Vinanmeldelser

2011 Château Mont-Redon, Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2011 Château Mont-Redon, Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVi har tidligere smagt Châteauneuf-du-Pape fra Château Mont-Redon til vores vinaftener. Og det var netop sådan en fætter, at vi sluttede denne aften med … en lille 2011 Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape.

Château Mont-Redon ligger på adressen Chemin de Maucoil ved Châteauneuf-du-Pape … på et historisk sted, som helt tilbage i 1300-tallet blev kaldt Mourredon efter det latinske navn muntem retundum, som betyder det runde bjerg. Mourredon blev senere til Mont Redon og senere blev stedet også beboet af poeten Anselme Mathieu, som kaldte sig Marquis de Mont-Redon.

I 1923 købte Henri Plantin en ejendom ved højdedraget med skovarealer samt sølle 2,5 hektar vinmarker. Plantin ryddede dog mange af skovarealerne, plantede vinstokke og tilkøbte mere jord og det blev grundlaget for det nuværende Château Mont-Redon.

I dag drives Château Mont-Redon af Plantins efterkommere, nemlig 4. generation i form af familierne Abeille og Fabre. Det er nemlig Pierre Fabre samt Patrick, Yann og Jérôme Abeille.

I dag har familierne samlet 186 hektar jord, hvoraf omkring 100 hektar er vinmarker. Markerne dækker over 3 appellationer, nemlig Châteauneuf-du-Pape, Lirac og Côtes-du-Rhône.

Og det giver bl.a. basis for en årlig produktion af omkring 350.000 flasker rød Châteauneuf-du-Pape og 100.000-110.000 flasker hvid Châteauneuf-du-Pape.

Denne Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape har et lille digt på forsideetiketten. Digtet hedder Le Bonheur De Ce Monde, som jo betyder noget i retning af; denne verdens lykke. Digtet er skrevet af digteren Christopher Plantin.

Vinen er lavet på et druemix af Grenache, Syrah,  Mourvedre, Cinsault, Counoise, Muscardin og Vaccarese med gæring og daglig punch-down over 20 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring. Så er vinen derefter lagret med halvdelen i barriques fra Bourgogne og den anden halvdelen i ståltankene.

Duftmæssigt en fed, tung og våd aroma, masser af mørk og dyb frugt, men alligevel bliver det aldrig for tungt. Der er noget animalsk og landligt over næsen, men pokkers indbydende suppleret med lakrids, våde fade, chokolade og lidt søde krydderier.

I munden er vinen rund og blød, dog fortsat med en let syre, masser af intensitet, masser af sødme, blæk, kirsebær, blommer, grafit, stor tørhed og småtykke tanniner. Det er en let stil med masser af liv, kraft og syre.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske af nyere årgang koster 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Bodegas Mengoba, Estaladiña, Bierzo, Spanien

2016 Bodegas Mengoba, Estaladiña, Bierzo, SpanienMed Jans vin nr. 2 gættede vi ikke druesorten, for det var en vin fra Bodegas Mengoba lavet på den for mig totalt ukendte drue Estaladiña. Den skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt.

Bodegas Mengoba er jeg stødt på et par gange tidligere. Det holder til San Juan de Carracedo nord for byen Carracedelo i Bierzo området, ikke langt fra et af de største og mest historiske klostre i Spanien. Det er et forholdsvis nyt vinhus, som er grundlagt i 2007 af den spansk/franske Grégory Pérez.

Grégory har sin viden om vin fra Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog fra Blanquefort i 1998. Derefter har Grégory arbejdet for bl.a. Château Grand-Puy-Lacoste og Château Cos d’Estournel inden han kastede sig over sit eget projekt.

Og han slog sig ned i Bierzo området, tiltrukket af det enorme potentiale med højt beliggende vinmarker, der giver et relativt køligt klima, alsidige jordbundstyper med skifer, kvarts, kalk, grus og gamle stokke med lokale højkvalitets druesorter, som fx den blå Mencia og de grønne Godello og Doña Blanca.

Samlet driver Grégory Pérez 5 hektar vinmarker og laver 8 forskellige vine, alle på lokale sorter som Mencía, Alicante Bouchet, Godello, Estaladiña og Doña Blanca.

Hans filosofi består af 8 simple regler, og det er kendskab til jorden, beskyttelse af biodiversiteten, lokale druesorter, en skånsom behandling af druerne, ingen brug af pesticider, lavt udbytte, modning af druerne i markerne samt en helt traditionel og gammeldags produktion.

Der dyrkes efter økologiske principper og med lavteknologiske løsninger – bl.a. pløjes de højest beliggende marker med okser.

Navnet på vinhuset … Mengoba er en sammensætning af Men for Mencia, Go for Godello og Ba for Doña Blanca.

Men her har vi altså fat i en vin på Estaladiña, som også kaldes Pan y Carne. Det er en meget sjælden druesort, som alene findes i Bierzo i meget begrænset omfang – beskedne 2 hektar – og faktisk mest er kendt fra netop Bodegas Mengoba.

Det menes, at Estaladiña er lig med Trousseau fra Jura, men de er imidlertid ikke helt identiske, så de fleste mener, at Estaladiña er en sort, der er helt unik for Bierzo.

Druerne til Mengobas Estaladiña kommer fra en mark beliggende i Cacabelos i 540 meters højde. Der er vinstokkene omkring 25 år og druerne høstes i hånden, hvorefter de trædes/knuses med fødderne og gærer med stilke i en stor 400 liters amphora lerkrukke. Tappes på flaske efter 10 måneder uden filtrering eller svovl. Der er kun lavet 540 flasker af denne vin.

Næsen har en ultralet, stram syre med violer, læder, rosenblade, masser af blomster, eukalyptus, mynte, brombær, måske kirsebær og meget frugtrig på en lidt afdæmpet facon.

Smagen er også langt mere blomstret end forventet … det er næsten som om, at man vitterlig gnasker i sommerblomster hos den lokale blomsterbutik suppleret med bløde jordbær, let, stram, bidsk og flysk syre, en god mineralitet, masser af friskhed og nogle krydrede elementer. Blomsterbutikken er åben, men det er med balance og luftrig charme. Hvor er der forbandet svært ikke at holde af sådan en vin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 350 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2016 Bodegas y Viñedos Alnardo, PSI, Ribera del Duero, Spanien

2016 Bodegas y Viñedos Alnardo, PSI, Ribera del Duero, SpanienPSI er en lækker vin. Basta. Den er opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet og samtidig forbogstaverne i Peter Sisseck, som er hovedarkitekten bag vinen sammen med Pablo Rubio. Steffen havde taget vinen med i en årgang 2016.

PSI er lavet på Tempranillo og i nogle år også tilsat en lille smule Grenache, typisk op til 10%. Alle druerne er opkøbt hos en række udvalgte vinbønder og lavet i samarbejde med Pablo Rubio, som er vinmager hos Peter på både Dominio de Pingus og Quinta Sardonia.

Peter og  Pablo startede projektet – som de kaldte Bodegas y Viñedos Alnardo – med at spotte og efterfølgende kontakte en lang række vinalvere med gamle vinmarker og tilbyde dem, at betale lidt mere for druerne, hvis de ville levere til dem og samtidig efterstræbe kvalitet frem for kvantitet og på sigt også arbejde ud fra økologiske og biodynamiske principper.

Den første årgang 2007 blev der alene produceret få tusinde flasker af og vinen var fra start markant forskelligt fra Pingus og Flor de Pingus. Det handlede ikke om at præstere endnu en imponerende vin, men derimod om at afsøge de muligheder, der lå gemt i de rodfæstede traditioner og vise det for omverdenen.

Derfor er høstudbyttet ikke ekstremt lavt og derfor er der skruet ned for fadlagringen, således druerne og deres terroir kommer i fokus.

Her er det 100% Tempranillo som høstes og sorteres manuelt. Vinen er gæret i beton og rustfrit stål , men vinen er lagret ved, at 80% er forblevet i de neutrale tanke, mens de sidste 20% er modnet 14 måneder på franske fade, heraf 10% nye.

Duftmæssigt en fed, landlig vin, animalsk, svedig og kødfuld, masser af mørke, dybe, frugtrige bær. solbær, brombær, blommer, kul, våde fade, violer, grafit, jord, eg, vanilje, chokolade og så dukker der også en lille rank, stoisk syre op, som lige får næsehårene til at vibrere nysgerrigt.

Smagen er lidt som duften, godt med voluminøs power, tyk, sød og krydret, har både finsk og engelsk lakrids, solbær, sorte kirsebær … men ikke helt så marmeladefed som 2014’eren, for her er syren lidt mere dominerende sammen med nogle mineralske elementer. Det er fortsat en saftig vin med kraft, men det smager jættegodt.

Forhandles bl.a. af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen er 225 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2009 Domaine d’Eugénie, Vosne-Romanée, Bourgogne, Frankrig

2009 Domaine d'Eugénie, Vosne-Romanée, Bourgogne, FrankrigJeg fik lov at starte 2. runde i blindsmagningen og serverede et glas 2009 Vosne-Romanée fra huset Domaine d’Eugénie der ligger på Rue de la Goillotte i netop Vosne-Romanée og er ejet af det fornemme 1. Grand Cru Classé vinslot Château Latour i Bordeaux.

Domaine d’Eugénie hed frem til 2006 Domaine René Engel og var et af de mest respekterede vinhuse  i Vosne-Romanée … lige indtil 2005, hvor ejeren Philippe Engel – barnebarn til husets gamle grundlægger – pludselig døde.

Philippe havde selv overtaget driften efter sin far Pierre Engel i 1981, som også døde i en ung alder, men Philippe fik i stedet hjælp fra sin legendariske bedstefar René, som dog ofte blandede sig for meget i produktionen og til tider måske formenes adgang til vinkælderen.

Det var dog især Philippe Engel, der i 1990’erne fik gjort Domaine René Engel til et af de mest velrespekterede vinhuse med et ry for at lave nogle exceptionelle og dejlige vine fra deres 4,51 hektar marker i Vosne-Romanée, Chassagne-Montrachet, Vougeot og Mersault, samlet vine fra 9 forskellige appellationer.

Phillippes død kom som et chok for alle, og uden arvinger, så blev 2005 høsten solgt til Albert Bichot, men hele vingården i 2006 blev solgt til François Pinault – ejer af bl.a. Château Latour – for et efter sigende svimlende beløb. Og det var endda uden ejendommen, hvorfor Pinault efterfølgende måtte købe et vineri til huset.

François Pinault er mega rig – vistnok den 39. rigeste mand i hele verdenen – og ejer via hans holdingselskab Artémis Domaines bare lige Château Latour, Château Siaurac i Bordeaux, Château-Grillet i Rhône, Araujo Estate i Napa Valley og så de to vinhuse i Bourgogne Clos de Tart og Domaine d’Eugenie … samt firmaer som Samsonite, Gucci, auktionshuset Christie’s, Yves Saint Laurent og det store Palazzo Grassi i Venedig.

Han har også en vild stor (og dyr) kunstsamling, der er udstillet i Palazzo Grassi … og så var han god ven af den afdøde ex-præsident Jacques Chirac. Det er i dag hans søn François-Henri Pinault, som leder den store firma … han er i øvrigt gift med skuespillerinden Selma Hayek.

Men hele driften af vinhusene i koncernen ledes af Frédéric Engerer, herunder også altså Domaine d’Eugénie, hvorfra vi nu smager deres almindelig 2009 Vosne-Romanée Village, en vin jeg købte En Primeur for efterhånden en del år siden.

Druerne til vinen kommer fra to marker les Communes og les Vigneux, som ligger på det nederste stykke af Vosne-Romanée bakken, hvor jorden er præget af ler og kalksten. Vinstokkene er omkring 30-50 år gamle. Der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, men der arbejdes med delvis afstilkning af druerne, mens der ved lagringen anvendes – som Philippe Engel selv gjorde – en høj andel nye fade, typisk omkring 50%.

Næsen er … burgundisk med frisk lyserød frugt, grøn, rank og så alligevel med lidt sødme og fadnoter. Frugten er lyse kirsebær, ribs, hindbær, tranebær, ren og utrolig luftig i aromaerne. Det er virkelig pirende med både mentol, fennikel, skovbund og østershatte, men der er også klart eg med både svag vanilje og så nogle florlette blomster, som får en til at tænke på et par nyvaskede hænder.

Smagen er lidt sådan sure kirsebær, men på en let, lys og meget cremet facon. Der er fint balanceret, meget fornøjelig med en lille bitterhed, fin, delikat og feminin syre, men på én eller anden måde falder jeg ikke i svime, selvom det er god producent, et godt område og samtidig en dyr vin. Tanninerne er meget unge, levende og giver sammen med nogle bitterstoffer vinen en skarp tunge. Det er klart Pinot Noir til den ranke, kølige og stingente side … meget elegant og præcis, så det er bestemt godkendt, selvom jeg mangler den sidste wauw-faktor. Men alligevel 6 med pil op.

Købt hos Theis Vine En Primeur … dengang vistnok til 500-600 kr., mens prisen i dag nok ligger en kende højere.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2012 Pelissero, Barbaresco Vanotu, Piemonte, Italien

2012 Pelissero, Barbaresco Vanotu, Piemonte, ItalienMed sidste vin i første runde blev vi i Italien, for Paul havde taget lidt Nebbiolo vin med … en 2012 Barbaresco Vanotu fra vinhuset Pelissero.

Pelissero ligger i Treiso lidt sydøst for Barbaresco, ikke langt fra selve Alba og under 500 meter fra Bruno Rocca. Vinhuset er grundlagt i starten af 1900 af Giovanni Pelissero, som startede med at dyrke lidt druer på sine jorder, men det var dog sønnen, som i 1960’erne startede med at flaske og sælge vinene under eget navn. Siden 1990 har det dog været 3. generation i form af Giorgio Pelissero, som har drevet vingården.

Vinhuset har samlet 42 hektar vinmarker, som er fordelt på 5 store marker i henholdsvis Treiso, Neive, Barbaresco og Neviglie og det giver basis for en produktion på 250.000 flasker vin årligt, som eksporteres til mere end 50 forskellige lande.

En af de producerede vine er denne Barbaresco Vanotu … som vel kan betegnes som én af husets topvine, hvor Nebbiolo druerne er fra marken Vanotu, der faktisk strækker sig over både Treiso, Neive og Barbaresco med vinstokke plantet i 1964.

Marken er opkaldt efter Giorgios bedstefar Giovanni, da Vanotu betyder Giovanni på den piemontiske dialekt. Det er også en mark, som man er særlig glad for og så altid – selv i dårlige årgange – giver druer til gode vine.

Vinen er lavet med moderne og innovative metoder, hvilket omfatter gæring under kontrollerede temperaturer med mekanisk automatisk tidsstyring og planlagt blanding. Efter endt fermentering er vinen lagret 20-22 måneder på barriques, heraf hele 80% nye barriques. Derefter lagrer vinen yderligere 9 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er vinen parfumeret og har lidt gæret mørk frugt, næsten vild og voldsom med solbær, kirsebær og en smule hindbær, engelsk lakrids, lakridsrod, våde fade, rosenblade, mentol, masser af mentol, salvie, vanilje, chokolade og kamillete. Der er klart en mørkere og federe Barbaresco … meget moderne stil.

Det gælder sådan set også smagsmæssigt … en kraftig Nebbiolo vin med lidt stærk peber, masser af tanniner og garvesyre, syren måske lidt krydret og samtidig er egetræet fra fadene også meget tydelig. Der er lidt samme frugt, som i duften, altså lmørkere og kraftigere end forventet, men samtidig med Nebbioloens stærke nerve, så dermed en lækker vin.

Jeg er lidt forvirret … elsker strengheden i smagen, men synes også næsen er en kende for tung eller i hvert fald mørk. Efter lidt intern diskussion med mig selv ender jeg på 5,5 fede fingre. Kunne sagtens se den højere, men også lavere … og så har jeg vel ramt rigtigt.

GOBIvin er forhandler herhjemme, så nogle Pelissero vil formentlig kunne findes i Meny supermarkederne. Der tror jeg ikke, at man kan finde denne, men prisen kender jeg ikke. I hjemlandet koster vinen 52,50€ … svarende til 391 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2017 David Sterza, Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, Italien

2017 David Sterza, Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, ItalienSteffen snød os med denne Valpolicella Ripasso Classico Superiore fra Azienda Agricola David Sterza … vi var langtfra at gætte, at der var tale om en vin fra Veneto i Italien, men det er sgu virkelig godkendt.

David Sterza holder til i den lille by Casterna ved foden af Lessini bjergene i Fumane kommune og er grundlagt i 1995 af David Sterza, Familien har dog været vinavlere igennem generationer, men solgte blot deres druer til andre producenter, men det ændrede David i et partnerskab med sin fætter Paolo Mascanzoni, som i forvejen var en uddannet ønolog.

Da David overtog driften, så havde vingården samlet 5 hektar vinmarker, mens tørringen af druerne til Amarone vinene skete på loftet på 4. etage af Sterza familiens privatbolig og de skulle hejses op via håndkraft. Der startede David og fætter Paolo også med at bygge et moderne vineri og i 1998 kunne de frifgive deres første vine fra Azienda Agricola David Sterza.

I dag har David fortsat de 5 hektar marker og laver 6 forskellige vine, herunder altså denne Valpolicella Ripasso Classico Superiore, der er lavet på  58% Corvina Veronese, 17% Corvinone, 20% Rondinella og 5% Oseleta. Vinen er selvfølgelig lavet som Ripasso, altså med en ekstra gæring med kvaset fra Amarone produktionen og så er den derefter lagret 12 måneder på franske barriques og 2 måneder i flasken inden frigivelse.

Der er skrald på i duften … tør engelsk lakrids, blæk, kul, fed og klar på lidt epo eller steroider, kirsebær, blåbær, stikkelsbær, animalsk og behåret, alligevel med en rank ryg, tørt træ, svagt lidt nelliker, kakao, pæn sødme og samtidig en lille frisk syrlighed.

I munden er der en saftig og krydret vin, fed, voluminøs med lidt marmelade i frugten, solbær og sorte kirsebær, pænt med tanniner, mellemøstlige krydderier … virkelig godt krydret. Det er en svulstig og fed vin, men det smager sgu fremragende.

Forhandles fx af Bagsværd Vinhandel, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Arnot-Roberts, Trousseau, Californien, USA

2015 Arnot-Roberts, Trousseau, Californien, USAAlle omkring bordet fik vist et chok, da Jan skænkede denne 2015 Trousseau fra vinhuset Arnot-Roberts, for det var en transparent sherrybrun vin, der mest lignede et bedaget over-the-hill-kælderfund og ikke havde klaret rejsen fra de svundne tider.

Jeg kunne også se på Steffens ansigt, at oldgammel vin heller ikke var hans kop te … men et beskedent og forsigtigt snus i glasset afslørede hurtigt, at der ikke var tale om en træt hengemt samt forældet vin, men noget helt andet. Det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Vinhuser Arnot-Roberts er grundlagt i Healdsburg i 2001 af de to  barndomsvenner Duncan Arnot Meyers og Nathan Lee Roberts. De voksede op sammen i Napa Valley, hvor deres forældre arbejdede som henholdsvis kok, lærer og advokat … dog var Nathans var uddannet bødker og bedstemor gift med Robert Mondavi.

Derfor arbejdede Nathans far mest for Mondavi, så det var også naturligt, at Nathan lærte faget fra sin far og således tog med rundt på vingårdene i området. Duncan besluttede sig også for vinvejen og arbejdere efter endt uddannelse hos Caymus, Groth, Kongsgaard samt med Pax Mahle på Wind Gap.

Men i 2001 startede de to gamle kammerater altså deres eget projekt, og det var i begyndelsen en enkelt tønde vin i deres kælder og med fokus på almindelige californiske vine. Men i 2005 begyndte de at gøre vinene mere stramme med  højere syre og helt anderledes end alle andre i Californien. De blev de selv vilde med og er siden fortsat denne praksis.

Det har også betydet, at de har måttet finde andre marker at købe druer fra … mere kølige marker i det nordlige Californien, herunder i Napa Valley, Sonoma Coast, Santa Cruz Mountains, Santa Rita Hills, Clearlake og Sierra Foothills. Der får de druer på sorter som Pinot Noir, Syrah, Chardonnay, Trousseau, Gamay, Ribolla Gialla, Touriga Nacional og lidt Zinfandel.

I fremstillingen af vinene arbejder Duncan og Nathan med så lidt indgriben som muligt, dvs. med spontangæring, lagring med bærmen og alene tilsætning af en lille smule svovl.

Denne Trousseau er lavet med druer fra 3 marker, nemlig Luchsinger, Bohan Ranch og Bartolomei. Hver mark vinificeres separat med spontangæring i både neutrale franske egefade samt i ståltanke, hvor vinen også lagrer 5-6 måneder end blanding, mens der hverken sker klaring eller filtrering … blot aftapning på flaske.

Og som du kan se på billedet ovenover, så er vinen ganske tynd, transparent og virkelig brun i farven, men det er – som indledningsvis nævnt – ikke en gammel bedaget sag, for næsen er ganske vist lys og moden frugt, men det dufter dejlig af jordbærgrød og lyse kirsebær, godt med fadpræg, lidt vanilje, karamel, lakridskonfekt og urter. Det dufter ret sgu ret fabelagtigt og en markant anderledes Trousseau.

Det gælder også smagsmæssigt … egentlig meget frisk, grøn, let … næsten helt æterisk, sart, lys og feminin. Det er som en fugleunge med plyssede fjer, flyvefærdig, uskyldig, grøn og ubekymret. Det er hip og moderne vin med kant … og er tiltrækkende med dens ynde, slanke og spinkle krop, men den letter og det holder og forbliver luftbåren, højtflyvende og svævende.

Forhandles af FineWines.dk, hvor en flaske koster 325 kr., mens prisen er 249 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2016 Galil Mountain Winery, Upper Galilee Viognier, Galilæa, Israel

2016 Galil Mountain Winery, Upper Galilee Viognier, Galilæa, IsraelTil en lille forret serverede aftenens vært os denne 2016 Upper Galilee Viognier fra det israelske vinhus Galil Mountain Winery, der ligger i det øvre Galilæa ved byen Yir’on helt op til grænsen ind mod Libyen.

Det er et forholdsvis nye vinhus, der er grundlagt i 2000 og det ejes primært af det store vinhus Golan Heights Winery – der bl.a. står bag alle Yarden vinene.

De har sat vinmageren Micha Vadia til at stå for produktionen, som sker fra primært 6 store marker, men måske får de også druer fra de over 600 hektar marker, som Golan Heights Winery ejer. Alle vinene laves på et stort, innovativt og moderne vineri, som blev bygget ved grundlæggelsen af Galil Mountain Winery.

Denne Upper Galilee Viognier er lavet ved, at omkring 80% af mosten efter presning har gennemgået en kold gæring i rustfrie ståltanke, men de resterende 20% er fermenteret i nye franske egefade. De 20% lagrer så sur lie på fadene i 4 måneder, hvorefter endelig blanding/samling sker inden aftapning på flaske.

I næsen er der godt med grønne æbler, grønne pærer, citron, grape, en lidt aromatisk eller parfumeret kant, kalkagtige noter, let safran, honning, honningmelon, blomster samt en lille fedme.

Smagsmæssigt har vinen både fedme og nogen sødme, men det er bestemt ikke en voluminøs Viognier, som fx Condrieu eller mange andre steder, for den har også en god syre … omend den også er lidt småbuttet. Vinen har samtidig en kraftig krydret smag og der er også noget grape, som fylder og vokser i munden.

Nogle af vinene fra Galil Mountain Winery forhandles herhjemme af Vin & Brocante, men denne er ikke fundet og prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2018 E. Guigal, Côtes du Rhône Rosé, Rhône, Frankrig

2018 E. Guigal, Côtes du Rhône Rosé, Rhône, FrankrigDet siges, at rosévin er indbegrebet af forår og sommer. Og da det jo også er sommer, så kickstartede Paul vor vinaften med netop sådan en bleg bandit, en 2018 Côtes du Rhône Rosé fra det store E. Guigal.

Vi kender mest E. Guigal for deres fremragende rødvine, men rosévine faktisk udgør over 13% af den samlede produktion af vine i hele Rhône, så laver E. Guigal selvfølgelig også rosé, men faktisk kun 2 forskellige, en Tavel samt denne Côtes du Rhône Rosé fra deres serie Rhône Méridional.

Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Cinsault samt 10% Syrah, som er høstet fra 25 år gamle vinstokke med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar. Den laves med Tavel som forbillede, men her stammer alle druerne fra hele Rhônedalen, så den må nøjes med at blive solgt som en Côtes du Rhône Rosé.

Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke med en kort maceration og lang, kold gæring ved 18 grader og efter endt fermentering er vinen også modnet i ståltankene. Der laves årligt 350.000 flasker af denne Côtes du Rhône Rosé.

Næsen er meget let med lyse bær, jordbær, mirabeller, ribs, citrus samt nogle søde bolsjer. I munden er vinen blød, rund med kirsebær, hindbær, svagt peber, lidt sødme, en flad syre, lidt nødder … meget sød og venligt, så klart en arketypisk terrasse sommervin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse  4/7
Vingutterne

Vinaften 6. juni 2020 … en regnfuld sommeraften

Den sjette i sjette klokken seks var til huske … for det var dagen for endnu en vinaften med vingutterne. Sommeren var så småt ovre os, men lige denne aften var truet af mørke skyer og regnvejr.

Men det var heldigvis kun udenfor, men indendørs hos Paul var munter, travl og klar til at værte endnu en vinaften for os … og med os mener jeg foruden Paul selv Jan, Steffen og så undertegnede. Og allerede ved ankomst kunne vi dufte, at Paul virkelig havde været flittig … i hvert fald i køkkenet.

Vi startede vor vinaften omkring Pauls jomfruhvide køkkenø med første glas vin. Det er hos Paul altid hyggeligt at starte i køkkenet og han serverede os en en lille rosévin, som dermed også var den første vin i aftenens blindsmagning. Sådan en fætter er altid svær af gætte, men flere fik point for Frankrig, mens ingen ramte den primære druesort Cinsault.

Efterfølgende har jeg så opdaget, at den primære drue faktisk er  slet ikke er Cinsault, men derimod Grenache, hvorfor der faktisk blev høstet flere point, således Jan og Steffen tog 2 point og Houlberg et enkelt.

Mens vi smagte og gættede, så havde Paul færdiggjort aftenens forret, lidt lufttørret saltet oksefilet aka bresaola toppet med lidt rucola, melon, parmesan og olie. Og dermed kunne vi fluks gå til bords, mens Paul også åbnede en hvidvin … helt som vi plejer og traditioner skal jo holdes.

Og den hvidvin var sgu svær at gætte, men Jan spottede dog, at vinen var lavet på den lidt aromatiske Viognier, men ingen gættede, meget naturligt, at vinen var fra Israel, nemlig en Upper Galilee Viognier fra Galil Mountain Winery.

Udover den lille frisk forret, så havde Paul sørget for lidt græsk mad til os til hovedretten, nemlig grillet barbequemarineret lam og så det helt klassiske tilbehør som græske kartofler, græsk salat og selvfølgelig tzatziki. Til dessert stod den på ost.

Vi havde alle medbragt lidt spændende vine og dermed kom aftenens vinøse felt til at se sådan her ud:

Der var masser af gode overraskelser, bl.a. havde Jan medbragt californisk Trousseau vin, der i glasset mindede om en oldgammel sherry og jeg havde taget den Pinot Noir Précoce Nature fra Klitgaard Vin, som jeg tidligere har skrevet om.

Men derudover var der også mere mainstream vine fra mange forskellige områder som Veneto, Piemonte, Bourgogne, Rhône, Ribera del Duero og Bierzo, så vi kom godt omkring.

Ovenover har jeg som sædvanligt linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene.

I vor indbyrdes battle om at spotte land og drue ved de enkelte vine gik det lidt ujævnt, hvis man skal være venlig. Jan bragte sig allerede fra starten i spidsen med at spotte Viognier druen på den isralske vin og den føring holdt han i mål, men jeg på sidste vin fik overhalet Paul, der så måtte nøjes med en ærefuld sidsteplads.

Igen en hyggelig aften … og tak til Paul for god værtskab.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger