Tag-arkiv: Pfalz

2012 Weingut Hensel, Aufwind Grauer Burgunder, Pfalz, Tyskland

Èn flaske på en varm sommeraften er ikke nok, så proppen røg også på denne Aufwind Grauer Burgunder fra Weingut Hensel … ja, eller rettere sagt, så blev kapslen skruet af, for vinen er – efter moderne kutyme – med skruelåg. Og det er også et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Det lille vinhus Weingut Hensel ligger tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz og har lavet vin i Pfalz i over 300 år. Faktisk ligger vingården lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset Thomas Hensel laver vine, som kan gøre dig flyvende.

Det med luft under vingerne går også igen i Weingut Hensel vinene, som laves i serierne Aufwind, Höhenflug og Ikarus, og logoet for vinhuset er selvfølgelig også en flyvemaskine. Hensel kalder sig også “das Weingut am Flugplatz”.

Thomas selv har også gået i god vinskole, og er oplært hos Müller-Catoir af den legendariske Hans-Günter Schwarz, men i 1990 måtte han tage retur, overtage familieejendommen i Pflaz og videreføre vinproduktionen. I dag har Thomas Hensel omkring 19 hektar vinmarker omkring flyvepladsen i Bad Durkheim og laver nogle fremragende vine.

Alle druerne håndplukkes, og der bruges kun de bedste og mest modne druer. I kælderen håndteres druerne også med største forsigtighed, forsigtig presning, og en meget omhyggelig filtrering. Vinene er de nævnte tre serier has også specielle navne som rg, sg, wb, df, sl, gb, mo, gt og denne sp, alle opkaldt efter druerne, dvs. sp efter Spätburgunder. Så kan I jo gætte lidt på de øvrige.

Udover vinene fra Hensel selv, så producerer Thomas Hensel også en række vine med Markus Schneider, som også er en af de spændende producenter i Pfalx, bla. en serie vine under navnet Hensel und Gretel. Fra denne serie smagte jeg netop deres 2012 Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken i Hamburg for én måned siden – ligesom foregående vin – og dermed er ringen sluttet med aftenens to vine.

Vinen er selvfølgelig på 100% Grauburgunder eller Pinot Gris, som vi kender druen under i Alsace.

Duftmæssigt lidt modne æbler, pære, nødder, mandler, grønne noter, vanilje og en smule banan. Smagsmæssigt først lidt sødme med nøddeagtige toner, lidt blomster … og så sætter syren ind, og holder vinen fint på sporet. Der er lette krydderier og vinen er god mineralsk og samtidig saftig. God frugt, god balance og ganske elegant, og faktisk et skønt glas vin. Måske en anelse “fladhed” i smagen, men bestemt ikke noget, som forstyrrer det samlede indtryk. Og igen en super vin til pengene.

Købt på Gourmondo, pris 7,90€ … det er kun 59 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2012 Thomas Hensel & Markus Schneider, Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Thomas Hensel & Markus Schneider, Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken, Pfalz, TysklandAnden vin på Neumann|s Bistro & Weinbar – og Tysklandsturens sidste vin – blev denne Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken, som er resultatet af et samarbejde mellem to vinbønder fra Pfalz, nemlig Markus Schneider fra Ellerstadt og Thomas Hensel fra Bad Dürkheim … det er ham, som bor ved en flyveplads.

Hensel har jeg tidligere skrevet om, da jeg smagte hans 2010 Spätburgunder Aufwind Trocken.

Markus Schneider har vi ikke tidligere stiftet bekendtskab med her på bloggen, som ham skal vi da lige omkring. Hans far Klaus Schneider fik i 1990 en mulighed for at købe en vingård, og da sønnen Markus kun havde en ting i hovedet … og det var ikke damer … men vin, så købte han ejendommen i Ellerstadt til sønnen.

Markus skulle dog først lære at lave vin, og det skete i perioden fra 1991 til 1994 af Dr. Bürklin-Wolf på Wachenheim og derefter kunne Markus Schneider sende sin første vin på markedet. I 2003 blev han kåret som “Newcomer” af bladet Feinschmecker, og i 2006 blev han af Gault Millau udråbt som “året opdagelse”.

