2013 Vins del Massis, Massis, Catalonien, Spanien

Torsdag stod på spansk sellection smagning i den nærliggende Vinspecialist, og første vin blev en herlig hvidvin, nemlig denne Massis fra vinhuset Vins del Massis, et lille sideprojekt for Benjamin Romeo, som til dagligt driver Vinos de Benjamín Romeo, også kaldet Bodega Contador.

Bodegas Contador har vi tidligere stiftet bekendtskab med her på bloggen, nemlig da vi smagte hans Predicador Tinto fra Rioja området.

Projektet Vins del Massis blev grundlagt, da Belen Sanchez inviterede Benjamin Romeo og hans assisterende vinmager Fernandez Bengoa Francisco Jose en tur til sin føderegion i Massis del Garraf for at vise dem det, hun følte var et enormt uforløst potentiale for produktion af hvidvine i verdensklasse.

Egentlig blev både Benjamin og Fernandez overbevist under deres første besøg, men der skulle gå yderligere to år med at finde de rigtige parceller, inden de i 2008 for alvor gik i gang. Idéen var fra begyndelsen at benytte sig af de lokale druer, hvor man ville kombinere fylden fra Grenache med syren fra Xarel-Lo.

Denne Massis er lavet på 47% Grenache Blanc, 48% Xarel-Lo samt 5% Malvasia. Xarel-Lo druerne kommer fra tre parceller, nemlig El Pou og El Badell, som ligger i landsbyen Olesa de Boneswall, og La Vinya Petite, som ligger med sine ca. 80 år gamle stokke lige oven for byen på nogle af områdets højest beliggende vinmarker. Grenache druerne til vinen kommer fra en lille parcel ved navn Terra Alta, som består af seks nord/ nordøstvendte terrasser.

Jordbunden er primært kalk, hvilket fungerer som en stor svamp, der holder på regnvandet, når det er nødvendigt, og afgiver det igen, når det er påkrævet. På den måde er der en konstant optimal regulering af væde til vinstokken.

Vinen er lavet ved, at klaserne afstilkes og presses, inden mosten kommer på tanke, hvor den gennemgår den alkoholiske gæring. Efterfølgende lægges vinen på 50% nye franske egetræsfade hvor den gennemgår den malolaktiske gæring under den syv måneder lange lagring. Afslutningsvist klares, filtreres og tappes vinen på flaske.

I næsen er der smør, fedme, kvæde, eg, let abrikos samt en lidt støvet og tørt udtryk. I munden er vinen fed i udtrykket, men alligevel med et stenet og mineralsk udtryk, krydret og med blomster. Jan fra Vinspecialisten nævnte, at den kunne virke lidt sherryagtig, og det kan jeg måske følge ham lidt i. Vinen er ganske charmerende.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 145 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Camden Park Wines, Shiraz, South Australia, Australien

Hva’ fanden … nu er der sgu igen kreaturer på etiketten. Denne gang en stor, fed præmietyr … på en australsk Shirazzzzz fra vinhuset, som kalder sig Camden Park, og ellers på etiketten skriver No Bull since 1820. Det giver sgu faktisk ikke meget mening.

På vinhusets hjemmeside, hvor oplysningerne om vinhuset er ganske sparsommelige, står der ord som Sharp choice, Memorable, Well fleshed out, Full bodied, Earthy, Noble pedigree, Has legs, Nice finish, Speaks volumes, Well rounded samt Great structure and backbone.

Hvis det er vinen, som de snakker om … og det gætter jeg på frem for tyren … så er det ærlig talt at tage munden fuld … også for fuld. Men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Der er som nævnt ikke mange oplysninger om vinhuset, udover det er opkaldt efter én af pionererne i australsk vinhistorie, nemlig John Macarthur, som grundlagde den første kommercielle vingård i området tæt på Sydney i den lille by Elderslie ved Camden.

John Macarthur plantede de første vinstokke i dette område ved floden Nepean i 1817 og byggede også familiens residens, nemlig det store gods Camden Park House.

Macaerthur grundlagde også blomsterparken Camden Park Garden i 1820 og var i det hele taget en ihærdig mand. Han startede en større produktion af får i Australien. Han var et af de første medlemmer af den lovgivende forsamling i området og var også med i grundlæggelsen af Bank of Australia samt Australian Agricultural Company, som siden 1824 har været en af verdens førende udbyder af kvæg, oksekød og landbrugsprodukter.

Ja, så kom tyren sgu på banen igen. Han var faktisk så berømt, at hans ansigt også var på Australiens gamle to dollar seddel.

