Tag-arkiv: Veneto

2011 Stefano Accordini, Paxxo Rosso del Veneto IGT, Veneto, Italien

2011 Stefano Accordini, Paxxo Rosso del Veneto IGT, Veneto, ItalienVinklubben på jobbet bød tirsdag selvfølgelig på lidt vin, nemlig på denne Paxxo Rosso del Veneto IGT fra vinhuset Azienda Agricola Accordini Stefano, en Amarone-inspireret IGT vin, som er lavet på tørrede druer.

Stefano Accordini holder til i byen Negrar i hjertet af Valpolicella og jeg smagte for et par uger siden deres almindelge Acinatico Amarone della Valpolicella Classico og jeg har også tidligere smagt deres topvin Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto, så jeg skal spare jer for en gentagelse af historien om vinhuset.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Paxxo Rosso del Veneto IGT, som er er lavet på et blend af Corvina samt de mere internationale druer Cabernet Sauvignon og Merlot. Og så er vinen ellers lavet ved at tørre druerne … helt som en Amarone.

Druerne høstes med hånden i små 15-20 kg’s kasser og bringes hurtigt til vineriet, hvor de bliver sorteret og derefter sat til tørre på et velventileret loft indtil slutningen af november, hvor de så bliver presset.

Fermenteringen foregår i temperaturkontrollerede ståltanke og efterfølgende lagres den på franske barriques i mindst 1 år inden aftapning på flaske. Efter aftapning flaskelagres vinen yderligere 6 måneder inden den frigives til salg. Det er en vin, som Parker har givet 90 point … og så er vi jo advaret.

Og det er også en ganske voluminøs satan, hvor næsen kan minde om Amarone … men på én eller anden måde er den anderledes og alt for meget. Den er animalsk med dyb mørk solbær, blommer … nærmest tørret frugt, våde fade, chokolade, vanilje og en smule bagepulver. I munden er vinen sød … meget sød med solbær, blommer, likør og søde krydderier. Way over the top.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 175 kr.

Rating 3/7  

2011 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, Italien

2011 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienValpolicella med superkræfter, stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen. Fantomet, Ironman og basserne møder månestråle og Cate Blanchett. Underligt, vidunderligt og forbudt for børn. Igen har vi Ruffos Campogadis Valpolicella doc Superiore i glasset … nu blot en årgang nyere end da jeg smagte den første gang. Jeg er stadig Ruffo fan … hva’ fan’ er du?

Nå, men jeg har tidligere smagt vinene fra Ernesto Ruffo og skrevet om dem før. Der findes jo 3 forskellige, en Basaltico IGT, denne Campogadis Valpolicella doc Superiore og så hans monster Basaltico Amarone della Valpolicella.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i. Jysk Vin fortalte mig, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner, da de første gang besøgte stedet.

Som sidst er der ikke megen info om denne lille producent, og hans hjemmeside fortæller heller ikke alverden. Denne Campogadis Valpolicella doc Superiore er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Der laves sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.

Det er selvfølgelig en vold’s omgang kraftvin … og jeg er normalt til de lettere vine, men denne smager da bare godt. I næsen er det balsamico og en dyb, dyb frugt, blommer, dadler, enebær, blæk, ædeltræ, teaktræ, linolie og ædeltræsolie og en slat mentol. Som sidst er smagen en sand eksplosion med saft og kraft, fedme og fylde … men frugtrig rygrad, finesse og lethed. Alt sammen på én gang blandet med sødme, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, hvor vinen koster 379 kr.

Rating 6/7 

2011 Stefano Accordini, Acinatico Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2011 Stefano Accordini, Acinatico Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienI vinene fra vinaftenen forrige weekend iler vi videre, nemlig med denne Acinatico Amarone della Valpolicella Classico vinhuset Stefano Accordini, som ligger i byen Negrar i hjertet af Valpolicella.

Azienda Agricola Accordini Stefano har sine rødder tilbage til 1929, hvor Gaetano Accordini købte 4 hektar jord omkring byen Negrar sammen med hustruen Giuseppina Bertani og begyndte af avle druer. Sønnen Stefano overtog vingården og solgte primært sine Valpolicella vine på det lokale marked. Dengang producerede man alene få vine og ingen Amarone.

Det var først da sønnerne Tiziano og Daniele kom ind i familieforetagendet sidst i 1970’erne, at der kom gang i en mere struktureret produktion og salg af vinene.