Markus har 50 hektar vinmarker omkring Ellerstadt. Og omkring vinproduktionen, så er Markus Schneiders filosofi, at han ikke har en. Han er passioneret om hvad han gør og producerer vine, som han kan lide at drikke. Dermed er det vigtigt for ham ikke at kopiere andre vin-stilarter, men at handle individuelt. Denne unge vinmager opskrift på succes ligger rent og enkelt i denne individualitet kombineret med kvalitet.

Udtryksmæssigt fremstår Schneiders vine – lidt som Thomas Hensels – en smule anderledes. Vinene har enkelte og stilagtige etiketter, og sjove navne som Black Print, Ursprung, Holy Moly, Einzel Stück og så videre. Alle etiketter er i øvrigt i sort/hvide farver. Elegante.

Og anderledes er samarbejdet mellem de to vinbønder også. De laver 3 vine sammen under navnet Hensel & Gretel, opkaldt efter det gamle tyske eventyr af Grimm brødrene. Der laves en rød Cuveé Rotwein trocken på 100% Cabernet Sauvignon, en hvid kaldet Witch Hunter på 100% Sauvignon Blanc og så denne Cuveé Weiswein Trocken, lavet på 90% Grauburgunder og 10% Weißburgunder. Også her skiller etiketterne sig en smule ud … selvfølgelig illustreret med Hans og Grethe.

Druerne til vinen kommer fra de to vinbønders marker i både Dürkheim og Ellerstadt. Vinen produceres med kontrolleret gæring i rustfrie ståltanke, og den lagrer 150 dage på egetræsfade, som er anvendt én gang tidligere. 

Duftmæssigt godt med æbler, god friskhed … næsten kæk og med et svagt animalsk udtryk. God start. Smagen er søde æbler og abrikoser. Der er god klarhed og god tørhed samt syre i vinen. Den er frugtrig og efterlader en flot, lang og stringent eftersmag. Klasse, og en dejlig vin til fornuftige penge.

Ikke fundet en forhandler herhjemme. I Tyskland koster vinen 12,92€ … et lille glas på Bistroen kostede 5,40€.

Vinanmeldelse 4,5

2012 Weingut Neiss, Spätburgunder Blanc de Noir, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Neiss, Spätburgunder Blanc de Noir, Pfalz, TysklandNæste vin var imidlertid rigtigt nok fra Weingut Neiss … Nice fristes man næsten til at sige, men den joke har Axel Neiß imidlertid allerede opdaget, for han laver bl.a. en serie på tre vine, som han meget passende kalder “That’s Neiss”.

Nå, men denne Weingut Neiss … eller Neiß, som det vel rigtigt hedder i Tyskland holder til i byen Kindenheim i Pfalz. Vinhuset drives i dag af Axel Neiß, og har er 5. generation på gården. Axel overtog driften i 1997 efter faren Ludi, som siden 1959 havde drevet gården sammen med sin kone Christine, og de var faktisk de første i familien til at producere vine i eget navn.

Axel selv er uddannet ønolog fra Geisenheim og har også rejst rundt i hele verden og arbejdet for forskellige vinhuse for at få erfaring omkring vinproduktion.

Vingården har 17 hektar vinmarker omkring Kindenheim, og den primære fokus ligger på Riesling, idet 24% af alle vinene fra Weingut Neiss er på Riesling. På markerne dyrkes dog foruden Riesling også Dornfelder, Portugieser, Spätburgunder og Weißburgunder. Der produceres årligt omkring 120.000 flasker vin.

Denne Spätburgunder Blanc de Noir hører til husets “Gutsweine”, dvs. den billigste del af produktionen, og den er lavet med næsten ingen skindkontakt efter presning. Den sælges som en rosé, men er næsten helt hvid … så kort kontakt har Spätburgunder druerne haft med saften. Produceret med temperaturkontrolleret gæring i store rustfrie ståltanke.