I dag er det meste af Macarthurs ejendom overtaget af staten, men selve Camden Park House med omkring 388 hektar jord ejes fortsat af Macarthurs efterkommere. Produktionen består i dag primært af malkekvæg med en produktion på over 2 millioner liter mælk om året samt en kyllingefarm med en produktion på omkring 450.000 kyllinger om året.

Så er der det med vinproduktionen. Er det en del af Macarthurs efterkommere, som står bag denne vin? Ja, det kan jeg ærligt talt ikke sige noget om, for der findes ikke rigtigt nogle oplysninger om vinhuset. Det kan dermed være en vin fra Macarthurs efterkommere, altså fra den gamle Camden Park ejendom … eller en masseproduceret vin til brug i supermarkederne.

Søger man på nettet efter produktnavnet Camden Park, så er det registreret til en Bernard Yves Adrien Fontannaz, som er bosiddende i Sydafrika og ejer en række forskellige brands indenfor vin. Det ser ud som om, at det er firmaet Origin Wine, som står bag vinen. Det holder til i Stellenbosch i Sydafrika, men er verdensomspændende.

Og på nettet kan man også finde en Camden Park Malbec – med samme etikette med tyren – lavet af Mendoza Vineyards Sa i Argentina. I Argentina hedder vinhuset også Noble Pedrigri, men etiketterne er fuldstændig lig med de australske.

Hmmm … så langt så godt. Påstanden om en supermarkedsvin produceret i store mængder ser ud til at holde vand. Og vil også vædde en tier på, at druerne til denne australske Shiraz ikke kommer fra området omkring Elderslie og Camden Park.

Nå, men til mine smagsnoter, som er lavet inden jeg begyndte at undersøge, hvilket vinhus vinen kommer fra. Og jeg er langt fra begejstret. I næsen er vinen meget neutral, virker lidt tilproppet, men det kan ikke være tilfældet, da der er skruelåg på flasken. Der er meget svag bærduft, svage krydderier og en lidt medicinsk note … giver ikke ret meget i næsen.

Smagsmæssigt virker vinen lidt jernholdig, peber er der – trods Shiraz druen – ikke meget af, og i det hele taget savner vinen smag. Virker meget flad og uden kraft. Sjasket kan man kalde den. Trist. Kedelig som et par hullede sokker.

Købt i Brugsen, hvor den (selvfølgelig) fås på bud til 40 kr.

Rating 1/7  

2008 Domaine De Vervine, Vacqueyras, Rhône, Frankrig

Rhônevin på en lørdag, hvor mørket og kulden har sænket sig udenfor. En god vin at varme sig på. Vinen er denne Vacqueyras fra Domaine De Vervine, ejet af EARL du Tourreau, som også ejer et andet domæne, nemlig Domaine de Chantegut og holder til i byen Sarrians … som vel ligger 5 kilometer syd for Vacqueyras og vel nogenlunde samme afstand øst for Courthézon.

Vinhuset hedder også E A.R.L. de Tourreau Marseille et Fils, og er grundlagt i 1959 af Remy Marseille, som plantede de første vinstokke på den 10 hektar ejendom, som han arvede fra sine forældre. I løbet af de følgende år købte Remy yderligere vinmarker, bl.a. 4 hektar ved Château de Tourreau samt en lagerbygning i Sarrians.

E A.R.L. har i øvrigt ikke noget af gøre med, at Remy var greve eller andet, men blot en selskabsbetegnelse for et firma med begrænset hæftelse, lidt som et danske aktieselskab. I Frankrig anvendes selskabsformen primært indenfor landbruget for at separere ejendomme fra selve driften. Ja, så lærte vi også det.

Nå, men desværre døde Remy Marseille i 1981 efter et tragiske ulykkestilfælde, hvorefter sønnen Pierre Marseille påtog sig at føre domænet videre. Pierre var på det tidspunkt netop blevet farmaceutisk uddannet, men skiftede karrierespor og tog faklen op efter faderen med det formål at sælge flere og bedre vine.

Han moderniserede bl.a. familiens ejendom fra 1700-tallet. Ejendommen havde tidligere huset et magnanerie, et sted hvor man forarbejdede silke fra silkeorme, men blev nu moderniseret med ny vinkælder og betydelige investeringer i nyt udstyr. Efterfølgende har Pierre også købt yderligere vinmarker, således vinhuset i dag ejer omkring 58 hektar vinmarker.

