2016 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, Frankrig

2016 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, FrankrigHelt tilbage fra 1240 og frem til i dag har omkring 250 velgørere gjort det muligt drive Hospital Proximity De Beaujeu i byen Beaujeu i Beaujolais området … en velgørende institution og senere decideret hospital, der hjælper ældre, syge og andre nødlidende.

Det er sket gennem donationer af penge, bygninger, vinmarker og skove. Fra alle de modtagne vinmarker har man så lavet vine, som også kunne finansiere hospitalsdriften og det sker fortsat i dag og her smager jeg netop én af disse vine … en 2016 Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont.

I gamle dage havde ingen lande et godt, velfungerende, gratis hospitalsvæsen, så hjælpen til de fattige syge var helt overladt til frivillige organisationer, som blev støttet af velgørere. Mange af disse gode institutioner fik – eller arvede – vinmarker, hvorfra de producerede vin for at finansiere driften af hospitalerne.

Det har vi fx set i Franken, hvor vi i Würzburg finder Juliusspital, Bürgerspital og Staatlicher Hofkeller, men også i Bourgogne har det været meget udbredt, hvor det mest kendte selvfølgelig er Hospice de Beaune, som ejer nogle af de bedste marker i Bourgogne og hvert år bortauktionerer deres vine. Det er primært vinproducenter og negociantfirmaer fra Bourgogne, som køber vinene, der sælges i fade via lots, hvor et lot kan indeholde flere fade.

Men der findes altså også flere andre tilsvarende godgørende organisationer aka hospitaler i Bourgogne, nemlig Hospices de Nuits Saint Georges, Hospices de Dijon, Hospices de Romanèche Thorins og så Hospices de Beaujeu.

Hospital Proximity De Beaujeu aka Hospices de Beaujeus er et af de ældste af disse institutioner, da det startede i 1240, hvor Messiers Robert de Trémont startede med at donere senge til Hôtel-Dieu, hvor man startede med at behandle syge. Dette blev så løbende støttet med donationer fra de magtefulde velhavere i Beaujeu.

Disse donationer fortsatte og i 1400-tallet begyndte mange også at testamentere deres ejendom og ofte vinmarker til Hôtel-Dieu, men i  1500-tallet tog donationerne til, hvilket gjorde at man efterhånden kunne drive et helt hospital, hvilket blev til Hospital Proximity De Beaujeu med reelle hospitalsfunktioner og hospitalspersonale.

Siden 1400-tallet har driften omfattet vinproduktion og det er fortsat helt frem til i dag, hvor Hospital Proximity De Beaujeu ejer Domaine Hospices de Beaujeu, som i alt har 83 hektar vinmarker i Beaujolais, hvor hovedparten på 65 hektar ligger i Régnié, mens der er 7 hektar i Brouilly, 4 hektar i Morgon, 3 hektar i Juliénas og 4 hektar under den bredere appellation Beaujolais-Villages.

På samme måde som Hospice de Beaune blev vinene fra Hospices de Beaujeu oprindelig solgt på auktioner, men i 2013 underskrev de en forpagteraftale med bourgognehuset Maison François Martenot, der nu har opnået eneret til at markedsføre Hospices de Beaujeu vinene i de næste 25 år.

Maison François Martenot er jeg stødt på tidligere, for det en del af den helt store franske vinkoncern Les Grands Chais de France aka GCF Group.

Og GCF Group er vi stødt på et utal af gange her på vinbloggen, for det er jo koncernen, der herhjemme vistnok mest er kendt for den ikoniske J.P. Cheney vin med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

GCF Group laver alt fra de allerbilligste supermarkedsvine til helt dyre vine fra Bordeaux slotte, vingårde i Bourgogne, Loire, Jura, Champagne … ja fra alle steder i Frankrig.

Siden Maison François Martenot har overtaget forpagtningen, så har de investeret massivt og bragt mere “burgundisk” præg i vinene, bl.a. med nogle af gamle, klassiske dyder som manuel punch downs, overpumpninger og lagring på 228 liter burgundiske egetræsfade.

Her smager Houlberg så én af vinene fra Hospices de Beaujeu … deres Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, som jo hylder den første, som donorede til organisationen. Der står ikke, at det er en Beaujolais-Villages eller Regnié, men alle druerne til vinen skulle efter sigende komme fra husets marker i Regnié. Måske mener Maison François Martenot at Bourgogne navnet sælger bedre?

