Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2008 Weingut Knipser, Kirschgarthen Spätburgunder GG, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Til nytårsaften havde jeg også medbragt en rigtig skøn Spätburgunder … og en stor én af slagsen, nemlig denne Laumersheimer Kirschgarthen Spätburgunder Grosses Gewächs fra det klassiske hus Weingut Knipser, som jeg efterhånden har smagt en del vine fra … og skrevet om her på bloggen.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 53 hektar ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad.

De røde druer er: Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger. De hvide er: Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin i Laumersheim siden 1876. Familien Knipser stammer imidlertid fra Sydtyrol i Italien, nemlig fra byen Merano, som ligger lidt nord for Bolzano. Allerede i 1500-tallet er familien registreret i annalerne i byen, nemlig med Gaudenz Knipser, som var arkitekt og medlem af byrådet. Det var også der, at familien Knipser i 1582 fik deres familie våbenskjold tildelt af ærkehertug Ferdinand fra Innsbruck. Våbenskjoldet kan i dag ses på vinetiketterne.

Det var imidlertid en sønnesøn af Gaudenz Knipser, som i begyndelsen af 1600-tallet emigrerede til Rhein-Pfalz. I Bockenheim og Wachenheim lagde han kimen til Weingut Knipser. I mange år blev vinhøsten dog drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

Æren for dette skal tilskrives Heinz Knipser, som havde overtaget driften i 1948, og selv begyndte at fylde vin på flasker, faktisk som én af første i regionen. Flaskerne skulle sælges direkte til forbrugerne og restauranter.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques.

Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.

Denne Laumersheimer Kirschgarthen Spätburgunder Grosses Gewächs er én af husets røde topvine. Den er selvfølgelig lavet med druer fra “Grand Cru” marken Laumersheimer Kirschgarthen i den sydlige udkant af Laumersheim. Her er jorden meget kalk og mergelholdig og samtidig ligger marken lidt i læ af bjerget Orlenberg.

Marken har sit navn fra et gamle nonnekloster i Worm, som drev Weinguts des Klosters Kirschgarten, og marken er første gang nævnt helt tilbage i 1654. Vinstokkene er dog af nyere dato, nemlig omkring 30 år gamle. De udvalgte druer presses nænsomt i druepresse, og derefter gærer vinen med skind udelukkende med egen gær. Efter endt vinifikation lagrer vinen på nye franske egetræsfade.

Og hvilken herlig eliksir. I næsen er der sød kostald, vidunderlig animalsk … ikke ultrasød, men blot en let sødme sammen med flæsk, røg, varme og modne kirsebær, grannåle, mynte og let vanilje. Hmmmm, elsker bare den duft. I munden er der hindbær, jordbær og overmodne kirsebær … især kirsebærerne er markante … kommer næsten til at tænke på lidt kirsebærsovs. Herudover blid syre, let krydret og ganske “varm” i udtrykket … uden det går udover elegancen. Silkeblød og lækker. Flot, flot vin … lige mig.

Købt i Tyskland til omkring 33€ … eller omkring 250 kr. Sigurd Müller Vinhandel er dansk forhandler.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2004 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Skriv en kommentar

Nytårsaften … og Jesper havde haft spenderbukserne på og investeret i en Dom Pérignon, den nok mest ikoniske champagne, som der findes på markedet og ét af vinbranchens stærkeste brands. Her i seneste udgave, nemlig årgang 2004 frigivet på markedet i det nu forgangne år.

Det er mit 3. møde med munken, da jeg tidligere har smagt champagnen i både årgang 1993 og 2002. Begge årgange er også beskrevet her på bloggen, men jeg skal selvfølgelig nok gentage historien om champagnen. Det er jo ikke så tit, at man smager denne eksklusive og dyre champagne.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester Pierre Pérignon, som levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig.

Han blev også kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være. Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol.

Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken. I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. I 1821 fortalte han, at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige. Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten. Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Pérignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer. Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

2004’eren her kommer fra en årgang, hvor vejret var mere stabilt end året før. Årgangen har dog særligt fået præg af de varme uger op til høsten, der efterlod druerne med en fantastisk modenhed.