Vinmarkerne strækker sig helt fra Mons Mirabilis i Dentelles de Montmirail til Géant de Provence ved le Mont Ventoux, og omfatter bl.a. 21 hektar vinmarker beliggende i AOP Vacqueyras. Der dyrkes selvfølgelig de normale sorter for Rhône, dvs. Grenache, Syrah, Mourvèdre, Merlot, Cinsault, Cabernet Sauvignon, Caladoc, Marselan og Alicante samt de hvide sorter Viognier, Chardonnay, Sauvignon og Muscat.

Og vinene sælges under to brands, Domaine de Chantegut som husets bedste samt under dette Domaine De Vervine. Her har vi huset Vacqueyras fra Domaine De Vervine, lavet på 80% Grenache, 18% Syrah og 2% Mourvèdre.

Duftmæssigt er her mejeri, lys chokolade, brownies, blommer, lidt alder, skovbund på en efterårsdag … måske en anelse lakrids og virker generelt fyldt med sødme. Lad os også smage vinen, som i munden er fydig, blød, blid og sød. Frugten er kandiserede sorte kirsebær, lidt sød lakrids, vanilje og et svagt peberbid. Tanninerne er blide, og frugten behagelig … måske på vej til at blive lidt flad og træt … men den holder.

Jeg tror ikke, at vinen kan holde mange år endnu i kælderen … men så er det jo godt, at den nu blev proppet op.

Fået vinen i gave, og ikke fundet en forhandler herhjemme. Kan se, at den i tidligere årgange er solgt til omkring 100 kr.

Rating 4/7  

2013 Bodegas del Palacio de Fefiñanes, Albariño D’Fefiñanes, Rias Baixas, Spanien

Nå, pigernes vin fredag blev denne Albariño D’Fefiñanes fra vinhuset Bodegas del Palacio de Fefiñanes, som ligger i den  billedskønne by Cambados lige i hjertet af Salnés dalen i det virkelig interessante vinområde Rias Baixas i Spanien. Galicien kaldes området også. En vin … specially valgt af mig … til pigerne.

Bodegas Palacio de Fefiñanes er grundlagt i 1904 af professor Don Miguel Gil Casaras. Don Miguel var en pioner, som har bidraget til nutidens vines store succes. I 1928 registrerede han navnet Bodegas Palacio de Fefiñanes og designet hos patentkontoret og etiketten er næsten den samme nu som dengang. Året efter vandt Don Miguels vin en pris som den bedste vin i Galicien på den Internationale Vinudstilling i Barcelona.

Bodegas Fefiñanes har således siden starten været pioner i området Rías Baixas og har altid sat alt ind på at skabe vine af højeste kvalitet. Vinhuset er et lille familieejet foretagende med stor prestige. Husets vine findes ikke kun i de bedste restauranter i Spanien, men også hos de førende vinhandlere.

Don Miguels efterkommere, i dag i form af familien Marqués de Figueroa med en ansat direktør Juan Gil de Araujo González de Careaga, har formået at investere tid og penge i moderne teknologi til fremstilling af vin efter de nyeste metoder, men samtidig holdes de gamle traditioner i hævd.

Albariño de Fefiñanes er en hvidvin lavet af 100% Albariño druer. Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen. Efter sigende skulle tyske munke have haft druen med til Galicien i 1200-tallet … og Rías Baixas ligger jo lige præcis i Galicien.

Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

En del af druerne kommer fra Bodegas de Fefiñanes egne marker, og resten fra uafhængige vinavlere i lokalområdet. Høsten foregår først, når druerne er helt modne, hvilket afhænger af vinmarkernes placering og eksponering. Druerne bliver øjeblikkeligt transporteret til vinkælderen. Vinen fremstilles under stadig temperaturkontrol og med stor omhu. Før den fyldes på flaske filtreres den og lagres på flaske et stykke tid før den sælges.

I glasset har vinen en flot grønlig/gul farve … måske lidt over i stil med en Vinho Verde fra Portugal. Duftmæssigt er vi ovre i florale noter, æblejuice, grapefrugt, citrus, græs, våde sten … meget aromatisk og frisk. Elsker sgu den duft her. Lige et niveau over sidste uges Albariño vin The Cup and Rings fra El Escocés Volante.

