Derefter stod den på Chablis … lækker Chablis i form af denne 2020 Chablis Premier Cru Côte de Léchet fra Domaine Daniel Dampt & Fils, der ligger ved den lille by Milly vest for Chablis by.
Domaine Daniel Dampt & Fils har mere end 150 års historie i vinproduktion og ejes og drives i dag af de to brødre Sébastien og Vincent Dampt.
De viderefører de traditioner, som de har fået fra deres far Daniel Dampt og deres bedstefar Jean Defaix og driver domænet efter bæredygtige principper.
De har omkring 30 hektar vinmarker, herunder 10 hektar Chablis Premier Cru vinmarker og 12 hektar Petit Chablis vinmarker og da også parcel på Grand Cru marken Bougros på den højre side af Serein floden.
Deres Premier Cru vinmarker omfatter parceller på markerne Côte de Léchet, Vaillons, Fourchaume, Les Lys og Beauroy.
De 2 brødre er innovative og plejer vinstokkene, deres frugter og vinene laves udelukkende i rustfri ståltanke for af fremme Chablis’ karakteristiske karakter og friskhed.
Sådan er denne 2020 Chablis Premier Cru Côte de Léchet således også lavet, altså på ståltanke. Marken Côte de Léchet ligger på den venstre bred af Serein floden og stokkene er 30 år gamle. De har 2,8 hektar på Côte de Léchet.
Gæring er sket i ståltankene og det er den malolaktiske gæring også, hvorefter vinen blot er lagret i tankene i en periode inden aftapning på flaske og frigivelse.
Dejligt ren duft … nøddetkompot i selskab med grønne pærer, bløde pærer, modne æbler, lidt fersken og en stenet aka kalket mineralitet, lidt blomster, hvid peber og ganske svagt en smule honning.
Smagen er lidt i samme kaliber … meget ren, klar og sprød mineralsk, suppleret med kalksten, skolekridt, pærer, grape og lemon. Det er på overfladen blød og cremet, men frugten er krisp og syren mineralsk og frisk, hvilket giver et flot udtryk. 93 point.
Ikke fundet herhjemme, så prisen keder jeg ikke.