Fra samme mark smagte vi som sidste vin hos Weingut Dr. Corvers Kauter deres Erbacher Marcobrunn Riesling Feinherb og nu i årgang 2022.
Der er som med alle de forrige ingen oplysninger om produktionen, som dog formentlig er lavet med både gæring og lagring i ståltanke og med en Feinherb så ligger vi formentlig et sted mellem 12 og 18 gram restsukker pr. liter … er oftest sødere end Halbtrocken, som ifølge de tyske regler skal ligge mellem 9 og 18 gram.
Duftmæssigt minder den meget om foregående tørre Erbacher Marcobrunn, men her er de umamiagtige noter tydeligere og der er også flere nødder … nærmest nøddekompot og frugt af fersken, gule æbler og kandiseret citron.
Det bliver i munden ikke en sød dessertvin, men fortsat en frisk Riesling. der bare lige har en kende mere frugtsødme, men fortsat har en frisk og citronagtig syre … 92 point.
Den var på vingården slet ikke på prislisten, så prisen er ukendt.