Nevermind … vi er selvfølgelig 100% Gamay, der – som jeg beskrev tidligere – er lavet som de klassiske bourgognevine. Efter den første alkoholiske gæring er vinen så lagret 8-10 måneders på 1-5 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade. Régnié er vel nok den billigste af de 10 appellationer i Beaujolais og også den nyeste appellation.

I glasset er vinene noget lysere end Beaujolais vinene generelt, så den mere klassiske burgundiske stil afsløres allerede dér, men vinen i næsen også byder på let og lys frugt, godt med jordbær, nogle søde kirsebær, nærmest sød frugttyggegummi, finsk lakrids, blomster og en vitterlig fin, småsød sarthed, som er dragende.

Smagen er heller ikke typisk Beaujolais … eller i hvert fald en lys, stringent side, for vinen har slet ikke denne lidt rustikke og landlige side, som jeg oftest forbinder med Beaujolais. Her er det stilsikkert lys, stram, ren og fin burgundisk vin og nu giver det totalt mening, at de kalder vinen en Bourgogne Gamay. Frugten er ribs og hindbær … syren stram og tanninerne fine. Der er noget let over vinen, som oss’  næsten er på vej til at blive vandet, men holder sig på dydens smalle spor. Nøj, det er sgu da en lille burgundisk perle … og til prisen lidt af et røverkøb, som bør blive en storsællert. Samtidig er man vel også fortsat med til at støtte et godt formål.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2018 Weingut Burggarten, Frühburgunder Trocken, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Burggarten, Frühburgunder Trocken, Ahr, TysklandVi letter lidt på hatten for den rare Paul Schäfer junior nede i Ahr hos Weingut Burggarten, for nu mindes jeg med et bredt smil vort besøg hos ham med et glas af hans Frühburgunder Trocken i årgang 2018.

Vort besøg på vingården i efteråret 2019 kan du i øvrigt læse mere om i indlægget Besøg hos Weingut Burggarten … og den rare vinmager Paul Schäfer.  Der smagte vi dog sjovt nok ikke denne Frühburgunder Trocken … en Gutswein på diva-druen, som jeg har dog smagt før … blot i årgang 2016. Men denne gang med VDP – Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter – betegnelsen på halsen af flasken.

Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke, men har efter endt fermentering lagret 12 måneder på store træfade inden den er tappet på flaske.

Ved første snif sniger der sig glæde ind i mine næsebor … først lidt typisk Ahr røg med grøn nerve, jod, fernis og maling suppleret med nogle florale og blomsterede elementer, en rund om end rank frugt med kirsebær, ribs og meget afdæmpet fadpræg med svag kanel og vanilje … og så denne luftige, næsten æteriske syre.

Smagen er lidt mere tæt og mørk end Spätburgunderne fra Burggarten, men den har en fin saftig smag med kirsebær, ribs, brombær, en markant syre, fine og skarpe tanniner, blomster og letlevende friskhed. Det er fint afbalanceret med beskeden sødme, men for pokker hvor bliver man glad i knolden.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 189 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Closerie des Alisiers, Petit Chablis, Bourgogne, Frankrig

2019 Closerie des Alisiers, Petit Chablis, Bourgogne, FrankrigMer’ hvid burgundsk vin … en lille charmetrold, 2019 Petit Chablis fra Stéphane Brocards vinhus Closerie des Alisiers, der ligger i Marsannay … smørhullet mellem Chablis mod nord og Côte d’Or mod syd.

Stéphane Brocard er søn af den berømte Chablis producent Jean-Marc Brocard, men gik i 2007 solo med sit eget projekt Closerie des Alisiers, som er et negociantfirma, hvor han laver vine med druer fra udvalgte marker samt omkring 4,5 hektar egne vinmarker i Chablis og en dyr parcel i Pommard … og mon ikke, at han også køber lidt druer fra sin far.

Han lavede sit lille soloprojekt af flere årsager … dels ambitionerne om at lave vine efter sine egne idéer og ikke blot dele den fremtidige drift af familiens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde, men derudover ville han også gerne lave vine fra det øvrige Bourgogne og ikke kun Chablis.

Stéphane har et nært og mangeårigt forhold til de vinavlere, som han arbejder sammen med og flere lader ham også producere og aftappe vinene i deres egne kældre. Han forsøger også, at alle vinavlerne driver deres marker økokologisk.