Smagsmæssigt krisp, knasende og lækker, dejlig og fin frugtsyre, og dernæst pærer, nelliker, blomsterflor, god mineralitet og lidt fersken. Der er også lidt mineralske islæt. Flot vin, er sgu ganske begejstret. Trækker nemt 4½ Thumbs Up … næsten på vej til 5 Thumbs Up.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris vistnok omkring 130 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Weingut Uli Metzger, Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

Fredag … travl arbejdsuge ligger bagud. Pyhhhh. Hvad trænger man så til? Svaret er selvfølgelig Spätburgunder, og som måske ventet er denne fredags Spätburgunder fra den frække slagterhund Uli Metzger, som jeg skrev om forleden … ja, ham med koen på etiketten.

Jeg vil ikke skrive et helt masse om Uli Metzger, men blot henvise til blogindlægget fra et par dage siden.

Vi bevæger os fortsat på bugen på koen … det område, som Uli kalder for Flanken, dvs. huset Gutsweine, som er basisvine på et meget højt niveau. Det er Spätburgunder tykbryst, som vi bedst kan li’ det.

Og det med de specielle etiketter og den specielle markedsføring er forholdsvis nyt for Metzger. Som jeg skrev om tidligere, så har Uli Metzger de seneste år har investeret en del i vinproduktionen, bl.a. er hele kælderen nybygget, og der er købt nye tanke og tønder, ligesom der er indhentet rådgivning udefra.

Alt dette startede reelt i 2011, hvor Uli også ændrede markedsføringsstrategien … og så i et land, som hvor de gamle traditioner eller ligger klippefaste. Specielt på etiketterne, har tyskerne virkelig holdt fast i fast … se blot på etiketter fra huse som Schloss Johannisberger. Her er vi i en helt anden boldgade … men jeg kan nu godt li’ begge dele.

Duftmæssigt lidt eg, røg, hindbær, sød stald … og den ka’ vi jo li’. Der er også lidt kalk eller mineralske noter … med et let syrlighed … hmmm. De ting spiller meget godt sammen. Smagsmæssigt en let syrlighed, lyserøde frugter … sådan lidt klon mellem kirsebær og jordbær. Meget saftig og frisk, let sødme og lakrids i eftersmagen. Hvor er livet dog godt.

Nå, men har lovet konen, at jeg vil hjælpe med maden til lidt fruentimmer-kom-sammen, så nu farer jeg sgu lige i køkkenet. Lidt godt brød er i ovnen, lidt appetizers skal laves. Det er bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven. Og lidt fiskelasagne som forret, mens hovedretten står på mexicanske pandekager og salat … derefter trækker jeg mig sgu ovenpå.

Ja, har selvfølgelig sørget for lidt godt hvidvin til pigerne (de vil helst ha’ hvidvin) … en Albariño D’Fefiñanes fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i Rias Baixas i Spanien … fabelagtig hvidvin, den vender jeg selvfølgelig tilbage til. Ja, jeg har tidligere anmeldt den i en årgang 2011, men i aften er det årgang 2013, som kommer på bordet.

Forhandles af Smalle Vine, pris 89 kr., og det er billigt.

Rating 4,5/7  

2013 Klosterweingut Abtei St. Hildegard, Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

På skråningerne ovenfor Rüdesheim, helt præcis på adressen Klosterweg Eins i Rüdesheim am Rhein, med en smuk udsigt til Rüdesheim, Rhinen og Nahe-dalen, ligger Benediktinerinnenabtei Sankt Hildegards.

Lige præcis dér render der en flok nonner rundt og laver vin. I det gamle Benediktinerinnenabtei, hvilket vel kan oversættes til det kvindelige Benediktinerkloster, finder vi nemlig Klosterweingut Abtei St. Hildegard, som står bag denne Riesling Trocken.

Benediktinerinnenabtei Sankt Hildegards historie går tilbage til middelalderen, hvor den fromme abbedisse Hildegard von Bingen, som levede mellem 1098 og 1179, stiftede klosteret. Allerede dengang dyrkede søstrene klosterets vinmarker og lavede vin.

Og denne tradition har de fortsat med, og producerer således fortsat både messevine til klosteret samt almindelig vine til dem, som er knap så hellige.

Klosterweingut Abtei St. Hildegard har samlet 6,5 hektar vinmarker, hvor der dyrkes to druesorter, Riesling og Spätburgunder. Jo, nonnerne har sgu da meget god smag. 83% af markerne er Riesling og de sidste 17% Spätburgunder.

Der ejes en række forskellige marker, nemlig Rüdesheimer Klosterberg, Klosterlay, Kirchenpfad, Bischofsberg, Magdalenenkreuz, Drachenstein, Geisenheimer Mönchspfad og Assmannshäuser Hinterkirch.