Duftmæssigt er der noter af nødder, toast, citrus, æbler, fersken, kvæde og en lille svag note af lidt oxyderende. Smagsmæssigt meget behagelig med små perler, rund og cremet, mandler, citron, hasselnødder, pærer og en skøn blid syre. Blød og elegant og vinder ved lidt tid i glasset. Vi startede med vinen i champagneglas, men skiftede den ud med almindelige hvidvinsglas … hvilket åbnede mere for de mange nuancer. Dette her smager ganske enkelt bare godt.

Forhandles flere steder, og har de seneste måneder været på bud til knap 900 kr. Pt. kan den fås hos Uhrskov Vine til 899 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2004 Ciacci Piccolomini d’Aragona, Brunello di Montalcino Riserva Vigna di Pianrosso Santa Caterina d’Oro, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Lørdagens vinaften sluttede med manér, idet Jan havde medbragt denne Brunello di Montalcino Riserva Vigna di Pianrosso Santa Caterina d’Oro fra vinhuset Ciacci Piccolomini d’Aragona, som ligger i en historisk 1700-tals bygning lige syd for byen Castelnuovo dell’Abate i det sydøstlige hjørne af Brunello distriktet omkring 5 kilometer syd for Montalcino.

Vinhuset Ciacci Piccolomini d’Aragonas historie går helt tilbage til 1600-tallet, og den ældste del er fortsat det gamle slot … la Palazzo, som blev opført af biskoppen Fabivs de’ Vecchis af Sant’ Antimo klosteret og blev placeret på bakketoppen syd for landsbyen Castelnuovo dell’Abate.

I 1877 blev slottet bortauktioneret af kirken til Francesco Ciacci. Da hans datter Elda Ciacci i midten af 1900-tallet blev gift med Grev Alberto Piccolomini d’Aragona – som i øvrigt var en direkte efterkommer af Pave Pius II – så blev huset kendt som Palazzo Ciacci Piccolomini d’Aragona.

Den sidste af slægten, nemlig grevinde Ciacci Piccolomini døde i 1985, og hun havde ingen arvinger.

Derfor blev hele godset i stedet arvet af Giuseppe Bianchini, der havde forvaltet ejendommen for grevinden i mange år sammen med hans familie. Han førte tilsyn med den daglige drift, bl.a. med en større landbrugsproduktion og en beskeden vinproduktion.

Under ledelse af grevinden havde godset nemlig kun produceret vine til personligt forbrug, men Giuseppe havde altid drømt om at producere en stor Brunello. Efter at have solgt en del af jorderne for at betale arveafgifterne, så startede han med at tilplante flere og nye vinmarker, som kunne danne basis for en klassisk Brunello produktion.

Giuseppe døde i 2004, så i dag er det hans børn Paolo og Lucia, som fortsætter faderens arbejde. I dag har ejendommen i alt 170 hektar marker, hvoraf de 40 hektar er vinmarker, primært med Sangiovese Grosso, som anvendes til husets Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino vine. Derudover er der vinmarker med de internationale druesorter Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah.

For at optimere produktionen, så  ejer vinhuset i dag tre separate vinkældre. Vinproduktionen, aftapning og lagring finder sted i den nye state-of-the-art vinkælder i Ciacci Piccolomini d’Aragonas nye ejendom og hovedkvarter i Molinello lige uden for centrum af Castelnuovo dell’Abate, mens det charmerende og historiske slot Palazzo Ciacci Piccolomini d’Aragona nu alene bruges til at lagre alle tønderne med Brunello. Den tredje ejendom Santo Stefano er købt indenfor de senere år. Den ligger i Montenero i provinsen Grossetto og anvendes udelukkende til fremstilling af Montecucco DOC.

Denne Brunello di Montalcino Riserva Vigna di Pianrosso Santa Caterina d’Oro er husets topvin og lavet på ren Sangiovese … selvfølgelig. Druerne kommer fra enkeltmarken Pianrosso, som faktisk er halvstor … hele 11,7 hektar. Vinen er lavet med gæring i både rustfrie beholdere samt store cementkar. Derefter er lagring sket i store 20-30 hektoliter egefade, hvorefter vinen også lagrer minimum et år på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 9.000 flasker af denne vin.

