.
Med næste vin er vi retur hos den dygtige argentinske vinmager Marcelo Pelleriti, som jo også er en del af Abremundos. Denne gang er det med hans 2016 Selection Blend of Terroir.
Så er man sgu på udebane, for næste vin er fra Georgien … fra vinhuset Kakheti Company og det er med denne 2020 Bedoba Saperavi på den totalt ukendte drue Saperavi.
Med næste vin skal vi atter til den biodynamisk vingård Avignonesi, der drives af belgiske Virginie Saverys og det er med en 2018 Cantaloro Rosso Toscane IGT.
Skal vi ikke fortsætte med mer’ Châteauneuf-du-Pape? Jo fornemmer jeg, så det gør vi med denne Les IX Papes Châteauneuf-du-Pape, der kommer fra kooperativet Vignobles & Compagnie tæt ved Pont du Gard viadukten i det sydlige Rhône.
Vi bliver i Rhône, for næste vin er denne 2020 Châteauneuf-du-Pape Tempo fra Domaine de la Graveirette, der drives af Julien Mus og ligger i Chemin de Causan mellem de to byer Bédarrides og Courthézon i Vaucluse.
Hvor er det egentlig lang tid siden, at jeg sidst har smagt en vin fra Clos du Mont-Olivet. Det råder jeg så bod på nu med en 2020 Côtes du Rhône Vieilles Vignes i glasset.