I dag administreres vinproduktionen af Winzerschwester Thekla Baumgart sammen med én af de få mænd på stedet, vinmageren Arnulf Steinheimer, som stammer fra Winkel i Østrig. Men nonnerne ved, at god vin kommer af hårdt og fælles arbejde, så derfor deltager alle klosterets søstre i vinhøsten, som finder sted i oktober hvert år … godt støtter af venner af klosteret.

Der produceres årligt 70.000 liter vin på klosteret, hvilket er fordelt på en lang række vine. De bedste vine kalder søstrene for “Klosteredition”, og de bærer navne som Domus Domini, Mons Sanctus, Hildegardis Scivias, Benedictus, Abbatissa og har etiketter med historiske, kirkelige motiver lavet af den gode abbedisse Hildegard von Bingen.

Derudover laves en række traditionelle vine, tørre, halvtørre, søde, Weißherbst, sekt … samt lidt stærkere sager, bl.a. Kräuterlikör, Kräuterbitter samt Mirabellen-, Apfel- og Zwetschgenbrand på 40% alkohol … ahhh de vilde nonner altså.

Denne Riesling Trocken er én af husets basisvine … en entry-level vin. Lad os smage de halv-hellige dråber.

I næsen er her hyld, søde krydderier, sødme … og lidt kalk eller anden form for mineralitet. Smagen er let perlende … med let sødme, lidt fedme og ganske drikkevenlig. Eftersmagen er måske lidt kort, og vinen lidt kantet, men meget drikkevenlig.

Sælges bl.a. på klosteret, hvor prisen er 9,00€ … eller omkring 67 kr.

Rating 3,5/7  

2013 Weingut Bründlmayer, Grüner Veltliner 1 liter, Kamptal, Østrig

Når vi nu engang er ved store delevenlige 1 liters hvidvine i mandestørrelse, så bød sidste weekend faktisk på endnu én af slagsen, nemlig denne Grüner Veltliner … Landwein aus Österreich … fra Weingut Bründlmayer.

Weingut Bründlmayer ligger i Langenlois i Kamptal, en sidedal til Donaudalen godt 70 km nordvest for Wien.

Vingården ejes og drives af Willi Bründlmayer, der overtog gården efter sine forældre i 1980. Han er meget venlig og uhyre beskeden, og man imponeres over dette mønsterbrug.

Der er i alt 60 hektar, der udnyttes til vin, hvilket er stort efter østrigske forhold. De fleste af markerne ligger på terrasser, og ca. 1/3 dyrkes efter lyre systemet, hvor stokkene er beskåret, så de har form som to arme, der strækker sig mod solen.

De bedste marker er Zöbinger Heiligenstein, Loiser Berg, Langenloiser Berg Vogelsang og Käferberg og undergrunden er præget af sten, gammel vulkansk jord, skifer, kiselholdige sten samt de sten, som man lokalt kalder Loisberger granater.

Kamptal ligger beskyttet af skovbeklædte bakker for de kolde vinde fra nordvest, og om dagen varmer solen de stenfyldte terrasser. Kamptal ligger i den del af Østrig der kaldes Weinviertel, som er det største vimområde, og mere end 50% af vinmarkerne her er beplantet med druen Grüner Veltliner, der er den mest typiske drue i Østrig.

Hos Bründlmayer er 70% hvidvin, men Willi producerer også 30% rødvin.

For Willi Bründlmayer er den økologiske balance meget vigtig, så der anvendes udelukkende økologisk gødning i vinmarkerne, dvs. kogødning, grøngødning og komposteret vegetabilsk affald. Der laves også små vandområder omkring flere af vinmarkerne. Det forhindrer erosion og forbedrer mikroklimaet. Der bruges ingen pesticider.

Denne Bründlmayer Grüner Veltliner 1 liter er husets basisvin, en Gutswein eller Landwein, lavet på ren ståltank.

I næsen er der sådan lidt ristede hasselnødder, citrus, hvid peber og lidt søde krydderier. Smagen er præget af frisk frugt, pærer, sten … våde sten, kvæder og lidt sødme i slutfasen. Fin vin … sådan let drikkelig og fornøjelig.

Bründlmayer forhandles af Jysk Vin, men denne 1 liter Grüner Veltliner har jeg ikke fundet der. I Tyskland koster den omkring 8,90€ … eller omkring 66 kr.

Rating 3,5/7  

2014 Weingut Uli Metzger, Riesling Trocken C, Pfalz, Tyskland

Som nævnt på bloggens Facebook side i går, så har Thomas – en brother in arms – fra den lille charmerende vinbutik Smalle Vine i København set, at jeg har testet 1 liters Riesling, og sendt et par testflasker fra en lille, spændende producent i Pfalz … nemlig Weingut Uli Metzger.