Duftmæssigt lidt svagt oxyderede pærer, svag hindbær, lidt yoghurt, abrikos, mandler og ellers lidt neutral i duften. Der fornemmes lidt petroleum, men det kan vel ikke passe, når vinen er lavet på ren Spätburgunder. Vinen er let perlende i munden og der er et lidt sødt, krydret udtryk, hvor sødmen spiller sammen med en smule syre … selvom det bliver lidt mussi mussi … altså lidt sådan fladt. Nødder og mandler fornemmes i smagen. Vinen er til den syrlige og kantede side … slutter også lidt kantet.

Købt i glas på CavaRo Wienbar, pris 4,90€.

Vinanmeldelse 3/7 

2008 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2008 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder, Pfalz, TysklandFredagsvinen var som vanligt … Spätburgunder … ja, I er ved at lære det. Fredag er simpelthen Spätburgunderdag. Fuck, jeg er snart ved at løbe tør for Spätburgundere, som den vakse læser nok har erfaret, at jeg har en speciel forkærlighed for. Arghhhh, kan nu li’ meget forskelligt vin. Må ha’ fundet nogle flere Spätburgundere, som er et must i ethvert vinkøleskab. Nå, nok snak, vinen fra i fredags er fra Weingut Reichsrat von Buhl, som holder til i byen Deidesheim i Pfalz.

Von Buhl anerkendes som et af Tysklands dygtigste vinhuse. Hvem ved, måske er det byen, som giver inspiration, for det er også her, at man finder forhenværende kansler Helmuth Kohls yndlingsrestaurant Der Schwarzes Hahn. Med noteringer på helt op til 98 point har von Buhl for længst bevist at de kan lave stor vin.

Weingut Reichsrat von Buhl er grundlagt tilbage i 1849 af Franz Peter Buhl, men det var speciel under ledelsen af sønnen Franz Armand Buhl, at vingården fik sin succes. Armand Buhl styrkede gårdens renommé, og i hans æra vandt von Buhl mange nationale og internationale anerkendelser. Armand blev kåret til Reichsrat af Kong Ludvig II og var gode venner med Otto von Bismarck. Von Buhl’s vine er blevet serveret til åbningen af Suez-kanalen i 1896 og til Dronning Elizabeth, the Queen Mother’s hundredeårs fødselsdags frokost i London.

I dag er vingården ejet af en forretningsmand fra Neustadt Achim Niederberger og har siden 1989 været udlejet til et driftsselskab, som ejes af to japanske forretningsmænd, gårdens direktør Stefan Weber samt salgschefen Christoph Graf. Stefen Weber er samtidig én af Tysklands mest kompetence vinmagere, og har bl.a. en fortid fra Müller Catoir.

Reichsrat von Buhl ejer nogle af de bedste vinmarker i Pfalz. Kirschenstück, Jesuitengarten, Pechstein, Ungeheuer, Stift og Reiterpfad er blot nogle af dem. Faktisk er hele 41% af von Buhls vinmarker klassificeret som ”Erste Lagen – 1. Lage“ – Die Großen Gewächse. “Paradies für Edelweine” bliver denne region også kaldt. 90 % af markerne omkring Deidesheim, Ruppertsberg og Forst er beplantet med Riesling, og det er da også de hvide vine., som Weingut Reichsrat von Buhl er mest anerkendt for. Vingården har i alt 59 hektar vinmarker, som siden årgang 2008 har været drevet og certificeret økologisk.

Her har vi imidlertid en rød fra Weingut Reichsrat von Buhl, ren Spätburgunder, lagret ét år på barriques, heraf 30% nye.