Daniele havde forinden uddannet sig til ønolog på skolen Conegliano Veneto, og det smittede af på vinene. Således startede man med nye beplantninger af Corvina, Corvinone, Rondinella samt Molinara og i 1980 lavede de to brødre også husets første Amarone.

Tiziano og Daniele har i forening formået at bringe Accordini op i den bedste klasse i Veneto. I Negrar råder familien fortsat over de 4 hektar vinmarker og for nylig har man også købt yderligere 6 hektar oppe i bakkerne ved Fumane, og her har de bygget et helt nyt vineri med alt hvad hjertet kan begære af topmoderne isenkram til vinfremstilling.

Brødrene er i dag assisteret af Tizianos sønner Giacomo og Paolo samt Danieles søn Marco, som er yngste familiemedlem og allerede i gang med uddannelsen til ønolog.

Til vinfestivalen 9. maj sidste år hos Jysk Vin mødte jeg faktisk Paolo Accordini. Paolo er en særdeles rar fyr, og vi fik en lang snak om Amaroner. Dengang skrev jeg; “Jeg er sådan set lidt Amarone modstander, idet Amaroner ofte smager som rosinvand. Men nogle gange render man ind i fantastiske Amaroner … og vinene fra Accordini hører til i denne klasse”.

Huset laver 6 forskellige vine, nemlig Valpolicella Classico, Acinatico Ripasso, Paxxo Rosso, Acinatico Amarone, Vigneto Il Fornetto Amarone og en Acinatico Recioto. Sidst smagte jeg den fabelagtige Vigneto Il Fornetto, men denne gang er det altså lillesøsteren Acinatico Amarone della Valpolicella Classico.

Vinen er lavet på Corvina, Rondinella og Corvinone, som er tørret på loftet i 120 dage inden vinifikationen. Den trækker en højoktan på 16,5% og byder i næsen på brændte fade, blommer, tørret frugt, mælkechokolade, vanilje, sød lakrids, kanel og derudover en lidt parfumeret note.

Smagen er også meget voluminøs med blommer, dadler, sød kanel … generelt meget sød, fyldig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 279 kr.

Rating 5/7  

2014 Cantina di Verona, Panteno Vino Rosso, Veneto, Italien

2014 Cantina di Verona, Panteno Vino Rosso, Veneto, ItalienSupermarkedssmagningen sluttede med et ekstranummer, nemlig denne Panteno Vino Rosso Vino Biologico … endnu en vin fra arsenalet hos vinkooperativet Cantina di Verona a.k.a. Cantina Valpantena Verona, og endda – som navnet indikerer – en økologisk fætter.

Det er imidlertid ikke en vin, som man finder blandt de vine, som kooperativet ellers har i display på deres hjemmeside. Og det er jo ikke fordi, at de ikke laver mange forskellige vine på Cantina Valpantena Verona.

Samlet laver kooperativet vine under navne som Torre del Falasco, Alfabeto, Pagus Bisano, Terre di Verona og derudover en række forskellige IGT vine. Har også fundet enkelte vine under navnet Panteno, men sjovt nok ikke denne vin.

Faktisk findes der slet ingen information nogle steder om denne Panteno Vino Rosso Vino Biologico og derfor har jeg heller ingen information om, hvilke druer vinen er lavet på … eller hvordan. Fabelagtigt.

Skal jeg komme med nogle bud, så er vinen formentlig lavet på Corvina og Rondinella, som et flertal af vine fra Veneto, men det bliver sgu alene et gæt. Men det er nok ikke det værste, for vinen er desværre lige så god som informationsniveauet … og i min optik næsten tæt på udrikkelig.

Næsen byder ikke på de store indtryk … ganske neutral udover en meget syrlig og peberkrydret duft. Med det samme ved man, at denne her bliver svær. I munden uha … en gang krydret rød saft af udefinerbar slags. Det er simpelthen bare ikke særlig godt, og det er uanset om man går til vinen med oprejst pande eller ej. Thumbs Down på denne vin.

Jeg fik ikke prisen under smagningen, men kan se, at den tidligere er solgt i Coop forretninger til 59 kr.