Stort tak til Thomas … både for fremsendelsen af flaskerne og for at proppe lidt tysk vin på hylderne.

Ivrig vinblogger som man er, skruer man da fluks kapslen af første vin … og går gerne den ekstra mil for bloggens flittige læsere. Vinen er en Riesling og i en 1 liters delevenlig mandestørrelse. Herligt. Og allerede på etiketten stikker vinen lidt ud … for udover vinbondens navn, årstal og drue … så er der et billede af en ko!

Den ko vender vi tilbage til lige om lidt. Auf dieser Kuh werden wir vieder zuruck !!!

Weingut Uli Metzger holder til i byen Grünstadt-Asselheim, som vel ligger omkring 30 kilometer nordøst for Kaiserslautern. Ja, det er dér FC Kaiserslautern med danske Nicolai Jørgensen på holdet huserer i den tyske Bundesliga, men det er vist en helt anden historie.

Der Uli – som Uli Metzger kalder sig selv – har sammen med hustruen Karin og døtrene Lea og Nane 19 hektar vinmarker. Markerne ligger omkring Asselheim og omfatter bl.a. parceller på markerne Sonnenberg, Vogelsang og St. Stephan … alle med en jordbund, som er rig på kalksten og mergel, som er med til at give god mineralitet til Metzgers vine.

Herudover driver familien også Gasthof Metzger, som omfatter en restaurant med “gemütliche Weinstube” samt udlejning af en håndfuld “Gästezimmer”. Specielt vinstuen er et samlingspunkt for både lokalbefolkningen, turister og dem, som bare elsker god mad og drikke. Og alle værelserne på det lille hotel er røgfrie og har farve-TV, bruser og WC … jo jo ganz moderne.

Alle i familien hjælper til med både markarbejde og driften af hotellet og restauranten. De er alle vilde med vin. Uli siger selv, at de alle er ramt af en vinvirus. Metzger dyrker de sædvanlige tyske sorter, men har også marker med internationale druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Tempranillo.

Weingut Uli Metzger laver en hel del forskellige vine … 43 forskellige har jeg talt sammen. Vinene er opdelt i de sædvanlige 3 klassifikationer, som har deres navn … efter udskæringen på en ko! Ja, så kom vi tilbage til koen. Og hvorfor nu det? Ja, mit bud er såmænd ganske lige til, idet Metzger nemlig betyder “slagter”, og hvad er så mere passende end at spille på dette i markedsføringen af vinene?

Det gøres på etiketter og hjemmeside med billedet af en ko med markering af udskæringerne. Og så følger de tre klassifikationer ellers kvaliteten af udskæringerne på et stykke kreatur, nemlig:

  • C = Gutsweine, som Uli kalder Flanken. Det er flanksteak, tværreb, tykbryst og lignende udskæringer. Vinmæssigt er det basisvine på et meget højt niveau.
  • B = Lagenweine eller de mellemste vine, som Uli kalder Pastorenstück. Det er typisk klump, inderlår, roastbeef, tykkam, spidsbryst, skank, cuvette og lignende udskæringer. Disse vine laves på druer fra gode placeringer og høstet i høj kvalitet med reduceret udbytte.
  • A = Topvinene, som Uli kalder Filet. Det er de bedste udskæringer på koen, fx oksefilet, T-Bone, mørbrad, entrecote … hmmmmm. Vinmæssigt er det selvfølgelig de ældste stokke, bedste vinmarker, selektivt håndplukket og meget lavt udbytte.

Men herudover findes der faktisk også en 4. serie, nemlig serien Markenweine, som blot supplerer de ovennævnte klassifikationer. Det er vinene Weisser/Schwarzer, Pink, Flying Pig, Urbulle, Rot, Kleiner Schwarzer, Drink’n’Ride samt de tre ultimative Pinot Noir topvine Prago, Melandor og Arthos. Alle disse vine har også skøre etiketter med køer, grise og iltre tyre.

Den sidstnævnte Arthos i en årgang 2012 blev i oktober 2014 af Vinum kåret som bedste tyske rødvin. Den medvirkende årsag til dette skyldes, at Uli Metzger de seneste år har investeret en del i vinproduktionen, bl.a. er hele kælderen nybygget, og der er købt nye tanke og tønder, ligesom der er indhentet rådgivning udefra.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne 1 liters Riesling fra Metzger, en C vin, Flanken og Gutswein. I næsen er her klar fersken, modne gule æbler, blomster og en næsten smøragtig duft. I munden er her tropiske frugter, æbler, sødme … en let mineralitet, god syre og fin balance, og man bliver igen overrasket over kvaliteten af sådan en 1 liters basis Riesling.