I glasset meget lys, næsten transparent med orange toner. Har passer betegnelse tegl virkelig. Duftmæssigt masser af den søde Pinot duft, ko-/hestestald … ikke voldsomt, men absolut tilstede. Derudover svage urter, kirsebær, mineralitet og lidt jord? Uhmmmmm, lover godt. Smagsmæssigt er der jordbær og hindbær, meget blød, fin og delikat i smagen … bløde tanniner, toner af grønt, vanilje, våde sten eller en form for mineralitet. Der er en flot balance i vinen, og jeg er sgu meget begejstret … lige i øjet og bestemt anbefalelsesværdig. Thumbs Up.

Købt hos Belvini. pris 12,90€ … et fund til prisen. Herhjemme forhandles Reichsrat von Buhl hos Otto Suenson samt Theis Vine.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Weingut Ernst & Mario Zelt, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut Ernst & Mario Zelt, Spätburgunder, Pfalz, TysklandSpätburgunder nr. 2 kom fra Weingut Zelt i Pfalz, eller lidt længere sydpå end før, omkring 40-50 km. syd for Wiesbaden i byen Laumersheim. Her finder vi det lille familieforetagende med far og søn, Ernst og Mario Zelt. Familien har drevet vinproduktion i 4. generationer, men op til midten af 1990’erne som et klassisk landbrug med almindelig kornproduktion, vinmarker og frugtplantager. Hovedparten af ​​de producerede druer blev solgt til andre vingårde.

Da Mario skulle til at overtage roret på gården, så stod det klart for ham, at han ville specialisere sig og udelukkende koncentrere sig om vin. For at opnå dette, så blev alle gamle marker ryddet og der blev tilplantet forskellige sorter, både nogle af de lokale og nogle af de international klassikere. Mario studerede derefter ønologi i Geisenheim med forskellige praktikophold hos nogle af de bedste producenter i Frankrig, Østrig og Sydafrika, og så var han klar til livet som vinbonde.

Og han producerer selvfølgelig nogle af de klassiske tyske vine, som Riesling, Weissburgunder, Muskateller, Sauvignon Blanc, Chardonnay eller Grauburgunder, men Mario har også kastet sig over en række røde vine, bl.a. på  Dornfelder, Spätburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon og  Frühburgunder. Der laves også et par blandingsvine, bla. “Triologie” på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc samt “Les Tentes Cuvée” på Saint Laurent, Spätburgunder, Dornfelder og Dunkelfelder.

Her er det Marios gutswein på Spätburgunder, lavet med 14 dages klassisk maceration og lagret 12 måneder i brugte egetræsfade.

Duftmæssigt ligger vinen meget op af de klassiske tyske Spätburgundere med Pinot sødme, svag animalsk i næsen, men giver også lidt krydderier, som tilfører en lidt varmere fornemmelse, salvie, mirabeller og hindbær. Smagen også mere krydret eller varm end normalt med lidt solbær, let peber og generelt et lidt mere fyldigt indtryk end tyske Spätburgundere normalt giver. Men bestemt en dejlig vin.

Købt hos Belvini, pris 9,90€

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, TysklandVinbuddy Gert bød fredag på en kold glas hvidvin i haven … for lige at ønske god sommerferie. Godt initiativ og han havde netop indkøbt lidt hvidvine på “postordre” i Tyskland, hvoraf denne fra det gode vinhus Weingut Knipser var én af dem. Knipser har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, men denne på druesorterne Chardonnay og Pinot Blanc har jeg ikke tidligere smagt.

Jeg har dog smagt samme “blanding” før, blot fra Johner i Baden. I Baden kalder man sjovt nok Pinot Blanc for Weißer Burgunder, mens den i Pfalz kaldes Weißburgunder. Så på den måde, er denne blanding mellem de to druer åbenbart normalt i Tyskland.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 40 ha ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad. De røde druer er: Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger. De hvide er: Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin siden 1876. I mange år blev vinhøsten drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques. Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.

Ligesom med de røde vine, høstes de ”hvide” druer med den størst tænkelige omhyggelighed. De hvide vine gærer alt efter drue og prädikat i enten rustfri ståltanke, store åbne trækar eller på små barriques. Gæringen temperatur-kontrolleres, og kommer derfor aldrig over 20 grader, hvilket giver vine med stor frugtrigdom.