For at sikre, at man har fået den rigtige vare, så er der i toppen af flasken et hologram rundt om halsen. Chickt.

Duftmæssigt er her kirsebær … modne kirsebær, blommer, mørk kælder, røgede toner, tjære, bitter kaffe og let syrlighed. I munden fin intro med syre og sødme, let peber, hindbær eller andre lyserøde bær, blød, elegant … og trods alder på 10 år er tanninerne fortsat ganske markante. En stram gammel sag med elegance, og virker fortsat ung. Der er en let bitterhed og syre i smagen, som er meget elskelig … og eftersmagen er på samme vis lang og syrlig.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Thorkilds Vinhandel, hvor en årgang 1999 koster 599 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2009 Bodegas Numanthia, Termanthia, Toro, Spanien

Skriv en kommentar

Afslutning med manér … kultvin og ikonvin. Over 1.000 kr. for en vin fra Toro. Er det sindssygt eller giver det mening? Vi er tilbage hos Bodegas Numanthia i Toro, og deres absolutte topvin, som er denne Termanthia … en rent Tempranillo kraftværk. Sammen med Pintia er Termanthia nok noget af det ypperste fra Toro.

For kommentarerne om Bodegas Numanthia henviser jeg til de tidligere blogindlæg, nemlig ved vinene Termes og Numanthia, som vi også smagte til byggemødet. I stedet vil jeg i dette indlæg blot koncentrere mig om denne Termanthia.

Icon of the Toro appellation. Den Kult-Blockbuster Termanthia aus der Bodega Numanthia. Termanthia is the pinnacle (højdepunktet) of Tinta de Toro. Termanthia er den ultimative topvin fra Bodegas Numanthia.

Robert Parker skrev om 2004 årgangen af Termanthia; Hvis du har en sjæl, så sælg den til djævelen for et par flasker af denne ekstraordinære væske.

Lovpriserne om vinen er mange. Dette er blot nogle af de mærkater, som der er sat på denne vin.

Vinen er som nævnt på Tinta de Toro (Tempranillo), der er høstet fra ca. 120 år gamle upodede prephylloxera vinstokke, der vokser på en lille parcel på 4,7 hektar på Teso de los Carriles ved den fjerntliggende by Argujillo i 850 meters højde.

Der er 3 meter mellem planterne således, at der ikke skal kæmpes så hårdt om fugten i de ekstremt varme og tørre sommermåneder, og med kun 1.100-1.200 vinstokke pr. hektar, så er høstudbyttet fra denne mark det laveste i kommerciel vinproduktion … ikke blot i Toro, men i hele Spanien.

Druerne plukkes i små 7 kilo kasser og køres indenfor to timer de 26 kilometer ned til vingården i Valdefinjas, hvor de afstilkes og gæres i 10 dage i 1 lodretstående 2.000 liters fad og 5 lodretstående 500 liters egefade. Alle 10 dage behandles vinen med “pisado” (fodtrampning i den gærende most) 2 gange dagligt.

Vinen får en dobbelte barrique lagring. Først omstikkes vinen til 100% nye franske fade, hvor den modner i 8 måneder med to omstikninger undervejs. Herefter omstikkes vinen til endnu et sæt 100 % nye franske fade, hvor den – efter yderligere 12 måneders modning – tappes på flaske uden forudgående klaring og filtrering.

Vinmager er – som på husets øvrige vine – Manuel Louzada. Der laves 3.000 flasker af denne top vin hvert år.

Termanthia 2004 fik de magiske 100 point af Parker … og det er måske dét, som smitter af på prisen. Ellers er de højeste Parker ratings givet for 2007 årgangen, som fik 97 point, mens Wine Spectator gav 2007’eren mere beskedne 93 point. Derimod gav Wine Spectator 2002’eren og 2004’eren 96 point. Parker gav 2006’eren 96 point, men der gav Wine Spectator 95 point.

2009’eren her har både Parker, Wine Enthusiast og Guia Penin givet 95 point. Nå, men hvem siger også, at de er klogere end os? Nok point, lad os gå til smagningen af vinen og spørgsmålet; Er det sindssygt eller giver det mening?

Duftmæssigt lidt af et kraftværk med power, blæk, trøffel, toast, sorte bær, tranebær, blåbær, blommer, figner, kakao, egefade, røg, blomster og lakrids. Godt med nuancer med andre ord. I munden også godt med kraft, fløjl og cremet, fyldig og rund med solbær, lidt krydderier og en smule mineralitet, som virkelig klæder vinen … men fortsat meget ung, hvilket mærkes på tanninerne, som snerrer og bider dig lidt i haserne og en anelse eg, som med tiden vil blive dæmpet. Det er power og godt … men skal nok ha’ lidt flere år i kælderen … efter min vurdering.

Så svaret på spørgsmålet må være, ja … det er en fremragende vin. Om vinen holder til prisen? Tja, pris er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Havde jeg pengene, så ville jeg måske vælge en Bonneau, Barolo eller Bourgogne … men fedt, at Flemming havde valgt denne.

Købt hos Supervin, hvor prisen er 1.050 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen ved 1 flaske 1.150 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Vollenweider, Wolfer Riesling, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

I stedet for en fyraftensøl fredag … så foreslog Gert, at vi i stedet tog et glas Riesling hjemme hos ham. Han mente, at han havde en spændende flaske … og han havde ret. Det var en rap lille sag … en Wolfer Riesling fra Weingut Vollenweider, som ligger ved byen Traben-Trarbach en små 3-4 kilometer nordøst for Bernkastel-Kues i Mosel.

Og hvilken herlig vin, som Gert har haft med hjem fra Mosel … endda vistnok købt i Rieslinghaus Bernkastel. Fandme godt, at man er nem at lokke med. Exceptionelt godt glas Riesling … specielt i forhold til prisen.

Weingut Vollenweider er grundlagt i 1999 af Daniel Vollenweider. Han er oprindelig fra Schweiz, men flyttede til Mosel for at arbejde med vin. Efter et par år hos Dr. Loosen købte han et lille stykke jord i Mosel. Daniel siger selv, at det hele er Egon Müllers skyld. Da han smagte en 1990 Scharzhofberg Auslese, så besluttede han, at han skulle være vinbonde i Mosel.

I starten fik han købt 1 hektar vinmark, nemlig den næste glemte mark Wolfer Goldgrube, som Daniel hurtigt fik skik på. I dag er vingården vokset og omfatter i alt 4 hektar vinmarker … ikke stort, men godt. Og Vollenweider høstede også hurtig popularitet hos skribenterne, og i dag er han en velkendt og respekteret vinmager.

Vinmarkerne er Wolfer Goldgrube, Schimbock og Kröver Steffensberg … alle med en panoramisk udsigt. Jorden består af grå og rødlig skifer, eroderet i forskellige grader, og mange af vinstokkene er op til hundrede år gamle.

Daniel Vollenweiders vingård er et ældre hus, som i ordets bogstavelige forstand er bygget ind i bjerget. Kælderen er derfor meget stor og kølig.

Her har vi en Riesling fra marken Wolfer Goldgrube. Og hold nu op, hvor den smager godt. Næsen er intens … meget endda med hyld, tropiske elementer og blomster med en snert af mineraler. Lover godt. Smagsmæssigt en koncentreret syre, tørhed … meget flot og velafbalanceret med mineraler, grønne æbler … tør, frisk og stenet … med et lille touch sødme … fuck, det spiller virkeligt.

Købt i Mosel, pris 14,50€. Forhandles herhjemme af MIVine, hvor prisen er 157 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2011 Tenuta Valdicava, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Næste rødvin … italiensk og af bedste skuffe, nemlig denne flotte Rosso di Montalcino fra vinhuset Tenuta Valdicava i Toscana.

Ejendommen er købt i 1953 af Martini Bramante, da han fik chancen for at vende tilbage til Montalcino, hvor hans forfædre havde været bønder århundrede forinden. Han startede med at dyrke Sangiovese, og var i 1967 med til at grundlægge kooperativet Il Consorzio del Vino Brunello di Montalcino.

