Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2006 Viña Santa Rita, Medalla Real Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile

2006 Viña Santa Rita, Medalla Real Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, ChileNæste vin havde også lidt alder, nemlig en 13 år gammel oversøisk vin … 2006 Medalla Real Cabernet Sauvignon fra det velkendte vinhus Viña Santa Rita.

Vinhuset har jeg skrevet om flere gange, så det skal jeg undlade igen. I stedet kigger vi nærmere på denne 2006 Medalla Real Cabernet Sauvignon. Det er normalvis ikke ren Cabernet Sauvignon, for der er også 5% Cabernet Franc, 3% Carménère og  2% Petit Verdot i blendet. Druerne kommer fra vinstokke plantet i 1970. Alle druerne høstet manuelt og udbyttet er omkring 6.000 kg/hektar. Vinen ligger på franske egetræsfade i 12-14 måneder.

Duften er igen godt moden, overmodne blommer, solbær, en mulle kælder, lidt solcreme, skovbund, kanel og nelliker. Smagen er blød og fed og det oversøiske kan smages, for der er langt mere skrald på fed frugt, masser af engelsk lakrids, blæk, grafit … mens tanninerne er bløde og velintegrerede.

Importør er AMKA og vinen forhandles i forskellige supermarkeder, men selvfølgelig i nyere årgange. Prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7

2002 Château Grand-Puy Ducasse, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2002 Château Grand-Puy Ducasse, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigLidt mer’ Bordeaux med alder … nemlig en 17-årig 2002 Château Grand-Puy Ducasse  5. Grand Cru Classé.

Vinslottet var egentlig oprindelig en del af Château Grand-Puy-Lacoste, hvis historie går helt tilbage til 1600-tallet, hvor det var ejet af M. de Guiraud, som også var medlem af Parlamentet i Bordeaux.

Herefter gik slottet i arv … først til én af Guirauds døtre, som selvfølgelig tog ægtemandens navn. Og da slottets navn dengang, efter de stolte traditioner bestod af et stednavn – her Grand-Puy – samt ejerens navn, ja så skiftede slottet også navn nogle gange.

i 1750 frasolgt ejerne en del af markerne på den store, grussede Grand-Puy bakke. Køberen var Pierre Ducasse, og det var så starten på Château Grand-Puy-Ducasse.

Slottet har i dag 40 hektar vinmarker,  som er spredt ud over en stor del af Pauillac … bl.a. med parceller, der grænser op til markerne fra Château Lafite og Château Mouton Rothschild i den nordlige del i Pauillac, mens markerne i den sydlige del grænser op til Château Pichon Baron.

Siden 2004 har slottet været ejet af Groupe Crédit Agricole, som har sat Anne Le Naour ind som teknisk direktør og ønologen Hubert de Bouärd som konsulent for huset.

Men denne 2002 Château Grand-Puy Ducasse Pauillac 5. Grand Cru Classé er altså fra tiden før ejerskabet blev ændret og slottet var ejet af en gruppe investorer.

Vinen er lavet på 62% Cabernet Sauvignon samt 38% Merlot. Al høst foregår selvfølgelig med håndkraft, hvorefter druerne ved ankomst til vineriet sorteres via optisk scanner. Vinificeringen sker i rustfrie ståltanke og efterfølgende 18 måneders lagring på egefade, hvoraf omkring 50% er nye fade.

Det er moden frugt, mørk og fed, lidt vampet, solbær, skovbær, ganske frugtrig og fadene er godt integreret, hvilket suppleres med lidt læder, skovbund og svagt lidt cigaræsker.

I munden er vinen tør og har trods alderen masser af tanniner og liv, frugten lidt blåbær med en frisk syrlighed. Vinen har virkelig et frisk bid, men virker til gengæld ikke så dyb, men det smager godt og igen et tydelig bevis på, at god Bordeaux bare kan tåle masser af alder.

Nyere årgange forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 329 kr. i forsalg.

Vinanmeldelse 5/7

2004 Vignobles Clément Fayat, Closerie Mazeyres Pomerol Grand Vin, Bordeaux, Frankrig

2004 Vignobles Clément Fayat, Closerie Mazeyre Pomerol Grand Vin, Bordeaux, FrankrigMer’ Bordeaux i glasset. Den næste blev denne 2004 Closerie Mazeyres Pomerol Grand Vin fra Vignobles Clément Fayat  … og skal ikke forveksles med det mere kendte Château Mazeyres.

