Efter de hvide vine, så var tiden kommet til de røde … og vi tog 3 x Spätburgunder i streg … hvorfor? Fordi vi kan, som mine børn ville ha’ sagt. Vi startede fint med denne Spätburgunder Tradition fra producenten Weingut Künstler, endnu en vin, som Jesper havde medbragt retur fra hans ferie sydpå og igen spændende, da der ikke findes en dansk importør af denne vin.
Weingut Künstler holder til i den lille by Hochheim am Main, blot få kilometer fra det sted, hvor Mainfloden løber sammen med Rhinen, og omkring 4-5 km. sydøst for Wiesbaden i Rheingau vinområdet.
Künstler er én af Hochheims mest berømte producenter, og kommer fra en gammel vinfamilie, som siden 1648 har dyrket vinproduktion, først 80 km nord for den østrigske hovedstad Wien i Untertannowitz i Tjekkiet, og i dag i Hochheim am Main i Rheingau. Efter anden verdenskrig blev Franz Künstler nemlig eksproprieret, udvist og måtte således forlade det gamle fædreland, og først i 1965 – efter nogle år at have arbejdet for forskellige vinproducenter – fik Franz igen gang i vinproduktionen i sit nye hjemland.
Grundet hans filosofi om kompromisløs kvalitet blev hans vine straks meget roste ved vinsmagninger og de begyndte også at vinde en betydelig række priser.
Siden 1992 er ejendommen blevet drevet af hans søn Gunter Künstler, og han forfølger sin fars filosofi bistået af sin kone Monika. Og Gunter har også langsomt udvidet produktionen, bl.a. med tilkøb i 1996 af Weingut Geheimrat Aschrott´sche Weingutsverwaltung, hvor han fik 13 hektar med nogle af de allerbedste vinmarker i Hochheim. Samlet har Künstler i dag 37 hektar vinmarker.
Denne Spätburgunder Tradition er Künstlers basis Spätburgunder, som lagrer knapt et år på 1.200 liter store, gamle fade. Efter lagring på fade, så lagrer vinen derefter et år på flaske inden frigivelsen.
Farvemæssigt ganske lys transperant … teglfarvet … en anelse orangebrun kant, hvilket indikerer lidt alder … her 5 år. Duftmæssigt en svag sødme, ikke så animalsk som vi ofte finder i en Spätburgunder, men derimod lidt hindbær, ribs, grønne noter, gazebind og en lidt gammel duft … ikke sherry/portvin, men nærmest lidt kælderagtigt. Smagsmæssigt fremstår vinen nu ellers meget skarpt med hindbær, kirsebær, lidt peber, grønne blade … god frisk syre, god mineralitet … men også en smule vandet i udtrykket. Vinen vinder ved lidt luft, og jeg nåede at få et glas den efterfølgende dag, hvor smagen var en anelse mere varm og fyldig. Fint vin.
Jesper har købt den i Rheingau, men jeg kan ikke huske, hvad han sagde om pris. På nettet kan den i tyske vinforretninger findes til ca. 12€ for en årgang 2009.
I sommervarmen fortsatte vi i det hvide spor, nemlig med denne Mâcon-Lugny Les Genièvres fra det store negociantfirma Maison Louis Latour, som holder til i Beaune, centralt i Bourgogne.
Jesper havde medbragt denne vin … direkte fra et besøg på det tyske vinslot for under en uge siden, og smagning af vin bliver jo altid sjovere, når man har besøgt stedet, set markerne og måske endda hørt om vinfremstillingen.
Her en lidt spændende hvidvin, som kaldes “Den hvide Amarone”, en betegnelse jeg ikke tidligere er stødt på. Vinen kommer fra Casa Vinicola Sartori, som holder til i byen Negrar, omkring 10 km. nord for Verona og omkring 15 km. øst for Gardasøen i Veneto området.
Lige lidt up date med nogle af de vine, som jeg i den seneste tid har nydt ude i det danske sommerland, og vi starter på et fransk vinslot, nemlig Château Fontesteau.
Fredag har det sidste stykke tid været Spätburgunder dag, og denne fredag fulgte i kølvandet på de øvrige med denne J.J. Adeneuer No. 2 Spätburgunder fra Weingut Adeneur i Ahr.
Ugen bød også på mer’ vin, blandt andet denne Cubardi fra vinhuset Schola Sarmenti, som holder til i den lille by Nardò i støvlelandets indvendige hæl i Puglia … eller Apulien, som det også kaldes herhjemme.
Monstervin … intet mindre. Jeg havde både frygtet og set frem til denne vin, som Keeper overraskende havde taget med til vores vinmarathon i sommerhuset. Frygtet forbi jeg bestemt ikke er Amarone-mand … hader når vin smager af rosinsaft, og måske var denne Amarone lidt af samme skuffe? Set frem til, fordi Hans Peter fra Jysk Vin voldsomt havde anbefalet og rost vinen i høje toner, og fortalt om alle de kvaler, som de havde for at få lov til at købe vinen hos producenten.
Denne vin i netop årgang 2007 var tidligere nr. 10 på Wine Spectators top 100 liste, fik 93 point og betegnelsen; ”… måske Californiens allerbedste køb, når det gælder Zinfandel. Fyldig, cremet, blød og rig smag af solmoden Zin..”
Endnu en spanioler, nemlig denne Grand Reserva fra Monasterio de las Viñas, et vinhus som jeg skrev en smule om for et par måneder siden, da jeg smagte deres almindelig