Duftmæssig lidt modne æbler og pærer, lidt citrus, eksotiske frugter … sjovt nok fornemmes der både Chardonnay, men også mere syre end Chardonnay alene, og det er egentlig ikke en dårlig kombination. Smagsmæssigt både cremet og frisk, fortsat godt med modne pærer og vinen er meget blød med både syre, sødme og god mineralitet. Skøn vin, som blev serveret dejligt koldt … og ikke for koldt. Thumbs Up.

Købt i Tyskland, men herhjemme er Sigurd Müller Vinhandel importør. Pris i Tyskland omkring 11-12 €.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Weingut Bergdolt-Reif & Nett, Avantgarde Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Fredag er da Spätburgunder dag, og denne fredag ingen undtagelse. Vinen er fra Weingut Bergdolt-Reif & Nett, som holder til i byen Duttweiler i Pfalz. En rigtig Spätburgunder Trocken, endda i en Avantgarde udgave. Lad os se nærmere på den.

Huset drives af Bernhard, Katja og Christian Nett sammen med Heinz Bergdolt-Reif.  Nett familien er 5. generation på vingården, mens Heinz Bergdolt-Reif efter efterkommer fra nabogården, Weingut Bergdolt Klostergut St. Lamprecht, som holder til i et gammelt kloster lige overfor Bergdolt-Reif & Nett.

Dette kloster er bygget i 977, men blev i 1754 købte Jakob Bergdolt, men pga. en arvedeling i 1900, adoptioner og giftermål, så findes der således i dag to vingårde med Bergdolt efterkommere i Duttweiler. Weingut Bergdolt-Reif & Nett er den yngste, drives af 5. generation og stammer oprindeligt fra 1838, mens det er 9. generation, som driver  Weingut Bergdolt Klostergut St. Lamprecht i det gamle kloster.

Hos Weingut Bergdolt-Reif & Nett laves der en række serier af vine, startende med Creation, Tradtion, Black Edition, Avantgarde samt Prestige. Herudover en række søde og mousserende vine. Avantgarde er således husets næsthøjeste serie, som altså også tæller denne Spätburgunder hölle … Spätburgunder fra helvede …. som det vist kan oversættes. Vinen har lagret 13 måneder i egetræsfade og derefter 6 måneder i rustfri ståltanke.

I glasset fin teglfarvet vin … en anelse mørkere end Pinot Noir / Spätburgunder normalt måske. Duftmæssigt helt klart fortsat en god Pinot næse, en anelse sødme, men ikke meget, men derudover lidt jordbær, kraft og saft, lidt krydderier, brændte mandler, vanilje, nellike. Lidt maskulin i udtrykket … af at være en Spätburgunder. Smagsmæssigt lidt samme spor, sødme, kirsebær, mørke ribs (hvis sådanne findes) og lidt peber i eftersmagen opretholder det maskuline indtryk. Dejlig vin.

Købt hos Belvini, pris 16€

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Weingut Thorsten Krieger, Spätburgunder im Holzfass Gereift, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut Thorsten Krieger, Spätburgunder im Holzfass Gereift, Pfalz, TysklandFredag … konen er faret i sommerhus, og jeg skal til byggemøde (læs vinsmagning) i morgen. Hun greb 2 x Spätburgunder med sig, men jeg nåede da lige at smage begge … og taget et fotos af de 2 vine, så I kan læse lidt om dem her på bloggen. Arbejdsom, som man jo er. Dirty job, but someone has to do it.

Jeg sidder helt mutters … samtidig har jeg kunnet skrue musikken, en omgang Alice In Chains, godt op. Nå, men tilbage til vinen. Den første Spätburgunder er denne im Holzfass Gereift fra Weingut Thorsten Krieger.

Vi er i byen Rhodt unter Rietburg, hvor Thorsten Krieger sammen med faderen Ludwig driver en lille vingård med tilhørende restaurant. Gården har været i familiens eje siden 1652 og har igennem generationer produceret vin. Thorsten overtog driften efter far Ludwig i 2001, og er uddannet ønolog og certificeret sommelier.