Faktisk findes der også et vinslot, som hedder Château Hermitage Mazeyres, men selve Closerie Mazeyres findes der forbavsende lidt information om, men lidt research viser, at vinen kommer fra Vignobles Clément Fayat, som egentlig holder til i Saint-Émilion, men samlet ejer 3 vineslotte, nemlig Château La Dominique og Château Clément Pichon i Saint-Émilion og så Château Fayat i Pomerol.

Denne vin er dog ikke en officiel vin fra Château Fayat, som er en sammenlægning af de 3 Pomerol baserede vinslotte Prieurs de la Commanderie, La Commanderie de Mazeyres og Vieux Château Bourgneuf.

Siden 2009 har man alene lavet vine i Pomerol under navnet Château Fayat, så denne vin Closerie Mazeyres Pomerol Grand Vin er formentlig en vin, som blev lavet tidligere på vinslottet, som ejes i fællesskab af Clément Fayat og Jean-Luc Tunevin. Den er også sidst lavet i årgang 2008 og derfor har jeg heller ikke kunnet finde noget om produktionen.

Men den har en rigtig dejlig næse, virkelig en lækker aroma med blyanter, solbær, kanel og vanilje, meget intens, æterisk vibrerende og meget elegant. Årene har bestemt været gode mod vinen.

Smagen er også blød og cremet med stor tørhed, solbær og en herlig frugtrig og levende syre … selv efter 15 år. Der er blæk og vinen har en virkelig elegant smag.

Forhandles ikke længere.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, Danmark

2018 Bernt Nielsen, La Petite Colline Leon Millot, Jylland, DanmarkJeg er nogle gange bare Rasmus Modsat … tag fx nu Bernts egen hjemmelavede vin med druer fra sin have i Albæk. Tidligere har jeg rost vinen, men fra den helt igennem fantastiske sommer i 2018 synes jeg ikke, at vinen når samme niveau som tidligere år, selvom flere omkring bordet mente, at det var Bernts bedste vin so far.

Jeg har tidligere været så heldig at smage vinen i årgang 2013, 2014 og 2016, selvom den i 2016 var lavet på et mix af Leon Millot samt Rondo, mens vinen i 2018 – som 2013 og 2014 – alene som denne er lavet på ren Leon Millot.

Bernt er den venligste mand, du kan finde, bestyrelsesmedlem i det lokale vinlaugh, ex-læge, ex-maratonløber, efterlønner, Bordeauxfil og herudover også vinbonde i beskedent omfang. I hele hans have på en lille bakke i Albæk udenfor Randers dyrker Bernt nemlig både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre danske druer.

På den sirligt håndskrevne dogme-etikette står Bernt B. Nielsen, Leon-Millot og 2018. Bernt har aldrig lavet etiketter til vinene. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder. Vi smagte vinen blindt, men jeg gættede omgående, at der var tale om Bernts egne vin … La Petite Colline Leon Millot.

Den dufter meget specielt, næsten mærkelig …. nærmest lakridsrod kombineret med granatæbler, mentol, tonsvis af nelliker, blåbær og søde urter. I munden har vinen næsten ingen syre, så den utroligt varme 2018 sommer giver i stedet en fed, flad og juicy vin, som smager lidt af tranebærsaft.

Vinen sælges ikke.

Vinanmeldelse 3/7  

2007 Domaine de Chevalier, L’Esprit de Chevalier Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2007 Domaine de Chevalier, l’Esprit de Chevalier Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVi laver lige en lille bordeauxfil pause med denne 2007 L’Esprit de Chevalier Pessac-Léognan fra Domaine de Chevalier.

Domaine de Chevalier ejes i dag af Bernard familien, hvis historie går helt tilbage til 1155, men har været ejer af vinslottet siden 1983, hvor familien købte vinslottet med dets 18 hektar vinmarker for 23 millioner franske Francs.

Selve slottet kan dog dateres helt tilbage til 1600-tallet, men blev først sådan offentlig kendt i 1865, hvor det blev købt af Ricard familien, der i forvejen drev en bødkerforretning i Bordeaux.