Han laver vinene uden megen indgriben … bare godt håndværk med renhed, frugt og friskhed … autentiske vine med stor respekt for de specifikke terroir fra de forskellige marker og områder. Hans vine er typisk meget friske og andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.

Her smager vi hans Petit Chablis … den lille appellation, som blev oprettet tilbage i 1944 for at opnå bedre priser på de vine, som blev lavet med druer lige udenfor de marker, som ligger på det udstrakte plateau ovenfor 1. Cru og Grand Cru Chablis markerne.

På det plateau er jorden – som under Chablis – lige så rig på fine mineraler og trods vekslende lag af kalksten og ler, så er der i selve overfladen godt med mange fossiler rester … men ellers ligger de fleste af markerne ikke i samme læ som i det “rigtige” Chablis.

Vinen er selvfølgelig 100% Chardonnay fra marker lige i begyndelsen af det kalkholdige plateau. De er høstet ved optimal modenhed og presses skånsomt, så kun den rene most finder vej til den færdige vin. Gæringen er sket på rustfrie ståltanke og ligeledes lagret på ståltanke inden aftapning på flaske.

Uha … allerede ved første lille snif ved jeg, at denne vin vil jeg kunne li’. Den har en koket lille fedme kombineret med en let kalket note og frugt med pærer, fersken samt syltede citroner og grape. Den bliver aldrig for fed, men i stedet er duften ren, direkte, let, luftig med lidt hvide blomster. Hmmmm.

I munden er vinen rank og frisk med citroner, salte mineraler, skolekridt, grønne æbler samt en sprød frugtsyre. Den er måske nok ikke så forfinet, sart og sofistikeret, men damm det er en lækker Chablis og slet ikke så petite endda. Smuk hvidvin og så har vi overhovedet ikke snakket pris = en lille vinder.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 88 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Vinory, Barbera d’Asti Superiore Bricco, Piemonte, Italien

2018 Vinory, Barbera d'Asti Superiore Bricco, Piemonte, ItalienVi øger lige niveauet en anelse med næste vin fra det norsk / piemontiske vinhus Vinory, for næste vin i glasset er nemlig deres Barbera d’Asti Superiore Bricco.

Igen er vinen lavet på La Gironda i Nizza i Monferrato af Susanna Galandrino og hendes mand Alberto Adamo. Her er Barbera druerne fra marken Bricco di Nizza, der også ligger i Nizza Monferrato … og endda er druerne fra den øverste del af marken i 235 meters højde. På Bricco marken er vinstokke gennemsnitlig 61 år gamle.

Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke over 7 dage, hvorefter den er lagret 3 månederne i ståltankene efterfulgt af lagring over 17 måneder på brugte franske egefade fra Allier, Tronçais, Never og Fontainebleau.

Allerede når du åbner vinen mærker du forskel og at vi er et niveau højere, for der er stor forskel på kvaliteten af proppen i forhold til den forrige Barbera d’Asti Mandragola … her er den både længere samt lavet af langt finere og bedre kork.

I næsen er tingene også langt bedre doserede, selvom det også er Barbera til den lysere og lettere side. Der måske lidt mere dybde og bundtræk her, men præget fra fadene slår også klart igennem. Der er hindbær, kirsebær, tranebær, let mint, fennikel, læder, vanilje og en smule kakaopulver. Duften er tættere end lillesøsteren, mere helstøbt og sammenhængende … uden at miste letheden.

Smagsmæssigt har vinen også mere krop … fortsat med god balsamisk syre, saftigere i frugten med kirsebær, tranebær og tørre krydderier. Det er herlig stringent, ren, rank og syrlig Barbera med total Nebbiolo nerve og selvom Barbera ikke normalt byder på ret mange tanniner, så fornemmes der her alligevel nogle bløde af slagsen og det suppleres med svag sødme. Stor Barbera vin.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 156 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Vinory, Barbera d’Asti Mandragola, Piemonte, Italien

2019 Vinory, Barbera d'Asti Mandragola, Piemonte, ItalienDet piemontiske vinhus Vinory har adresse på Keiser Wilhelms Gate i Ålesund i Norge! Det  er fordi, at  Vinory faktisk ejes af det norske firma Vino Piemonte AS, som ejes af Kjetil Blomvik, André Sperre og Leif Vadset fra Ålesund. Men det er derfra, at jeg nu smager to vine … og først denne 2019 Barbera d’Asti Mandragola.