Og helt frem til 1977 blev druerne fra Martini Bramante vinificeret, aftappet og solgt via kooperativet, som var det eneste kooperativ i området, som både forenede vinproducenter og olivendyrkere. Kooperativet eksisterer den dag i dag og omfatter 200 medlemmer, primært vinbønder.

I 1977 trådte Martini Bramante imidlertid ud af kooperativet, og lavede hans første vine under navnet Valdicava … opkaldt efter den dal, hvor Bramantes ejendom ligger blandt de allerbedste Brunello marker som Madonna del Piano, Montosoli, La Casa og Vigna del Lago.

Siden 1987 har det været Bramantes barnebarn Vincenzo Abbruzzese, som har stået for driften af vingården og ført Tenuta Valdicava frem som én af verdens bedste Brunello producenter. Han har forvandlet Valdicava til at være én af de mest eftertragtede Brunello di Montalcino’er, som findes i dag og vinene betragtes hos kendere som samleobjekter.

Tenuta Valdicava ejer omkring 135 hektar jord, og heraf udgør de 27 hektar vinmarker. Alle Valdicava druer er økologisk dyrkede og der bruges ingen kemiske pesticider eller kunstgødning i vinmarkerne. Den samlede produktion er blot 6.000 kasser.

Og de 6.000 kasser er fordelt på 3 vine, en Brunello di Montalcino, topvinen Brunello di Montalcino Riserva Madonna del Piano – som kun produceres de allerbedste år – og så denne ”almindelige” Rosso di Montalcino. Vinen er lavet af Vincenzo Abbruzzese sammen med agronomen Andrea Paoletti og ønologen Attillio Pagli.

Druerne til denne Rosso di Montacino – selvfølgelig 100% Sangiovese – kommer normalt fra de yngste vinstokke fra en række marker, som egentlig er tiltænkt Brunello produktion. Det er markerne Filai Lunghi, Lago, Cipressi og Nova, som er med til at give denne mini-Brunello. Vinen lagrer de sædvanlige 8-10 måneder, men Abbruzzese giver gerne hans Rosso en yderligere 4-5 måneder oven i bøtten.

Men her i denne 2011 årgang er vinen lavet lidt anderledes. Det var et skidt år i Toscana i 2011 … alt for varmt og det forlyder, at Vincenzo Abbruzzese har opgivet at lave hans Brunello’er i 2011 og har deklassificeret det hele til denne Rosso di Montalcino. Dermed kommer druerne til denne 2011 Rosso di Montalcino fra alle Valdicavas marker, også de bedste Brunello marker, og dermed kan vinen sagtens betegnes som en mini-Brunello.

Oplysningerne om denne deklassifikation fik vi af tjeneren på Bryghuset Vendia og det fremgår også af internettet. Nu skal en Brunello jo lagre i 4 år … og en Riserva 5 år. Så må vi jo se, om Vincenzo Abbruzzese alligevel har gemt noget af saften til de rigtige Brunello’er … eller om det hele virkelig er gået til produktionen af denne Rosso di Montalcino. Hvis det er tilfældet – som alt tyder på – så er dette et virkeligt godt køb … måske det bedste i lange tider. Og den smager himmelsk.

I næsen rustik, landlig og ganske animalsk med blæk … sort, sort blæk, støv, bacon, kul, kridt. Hmmmmm, ganske forførende og indbydende. Smagen er ren Sangiovese saft, så ren og frugtrig … virkelig en vin, som man bliver lykkelig af. Der er tørret frugt, godt med tanniner, tobak sammen med italiensk stramhed. Sådan skal det gøres. En Rosso di Montalcino som slår mange Brunello’er med flere meter. Bedste vin denne aften.

Forhandles af Theis Vine, pris 259,95 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2012 Jeff Carrel, Morillon Blanc, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Skriv en kommentar

Porcheret torsk med rødbede, skovsyre, luftig sennepsauce og røget flæsk, serveret i en lille støbejerngryde. Hertil et sprødt, friteret fiskeskind. Voldsom dejlig ret … og det var vinen også. Vinen var denne Morillon Blanc fra Jeff Carrel.