Dengang var slottet kendt under navnet Gascon Chivaley, men senere under Arnaud Ricards ledelse ændrede man navnet til det nuværende Domaine de Chevalier.

Det var specielt Arnaud Richard, der som 21-årig i 1948 overtog ledelse, som udviklede slottet. Han sørgede bl.a. for en renovering af markerne med bedre drænsystemer og fik gjort slottet kendt.

Da Bernard familien i 1983 købte slottet, så satte de den unge Olivier Bernard i spidsen for slottet, og hans første beslutning var at fortsætte med det hold af vinmagere, som hidtil havde lavet vinene på Domaine de Chevalier.

Han sørgede derudover for opkøb af yderligere vinmarker og genplantede en del af de eksisterende. Derudover renoverede han også selve vineriet og byggede et ovalt, cylinderformet kælderrum til lagring af slottets vine.

I dag drives vinslottet fortsat af Olivier Bernard sammen med hustuen Anne og deres to sønner Adrien og Hugo Bernard, som snart forventes at overtage hele driften.

Domaine de Chevalier har i dag over 100 hektar jord, men heraf er alene 45 hektar vinmarker, hvor de dyrker de klassiske Bordeaux sorter Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, Sauvignon Blanc og Sémillon.

Vinen L’Esprit de Chevalier er slottets andenvin, som i denne årgang 207 er lavet på 70% Cabernet Sauvignon og 30% Merlot. Vinen er lavet i store rustfrie ståltanke med 4-6 dages gæring ved op til 32 grader og efterfølgende 12-15 dages maceration. Derefter lagres vinen 12 måneder på egefade, der er anvendt to gange før.

Næsen byder på noget fylde, blommer, solbær, blåbær, godt med våd muldjord, kælder, let mulle, en gæret syrlighed, peber, kanel og lidt  engelsk lakrids.

Smagen er til gengæld mere syrlig end forventet, så vinen bærer bestemt sin alder pænt. Den er voldsom tør med blæk og godt med aftryk fra egefadene.

Forhandles bl.a. af Theis Vine, hvor en flaske en primeur koster 188 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2017 Domaines Paul Mas, Claude Val Muscat Sweet, Languedoc, Frankrig

2017 Domaines Paul Mas, Claude Val Muscat Sweet, Languedoc, FrankrigFruens dessertvin smagte jeg lige ganske kort … en 2017 Claude Val Muscat Sweet fra det monsterstore vinhus Domaines Paul Mas.

Jeg skrev sidst om vinhuset, da jeg i marts måned i år smagte en Rosé de Syrah og i det blogindlæg kan du også læse meget mere om vinhuset.

Claude Val er en af de mange serier af vine, som laves hos Domaines Paul Mas og det er typisk vine lavet på et blend af forskellige druer og til en billig pris på mellem 4-5€, mens prisen for Claude Val vine på enkeltdruer ligger mellem 5-7€.

Denne Claude Val Muscat Sweet er lavet på ren Muscat, men der er stort set ingen oplysninger om produktionen … udover, at den alene er lavet i rustfrie ståltanke.

Næsen byder på typisk muscat noter … lidt knuste korianderfrø, fersken, tørret abrikos, honning, tørrede blomster, sæbe og egentlig uden en overdrevet fedme, men selvfølgelig et pænt sødmeniveau.

Smagen er meget i tråd med duften … ikke helt overfed, lidt let og heller ikke så dyb og koncentreret. Der mangler lidt syre til at give vinen rygrad og mer’ karakter, for den er på vej til at være en kende for meget … lidt for fluffy og kedelig.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3/7

2017 Rafael Palacios, Louro Godello, Valdeorras, Spanien

2017 Rafael Palacios, Louro Godello, Valdeorras, SpanienTil desserten fik jeg et lille glas af denne Louro Godello, som kommer fra Rafael Palacios – bror til den mere kendte vinmager Alvaros – og fra appellationen Valdeorras, som ligger i Galicien mellem grænsen til Portugal og appellationen Rias Baixas.

Valdeorras er det mindste af Galiciens vinområder. Indtil for få år siden var det næsten helt gået i glemmebogen, at man hér tidligere producerede nogle af landets bedste hvidvine. Problemet havde  været, at man – i stedet for at satse på de lokale, klimarigtige druesorter – havde valgt at satse på de internationale og især franske druesorter … og uden synderligt held.