Thomas fra Smalle Vine kalder den selv Bælle Riesling i topkvali. At den kommer i en liter flaske er kun passende, da dens drikkevindue står pivåbent. Knivskarp, helt ren og mumse. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, og prisen er ganske fornuftig.

Forhandles hos Smalle Vine, pris 89 kr. (jo, for 1 liter)

Rating 4/7  

2012 Weingut Rudolf Fürst, Parzival, Franken, Tyskland

Fredagens Spätburgunder blev ikke en Spätburgunder … men ak, sådan kan det gå. Vinen blev denne cuvée Parzival fra Weingut Rudolf Fürst, og var beskrevet som et blend af Spätburgunder, Domina og Cabernet Dorsa. Det er imidlertid ikke korrekt, for der er ikke Spätburgunder i vinen.

Blendet består i stedet af druerne Domina, Cabernet Dorsa og Merlot. Domina er ganske vist skabt ved at krydse sorterne Blauer Portugieser og Spätburgunder, så det lugter af fisk. Men kun lidt. Ganske lidt.

Domina druen er skabt af den tyske vindyrker Peter Morio på Geilweilerhof Institutet i Pfalz i 1927. Arbejdet med sorten blev fortsat af Bernhard Husfeld på samme institut i 1950’erne. Sorten fik beskyttelse og blev frigivet til almindelig dyrkning i 1974.

I 2006 var der 395 hektar af Domina i Tyskland, og druen findes primært i Franken. Domina vine er mørkerøde og rige på tannin. Domina giver høje udbytter og er ikke meget krævende med hensyn til betingelserne i vinmarkerne. Den modner senere end Blauer Portugieser, men tidligere end Spätburgunder.

Domina vine er fyldige og har en dyb farve, men anses ikke så elegante som tysk-dyrkede Spätburgundere.

Og skal vi også tage Cabernet Dorsa, nu når vi er i gang med druerne? Cabernet Dorsa er en krydsning af sorterne Blaufränkisch og Dornfelder. Tidligere troede man egentligt, at den var en krydsning mellem Dornfelder og Cabernet Sauvignon, men det har nyere DNA analyser imidlertid afvist.

Nok druesnak, lad os i stedet kigge lidt på denne Weingut Rudolf Fürst, som holder til i byen Bürgstadt am Main, som ligger i dalen mellem Spessart og Odenwald omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1638 og har været i familien Fürsts eje i alle årene. Paul Fürst overtog selv driften i 1975 som 21-årig, da han far Rudolf Fürst pludselig døde i en tidlig alder. I dag driver Paul vingården sammen med hustruen Monika … og siden 2007 i fællesskab med parrets søn Sebastian Fürst.

Familien har i alt 18 hektar vinmarker fordelt på Großes Gewächs markerne Centgrafenberg og Hundsrück i Bürgstadt, Schlossberg i Klingenberg samt den “almindelige” mark Karthäuser i Volkach.

Hos Weingut Rudolf Fürst har man specialiseret sig i Spätburgunder og Frühburgunder, men dyrker også en del Riesling samt en række andre druer, bl.a. Silvaner, Weiße Burgunder, Chardonnay, Gewurztraminer, Domina, Merlot og Cabernet Dorsa.

Og for at virkelig perfektionere de røde vine på Spätburgunder og Frühburgunder har den unge Sebastian Fürst også arbejdet en del år i Bourgogne inden han i 2007 vendte hjem og fik ansvaret for produktionen i kælderen.

Nå, men tilbage til denne cuvée Parzival lavet på Domina, Cabernet Dorsa og Merlot, som efter traditionel gæring lagrer på små egetræsfade i 15 måneder.

Vinen er opkaldt efter titlen på en gammel, høvisk roman af Wolfram von Eschenbach. Teksten stammer tilbage fra 1200-tallet og skulle efter sigende været skrevet af Eschenbach nær Fürsts vingård. Og billedet på etiketten forestiller netop fyrst Parzival, malet af Rogier van der Weyden i renæssancen og i dag udstillet på museet Alten Pinakothek i München. Så fik vi også den del på plads.