Indtil 1950 blev gårdens produktion solgt til andre vinproducenter, men er i dag afløst af egen produktion og markedsføring af gårdens egne vine.

Gårdens vinmarker ligger rundt om Rhodt unter Rietburg, bl.a. markerne Rhodter Klosterpfad og Rhodter Schlossberg, og i alt har vinhuset omkring 13 hektar vinmarker. Huset dyrker en lang række forskellige sorter med hovedvægten på Spätburgunder og Riesling, men ellers er det Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay, Auxerrois, Dornfelder, Dunkelfelder, St. Laurent, Portugieser, Scheurebe og Gewürztraminer.

Som titlen på vinen afslører, så har vinen lagret på eg.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt en meget grøn vin. Kommer næsten til at tænke på sangen med frøen Kermit; “All the World is Green”. Syre, grønne blade og stilke i duften, men også lidt Pinot sødme, kirsebær … svag solbær. Smagsmæssigt også meget stringent, om end en vis varme fornemmes i munden … sammen med syre og et fint bid samt en kort, men dog præcis eftersmag.

Købt hos Belvini, pris 9,90€

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 Weingut Hensel, Spätburgunder Aufwind Trocken, Pfalz, Tyskland

2010 Weingut Hensel, Spätburgunder Aufwind Trocken, Pfalz, TysklandLige en vin fra onsdag også … hmmmmm Spätburgunder. Vi er igen i Tyskland, dejligt, denne gang tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz, hvor vi finder det lille vinhus Weingut Hensel, som har lavet vin i Pfalz i over 300 år. Faktisk ligger vingården lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset, Thomas Hensel, laver vine, som kan gøre dig flyvende.

Det med luft under vingerne går også igen i Weingut Hensel vinene, som laves i serierne  Aufwind, Höhenflug og Ikarus, og logoet for vinhuset er selvfølgelig også en flyvemaskine. Hensel kalder sig også “das Weingut am Flugplatz”.

Thomas selv har også gået i god vinskole, og er oplært hos Müller-Catoir af den legendariske Hans-Günter Schwarz, men i 1990 måtte han tage retur, overtage familieejendommen i Pflaz og videreføre vinproduktionen. I dag har Thomas Hensel omkring 19 hektar vinmarker omkring flyvepladsen i Bad Durkheim og laver nogle fremragende vine.

Alle druerne håndplukkes, og der bruges kun de bedste og mest modne druer. I kælderen håndteres druerne også med største forsigtighed, forsigtig presning, og en meget omhyggelig filtrering. Vinene er de nævnte tre serier has også specielle navne som rg, sg, wb, df, sl, gb, mo, gt og denne sp, alle opkaldt efter druerne, dvs. sp efter Spätburgunder. Så kan I jo gætte lidt på de øvrige.

Udover vinene fra Hensel selv, så producerer Thomas Hensel også en række vine med Markus Schneider, som også er en af de spændende producenter i Pfalx, bla. en serie vine under navnet Hensel und Gretel.

Tilbage til denne Spätburgunder, som også har ligget på eg … og i glasset har den typisk, liflige, dejlige Pinot farve. Duften i samme boldgade med Pinot sødme, kirsebær, jordbær … en anelse eg, men slet ikke så voldsom Pinot sødme, som tyske Spätburgundere ellers kan levere. Der er også en anelse grønne noter i duften. Smagsmæssigt fine, lyse hindbær, god struktur, en anelse syre og grønne noter, men også en smule “saftevand” … meget letdrikkelig, som gør vinen meget letbenet. Lidt peber i eftersmagen og egentlig igen en dejlig Spätburgunder.

Købt hos Belvini i Tyskland, pris 8,95€

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 PinoTimes, Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland

2009 PinoTimes, Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland2 Lagen Ein Wein står der kækt på fredagens vin. Vinen hedder, meget passende på den ydmyge skribents tørst denne aften PinoTimes og er som navnet antyder en Pinot Noir … endda Trocken, og den kommer fra Pfalz i Tyskland.

Det med “de to” dækker over, at vinen her er lavet af 2 fætre og lavet på druer fra de to fætres respektive vingårde. Fætrene hedder Philipp Kiefer og Dominic Stern, og de er vinmagere på henholdsvis Wein- und Sekthaus Aloisiushof og Weingut & Brennerei Stern.

Wein- und Sekthaus Aloisiushof ligger i byen St. Martin, mens Weingut & Brennerei Stern ligger ca. 10 km længere sydøst i byen Hochstadt.

Hvis vi starter med Weingut & Brennerei Stern, så er det etableret af Dominics farfar Josef Stern, som købte vingården tilbage i 1952. Han var en dygtig snedker og bødker, og havde i mange år forinden bygget trætønder og kar til fermentering og lagring af vin.

I dag ejes gården af sønnen Wolfgang, men Dominic har efterhånden overtaget store dele af produktionen fra gårdens i alt 8,5 hektar vinmarker. Markerne ligger omkring byen Hochstadt, og er sandet, løs jord med pænt kalkindhold.

Der dyrkes hovedsagelig Pinot sorter som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Noir, men derudover Chardonnay, St. Laurent, Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau, Kerner, Morio-Muskat, Dornfelder, Portugieser, Cabernet Sauvignon, Merlot og Gewurztraminer.

Pyha, det er da også en slat. Under sloganet “Mindre er ofte mere”, så lægges der vægt på økologi og kvalitet.

Wein- und Sekthaus Aloisiushof er en også en traditionel familie vingård, der blev grundlagt i 1950 af ægteparret Alois og Rita Kiefer.

I dag er der sønnen Michael Kiefer, som står for vingården 19 hektar vinmarker rundt om byen St. Martin, men vinfremstillingen er lagt i hænderne på den anden søn Bernard og han søn Philip Kiefer. Derudover er koner m.v. også inddraget i salg og administration.

Selvom begge vingårde har et stort udvalg af forskellige vine, så besluttede de to fætre og vinmagere imidlertid, at de ville vise deres vinkunnen via et samarbejde med et lille hobbyprojekt.

Under navnet “PinoTimes” har de derfor lavet deres egne vine, eller rettere to vine, nemlig denne Pinot Noir samt en hvid på Pinot Blanc og med druer fra begge vingårde, dvs, både fra St. Martin og fra Hochstadt.

Det var måske ikke en dårlig idé, bl.a. har det tyske vinblad “Falstaff Wein Trophy” kåret de to fætre som “Newcomer des Jahres 2012”, og deres vine har derudover opnået fine anmeldelser. Vinen sælges i øvrigt også fra både Weingut & Brennerei Stern og Wein- und Sekthaus Aloisiushof.

Men, men … lad os nu se, hvad denne kritiske vinskribent kan give disse tyske fætre af anmeldelse.

I glasset den klassiske lyse teglfarve … måske dog en anelse til “the dark side” end normalt for Spätburgundere. Duften er fandme fantastisk … der er den klassiske Pinot næse med sød kostald, måske dog knap så meget sødme som andre tyske Spätburgundere, men i stedet lidt flere grønne noter sammen med hindbær, solbær og en lille spice/krydderi, som jeg for nuværende ikke rigtigt kan identificere. Kan egentlig godt li’, at det ikke bliver for sødt i duften.

Lad os smage, … mere uhmmmmm, det er da flydende elegance. Der er blødhed, fin balance … fint med de lyserøde bær … alt holdt pænt på plads af tanninerne, som også giver en god – omend ikke lang – eftersmag. Det er sgu en fin vin. Jeg havde måske med det popsmarte navn forventet mindre, men det er altid rart at blive positivt overrasket. Synes faktisk, at det er lidt sjovt at finde sådanne små perler, som ikke kan fås i Danmark.

Vinen er købt i Tyskland til 18 €.

Vinanmeldelse 5,5/7