Barolo og Brunello er nok de største og bedste vine i Italien. Det er de fleste nok enige i. Èn af de allerbedste til at fremstille Brunello er Cerbaiona, og vinene herfra er verdenskendte. Denne dejlige og kolde fredag i vinterferien bød på et skønt besøg af min onkel fra det sydlige. Nu kan det jo lyde som om, at jeg har en eksentrisk onkel fra Toscana, men han er såmænd hverken eksentrisk eller fra Toscana, men derimod bare rar og fra Åbenrå, eller Aabenraa som de selv staver byen.
Det forhindrer dog ikke, at man til et sådant besøg kan lave lidt pizza (både med skinke til børnene og en bianco m/kartofler, rosmarin & mozzarella til de voksne), et italiensk pølsebord og nyde en flaske god druesaft fra Cerbaiona. Det blev dog ikke deres Brunello, som jo koster spidsen af en jetjager, men derimod deres Rosso Toscana IGT, men den vender jeg selvfølgelig snart tilbage til.
Cerbaiona ligger godt gemt væk i nærheden af Montalcino i det smukke Tocana. Cerbaiona ligger knap 1 km. sydøst for Montalcino for enden af grusvejen, som fører forbi La Fornace og senere La Cerbaiola, hvor Giulio Salvioni har sine marker. Vingården ejes og drives af Diego Molinari, som sammen med hans hustru Nora købte gården i 1977. Gården er på 3 hektar vinmarker og 12 hektar med skov og oliventræer.
Diego var tidligere pilot i Alitalia, og lokalt kaldes han fortsat i dag ”Commander”. Den flyvske vinbondes første flasker blev produceret i 1980, sammenlagt 70 flasker. Siden dengang har Diego Molinari fremstillet fantastiske Brunello di Montalcino-vine, som i dag blandt kendere regnes for noget af det ypperste. Da der som nævnt alene er 3 hektar marker, hvoraf kun halvdelen går til produktionen af Brunello, så er produktionen selvsagt meget lille og vinene er derfor sjældne og ofte et samlerobjekt blandt kendere.
Produktionen er ultra traditionel med brug af gammel træpresse, gæring på gamle cementtanke og lagring på store slavonske egetræsfade. Konsulent er den legendariske Gambelli, som i al beskedenhed også er manden bag Gianfranco Solderas vine, og Sangiovese kultvinen Pergole Torte fra Montevertine i Chianti Classico.
Kronen på Diegos livsværk blev sat i 2007, da hans Brunello di Montalcino DOCG 2001 blev kåret som årets bedste rødvin i Italien af Gambero Rosso.
Der laves 3 forskellige vine på Cerbaiona;
- Brunello di Montalcino, hvor der kun laves 650 kasser årligt. Er selvfølgelig vingårdens flagskib, og én af de mest markante og beundrede vine i Toscana.
- Rosso di Montalcino, som er gårdens “anden” vin, en minu Brunello.
- Cerbaiona Rosso Toscana IGT, hvor Diego Montalcino blander den lokale Sangiovese drue med Cabernet Sauvignon og Merlot. Nogle vinfirmaet påstår dog, at vinen er på ren Sangiovese, mens andre igen siger, at Sangioveseb er blandet med Merlot, Syrah og Malvasia Nera. Hvad der er helt korrekt ved jeg ikke, men jeg gætter på, at der i hvert fald er et Sangiovese blend … hvorfor skulle vinen ellers være en IGT? På etiketten står der alene Sangiovese. Imidlertid gør den ultra traditionel vinfremstilling, at vinen har flere ligheder med en stor Brunello end mange andre supertoscanere.
I øvrigt også en klassisk italiensk etikette på denne vin, hvilket løfter mine forventninger til denne vin endnu højere. Men lad os da endelig få proppet vinen op.
Og lad mig sige det med det samme … ingen skuffelser her. Vinen er fabelagtig. Duftmæssigt klar Sangiovese næse, der er kirsebær, hindbær og en smule blæk og salmiaklakrids. Meget intens … men fortsat forfinet i duften. Smagsmæssigt en blød og skøn vin. Igen lidt salmiak i smagen, men ellers lyse røde bær, fabelagtig balance og ren fløjl for ganen, pænt styret af bløde … men tilstedeværende … tanniner. Ihhhh, hvor smager det altså bare godt. Gad godt prøve hans Brunello.
Købt hos Randers Vinhus … pris 220 kr.
Nå, har lige en række opdateringer med de vine, som jeg har smagt i den snart forgangne uge, og vi starter med en vin fra i tirsdags, nemlig denne Suri Barbera d’Asti fra Azienda Agricola Villa Giada aka Andrea Acci i det dejlige Piemonte i Italien.
Én af vinene nytårsaften var denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Ugen bød også på besøg af nogle gode venner, hvor vi sammen nød et par gode flasker vin. Den første vin var denne Dolcetto d’Alba fra vinhuset Roagna, som jeg tidligere har smagt en vin fra, nemlig deres 
Torsdag rendte jeg lige sammen med vinven Paul for at nyde et enkelt glas vin … lidt ost, og selvfølgelig ønske godt nytår. Jeg havde fundet denne I Palazzi Brunello di Montalcino fra Tenimenti Angelini hos Randers Vinhus, et tilbud … nedsat 100 kr., og vinen skulle efter sigende også have fået 92 point af den gode herr Parker. Gastro havde også udtalt sig pænt om vinen, og endda udtalt (skrevet) følgende:
Sidste dag i julen … og endelig lidt gæster og lidt vin, blandt andet denne Corvina baserede vin fra Verona området.
Lørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Valpolicella Ripasso fra Valvinosa. Der er dog ikke tale om et vinhus, endsige et lille, hyggeligt enkeltmands vinbrug i bakkerne omkring Verona. Bag navnet Valvinosa står i stedet et stort italiensk selskab, nemlig Premium Wine Selection, som står bag en række forskellige labels, nærmere bestemt 36 forskellige, og sortimentet er mest målrettet større supermarkedskæder. Mest kendt i Danmark er nok supermarkeds Amaronen Le Arche, som også produceres af Premium Wine Selection.
Allersidste nummer var et ekstranummer. En lille dessertvin, som jeg tænkte måske kunne passe til aftenens dessert, en omgang rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse. Det er en klassisk Recioto fra Boscaini Carlo Azienda Agricola, en lille vingård beliggende i byen Saint Ambrogio di Valpolicella i Veneto vinområdet.
Aftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.
Igen et smut til Italien med Steffens anden vin. Vinen er en flot Brunello fra Poggio Antico, som ligger i byen Montalcino omkring halvtreds kilometer syd for Siena. Vinen her i årgang 2004 har fået 3 glas i Gambero Rosso og blev vinderen af Børsens store Brunello test i februar 2012, så det lover jo godt.