Næste vin var en rigtig Châteauneuf-du-Pape, hvis man da ellers kan snakke om noget rigtigt eller forkert. Vi er hos det charmerende vinhus Domaine Saint Préfert, som ligger i selve Châteauneuf-du-Pape by, så mere i hjertet af området kan vi næppe komme.
Saint Préfert blev grundlagt i 1920 af Fernard Serre, som var en farmacut fra Avignon. Han havde besluttet sig at skifte pillerne ud med vinproduktion. Vingården gik efterfølgende i arv, først til hans datter Camille og senere igen til barnebarnet Suzanne Serre, som solgte resterne af domænet – et på det tidspunkt noget misrøgtet domæne – til Isabel Ferrando i 2002.
Isabel Ferrando arbejdede før sin tid som vinproducent i en bank i Avignon. Her kom hun ofte i kontakt med vinproducenter og besluttede sig til at skifte erhverv. Rousse, men købte efterfølgende det kun 13,2 hektar store Domane Saint Préfert.
Som nyuddannet ønolog fra Universitet i Suza la Rousse var det en stor udfordring, Isabel Ferrando stod overfor, og hun søgte derfor hjælp hos områdets to største kapaciteter, nemlig den verdenskendte vinkonsulent, Phillippe Cambie, og den legendariske vinbonde, Henri Bonneau. Investeringen lønnede sig. Allerede fem år senere blev Domaine Saint Préferts Coleccione Charles Giraud tildelt 100 point af den amerikanske vinguru Robert Parker.
Debutårgangen var den vanskelige årgang 2002, men allerede siden årgang 2003 har Isabel Ferrando med hver årgang markeret sig mere og mere, som en af de bedre producenter i Châteauneuf-du-Pape. Selv om hun er en tilflytter, synes hun at være “godkendt” og respekteret af de “lokale”. Hun er ikke kommet til appellationen for at tjene penge på navnet, men for at udleve en passion.
Isabel Fernando har siden tilkøbt yderligere 2,5 hektar til Domaine Saint Préfert, så det i alt tæller 15,7 hektar, som alle siden 2010-årgangen er konverteret til økologisk vindyrkning.
Domaine Saint Préferts store force er markernes forholdvist store mængde af meget gamle vinstokke, hvoraf de ældste er op til 100 år gamle. Dette giver et udbytte på ned til 17 hl/hektar, men til gengæld har mosten et enormt indhold af phenoler og aromastoffer.
Her har vi husets Classique Châteauneuf-du-Pape, lavet på 80% Grenache, 10% Cinsault, 5% Mourvedre og 5% Syrah. Fra lieu-dit Les Serres og 50% lagres i cementtank og resten i 3-årige demi-muids i 15 måneder.
Duftmæssigt er vinen også lidt animalsk, og der er sødme, solbær, mørke kirsebær, lakrids … men også godt med grønne toner og en stor mineralitet. Smagen er blød og cremet med solbær, blommer, men igen meget grøn … ville måske vinde noget ved at ligge nogle år. Endnu lidt for grøn i min optik, selvom det på mange måder er en imponerende vin. Vi fik også vinen, da den lige var trukket op … og efter min erfaring, så vinder Châteauneuf-du-Paper rigtigt meget ved en dekantering og godt med luft … gerne et par timer inden den skal drikkes. Tror denne også vil åbne sig mere op … og med det i mente får den en halv karakter mere, så vi havner på 5 Thumbs Up.
Forhandles hos Vinspecialisten, pris 295 kr.
Med hastige skridt nærmede vi os langsomt Châteauneuf-du-Pape, idet næste vin – en økologisk – var fra Domaine le Clos du Caillou, som ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape.
Lige update med en vin fra weekenden, nemlig denne Barolo Le Radici fra Azienda Agrituristica Fratelli Revello, som holder til i byen La Morra, omkring 10 km. sydvest for Alba i Piemonte. Vinen kommer fra Revello, som dog ikke har lagt navn til vinen, da druerne til vinen nemlig taget fra lidt yngre stokke og druer, som ikke nåede at blive en del af husets normale Barolo’er … prisen er til gengæld også under det halve.
Næste vin … nærmest en klassiker … på flere måder. Dels kommer vinen fra én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien, og dels er denne Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière blevet berømt, specielt i denne årgang 2003, som nok er bedste årgang af vinen nogensinde.
Fransk aften hos Max … fuldstændig frankofil, men skønne vine. Vi startede flot med et glas champagne fra det kendte champagnehus Deutz. Deres helt klassiske Brut Classic … en Non Vintage, lavet på 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir samt 33% Pinot Meunier.
Fra én Estate vin til en anden, denne gang er vi tilbage hos Château Montelena, hvorfra vi skal smage deres Estate Zinfandel i nyeste årgang, dvs. 2010’eren, frigivet i foråret 2013 … faktisk på samme tid, som Jim Barrett døde. Det skete i marts måned, og Jim … eller James L. Barrett – som han rigtigt hed – blev 86 år.
Så gik vi i gang med de amerikanske vine … og hvad er mere passende end at starte med et af de berømte vinhuse, nemlig Château Montelena, som jo stod bag den hvidvin, en Chardonnay anno 1973, som i 1976 slog nogle af de bedste franske vine, faktisk en stribe hvide bourgogner, til den såkaldte Pariser-smagning. På den røde side var det en vin fra Stag’s Leap, som slog fanskmændene i 1976 … men den vender vi selvfølgelig også tilbage til senere.
Fredag var der igen dømt vine … helt præcis amerikanske vine, som Gerts svoger Arne havde haft med fra det store land “derovre”, og som vi havde glædet os sindssygt til at smage. Gert og Merete lagde derfor hus til, og havde lavet en helt fantastisk menu, helt efter bogen En Vinpushers Kogebog 3. Fandme godt.
Videre til en vin med charme, nemlig endnu en vin fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vine fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 
Endnu en vin fra vores vinmaraton i lørdags … fedt med et lille maraton. når nu man har en fiber og ikke kan komme ud på stier/veje og løbe selv. Det har måske ikke samme effekt … men lige præcis dét tænkte vi ikke på, da vi smagte denne Chambolle-Musigny fra Domaine Roux Père & Fils.