Vinen er næsten synonym med Vinory, for den er lavet på druer fra marken Mandragola, der var først vinmark, som Vino Piemonte købte i 2015 … 2,2 hektar på La Mandragola inklusiv et nyrenoveret hus med 4 værelser.

Selve den italienske vingård ligger i byen Nizza Monferrato i det nordvestlige del af Piemonte. De 3 norske vinelskere Kjetil Blomvik, André Sperre og Leif Vadset startede i 2015 projektet Vinory, hvor de laver vine fra deres marker i Barolo, Barbaresco og Nizza.

Det er Kjetil Steinar Blomvik, som er den drivende kraft i Vino Piemonte AS. Men Kjetil er også et aktiv herre, der har en baggrund som bankmand fra Sparebanken Møre. Han har derefter bl.a. drevet investeringsfonden Acta Kapitalforvaltning, har arbejdet for Nordic Securities og er selv uddannet sommelier … og nu leder af Vino Piemonte projektet.

Inden de Vino Piemonte investerede i den første vinmark, så havde de kontaktet det norske ægtepar Frode og Elianne Langen Refstad – kaldet Eli – som i 13 år havde drevet vingården Tenuta il Sogno i Piemonte, for gode råd.

Eli og Frode gav dem velvilligt en række råd og kontakter, men da selv gerne ville udvide deres produktion, så endte det med, at Kjetil Blomvik, André Sperre og Leif Vadset investerede i Tenuta il Sogno og nu ejer 49% af vingården.

Det skulle også vise sig, at kontakten til Elianne Langen og Frode Refstad blev værdifuld, for Eli havde – ved siden af hendes arbejde på Tenuta il Sogno – også uddannet sig til ejendomsmægler i Italien og kunne hjælpe sine investeringslystne landsmænd med at finde en række flere ejendomme og vinmarker.

Projektet fik navnet Vinory og omfatter i dag 11 hektar vinmarker og 4 ejendomme. De 11 hektar marker ligger i Barolo, Barbaresco og Nizza fordelt på 8 marker Bussia Vigna Fantini, Serragrilli Neive, San Cristoforo Neive, Bricco San Pietro, Moncucco-Cavino, Bricco di Nizza, Mandragola og Tenuta il Sogno.

De har ikke selv et vineri, så derfor får de deres vine lavet hos en række forskellige vinproducenter i området, mens de har hyret den erfarne Piero Roseo til at stå for pasningen af alle deres vinmarker og Lorenzo Olivero som overordnet konsulent for produktionen af alle vinene.

Således laves Vinorys Barolo’er fx hos Lorenzo Olivero på Azienda Agricola Olivero Mario … det vinhus, som jeg lige skrev om forleden, mens nogle af de andre vine laves af enten Susanna Galandrino samt hendes mand Alberto Adamo på La Gironda i Nizza Monferrato eller hos Valerio Mondo på Azienda Agricola Franco Mondo i San Marzano Oliveto … og måske endda et par stykker til.

Derudover har Kjetil Blomvik, André Sperre og Leif Vadset også istandsat de 4 tilhørende ejendomme, som nu udlejes som feriehuse til vinglade turister … topmoderne luksusboliger og flere endda med store swimmingpools.

Men opkøb af vinmarker, renovering af feriehuse og opstart af vinproduktion koster mange penge … også flere end trekløveret i Vino Piemonte AS havde, så derfor har initiativrige Kjetil udstedt folkeaktier for 9 millioner norske kroner i projektet, som dermed er solgt til en bred kreds af vininteresserede norske investorer,  som dermed har en aktie med i Vinory projektet og sikkert kan købe vinene med rabat.

Derudover har Vino Piemonte også brugt nogle af de mange investorpenge på åbning af en vinbar … Vino Bar i Apotekergata i Jugendbyen …  den hippe del af Ålesund. Vinbaren åbnede de i december 2018 og den drives af Øyvind Tveit.

De første vine fra Vinory kom på markedet i 2017 og i dag har vinhuset et sortiment på 15 forskellige vine, herunder altså denne Barbera d’Asti Mandragola, der er lavet af Susanna Galandrino og hendes mand Alberto Adamo på La Gironda i Nizza Monferrato med druer fra marken Mandragola, der ligger mellem de to små byer Mombercelli og Montegrosso i Asti området.

På Mandragola marken – der ligger i 240 meters højde – er Barbera vinstokkene 35 år i gennemsnit og druerne er høstet med håndkraft. Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke over 7 dage, hvorefter den er lagret 9 månederne i ståltankene inden aftapning på flaske.

I næsen er vinen lys og frisk med en balsamisk syre, violer, læder, maling, syrlige kirsebær, hindbær, stor tørhed … nærmest med noget som minder om papkasser eller pap, en smule mint og fennikel. Det er en ret lys og syrlig aroma for en Barbera.

Smagsmæssigt er vinen robust, frisk med en lettere bitter syre, ribs, stikkelsbær, rabarber … godt med syre, godt med friskhed og klart en Barbera til den lysere og syrligere side, nærmest som om, at den har fået lidt Nebbiolo smitte. Nice.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Barona Bodegas y Viñedos, Francisco Barona, Ribera del Duero, Spanien

2018 Barona Bodegas y Viñedos, Francisco Barona, Ribera del Duero, SpanienI december testede jeg ikke mindre end 10 Ribera del Duero vine og nu har jeg sgu atter lidt vin fra området i glasset … en 2018 Francisco Barona og hans vinhus Barona Bodegas y Viñedos.

Francisco Barona grundlagde sin vingård i 2011, men kommer egentlig selv fra en vinfamilie, hvor både hans far, bedstefar og oldefar var vinavlere. Franciscos bedstefar havde været med til at grundlægge kooperativet i Roa i 1956, mens hans far omvendt havde forladt det for i stedet at sælge druerne til  Vega Sicilia.

Francisco har også altid vidst, at han ville lave vin og han rejste derfor til Frankrig og tog en uddannelse til ønolog og vinmager fra de bedste skoler i Bordeaux og arbejdede samtidig hos Pavi Macquin i Saint Emilion.

Derefter dygtiggjorde den unge vinmager sig ved at arbejde på en række velansete vingårde i både Frankrig, USA og Sydafrika inden han i 2009 kom tilbage til Ribera del Duero … den region hvor han var født og vokset op blandt vinmarkerne.

I 2011 brugte Francisco hele sin opsparing på køb af 5 små parceller med gamle vinstokke og overtog også nogle fra sin far. Markerne ligger ved 3 forskellige landsbyer og flere havde tidligere forsynet den prestigefyldte vingård Vega Sicilia med druer og i 2014 kunne han lave sin første vin … nemlig denne -husets topvin –  som blot kaldes Francisco Barona.

I dag har Francisco Barona nu 26 hektar vinmarker med gamle vinstokke, der er plantet mellem 1908 og 1948. Det er selvfølgelig primært Tinto Fino aka Tempranillo, men derudover har han også sorterne Grenache, Valenciana aka Doña Blanca, Monastrel, Albillo samt Jaen aka Mencía.

Markerne drives efter økologiske og biodynamiske principper, men er ikke certificeret. Markerne passes således efter de kosmiske faser og der anvendes ingen herbicider eller pesticider og ligeledes en minimal brug af ​​svovl og kobber.

I stedet beskyttes markerne med naturlige midler lavet på urter, baldrian, hvidløg, malurt, kamille, lavendel, salvie, brændenælder og endda kanel, ligesom man arbejder med jorddække mellem stokkene,  minimal pløjning og grøn høst.

I dag er Francisco gift med Beatriz Rodero, der også er vinmager på hendes families vingård Bodegas Rodero, der også ligger i Ribera del Duero, hvor de har 60 hektar vinmarker.

Her smager Houlberg så den første vin … Francisco Barona i den nyeste årgang 2018. Den er lavet på fortrinsvis Tempranillo tilsat lidt Grenache og Albillo, som alle kommer fra nogle af de helt gamle vinstokke plantet mellem 1908 og 1948 ved byerne Roa, Anguix samt La Aguilera i 805 til 910 meters højde.

Vinen er lavet med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller i kar efterfulgt af den malolaktiske gæring på nye franske egefade, hvor vinen også er lagret 17 måneder. Der er lavet 29.333 flasker af vinen i denne årgang.

Duftmæssigt er det ikke en tung, mørk og egepræget Ribera del Duero vin, for den har masser af frisk frugt, blåbær, mirabeller samt tranebær, Lakrisal saltpastiller, fennikel, tør engelsk lakrids, træ og ellers meget svage fadnoter som tør kakaopulver, lidt kaktus og mineralske elementer. Det virker virkelig godt skruet sammen.

Og smagsmæssigt er det også skruet ret fint sammen … et frisk bid med hindbær, tranebær, lidt sødme, krydderier, bløde tanniner, lidt mineralsk kant … men mest af alt blød, cremet, rund og totalt fint balanceret. Det er sgu god Ribera del Duero vin i en frisk, lys og toplækker stil.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2016 Weingut Zuschmann Schöfmann, Pinot Noir Muschelkalk Selektion, Niederösterreich, Østrig

2016 Weingut Zuschmann Schöfmann, Pinot Noir Muschelkalk Selektion, Niederösterreich, ØstrigHold nu op, hvor har jeg startet året og mit ufrivillige COVID-19 break med gode vine. Næste vin i glasset følger det spor, nemlig en toplækker 2016 Pinot Noir Muschelkalk Selektion fra Weingut Zuschmann Schöfmann.

Vinhuset ligger meget passende på adressen Winzerstrasse i den lille by Martinsdorf omkring 30 kilometer nordøst for Wien i Weinviertel i Niederösterreich, altså i det højre hjørne af Østrig og lige op til grænsen af både Tjekkiet og Slovakiet.

Vinhuset drives af Else Zuschmann og Peter Schöfmann, der i 2009 overtog vingården fra Elses far. De ændrede driften til ren vinbrug og frasolgte de marker, som ikke var egnet til vinproduktion. Tilbage var der 16 hektar vinmarker, som i dag drives økologisk.

Ved overtagelsen vidste parret ikke, om det var muligt at dyrke druerne økologisk, men det gik ganske fint, hvorfor de ansøgte om at blive certificeret, hvilket blev gennemført endeligt i 2015.

Weingut Zuschmann Schöfmann dyrker primært Grüner Veltliner, som fylder omkring 60% af produktionen, men derudover dyrker de også sorter som Zweigelt,  St. Laurent og Pinot Noir.

Peter Schöfmann har tidligere været en topkok, så det udnytter han også i vinhuset, hvor parret har en weinlodge/Hofeigene Greisslerei, hvor de serverer mad til vinglade turister, som også kan overnatte i Genießerzimmer … en række værelser og et enkelt feriehus.

Her er det husets Pinot Noir Muschelkalk Selektion, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marker med masser af den særlige kalksten kaldet Muschelkalk og herudover grus og mørk jord.

Gæringen er sket spontant alene på druernes naturlige gærceller over 4 uger i åbne 600 liter gæringskar. Kernerne fjernes under en lange gæring, således tanninerne alene kommer fra druernes skind og det efterfølges af en malolaktisk gæring og så 2 års lagring i 500 liter egefade lavet på østrigsk eg.

Vinen har en meget ren, kølig og stringent Pinot Noir næse … metallisk, mineralsk, tør og støvet med lys, frisk frugt, rabarber, hindbær, lyse  kirsebær, ribs, gammel træ, palisander, jord, jod, marcipan, grønne blade, gazebind, plaster, fennikel, lakrids, svag balsamisk syre og faktisk utrolig kompleks, når du dykker ned i glasset med en smule tålmodighed. WAUW.

I munden er vinen både krydret, saftig og let … meget fin, lys og syrefast frugt, lyse og syrlige bær, rabarber, ribs, hindbær, godt bid, fløjlsbløde og milde tanniner, som dog lige markerer sig i din mund, lidt grape bitterhed, stram jernet mineralitet, men hold nu kæft, hvor det smager sindssygt godt og Houlberg bliver omgående i godt humør.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2017 Rui Roboredo Madeira, Quinta da Pedra Escrita, Douro, Portugal

2017 Rui Roboredo Madeira, Quinta da Pedra Escrita, Douro, PortugalNæste vin på Houlbergs Vinblog kommer fra Rui Roboredo Madeira Vinhos do Vale do Douro … et vinhus, som jeg før er stødt på her på Houlbergs Vinblog, men denne gang er det med vinen Quinta da Pedra Escrita.

Vinhuset drives af den ihærdige portugisiske vinmager Rui Roboredo Madeira. Rui etablerede oprindeligt vinhuset tilbage i 1999 sammen med en flok investorer. Dengang hed det VDS Vinhos do Douro Superior og Rui skulle producere vinene med druer fra en lang række vinavlere.

Samtidig startede han også Casa Agrícola Roboredo Madeira eller blot kaldet CARM, hvor han producerede vine og olivenolie fra hans families jorder i Almendra under appellationen Douro Superior.

Rui Roboredo Madeira skulle egentlig oprindelig ha’ været økonom og studerede som ung på Universidade Católica Portugues i Lisabon, men en trafikulykke ændrede den akademiske karriere.

Rui var egentlig ikke indblandet i selve ulykken, men blev som helt uforskyldt fodgænger ramt af en last, som den forulykkede lastbil ikke havde fastspændt ordentlig.

Efter at have ligget i koma i flere uger, så måtte han en tur til familiens vingård Quinta da Pedra Escrita for at restituere. Da han året efter startede med at arbejde igen, så blev det indenfor vinens verden, nemlig på et lille vineri i byen Vermiosa i Figueira de Castelo Rodrigo.

Derefter arbejdede han på familiens vingård og uddannede sig samtidig til vinmager på  Universidade de Trás-os Montes i Alto Douro. Derefter fulgte en række jobs rundt om i både Portugal og resten af verdenen inden han startede VDS Vinhos do Douro Superior og Casa Agrícola Roboredo Madeira i 1999.

Siden 1999 har Rui udbygget sit vinimperium, bl.a. har han overtaget Rui Roboredo Madeira, Vinhos do Vale do Douro 100%, opstartet et nyt projekt Beyra Vinhos de Altitud og købt familens gamle vingård Quinta da Pedra Escrita.

Derudover arbejder den flittige vinmager i dag også som konsulent for en række andre vinhuse i Portugal, bl.a .Quinta dos Castelares, Adega Cooperativa de Freixo de Espada à Cinta og Adega Cooperativa de Vila Real.

Men denne 2017 Quinta da Pedra Escrita er altså en vin fra Roboredo Madeira familiens egen, gamle vingård, der samlet har 17 hektar vinmarker beliggende i 575 meters højde i Freixo de Numão i Douro regionen. Vingården har tilhørt familien i 8 generationer.

De laver samlet 3 vine på Quinta da Pedra Escrita … 2 hvidvine og så denne røde hovedvin, der i årgang 2017 er på 35% Touriga Nacional, 35% Jaen aka Mencía samt Souzão.

Druerne håndplukkes fra Quinta da Pedra Escritas granitholdige marker i Douro tæt ved den spanske grænse. Efter streng sortering i vineriet lader Rui druerne afstilke efterfulgt af en koldmaceration i 48 timer inden gæringen over 3 uger ved kontrolleret temperatur. Derefter er vinen lagret 15 måneder på nye franske 300 liter egetræsfade.

Dejlig mørk aroma med en vis frisk og nærmest ren mineralsk elegance, suppleret med både engelsk lakrids, tør lakridsrod, eg, rosmarin, violer og en frugt, som mest er brombær, blåbær, solbær, tranebær, våde fade, kaffebønner med en nærmest luftig, syrlig og svævende lethed.

Men smagen er sgu det bedste ved vinen … blød, cremet, vildt koncentreret, intens og virkelig smagfuld. Vinen er fyldig, har store, bløde tanniner, mørk men alligevel frisk, saftig frugt, masser af smag og eftersmag, let peber, krydderier, mineraler, let bitter chokolade samt en total fint balanceret syre, som giver vinen et meget fint og levende udtryk. Voldsomt godt, så dermed 6 fine fortjente fingre.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 169,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Château Abelyce, St. Emillion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Abelyce, St. Emillion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigAubert familien har levet i Saint-Émilion på højre Bordeaux bred siden 1750 og har en pæn lang historie som producent af fine Bordeaux vine. De ejer flere vinslotte … men her smager jeg deres 2015 Château Abelyce St. Emillion Grand Cru.

I dag ejes Domaines Alain Aubert af Alaine og Bernadette Aubert, som samlet har omkring 250 hektar vinmarker og dermed er én af de største producenter i Saint-Émilion. De har igennem tiden lavet deres vine fra Château de Ribebon … et storslået vinslot fra det 18. århundrede og engang var en jagthytte for kong Louis XIV. Det er smukt bevaret og ligger med udsigt over Dordogne floden.