Og i glasset er der heller ikke meget Spätburgunder over vinen, som er langt mørkere … sådan vel nogenlunde midt i felten, mellemrød. Duftmæssigt også en kraftigere næse med egeplanker, modne kirsebær, kul, lakrids, kanel, paprika og en smule vanilje. Sender dig lidt rundt i manegen … men det er sgu helt fint med mig.

Smagen er fløjlsagtig og blød, godt med frugt og har samtidig et fint krydret spil. Der er godt med tanniner, men ellers er vinen ganske behagelig og rund. Men Spätburgunder er det sgu ikke.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 18,00€ … eller omkring 134 kr.

Rating 4,5/7   

2009 Bodegas Señorío de Nevada, Plata, Granada, Spanien

Hacienda Señorio de Nevada er et 4 stjernet hotel samt restaurant som ligger ved byen Villamena, omkring 100 kilometer nordøst for Málaga med en storslået udsigt til de sneklædte bjergtinder i Sierra Nevada.

Driften af Hacienda Señorio de Nevada omfatter også Bodegas Señorio de Nevada, som står bag denne vin med navnet Plata … som betyder sølv.

Hotel og bodegas er opført som et gammelt landhus i rustik stil, og hotellet har 25 værelser med en fantastisk udsigt over vinmarkerne og Sierra Nevada-bjergene. Fra haciendaen har man også et fabelagtigt view over 21 hektar frodige og grønne vinmarker i dalene omkring haciendaen.

Vi er i vindistriktet D.O.P. Vinos de Calidad de Granada, som først i 2010 blev godkendt som en officiel appellation, selvom vinproduktionen i Granadaprovinsen kan spores helt tilbage til romertiden.

Gennem de seneste mange år er der ikke mange, der har anerkendt vinene fra Granada. Mange forbinder Granada med ekstrem varme i løbet af sommeren og megen lidt nedbør. Forhold, der i sig selv vanskeliggør enhver form for vinproduktion. Sandheden er dog en anden. For byen Granada er beskrivelsen meget rammene, men for vinregionen Granada, er forholdene ganske anderledes.

Sierra Nevada bjergene er som nævnt en nøglefaktor for vinproduktionen i Granada. Vinmarkerne i regionen ligger i gennemsnit i ca. 1.200 højdemeter, hvilket er med til at sænke temperaturen betragteligt. De køligere vinde fra middelhavet blæser op gennem kløfterne, mens varmere vinde finder vej fra højsletten.

Regionen er således både præget af middelhavsklima og kontinentalklima, der giver en god kontrast mellem dags og nattetemperatur, hvilket giver druerne en forlænget modning samt en bedre struktur af garvesyre, blødhed og tanniner.

Jordbunden bidrager også positivt til dyrkningsmulighederne i Granada. Jorden er porøs, leret og rig på skifer og desuden ligger hele området oven på et stort underjordisk afvandingsområde med smeltevand fra Sierra Nevada. Med sine lange rødder kan vinene hente vand herfra og er derfor ikke påvirket af den megen knaphed på regn, der skyldes beliggenheden tæt ved middelhavet.

Det er kældermesteren Chema Concustell, som står i spidsen for vinproduktionen på Bodegas Señorío de Nevada. Han er været på haciendaen siden 2004, hvor man med hjælpe fra ønologen og direktøren for centret for ønologi i Paulliac, Bordeaux, Dr. Christophe Coupez omlagde produktionen. Der plantede man de franske druetyper Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Merlot, men også druer som Tempranillo og Syrah.

Filosofien er enkel hos Bodegas Señorio de Nevada; alle vinene behandles ens. Det betyder, at alle vinene har samme historie og fadlagring bortset fra miksturen af druer og fermenteringen, der varierer fra vin til vin. Derfor findes der heller ingen klassifikationer på vinene, der i stedet har fået hver deres farve/ædelmetal.

Nå, men denne Plata … sølvvinen fra Bodegas Señorio de Nevada er lavet på 50% Syrah og 50% Merlot. Lagret 12 måneder i nye amerikanske og franske egetræsfade.

I glasset en sort væske … med et svagt skær af brune kanter. I næsen er her solbær, brombær … nærmest som vilde, modne frugter, sorte oliven, våde fade, vanilje, røget bacon, og det hele tilsat et landligt, rustikt og animalsk præg. Hmmmm, vintervæske. Smagen er søde, sorte kirsebær, vanilje, en lille smule peber, bacon og blæk. Den er tæt, saftig og kraftig og eftersmag med lidt røg … en vin, som virkelig råber på en rød bøf.

Forhandles hos D’Wine, pris 219 kr.

Rating 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger