Det seneste byggemøde blev et veritabelt – og langt fra vegitabilsk – showdown og showoff i nærmest para-olympisk blindsmagning med et felt af imponatorer, mytologiske giganter, udbrydere, funklende og falmede stjerner samt affældige has-been dirigeret af aftenens vært den altid storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix … og som urpremiere denne gang orkestreret med musik i finalen. Så fik vi også set den kattekilling med.
Med andre ord … så tog vi igen hul på endnu et byggemøde … en aften med testosteron, pral, grin, koncentreret mobning, lækker mad og masser af vin. Det sidste havde vores verbalskrydende vært taget ganske bogstaveligt. Han havde indkøbt et felt af ikke mindre end 14 vine i vanlig supermarkedsniveau … men mere om dette senere.
Vort vært – som i øvrigt internt i den landlige luksusvilla – går under navnet “nullermanden”, bød os velkommen og så gik der ellers ikke lang tid inden første glas var stukket i vore kolde og klamme hænder. Med Deja-vu fra sidst selvfølgelig et glas Dom Pérignon og her i seneste 2005 udgave af den mytologiske væske … og så blev vi ellers jaget ud i havestuen … starten var dermed gået. Sæt i gang.
Champagnen skulle vi ikke gætte, men herfra skulle alle vinene smages blindt. Og vi skulle så bare gætte land samt den primære drue i hver af vinene. Easy … bring them on. Klogelig havde Lyngvild-attrappen hældt champagnen op i et hvidvinsglas, hvilket frigiver langt flere aromaer end i helt tynde champagneglas. På det punkt kunne alle blive enige … så vi nikkede indforstået. Vi er jo mænd.
Vi havde en lille present med til værten … som altid gode flasker vin, bl.a. lidt Arzuaga Navarro og en Flor de Pingus. Jeg havde også taget en speciel værtindegave med … et sødt lille forklæde, grønt med nuttede jordbær-lommer. Brix sprang selvfølgelig fluks i og snak om et match made in heaven. Men som Coco havde sagt i bilen på vej til byggemødet; “Man kan sige meget om Brix … men det er normalt ikke nok”.
Efter lidt snack var det tid til at gå til bords. Menuen var denne aften:
- Forret: Røget laks, rejer, fennikel m/creme
- Hovedret: Tapasbord
- Dessert: Créme brülée samt Bailey-is
Vi bringer da også fluks et par billeder fra bordet:
Røget laks, rejer, fennikel m/creme
Brix havde fået lidt laks røget .. ganske fint. Det er jo altid godt. Og fisk giver jo også en god undskyldning for at drikke lidt godt hvidvin.
Tapasbord
Godt med mad til 5 personer … og tapas er altid hyggelig spise. Her var der mad i overflod, og selv da vi var stopmætte, så kunne man næsten ikke se, at vi havde taget af fadene.
Ja, det ser sgu godt ud.
Her disikerer Jesper en stor og meget lækker lufttørret, italiensk parmaskinke. Den var i topklasse, selvom Mikkel på et tidspunkt sagde, at hvis det var hestekød, så havde han fået sadlen. Den var nu på ingen måder sej … men smagte bare godt. Respekt for svinet. Også for skinken.
Ja, desserten fik jeg ikke taget billeder af … så den må I tænke jer til. Sådan går det nogle gange.
Lad os i stedet springe til det imponerende felt af vine, som forstadsfruen havde indkøbt til aftenen. Han havde fundet de gamle, mølædte spendérbukser frem fra det gamle skab med hans normale udklædningskostumer, oppustelige dyr, sexlegetøj og arbejdskitler og købt ganske dyre vine … også en kende over det normale. Men det kunne vi så bare nyde.
Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Lyngvild havde valgt til os
- 2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig
- 2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, Frankrig
- 2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateau, Alsace, Frankrig
- 1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig
- 1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig
- 2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien
- 2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USA
- 2007 Castello Banfi, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien
- 2013 Heritage Oak Winery, Zinhead, Californien, USA
- 2006 Bodegas Faustino, Faustino de Autor Reserva Especial, Rioja, Spanien
- 1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d’Ampuis, Rhône, Frankrig
- 2011 Beringer Vineyards, Knights Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA
- 1999 Bertani, Amarone delle Valpolicella, Veneto, Italien
- 2009 Gallica Wine, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA
Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne af vinene. Højdepunkterne var klart den lidt ældre Pauillac de Latour, 3. vinen fra 1. Cru slottet Latour, Pio Cesare (selvfølgelig), Guigal samt Bertani. Men det kan de læse mere end i det enkelte blogindlæg for hver af vinene.
Vort byggesjak var denne gang ikke komplet … vi manglede arbejdsformand Keeper. Det betød selvfølgelig omvendt, at de lange og inspirerende pauser mellem vinene – hvor vores arbejdsformand normalt grubler, slumrer, beder og mediterer – var decimeret. Dermed kom vi igennem feltet på nogenlunde anstændig tid.
Ja, det er måske en sandhed med modifikationer, idet Coco aka Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske bed smagningen over i etaper … so to speak. Første break havde han efter 8. vin … hvor hans smagsnoter ramte banan, bambus og en smule bræk. Men ellers var han i hopla resten af aftenen. Vi forstod dog efterfølgende intet af, hvad han sagde, men vininfluenza på stemmebåndet kan jo ramme alle. Snort snik.
Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer, for som de siger i filmen Highlander; “There can be only one”. Og her er Connor MacLeod = Houlberg. Mesteren aka Danmarks flittigste vinblogger løb med sejren. Pointhøsten blev 11 point, efterfulgt af Jesper og Flemming med hver 6 point og Coco i slæbesporet med 5 point. Keeper fik 0 point og gik glip af gode vine samt eminent selskab … so ist der Leben.
Vi sluttede overraskende med en musisk triumf … livekoncert og sing-along. Klasse. Tak til værten for en sjov, hyggelig og vinøs aften med flotte vine, god mad og masser af historier, sang, sjov, drillerier og gas.
Vi bringer selvfølgelig til sidst endnu et par stemningsbilleder fra aftenen:
Hygge i havestuen … Dom & snacks
Mikkel forklarer, mens Flemming lytter
Mikkel i hopla … headbanger til toner fra den danske sangskat
Den store Alvaro Palacios smagning sluttede med vinen La Vendimia fra Alvaros Rioja vinhus Bodegas Palacios Remondo. La Vendimia betyder årgang … og denne er en helt ung årgang 2014, frisk fra fad og lavet på halv Grenache og halv Tempranillo.
Inden maden og madvinen skulle vi smage én af de mest historiske vine fra Alvaro Palacios, nemlig vinen fra den mark, som Alvaro startede med at købe i 1990, da han slog sig ned i landsbyen Gratallops i Priorat.
Udover Alvaro Palacios’ egen vingård i Gratallops, Tarragona samt den fædrene vingård Bodegas Palacios Remondo i Rioja, så driver Alvaro også en 3. vingård … nemlig Descendientes de J. Palacios i Bierzo. Derfra smagte vi denne Moncerbal, der ligesom den charmerende lillesøster Pétalos del Bierzo er lavet på ren Mencía.
Med næste vin – Vi de Vila Gratallops – fortsatte vi opad stigen med Alvaro Palacios’ Priorat vine, og denne vin kommer netop fra området omkring landsbyen Gratallops, hvor Alvaro har hans vingård i Priorat og hvor hele eventyret begyndte.
I Alvaro Palacios kavalkaden røg vi med næste vin Les Terrasses til Priorat i Catalonien … det område, som Alvaro slog sig ned i, da han i 1990 stoppede som ønolog for Moueix-familien på Château Petrus, og startede med at producere egne vine.
Og hvorfor ikke fortsætte med storesøsteren … endda en væsentligt ældre storesøster, La Montesa Reserva Selección Especial i årgang 2005? Selvfølgelig stadigvæk et blend på Grenache, Tempranillo og Mazuelo fra vinmarken La Montesa del Monte Yerga i Rioja.
La semana pasada … sidste uge … bød også på en spansk smagning, og helt præcis vine fra den spanske superstjerne, vinmageren Alvaro Palacios. Én af vinene var denne La Montesa fra Palacios’ vingård i Rioja … Bodegas Palacios Remondo.
Gensyn med vinen Il Piccolo – italiensk for “den lille” – som her hos danskeren Peter Vinding-Diers på vingården Montecarrubo i Sicilien henviser til, at dette er 2. vinen på stedet. Sidst jeg smagte Il Piccolo, da var det i årgang 2011, men her har vi altså vinen et par år yngre.
Vores vinaften sluttede i Rhône og én af Rhône vinene var denne Cornas Les Vieilles Vignes fra Domaine Alain Voge, som netop ligger lige midt i Cornas by. Alain Voge er én af kultproducenterne i Cornas og både Parker samt Wine Spectator regner Voge én af verdens bedste producenter.