Én af dem, som har været med til at ændre dette er netop Rafael Palacios, som allerede er udråbt som en af Spaniens nye unge vinøse stjerner. Rafael er den yngste af de i alt 9 søskende og startede med at arbejde på familiens vingård Palacios Remondo i Rioja.

Derudover har han studeret vinproduktion i både Bordeaux i Frankrig og arbejdet hos Southcorp i Australien inden han vendte tilbage til Palacios Remondo, hvor han primært var ansvarlig for produktionen af hvidvinen Plácet Valtomelloso på den relativt ukendt drue Viura.

I 2004 besluttede Rafael at flytte til Valdeorras appellationen i Galicien … og lave vine på Godello druen, som han allerede tilbage i 1996 var blevet fascineret af. Han henholdsvis købte og lejede 21 hektar jord fordelt på 26 forskellige parceller omkring Val do Bibei og tilplantede arealerne med Godello. Markerne dyrkes økologisk, selvom de ikke er certificerede.

Godello er en spansk drue, som er meget aromatisk og generelt af høj kvalitet. Det er en lokal sort i Galicien, hvor dens popularitet og beplantning er stigende. Den betragtes som en slags hoveddrue i Valdeorras og Bierzo.

Én af de første vine, som Rafael producerede i Valdeorras var hvidvinen As Sortes, der allerede i første årgang blev udråbt til en af landets bedste hvidvine. Vi smager her vinen Louro Godello, hvor druerne kommer fra de yngste vinstokke fra 12 forskellige marker godt oppe i bjergene i 700 meters højde.

instokkene gror på små klippefremspring plantet for mellem 40 – 60 år siden. Druerne høstes naturligvis alle med håndkraft, hvorefter vinen gærer på store franske foudres. Der lagrer vinen også 6 måneder inden aftapning på flaske.

Uha, hvor den dufter godt … en virkelig lækker og aromatisk duft, bl.a. med ristede mandler, hasselnødder, en blomstereng, æblemost, dåsepærer, fersken, lidt eg og vanilje. Det er lidt en vild duft med en et strejf af lidt lemon eller citrus.

Smagen er meget ren, næsten med en chardonnayagtig fedme og samtidig med en frisk syre samt citron. Syren er ikke så vild, så det er ikke en sprød hvidvin, men en buttet, frisk, frejdig, smagfuld vin og som sidst jeg smagte en hvidvin fra Rafael Palacios, så er dette igen en lille hvid perle.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Paringa Estate, Peninsula Pinot Noir, Victoria, Australien

2016 Paringa Estate, Peninsula Pinot Noir, Victoria, AustralienTil hovedretten kom heller ikke den i vinmenuen annoncerede vin, men vi valgte – mellem to andre muligheder – et glas af denne 2016 Peninsula Pinot Noir fra vinhuset Paringa Estate, der ligger i Victoria vinregionen i Australien.

Det er et vinhus, som jeg har smagt vin fra for en del år siden, og dengang var det deres 2008 Estate Pinot Noir.

Paringa Estate er grundlagt i 1984 af Lindsay og Margaret McCall. De har omdannet en tidligere frugtplantage et vinhus med vinmarker samt et moderne vineri med tilhørende kældre midt imellem vinstokkene.

Første årgang var 1988, og allerede fra starten blev vinene samleobjekter for australske vinfans. Produktionen var dog dengang alt for lille til, at kunne klare den enorme efterspørgsel.

Derfor eksporteres vinene fra Paringa Estate næsten ikke, men sælges derimod ved stalddøren eller på mailinglister. Stilmæssigt skulle vinene fra Paringa Estate minde om de europæiske forbilleder fra Bourgogne, Rhône og Alsace.

Udvalget af vine fra Paringa Estate er inddelt i 3 serier, hvor man indledningsvis finder Peninsula serien, hvor druerne høstes fra lejede vinmarker. I Paringa Estate serien finder man de vine, som Paringa er blevet verdenskendt for. Druerne kommer udelukkende fra egne vinmarker omkring Red Hill South. Og husets topvine kalder de for Paringa Reserve.