Man siger, at Jean-François Carrel … blot kaldt Jeff Carrel er en ny ung stjerne og fransk vins enfant terrible! Han voksede op på stenbroen i Paris, et barsk arbejderkvarter ved foden af Montmartre.

Han var egentlig kemiker, men valgte vinvejen og lavede i 15 år vine for bl.a. det Mondavi ejede Vichon Winery i Napa, Chateau Ste. Michelle i Washinton State og Wolfberger i Alsace.

Herudover arbejdede han i Sydfrankrig, bl.a. hos Jean-Francois Galhaud, Daumas Gassac og Grange des Pères. Det var nok dér, at han fik en særlig forkærlighed for vinene fra Langedoc.

I dag kalder han sig for La Vieille Mule (det gamle muldyr) og Eclectic Winemaker og sværger til Languedoc, hvor han har grundlagt vinfirmaet ”by Jeff Carrel”.

Det er ikke et vinhus i traditionel forstand, men mere et konsulentfirma, som hjælper vinproducenter og vingrossister med at forbedre og udvikle deres vine og skabe produkter med stærk identitet. På den måde arbejder han sammen med vinavlere og andre i branchen for at lave en række vine, som han synes kunne være spændende. Han laver nu vin for sin fornøjelses skyld – og kun vin som, han kan lide den.

Jeff Carrel laver i dag en række vine under eget label ”by Jeff Carrel” samt en række vine for producenterne Villa Des Anges, Domaine Val Auclair, Domaine Saint Roch, Domaine de Thulon, M&P Guiraud, Château De Cordes, Enclos de la Croix og Grange Madame.

Denne Morillon Blanc er én af de vine, som Carrel laver under eget navn, og det er en vin, som har fået vinkendere til at spærre øjnene op. Sådan en vin har de aldrig smagt før. Druen er 100% Chardonnay … og Morillon er også et gammelt synonym for Chardonnay.

Vinen kommer fra særligt parcel med det fine navn Garde Miel – honningkrukken – som ligger nær floden Aude nær Leuc ved Limoux. Floden Aude kommer her brusende ned fra de iskolde bjerge. Det kolde vand møder varmen og giver den dis, der kan give den sjældne ædle råddenskab Botrytis.

Druerne høstes meget sent og får fuld gæring (og malolaktisk gæring) i små egefade, hvor de ligger 8 måneder indtil tapning. Naturligvis ingen klaring eller filtrering. Der laves omkring 28.800 flasker af denne vin årligt.

Gastro gav vinen i årgang 2010 5½ stjerner (ud af 6) og skrev om Carrel; Afvigere, vi har brug for afvigere. Mainstream og gyldne middelveje bliver vinmæssigt kedeligt i længden. Naturvinsbølgen har vækket en del røre, pointerne er gode, men de vinøse argumenter er ofte håbløse og direkte fejlbehæftede. Jeff Carrel bevæger sig ud i naturvinstendenserne, men jeg tror ikke han er idealist, for hans sent høstede Chardonnay med Botrytis får barrique lagring, og det er jo helligbrøde i naturvinens verden. En dybt original vin fra en sand original. En vin som perfekt forener en sent høstet Gewurztraminer med hvid Bourgognes elegance.

Lad os prøve vinen, som i næsen er meget aromatisk med blomster, lidt sødme, nødder, våde vaskeklude, tørret frugt, lidt krydderier … nærmest animalsk i udtrykket. Men – hold da op – smagen er anderledes end næsen. Der er ganske vist sødme, men også godt med syre … ikke voldsom, men tilstrækkelig. Der er god tæthed i vinen sammen med citroner og appelsiner, krydderier, rosiner og lidt karamel. Den er jeg sgu vild med … en lille perle … og så er prisen samtidig ganske fornuftig.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 119,95 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2005 Champagne Bonnaire, Cramant Blanc de Blancs Grand Cru, Champagne, Frankrig

Skriv en kommentar

Torsdag var fruen og jeg på Bryghuset Vendia til deres gourmetmiddag. Helt sindssyg oplevelse – referat følger selvfølgelig snarest – men virkelig klasse. Vi tyvstarter dog med en beskrivelse af første vin fra aftenen, nemlig denne Cramant Blanc de Blancs Grand Cru … en virkelig flot champagne fra champagnehuset Bonnaire.