Rating 1/7  

Il conclusione

Skal jeg gøre status efter supermarkedssmagningen eller blot forsøge at komme med en konklusion, så må det blive, at de mange fordomme om vin fra supermarkederne desværre holder. Men faktisk kommer alle vinene, som vi smagte, jo også fra gigantstore producenter, som sprøjter millioner af flasker vin ud på markedet og alene har pris som konkurrenceparameter.

Hvor er det bare synd. Hvor er kærligheden til produktet? Hvorfor er der ikke plads til vine fra små producenter? Hvor der også er en god historie at fortælle. Plads til god kvalitet. Og i et land, hvor 83% af alt vinsalget sker via supermarkederne, så har disse fandme et ansvar for at levere noget ordentligt. Og vi som forbrugere et ansvar for at efterspørge noget ordentligt.

Tænk hvis supermarkederne fik udkonkurreret de små vinimportører – på samme måde, som de har udkonkurreret små købmænd, bagerforretninger og slagtere. Så ville det sgu se skidt ud med udvalget af vin i Danmark. Jeg synes, at det var noget overraskende, at alle vine ved sådan en vinsmagning – uden undtagelse – kom fra gigantforetagender. Det kan indkøberne hos supermarkedskæderne sgu gøre langt bedre.

Lad os stille krav til vore fødevarer … det er vores ansvar at efterspørge noget ordentligt.

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, Italien

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, ItalienCantina di Veronas Reciota della Valpolicella er heldigvis bedre end deres Amarone, og var næste vin rækken af de italienske supermarkedsvine, som SuperBrugsen havde sat på programmet til den lokale smagning.

Recioto er den søde version af Amarone, og normalt tørrer druerne længere tid end til den tørrere lillesøster, hvorfor koncentrationen af sukker stiger. Hos Cantina di Verona tørrer begge vine nu imidlertid lige lang tid, hvorfor det er underligt, at der er så stor forskel på de to vine, men det vender jeg fluks tilbage til.

Reciota’en er lavet på druerne Corvina samt Rondinella, og som med Amaronen er de tørret i 4 måneder, hvorved der mistes 40% af vægten. Derefter presses druerne og macerationstiden er 12 dage, hvilket efterfølges af lidt over et års lagring på barrigues.

Og det er en fin lille dessertvin, som er tyktflydende, fed og ærlig. Det er modne blommer, figner, dadler, dyb portvinsødme, våde fade, lakrids, sirup … intens, saft og kraft. Det har faktisk nogle af de duftindtryk, som husets Amarone mangler. Utroligt, at de er lavet på næsten samme måde.

I munden samme indtryk, nektarfed sødme, rosiner, gammel balsamico classico, nødder, saft og kraft. Og fin vin til det efterfølgende ostebord. Så på den måde, så sluttede den lille vinsmagning i Malvinas Hus ganske fornuftig. Sådan da … for der mangler lige en lille madvin som rosinen i pølseenden.

Forhandles i SuperBrugsen til 94,95 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 65 kr.

Rating 2/7  thumbthumbthumbthumb

2012 Cantina di Verona, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2012 Cantina di Verona, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienI det fedtede spor af italiensk brilliantine var næste pomade en Amarone della Valpolicella … og så var det spændende og afgørende spørgsmål, om det var én af de Amaroner, som vinkendere ofte rynker på næsen af og kalder supermarkeds-Amaroner … altså når de skal være virkelig grove.

Men denne Amarone della Valpolicella jo virkelig er hentet på én af hylderne i SuperBrugsen, så pr. definition er det jo en supermarkeds-Amarone. Men inden den kom på hylden, så er vinen hentet fra et af de store italienske vinhuse, nemlig Cantina di Verona.

Cantina di Verona kendes også som Cantina Valpantena Verona og er oprindeligt grundlagt som et kooperativ af flere vinavlere omkring Verona. Det er i 2003 fusioneret med Oleificio delle Colline Veronesi, et andet kooperativ, som primært producerer olivenolie.

Kooperativet ligger i den lille by Quinto nord for Verona og har over 250 medlemmer, som fra deres samlede vinmarker på 750 hektar leverer druer til fremstilling af de mange Valpoicella, Bardolina, Custoza, Lugana og Soave vine. Samlet laves der årligt 8 millioner flasker vin på kooperativet.

Cantina di Verona a.k.a. Cantina Valpantena Verona er også en del af den store internationale vinkoncern IW&SP, hvilket står for Italian Wine & Style Promotion. Det er et stort konsortium, som består af vinproducenter fra 4 af de vigtige vinregioner i Italien. Formålet med IW&SP fremvise og sælge vinene fra de respektive vinhuse.

