Madonna del Latte ligger ude på landet ved Sugano i bakkerne mellem Orvieto mod øst og Bolsena søen mod vest i den vestligste del af Umbrien. Jeg smager nu 3 vine derfra og starter med den mousserende rosévin 2019 Rosario Vino Spumante Rosato.
Det er en forholdsvis ny vingård, der er grundlagt i år 2000 af Manuela Zardo og Hellmuth Zwecker. Efter at have rejst rundt i hele Italien som mad- og vinskribenter fandt de det ideelle sted i Umbrien til at begynde at producere deres helt egen vin.
De blev fascineret af området omkring Sucano og fik hjælp fra den lokale vinavler Federico Curtaz til at plante en række vinstokke, som de købte fra den berømte Angelo Gaja i Piemonte, men som her bare vokser fabelagtigt i den vulkansk jord.
De har samlet små 5 hektar vinmarker, der ligger i 450 meters højde med en fin og kølende brise fra de umbriske bjerge, men det har også været kendt historisk bl.a. produktion af den hvide Orvieto Classico.
De lå dog vinproduktionen i hænderne på den ansat ønolog, Dr. Paolo Peira, der selv er uddannet på Faculté d’Œnologie i Bordeaux i Frankrig … og endda på Madonna del Latte nomineret til Premio Luigi Veronelli for årets bedste vinmager i 2007.
Peira får dog hjælp af Manuela Zardo og Hellmuth Zweckers søn Leon Zwecker, der også selv er uddannet vinmager og inden han fik ansvaret for produktionen sammen med Peira, har gået på skole i Silberberg, Steiermark og Krems, og arbejdet i Sydtyrol, Friuli-Venezia Giulia, Californien og New Zealand.
Og for at gøre det endnu mere nørdet, så er Leons kæreste Ruta selvfølgelig også sommelier, så der er vist basis for at snakke og nyde vin i familien.
Leon og Peira driver stedet økologisk certificeret … bruger således ikke herbicider, syntetisk gødning eller insekticider. Vinene laves i en gammel kælder, der formentlig tidligere har været en etruskisk grav. Kælderens temperatur og fugtighed giver ideelle betingelser for de franske egetræsfade, som bruges til at lagre flere af vinene.
Kælderen er dog moderniseret i 2007, bl.a. med en moderne gæringskælder, der rummer alt det nyeste nødvendige udstyr til at producere vine, der kan måle sig med de højeste standarder. Og dér laver familien årligt knap 40.000 flasker vin.
Og én af disse er altså denne Rosario Vino Spumante Rosato Brut, der i denne årgang 2019 er lavet på et blend af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.
Først er druerne afstilket, hvorefter de ligger med skindet køligt ved 4 grader i 8 timer. Derefter er de presset og mosten ligger så ved 10 grader i 24 timer inden gæring i rustfrie ståltanke ved 17-18 grader.
Derefter er vinen lagret i tankene i 5 måneder inden en malolaktisk gæring og så en andengæring i store autoklave tanke efter charmat metoden indtil vinen opnår et tryk på 5 bar. Der laves årligt 6.000 flasker af denne vin.
Duftmæssigt er det jordbær og hindbærbrus, lidt fersken samt tranebær eller granatæbler, godt med blomster, røde roser, svagt lidt eukalyptus samt en ganske lille sødme.
Boblerne er små, hurtige og bruser godt op, men de svinder dog forholdsvis hurtigt. Så sidder man i stedet med en sødbitter smag, tranebær, igen lidt granatæbler og lemon. Men derudover er der altså også lidt saftig og sødere jordbær, som virkelig kommer helt frem, når bruset har lagt sig. God lang eftersmag.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 115 kr. på tilbud.
Azienda Agricola Parusso ligger et par kilometer fra Monforte d’Alba på vej mod Castiglione Falletto har jeg smagt mange vine fra.
Så tager vi lige et trip tilbage til Barros familiens gamle vinhus Quinta Dona Matilde på den nordlige side af Douro floden omkring 4 kilometer fra byen Regua. Sidste smagte jeg den hvide 
Når jeg nu allerede er i gang med at svælge mig i fabelagtige vine fra Dominio del Àguila, så kan jeg da lige så godt smage en 2018 Reserva, som jeg også før har smagt i tidligere årgang. Det er også mægtig vin,
Jeg har én gang tidligere smagt denne Albillo Viñas Viejas fra Dominio del Águila og dengang svimlede jeg helt hen og blev både forbløffet, lamslået, paralyseret, forbavset og glad.
Elsker Beaujolais, så vi napper endnu en af slagsen … en 60% de Velours fra den unge vinmager Robin Goutallier, der holder til i Quincié-en-Beaujolais.
Med Laura Lardy smagningens sidste vin kunne jeg så atter sige très très bon samt magnifique, for det er Lauras 2019 Morgon Côte du Py.
Det er svært ikke at blive begejstret for Laura Lardys fine Beaujolais vine og det er skam også tilfældet med næste vin, som er en Moulin à Vent Le Mont 2020.
Den næste vin fra den unge vinmager Laura Lardy er fra et af mine ynglingsområder i hele Beaujolais, for det er nemlig en Fleurie … en 2018 Fleurie Les Côtes.