Champagnehuset Bonnaire ligger i den lille landsby Cramant … langt væk fra de store champagnehuse. Men her findes en lille skare af små, elitære producenter, hvoraf Bonnaire er én af dem.

Bonnaire – eller blot kaldt Bonny mellem venner – er det største private domæne i Cramant med i alt 22 hektar vinmarker, heraf 13,5 hektar på de celebre skråninger omkring byen, heraf flere af de ypperste parceller og er klassificeret Grand Cru i Côte des Blancs.

Huset er grundlagt tilbage i 1932, da Fernand Bouquemont under krisen i 1930’erne besluttede at stoppe med at sælge sine druer bulk og i stedet vinificere dem selv. Og han kom flyvende fra start, da hans først årgang 1932 fik en guldmedalje ved Concours Général Agricole de Paris.

Efter anden verdenskrig fik Fernand Bouquemont følgeskab af sin svigersøn André Bonnaire, som også kom fra en familie af champagneproducenter. Han medbragte yderligere viden og kultur, hvilket senere blev overdraget til næste generation Jean-Louis Bonnaire.

I dag er det fortsat Jean-Louis, som ejer huset, men den nye generation er på plads i form af sønnerne Jean-Etienne, som i dag er ansvarlig for produktionen og Jean-Emmanuel, som står for handel og distributionen af husets champagner. Huset kunne således godt i dag kalde sig Champagne Bonnaire Père & Fils.

Verdens førende champagne ekspert Richard Juhlin fra The Richard Juhlin Champagne Club har om Bonnaire udtalt; “Nogle af Champagnes fineste druer. Vinene har en bouquet, der kun kan matches af Le Mesnil. Virkelig dårlig Champagne fra Le Mesnil er ingen sjældenhed, men hidtil har jeg aldrig drukket en dårlig Cramant. Bonnaire er skolebogs Cramant for sensualisten … noget af den mest crèmede champagne, som denne verden har set”.

Noget af det, som gør Bonnaire speciel er de exceptionelle gode marker, og La Côte de Cramant er nok én af Champagnes mest berømte skråninger. Jorden er ren hvid kalk, som er det bedste for druen Chardonnay. De øvrige marker hos Bonnaire ligger ved Avize, Le Mesnil og Oger.

Vintage er vin fra ét enkelt, særlig godt år og kommer fra de bedste parceller i selve Cramant. Det er en Blanc de Blancs, dvs. alene lavet med hvide druer … deraf navnet ”hvid til hvid”. Ren Chardonnay.

Efter den manuelle høst bringes druerne til de moderne kældre i udkanten af den lille by. Her gærer vinen i rustfri stål før andengæringen på flaske og en lagring/degorcering på minimum 6 år, hvor loven ellers blot kræver 3 år på flaske.

Her i årgang 2005 har Juhlin givet denne Cramant Blanc de Blancs Grand Cru 94 point ud af 100.

Og hvilket herligt glas champagne, hvor duften er honning, ristet toast, kiks, nødder, mulle kælder, æbler, let citrus og lidt mineralitet. Smagen er lækker med blide bobler, god friskhed men samtidig en cremet fornemmelse med karamel, æbler, gær og let bitterhed i slutningen. Blød, frisk og cremet … sådan. Og fantastisk start på aftenen.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, pris 369,95 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2008 Domaine les Bruyéres, Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Gert bød også på en slat vin som opvarmning til lørdagens gourmetbesøg … og en fabelagtig Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes fra Domaine les Bruyéres … alias David Reynaud, en lille biodynamisk vinbonde, som holder til ved byen Beaumont-Monteux, faktisk kun 1-2 kilometer fra Alain Graillot, som jeg smagte for omkring en uges tid siden … og købte et par flasker fra.

Vingården har sin oprindelige tilbage til 1700-tallet, men historien om vinproduktionen starter først i slutningen af 1800-tallet, hvor parret Auguste Serret og Adélaïde Marron opdyrker jorden.

Herefter overtages gården af sønnen Joseph Serret, som driver gården med sin hustru Gabrielle Ronjat.

