Endnu et stort spring – denne gang til Sydafrika, hvor vi finder Major’s Hill Wine Estate.
Vinhuset er startet i 1994, da Familien Louw købte vingården Klipdrif. I modsætning til mange andre af vingårdene i Robertson Valley, som i generationer er gået i arv, har Klipdrif været ejet af mindst 4 forskellige familier før 1994. En af de tidligere ejere, major Jacobus Petrus Marais, bedre kendt som “Oom Kosie”, startede drueproduktionen og var en af de første i Robertson Valley til at bygge vinkælder.
Han startede et firma (Southern Liquer Company) og udviklede den meget berømte Klipdrift Brandy, som han også brugte som base i lang række andre likører. Efter hans død blev han begravet på en bakketop, hvor han plejede at gå op for at kigge ud over hans land. Uheldigvis blev Klipdrif solgt få år efter hans død og mærket Klipdrift brandy blev solgt.
Som en af de ældste vingårde i Robertson Valley er den stadigvæk kilde til mange minder og historier og det var nærliggende, at de nye ejere kiggede meget på den gamle arkitektur, da de renoverede gården.
Man lavede de nødvendige faciliteter så vinkælderen i dag fremstår som en moderne kælder, hvor vinmager og aktionær Alkie van der Merwe har frie hænder til producere det bedst mulige vin. “Oom Kosie” eller Major Marais er blevet æret ved at man har opkaldt vingården Major’s Hill Wine Estate.
Her her vi Major’s Hill Wine Estates Pinotage. Pinotage er jo Sydafrikas nationaldrue, som blev skabt i 1925 af professor Abraham Izak Perold. Pinotage er en krydsning mellem Pinot noir og Cinsault.
Håbet var at skabe den perfekte krydsning mellem den robuste Cinsault og den mere skrøbeligt Pinot Noir, som til gengæld producerer fremragende vin. I Sydafrika kaldes Cinsault for Hermitage, hvilket giver navnet Pinotage.
Pinotage passer godt til det varme klima. Den er ikke så skrøbelig som Pinot Noir og ikke så rustik som ren Cinsault. Men den minder hverken om Bourgogne eller Rhône, som er de to originale druesorters ophav.
Kritikere hævder, at vin på Pinotage dufter af acetone og maling, hvilket selvfølgelig ikke har skabt et godt image for Sydafrikas stolthed. Når vinen er vellavet, byder den på en mere indbydende næse af røg og jord.
Duftsmæssigt er der her lidt af begge dele, lidt acetone men også røg og jord. Derudover lidt mørke bær, og … chokolade. Smagsmæssigt synes jeg imidlertid ikke, at den rammer helt plet, men jeg har nu heller aldrig været helt vild med vine på Pinotage. Der er godt med tanniner i vinen, og alkoholen synes meget stærk. Jeg savner lidt blødhed og balance.
Købt hos Glud Vin til 119 kr.
Med næste vin tog vi et kæmpe spring … både omkring land og omkring drue. Vi er her i New Zealand med en Pinot Noir fra Waipara Springs Winery, et vinhus jeg tidligere har skrevet om i anmeldelse af deres 
Med næste vin fortsatte vi turen rundt i Sydamerika. Her er vi hos den store vingård Finca Las Moras i Argentina.
Med næste vin røg vi igen til Sydamerika, denne gang Uruguay, hvor vi finder Bodegas Marichal.
Med næste rød vin tager vi et smut til Frankrig, hvor vi finder Maison Camille Cayran … eller rettere Cave De Cairanne, som er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1929 af 3 pionerer som med mandat fra 120 andre vinbønder blev udpeget til at stå for produktion og markedsføring af gode kvalitetsvine fra området.
Aftenens 2. vin blev denne Chalis. Vi er jo i Bourgone hos Domaine Bernard Defaix, nærmere betegnet i den lille by Milly, knap 1 km. vest for selve Chablis by. Vinhuset er etableret i 1959 af Bernard Defaix og han startede vingården med blot 2 hektar jord. Gennem årerne har Bernard og hans kone Monique tilkøbt flere jorder.
Med næste vin gik vi over på rød, nemlig med denne bulderbasse fra Portugal.
Nå, har lige et hængeparti mere, nemlig 8 vine fra sidste uges byggemøde. Ja, byggemøde lyder måske lidt seriøst, men det er alene en gourmetaften, hvor 5 gutter får lidt godt at spise, gætter og smager på vin. Denne gang var det “byggeforeningens” nyeste medlem Flemming som var vært, og havde lavet fremragende mad og købt en lang række vine.
I skal heller ikke snydes for en vin fra sidste weekend. Egentlig var det konen og en veninde, som drak vinen, men jeg nåede da lige en enkelt smagsprøve og at få taget et par noter. Vinen havde jeg i øvrigt købt i Colmar i Frankrig sidste år, hvor vi en sen aften smagte vinen på et lokalt smagested, hvor lokale bønder skiftes til at udstille og sælge deres vine.
Fredagsvinen denne uge blev en amerikansk Pinot Noir. Vi er hos Lucas & Lewellen Vineyards, som er en lille førsteklasses vingård beliggende i det smukke Santa Barbara County, Californien. Louis Lucas har produceret vin i 35 år. I 1996 sluttede han sig sammen med Royce Lewellen, en mangeårige ven og pensioneret dommer, og siden har de produceret deres karakteristiske vine.