Lørdag lidt gæster … og selvfølgelig lidt vine på bordet, blandt andet denne gamle kending, Domaine Agapé med den charmerende Vincent Sipp ved roret. Nu har jeg skrevet om Domaine Agapé flere gange, da jeg har smagt hovedparten af hans vine, så jeg skal ikke trætte jer med en helt masse om selve vingården nede i Alsace.

Sidst jeg smagte Pinot Noir fra Domaine Agapé, var det hans 2011 Domaine Agapé, Expression Pinot Noir, som ikke – som denne – har lagret på egetræsfade. Lagringen på eg er det sidste krydderi, og nærmest uundværligt for Pinot Noir … i hvert fald, hvis det skal blive rigtigt godt … og det skal det jo helst.

Da jeg besøgte Vincent Sipp i sommeren 2011 smagte jeg de to forskellige Pinot Noir efter hinanden, og forskellen er stor. Hvor denne Pinot Noir B er meget drikkevenlig og indbydende, så er jeg ikke særlig vild med den “almindelige” Pinot Noir, som jeg da også alene gav 3 Thumbs Up. Generelt må man nu sige, at Sipp bestemt er bedst til de hvide vine. Ubetinget.

Agapé er i øvrigt 100% økologisk, idet Vincent dyrker jorden efter økologiske principper. Al gødning til afgrøderne er fra naturlig kompost og jorden bliver pløjet i efteråret for både at stimulere livet i jorden, og for at undgå vinterens erosion. Målet er at få så koncentrerede druer med så rent et udtryk som muligt.

I Danmark findes hans vine på eksklusive restauranter som Noma, Formel B, Sollerød Kro, Paustian og Kokkeriet. Vincent betroede mig dog under mit besøg hos ham, at han aldrig selv havde været på Noma … det er da alt for dyrt.

Lad os kigge nærmere på denne Pinot Noir B. Duftmæssigt lidt svag i koderne … ikke stor stald eller Pinot sødme, men lidt ribs, grønne blade, syrlige kirsebær og lidt hengemt eg. Smagsmæssigt fin frugt, syrlig, behagelig og elegant, men ikke noget stor Pinot Noir. Let drikkelig og lidt mineralsk i udtrykket. Måske det ville ha’ klædt vinen med lidt mad til, lidt ost eller rødt kød.

Købt på gården i Alsace, pris omkring 150 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Aftenens første røde var en Pinot Noir … hmmm, gudskelov. Den var imidlertid fra Alsace, hvor kvaliteten på de røde imidlertid godt kan svinge en del. Vi har her fat i en Le Noir de Katz (den sorte kat) fra Domaine René Meyer et Fils, som selvfølgelig ligger i byen Katzenthal. Lad det være sagt med det samme … jeg hader katte!

Domaine René Meyer et Fils er en familievirksomhed, som har eksisteret i tre generationer. Vingården er gundlagt af Paul Meyer, som udover lidt vinproduktion mest beskæftigede sig med almindeligt landbrugsarbejde. I 1960 overtog sønne René sammen med hustruen Marie gården, og de videreudviklede vinproduktionen.

I dag er det Renés søn Jean-Paul og hans hustru Magali, som driver gården, og det gøres helhjertet. Det er ikke det kommercielle, der trækker, men kærligheden til vinen.

Jean-Paul går så langt som til at forske i, hvilke typer græs, der skal plantes mellem vinstokkene for på bedst mulig vis at fjerne vand fra de øverste jordlag, således at vinstokkenes rødder tvinges til at søge længere ned i undergrunden.

Også afstanden mellem vinstokkene er større end normalt for at øge kvaliteten af vinen, selvom det fører til et væsentligt lavere udbytte per hektar.

Der rådes over 8,3 hektar vinmarker. Blandt de navngivne marker er de såkaldte lieu-dit ”Croix du Pfoeller”, ”La Chapelle” samt Grand Cru marken ”Florimont”.

I vinkælderen er det indenfor de seneste år investeret kraftigt. Ikke altid helt så charmerende, men effektivt, med fuldautomatisk temperaturstyring og nye fade i egetræ. Til nogle af de billigere vine benyttes dog ståltanke.

Vinen er e lavet uden brug af eg … noget som ofte kan være en udfordring for Pinot Noir vine, men lad os smage alligevel. Duftmæssigt kan det imidlertid godt mærkes, for duften af stald findes ikke. I stedet en dejlig duft af friske kirsebær, en lille smule sødme, våde marker, mineralitet og lidt grønne blade.

Vinen blev serveret meget koldt, og det var måske et taktisk godt træk, for det er en meget tynd vin … også langt tyndere end vi normalt finder Pinot Noir i Frankrig. Smager også af kirsebær … vandholdige kirsebær. En ganske okay vin … selvom det ikke har fået eg.

Otto Suenson har forhandlingen, pris 138 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Èn af de røde vine, som torsdagens vinsmagning i Randers Vinlaugh bød på, var denne Pinot Noir Les Galets Oligocène fra Domaine Bott Geyl i Alsace. I øvrigt et fedt navn Bott Geyl!

Med rundturen i de tyske og alsaciske vine er vi samtidig tilbage i samme by, hvor vi startede vinsmagningen, nemlig i byen Beblenheim, tæt på byerne Riquewihr og Zellenberg.

Domaine Bott Geyl drives af Jean-Christophe Bott, som har arvet vingården, hvis historie går helt tilbage til 1795, hvor hans forfader Jean-Martin Geyl grundlagde vingården.

Jean-Christophe Bott har været ansvarlig for Domaine Bott Geyl siden 1993, og han konverterede alle gårdens vinmarker til økologisk drift i 2000 og derefter biodynamisk drift i 2002.

Siden Bott-Geyl i 1993 blev overtaget af den dengang 20-årige Jean-Christophe Bott og hans kone Valerie, har huset høstet stor anerkendelse som en af ‘de unge vilde’. Kvaliteten er konstant stigende, og Jean-Cristophe har fx oplevet at få hele 98 point hos Robert Parker!

Vingården har i dag 14 hektar vinmarker, heraf 4 Grands Cru parker og 3 Lieux-dits. Markerne er spredit på ikke mindre end 75 parceller, spredt ud over 7 kommuner fra Ribeauvillé til Kientzheim.

I vinmarkerne koncentrerer Jean-Christophe sig om lavt udbytte og i kældrene forsøger han med vinfremstilling på den mest naturlige og minimalistisk måde. Jean-Cristophes erklærede mentor er Olivier Humbrecht fra Alsaces vel nok bedste domæne, Zind-Humbrecht. Det betyder terroir-tro vine med fedme, fylde og ikke mindst balance!

Jean-Christophe er uddannet ønolog og har arbejdet hos vinproducenter i Frankrig, i Tyskland og i den nye verden. Han søger meget efter den det autentiske, og følger ikke moden.

Jean-Cristophe er en cowboy i marken og høster senere end de fleste. Alt høstes manuelt og der afstilkes ikke. Terroiret fra de enkelte vinmarker understreges også, idet der kun gæres med druernes naturlige gærstammer.

Jean-Cristophes enorme engagement og evne til at tænke nyt fx i den stedvise anvendelse af barriques og hans evne til at koble stor modenhed med fornem balance gør ham til et stjernenavn i dagens Alsace.

Vinen her er den ene af de 2 Pinot Noir vine, som laves på Bott Geyls. Udover denne Pinot Noir Les Galets Oligocène laves der en Jules Geyl Pinot Noir, opkaldt efter én af forfædrene.

Pinot Noir Les Galets Oligocène har derimod sit navn efter undergrunden på den markparcel, hvorfra druerne til vinen stammer. Galets kan vel oversættes med sten og Oligocène betyder Oligocæn og hentyder til en tidsperiode for omkring 33,9 til 23,0 millioner år siden.

Da Oligocænperioden begyndte faldt atmosfærens CO2-indhold drastisk, hvilket bl.a. forårsagede at temperaturen faldt og antarktis iskappe dannedes. Det har sikkert haft en stor betydning for aflejringer i undergrunden, men det skal jeg ikke gøre mig klog på. Ja ja, Bott Geyl er jo biodynamisk, og så betyder sådanne ting formentlig en del. Vinen har – heldigvis – lagret på barriques, nemlig omkring i 14 til 18 måneder.

Nok snak, lad os smage vinen. Duftmæssigt faktisk en smule Rhône duft, lidt varm, krydret … hvilket er en smule utraditionelt for en Pinot Noir. Der er også røde bær, men mangler lidt kostalden eller den animalske duft, og virker en anelse skarp.

Smagsmæssigt er den fin, blød men lidt syrlig … masser af tannin, og kunne måske endda klare et par år mere i kælderen, for virker endnu lidt kantet … men ikke på en dårlig måde.

Dansk importør er Vinmonopolet, som dog kun leverer til restauranter. Pris er omkring 200 kr.

Vinanmeldelse 4/7