Udover førstevinen fra Château de Ribebon, så laver familien også en andenvin, som de kalder Secret de Ribebon samt vine under navnene Château Hyot, Château Lalande de Gravet, Château Ascension og Château Abelyce.

Alaine og Bernadette Aubert driver godset med hjælp fra deres 3 døtre, nemlig Cécile, Amélie og Héloise, men det er Amélie der som 7. generation reelt har overtaget ansvaret for produktionen af alle vinene hos Domaines Alain Aubert.

Denne St. Emillion Grand Cru er selvfølgelig en Merlot baseret vin, her i denne årgang 2015 består den af 75% Merlot, 15% Cabernet Franc samt 10% Cabernet Sauvignon. Druerne kommer fra 45 år gamle vinstokke på samlet 10,5 hektar vinmarker.

Vinen er så lavet på rustfrie ståltanke ved kontrollerede temperaturer, daglig punchdown og efter endt fermentering er vinen så lagret 18 måneder på franske barriques, heraf 30% nye egefade. Der er lavet 63.000 flasker af vinen.

Næsen er tæt, dyb med solbær, sorte kirsebær, brombær, muldjord, læder, violer, cigarkasser, cedertræ, nogen sødme fornemmes også, sort og salt lakrids, grafit samt en fin, stringent, ædel syre, nærmest aristokratisk elegant. Der fornemmes svagt aftryk fra fadene … lidt vanilje, kaffebønder og bitter, mørk chokolade.

I munden er det en intens, men alligevel forholdsvis frisk vin, som har denne gode blødhed kombineret med syrlig, småbitter frugt, en del tanniner, masser af træ, brændte og ristede elementer, svagt en sødme og supergod balance. Klart 5 fede houlbergske fingre med kæmpestor pil op. Vild god St. Emillion Grand Cru.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Clos de Chevigne, Saint-Véran Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2018 Clos de Chevigne, Saint-Véran Vieilles Vignes, Bourgogne, FrankrigSaint-Véran er en appellation – og kommune – for hvidvine i Mâconnais i departementet Saône-et-Loire i Bourgogne. Og det er derfra, at Houlberg nu grisk kaster sig over et glas Saint-Véran Vieilles Vignes fra vinhuset Clos de Chevigne.

Vinhuset – der ligger ved Solutré bjerget få kilometer fra Mâcon drives af Fabrice Arcari, som i 2011 overtog vingården fra sin fætter og onkel. Han arbejdede inden overtagelsen i branchen både som indkøber og forhandler af udstyr til vin og havde også arbejdet på vingårde i Provence.

Fabrice Arcari har samlet 27 hektar jord, som strækker sig over marker ved de 3 byer Prissé, Vergisson og Davayé. Han laver et sted mellem 60.000 og 70.000 flasker årligt, men sælger også lidt druer. På markerne dyrker Fabrice primært Chardonnay, som faktisk er omkring 90% af produktionen, men de øvrige er Pinot Noir og Gamay.

Denne Saint-Véran Vieilles Vignes er lavet på 40 år gamle Chardonnay vinstokke fra Saint-Véran … på både nord- og sydsiden til den berømte nabo Pouilly Fuissé. Vinen med temperaturstyring i rustfrie ståltanke, som efterfølges af 9 måneders modning på tankene, mens en lille 10% andel lagres på nye egefade.

Duftmæssigt meget ren, stringent og med klart mineralsk præg … kalk og flint, tørristede hasselnødder, men åbner ellers langsomt op, men efter lidt tid i glasset kommer der klare florale noter, let brunet smør, virkelig slank, elegant og svagt tilbageholdende, men smiger sig langsomt ind på én. Den beskedne brug af fad i Saint-Véran slår virkelig igennem her … duften er rank, slank og stringent … uden store armbevægelser og uden fedme.

I munden giver vinen samme indtryk som duften … dejlig rank, stringent og på én eller anden måde rar smag. Det er en flot, rank og elegant burgundisk vin med grøn, frisk syre, grønne æbler, citrus, svagt lidt nødder og så denne grønne, syrlige og ret friske side. Til prisen er det et lille fint vidunderbarn … totalt godt køb og det er faktisk sjældent man finder så god, ren og stringent bourgogne hvidvin til den pris.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger