Under vort besøg hos Weingut Bernhard Huber faldt vi pladask for denne fede, voluminøse Weißer Burgunder … en lidt anderledes fortolkning af den måske lidt anonyme drue.
Normalvis er vine på Pinot Blanc lyse, friske og tørre … men altså ikke hos det anerkendte vinhus i Malterdingen.
Generelt er Huber jo kendt for hans Spätburgundere, som vi også var vilde med … men sjovt nok blev vi også imponeret af denne Weißer Burgunder – som byder på en aroma som langt dyrere vine – samt deres Bienenberg GG Grauer Burgunder. Og det er jo altid sjovt at finde noget, som vi ikke havde smagt før og måske er lidt anderledes.
Denne Weißer Burgunder kommer fra marker omkring Malterdingen, hvor jorden er præget af kalksten og löss … en jordtype bestående af fint ler. Vinen har – som fede Chardonnay’er – gennemgået malolaktisk gæring og er således vinificeres og lagret på egefade. Og det kan bestemt både duftes og smages.
I næsen er der virkelig lækker fedme, en stor krop og man gætter ikke umiddelbart, at dette er Pinot Blanc. Der fornemmes modenhed med en tæt, lidt tropisk frugt, melon, fersken, vanilje … men også en lille og pirrende kølighed, som en modvægt til fedmen. Se, det er sgu flot.
I munden er vinen blød, virkelig cremet … med igen med en god nerve … lidt mineralitet … selvom det er en kraftig, frodig og voluminøs vin. Den har nemlig også en fin syrlighed og bitterhed, som klæder den store fedme … smuk balance. Virkelig et godt glas hvidvin, når der skal fedme og power på drengen … og det skal der jo nogle gange.
Købt på vingården, pris 13,00€ … eller omkring 97 kr., hvilket næsten er tyveri for denne vin.
Rating 5,5/7 
Hos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.
Midt i skriblerierne om mit germanske vintogt til Rheinhessen og Baden, så laver vi lige – for alsidighedens skyld – et sceneskifte med en vin fra denne uge … 11th Hour Cellars Pinot Noir fra Scotto Cellars a.k.a. Scotto Family Wines fra Californien.
Efter mit indlæg om Weingut Louis Guntrum … eller helt præcis Louis Guntrum Weinkellerei GmbH, som det helt korrekt hedder … hvad er så mere passende end at drikke en vin fra huset? Det blev denne lille Blanc de Noirs Trocken, som hustruen min og jeg nød i aftes.
Undervejs mod det sydtyske fandt vi sent – tæt på midnat – overnatning på Landgasthof Hess i Neuenstein, vækkede en let forvirret ejer slash portier, som dog hurtigt fandt et par værelser til os og endda også tilbød at finde lidt forfriskninger til os.
I sidste uge tog Houlberg – jeres flittige vinblogger – sammen med vinbuddy Jan en forlænget weekend til Sydtyskland med et kort stop i Rheinhessen og ellers ophold og besøg hos masser af vinproducenter i Kaiserstuhl i Baden. Et vinøst roadtrip … og en herlig oplevelse. Jeg skal senere nok komme med beskrivelser fra vore besøg, præsentationer af flere vinproducenter og anmeldelser af enkelte vine.
I den lille by Villabuena de Álava i Rioja ligger vinhuset Viñedos y Bodegas de la Marquesa … i daglig tale kaldet Valserrano, og de står bag denne Valserrano Reserva.
Bodegas Arzuaga Navarro er vel efterhånden nærmest husvin i byggesjakket … og 5 gange tidligere har vi ved vore byggemøder smagt vine fra det spanske hus. Dermed var dette så 6. gang, og det var i form af husets almindelige Crianza, som jeg sidst smagte i årgang 2009.
Keeper smed sgu også lidt Amarone på bordet, nemlig denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella fra Cantine Vinea … et firma, som bl.a. tilsyneladende leverer vine til supermarkedskæder samt vinforretninger. Så må vi jo se, om der også er tale om en supermarkeds Amarone.
Med denne Barolo Gavarini Chiniera fra Azienda Agricola Elio Grasso slipper vi fuldblodshestene løs … avl af bedste skuffe, vrinsk og ægte Nebbiolo. Spænd sadlen stramt. Jeg har tidligere smagt Barolo Gavarini Chiniera … en 2009’er i juni sidste år og denne 2006’er den 22. maj 2010 … men det var før jeg var startet med bloggen.