Efter anden verdenskrig gifter deres datter Josette Serret sig med Georges Reynaud, og det er ham, som får gang i en større produktion på gårdens 7 hektar vinmarker. Vinen laves imidlertid ikke på gården, idet alle druerne bliver solgt til det lokale vinkooperativ Cave de Tain l’Hermitage, som den dag i dag fortsat er den største producent i området.

I 1988 overtages driften af Georges datter Marceline, og under hendes ledelse begynder man egenproduktion og udvider vinmarker til samlet 12 hektar. Siden år 2000 har det imidlertid været Marcelines søn David Reynaud, som har forestået driften og produktionen af vinene fra Domaine les Bruyéres.

David er uddannet ønolog og har siden overtagelsen i år 2000 virkelig vendt op og ned på produktionen. Ved overtagelsen blev udbyttet straks sænket og produktionsmetoderne omlagt for at skabe mere intense og karakterfulde vine med tydeligt terroir. I første ombæring blev hele fremstillingsprocessen omlagt til økologisk produktion, men siden 2005 er Domaine les Bruyères gået et skridt videre og er blevet 100% biodynamisk.

Han har også købt yderligere jordlodder, således Domaine les Bruyéres i dag ejer 20 hektar vinmarker, hvoraf hele 14,5 hektar er AOC Crozes-Hermitage. Derudover får David også druer fra 8 hektar vinmarker tilhørende hans barndomsven Max Mathais.

Der laves i alt 11 forskellige vine på Domaine les Bruyéres, bl.a. én Cornas samt 3 forskellige røde Crozes-Hermitages, nemlig Entre Ciel et Terre, Georges Reynaud (opkaldt efter bedstefaderen) samt denne Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, som dermed er én af husets flagskibe. Cuvée les Croix kommer fra nogle få terrasser, hvor jordbunden består af ler og sten … en sammensætning, som holder udbyttet fra de cirka 50 år gamle vinstokke nede på 25 – 30 hektoliter pr. hektar.

Fremstillet med traditionel vinificering i cementtanke. 50% af vinen kommer i 1-2 år gamle egetræsfade, og 50% kommer i 3 år gamle fade. Vinen lagrer 12 – 14 måneder, før den aftappes uden nogen form for filtrering.

Og hvor er denne vin da bare klar til at drikke lige nu. Helt spot on. I næsen er den voldsomt landlig, rustik og animalsk med stald, mørke bær, lavendel, peber, lakrids … og den biodynamisk produktion fornægter sig heller ikke. De biodynamiske vine får tit en lidt speciel duft … men her spiller det bare totalt. Jeg kan bare sidde og dufte til denne vin i lang, lang, lang tid. Klasse.

Smagen er kødfyldt med bacon, flæsk, mørke bær, grønne grene, blæk … er meget tør, men voldsomt elegant med et køligt touch. Føj, det smager sgu også bare ret godt. Virkelig en dejlig vin fra Nord-Rhône … sådan skal det bare laves.

Købt hos Vinspecialisten til 225 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Vi sluttede Randers Vinlaughs Nord-Rhône smagning med en Côte-Rôtie … hvad ellers? Og selvfølgelig fra det store vinhus E. Guigal, som jo netop er verdensberømt … nærmest kult for deres vine fra dette, lille eksklusive område.

Det er specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis, som har gjort Guigal lig med verdens bedste Côte-Rôtie vine. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge.

Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i denne årgang 2009 har den senest fået 94 point af Parker.

Côte-Rôtie kan oversættes til “de ristede skråninger”. Området består af et plateau og en skråning der er opdelt i to: Côte Blonde og Côte Brune. Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier. Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret.

Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, helt præcist 4%, så kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker. Der laves årligt hele 220.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt mørke bær, fin frugt, bacon, peber, oliven, cigaræsker, røg, vanilje og en smule krydderier. Smagen er kold, kølig og kødfuld … power og elegance forenes i ét sammen med fin syre, blæk og tanniner. Varmer … næsten lammer dig i mundhulen med frugt, power og kølighed … multo elegant. Flot vin.

Købt hos Bichel Vine, pris 389,75 kr,

Rating 6/7