I Piedmonte er det vinhusene Il Botolo og Colle Manora, i Veneto vinhusene Cantina di Verona, La Collina dei Ciliegi, Antiche Terre Venete, Fongaro Spumanti og Colli Vicentini, i Toscana er det Colline di Sopra og endelig i Umbrien vinhuset Castello delle Regine.

Nå, men videre til selve denne Amarone. Vi skulle egentlig smage søstervinen Pagus Bisano Amarone della Valpolicella, som også kommer fra samme vinhus, men den havde – efter min vurdering – prop, så derfor får I alene smagsnoterne fra denne Terre di Verona Amarone delle Valpolicella, selvom de smagsmæssigt faktisk også lå imponerende tæt på hinanden.

Vinen er lavet på druerne Corvina, Corvinone samt Rondinella, som alle er tørret i minimum 4 måneder, hvorved de taber 40% af deres vægt. Macerationen varer 20 dage, hvorefter vinen lagrer på eg og efterfølgende på flaske … men hvor lang tid skriver vinhuset intet om.

Første overraskelse kommer, da vinen hældes op i glasset … og afslører en meget lys og tynd, næsten transparent vin. WTF !!! Er dette virkelig Amarone? Og i næsen virker det hele også uden saft og kraft. I stedet er der lette blommer, lakrids, mentol og virker en smule støvet i udtrykket … and that is all! Tegner ærlig talt ikke særlig godt.

I munden er der bitterhed, lette blommer, figner og godt med tanniner samt en syrlig grøn undertone. Hvor er fylden, kraften og den påtrængende mørke frugt, som gode Amaroner normalt er proppet med? Jeg vil ikke kalde dette Amarone … alternativt må jeg ty til det ultimative skældsord, som meget passende kunne være supermarkeds-Amarone.

Forhandles i SuperBrugsen til 229 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 129 kr.

Rating 2/7  thumbthumb

2013 Provinco Italia, Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2013 Provinco Italia, Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienNæste vin har – på skøn italiensk manér – også en etiket og et navn, som lover mere end den kan holde. Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superiore … jo vist – elegante mine damer og herrer. Jo, mindre kan ikke gøre det. Men umiddelbart ikke fra et kendt vinhus.

Producenten er nemlig ikke en lille vingård i det herlige Valpolicella, men derimod et stort vinfirma, som designer vine til supermarkeder (og slige vinbutikker). Det hedder Provinco Italia og ligger i den lille by Rovereto, 20 km syd fra Trento, 20 kilometer øst for den nordlige del af Gardasøen og omkring 50 km nord for Verona.

Og ja … det firma er jeg stødt på én gang tidligere, nemlig da jeg smagte deres Grande Alberone Rosso … som var lidt af en uskøn fornøjelse.

Det er et firma, som primært laver billige vine til supermarkeder, og blandt deres brand er altså Grande Alberone, Ronco di Sassi, Grandi Mori, San Zenone, Comera, Santi Nobile, Forte Elerone, Oroperla og Riba di Sotto.

Ja, og så laver de så også denne Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superiore, som formentlig er lavet til det danske marked … die dumme dänen, i danesi stupidi, som drikker al slags væske med alkohol. I hvert fald findes der ikke udenlandske oplysninger om vinen overhovedet. Og det kan de være glade for udenfor landets grænser, for det holder sgu ikke.

Næsen er lidt landlig .. hvilket jo er herligt, for det ka’ vi li’. Oveni er der lidt babybræk … men ellers fuldstændig neutral. Hvor fanden er duften henne? Lidt utroligt, at der ikke er flere aromaer i en vin, som skulle være en Ripasso, altså ligget på kvaset fra Amarone eller Recioto della Valpolicella og dermed give vinen godt med kraft. Det er der bestemt ikke her.

Det samme gælder smagen, der er sådan nærmest lidt metallisk, skæv og kantet. Der er frugt, men den er ikke helt nem og typisk, så jeg ved sgu ikke lige, hvad jeg skal tænke. Der er sådan set også lidt tanniner, som også er fint stramme, men det er sgu lidt af en rodebutik, og minder ikke om Ripasso.

Forhandles i SuperBrugsen til 99 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 56 kr.

Rating 1,5/7  thumbhalf_thumb

2010 Cantine Buglioni, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2010 Cantine Buglioni, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienÆgte Amarone della Valpolicella Classico fra en lille, spændende producent, nemlig vinhuset Cantine Buglioni, som ligger i Corrubbio di San Pietro in Cariano centralt i Valpolicella området i Veneto. Og selvom jeg langtfra er Amaronemand, så er dette råstyrke i højpotens.

Historien om Cantine Buglioni startede i 1993 da Alfredo Buglioni købte en lille vingård i bakkerne i Corrubbio di San Pietro in Cariano. Han var en succesfuld forretningsmand, som ejede flere tøjbutikker i Italien. Han købte den gamle, charmerende vingård med 3 hektar vinmarker og 2 hektar olivenlunde … simpelthen fordi han blev forelsket i ejendommen.

Uden viden om vinmarker, høst eller vinproduktion overhovedet gik familien i gang med at lave vine, primært til eget brug samt til familiens venner og bekendte. Men ambitionerne steg langsomt … man kunne måske blive en rigtig vinproducent.

Buglioni fik renoveret ejendommen, vinkælderen og henvendte sig til den prestigefyldte ønologiske skole San Michele all’Adige i Trento for at finde hjælp til projektet. Der tog den unge ønolog Diego Bertoni imod udfordringen og så gik produktionen i gang. Cantine Buglioni udsendte i år 2000 de første vine på markedet.

Og siden er det kun gået fremad … for kunderne er vilde med vinene fra Cantine Buglioni. Husets Amarone Riserva 2007 blev således kåret til Italiens bedste vin over 5 år i en blindsmagning af 2.269 vine, smagt af 105 eksperter. Samme vin blev også kåret til 3. bedste Amarone da vinbladet Decanter prøvesmagte 200 Amaroner.

Derudover har præsident Obama smagt Buglionis Amarone på restaurant Michigan Ave i Chicago i Illinois og siden været loyal kunde. Den gode præsident serverer – efter sigende – ofte Buglionis vine til frokoster i Det Hvide Hus. Formentlig også sammen med lidt US cab … kan man da i hvert fald forestille sig.

Cantine Buglioni drives i dag af Alfredos søn Mariano Buglioni og ejendommen har i dag 46 hektar vinmarker, fordelt omkring Sant’Ambrogio og San Pietro in Cariano. Der dyrker familien druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. De har også senest plantet druesorterne Oseleta, Croatina og Garganega Blanc.

På grund af Buglionis høj krav til kvalitet til vinene, så anvender man kun 40% af høsten, hvilket betyder en årlig produktion på 150.000 flasker fordelt på klassiske Valpolicella vine samt spumante og grappa.

Derudover omfatter forretningen i dag en pæn Agrirelais Agriturismo Verona … mindre hotel/bed and breakfirst med 15 værelser i et gammelt stenhus, som familien restaurerede i 2005, restauranten Locanda del Bugiardo samt 3 små bistroer/vinbarer Osteria del Bugiardo, som ligger i henholdsvis Verona, Santa Maria di Negrar samt Villafranca di Verona.

Denne Amarone della Valpolicella Classico er lavet af 60% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta. Druerne er høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar og derefter lagt til tørre på tørreloftet. Derefter presses de tørrede druerne med gæring ved 24 grader og udblødning i 25 dage. Vinen lagrer i 24 måneder på store egefade og derefter yderligere 12 måneder på flaske før frigivelse.

Og det er en fin, fin kulsort Amarone, som i næsen byder på modne blommer, blåbær, svag rosin … ikke meget, sødme, dadler, hospitalsgang, babybræk, mentol, kakao, kaffebønder, lakrids, eg, vanilje og lidt sød tobak … rolig nu, jeg skrev sød tobak og ikke sjov tobak. Og det er sgu i munden en fyldig satan, men på den fede og cremede måde. Trækker højoktan på 17%, men alkoholen er egentlig ganske fornuftig integreret i vinen sammen med den mørke frugt, krydderier og lækker cremethed.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 439,95 kr. ved køb af 1 stk. og 269,95 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 5,5/7 

2008 Serego Alighieri, Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore, Vento, Italien

2008 Serego Alighieri, Valpolicella dell'Anniversario Classico Superiore, Vento, ItalienDe forstår sgu at feste de italienere. Denne Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore er en jubilæumsvin, lavet for at fejre vinhuset Serego Alighieri 650 års jubilæum i 2003 … og så har man ellers siden lavet vinen. Det kan man da kalde lidt af en jubilæumsfest.

Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante (Alighieri). Det er ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser.

Vingården blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død. Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien.

Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven. Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende.

Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med vinstokke. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgelig lidt oliven. Herunder har Pieralvise di Serego Alighieri – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder “Vajo Ameron” og leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria. For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Derfra har jeg tidligere smagt (og skrevet om) vinen Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT.

Denne Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore er lavet på 70% Corvina, 20% Rondinella og 10% Molinara. Druerne kommer fra de bedste parceller på skråningerne i det historiske Possessioni, høstes i oktober, hvorefter de gæres ud på ståltanke ved 24-26 grader i 15 dage. Vinen omstikkes efterfølgende og den malolaktiske gæring startes.

I januar tilsættes druer, der har tørret i to måneder, hvilket sætter en ny gæring i gang. Vinen lagrer derefter i 18 måneder på botti af slovensk eg, fire måneder i 600 liters kirsebærtræsfade og seks måneder på flaske, før den endeligt frigives til salg.

Importøren kalder selv vinen for en fyldig og intens Valpolicella lavet efter Ripasso-metoden, men jeg synes nu ikke, at vinen er specielt Ripasso i udtrykket, selvom der bestemt er nogle mørkere elementer i duften. I næsen er der nemlig modne blommer, lakrids, grønne blade … virker stram og typisk italiensk, lidt estragon, frisk træ samt lidt gammel, halvmulle kælder. Ganske okay næse.

I smagen er der ikke megen Ripasso, men derimod godt med træ, tørhed, lidt peber og tydelige tanniner. Syren er ganske fremtrædende, men samtidig lidt rustik og kantet, men går fint igen i hele smagsspektret. Jeg ved sgu ikke rigtig … virker som en lidt utilpasset unge … mørk i duften, men lidt stram og kantet i smagen. Jeg er ikke overbevist.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er hele 170 kr.

Rating 3,5/7 

2008 Guerrieri-Rizzardi, Castello Guerrieri, Veneto, Italien

2008 Guerrieri-Rizzardi, Castello Guerrieri, Veneto, ItalienEn lille Bardolino Amarone kalder man denne Castello Guerrieri fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, da vinen er produceret på samme måde som en Amarone … blot med lidt anden druesammensætning og med druer fra Bardolino i stedet for Valpolicella. Derfor må den naturligvis ikke kaldes for en Amarone, så på den måde er der styr på appellationerne.

Guerrieri-Rizzardi er ét af de vinhuse, som jeg besøgte i sommers. Hvis du vil se et par billeder fra stedet, så klik – by all means – ind på blogindlægget omkring husets 2014 Bardolino Classico DOP.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og holder reelt til i et gamle hus i Bardolino. Det har fungeret som vingård siden 1450, men i dag ligger al produktionen i et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det er bygget i 2011 og fremstår ganske imponerende, hvilket du måske også får fornemmelsen af på billederne nedenunder.

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne mini-Amarone er lavet på 78% Corvina, men i stedet for Rondinella og Corvione, så består de sidste 22% af Merlot. Ja … fucking Merlot. Og alle druerne er altså tørret på samme måde som rigtig Amarone inden de presses, og mosten anvendes til vinproduktion. Druerne kommer fra en vinmark i Bardolinos Classico område. Marken er på 2,5 hektar og er oprindeligt grundlagt i det 16. århundrede. Stokkene er mellem 30 og 40 år.

Vinen er lavet med gæring på moderne, rustfrie ståltanke, hvorefter vinen lagres på traditionel vis på små egetræsfade. Inden aftapning klares vinen så skånsomt som muligt med æggehvider, idet selv en let filtrering ville berøve vinen for værdifulde aromatiske komponenter. Der laves årligt knap 10.000 flasker af denne vin.

Og den har da også nogle elementer fra Amarone, bl.a. våde fade, blommer og lidt våd tobak. Derudover er der også Skippers lakridspiber … som jo heldigvis ikke blev forbudt af EU … chokolade, men ellers ophører sammenligningen med Amarone vist også. I munden er vinen kraftig med stor tørhed, frisk frugt og markante tanniner, som virkelig sætter sig i mund, svælg og på tænder.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 4,5/7