Her er det således en vin fra basisserie … og lavet med druer fra 3 forskellige lejede marker omkring Mornington. Det er selvfølgelig ren Pinot Noir, hvor druerne efter høst er afstilket, hvorefter gæring og maceration er sket i store 2,5 tons åbne fermenteringskar, hvorefter vinen er lagret 11 måneder i franske barriques.

Duftmæssigt er den en kraftig vin, selvom man ubetinget kan dufte, at der er tale om Pinot Noir. Det er lidt animalsk med masser af præg fra fadene, eg, kanel og vanilje. Frugten er kirsebær, brombær og lidt granatæbler, hvilket suppleres med en lille grøn og syrlig kant med både eukalyptus, ensilage, grannåle og mælkechokolade. Det er samtidig også lidt flæsket, sød og overdone.

I munden virker sødmen i vinen også en tak for meget, lidt fed, sød og mørk i frugten. Det er egentligt en okay omgængelig vin, næsten læskende og letløbende, hvilket sødmen forstærker. Syremæssigt er det dog en vag vin … mest sød og føjelig.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb

2018 Le Domaine d’Henri, Les Allées du Vignoble Petit Chablis, Bourgogne, Frankrig

2018 Le Domaine d'Henri, Les Allées du Vignoble Petit Chablis, Bourgogne, FrankrigFørste vin i glasset på Freias Spisetue var denne 2018 Les Allées du Vignoble Petit Chablis fra Le Domaine d’Henri, som skulle følge forretten … en lille sag med blomkål som hovedelementet.

Le Domaine l’Henri er et lille familieejet vinhus, som er ejet af Michel Laroche, der i 2009 – efter 45 år som ejer af det velrenommerede Domaine Laroche – besluttede at afslutte en æra. Årsagen var simpel, for ingen i familien kunne videreføre den tunge arv, så Michel Laroche sammenlagde derfor Domaine Laroche med vinhuset JeanJean under navnet AdVini Wine Group.

Det er i dag blandt Frankrigs største vinudbydere og Michel Laroche er nu udelukkende aktionær og bestyrelsesmedlem i AdVini, men er herudover ikke involveret i driften.

Men Michel Laroche beholdte dog selv forældrenes tidligere vingård i Chablis. Den havde havde han tidligere arvet og skulle således ikke med i det store AdVini. I stedet besluttede han at lave vine på ejendommen og vinhuset fik navnet Le Domaine l’Henri med reference og respekt til Michels afdøde far.

Det er et lille familieprojekt, som Michel driver sammen med sine 3 børn Cécile, Margaux og Romain Laroche. De har samlet 8 hektar vinmarker, hvor de ældste vinstokke stammer tilbage fra 1937, men ellers har de – i samarbejde med Claude Bourguignon og hans søn Emmanuel – plantet en række nye vinstokke.

De første vin var fra 2012 årgangen og samlet laver familien 7-8 forskellige Chablis vine, hvor denne Les Allées du Vignoble Petit Chablis er en af deres basisvine.

Vinstokkene, der leverer Chardonnay druerne til Michels almindelige Chablis er plantet i henholdsvis 1988, 1989 og 2001. Vinen er udelukkende lavet på ren ståltanke, men ellers er der faktisk begrænsede oplysninger om produktionen.

Næsen virker meget krisp og sprød … der er røg, karamel, en herlig landlig aroma, nærmest med armsved og masser af kalk, ja faktisk vildt megen kalk, mens frugten er fersken, papaya, gule æbler, melon, godt med lemon samt en smule estragon.

Det er smagsmæssigt en rigtig fin og elegant Chablis … mangler måske en smule fylde, men har en meget ren og frisk smag med en lille fedme, blomster, citronsyre og lidt krydderier. Det er rent, rundt og et lækkert glas hvidvin.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Weingut Sohns, Geisenheimer Mäuerchen Riesling Auslese, Rheingau, Tyskland

2018 Weingut Sohns, Geisenheimer Mäuerchen Riesling Auslese, Rheingau, TysklandVi slutter vores herlig Weingut Sohns smagning sødt … nemlig med en auslese … deres 2018 Geisenheimer Mäuerchen Riesling Auslese.

Det er en sød vin, som er lavet med meget modne Riesling druer, som er høstet med en Oechsle på 122. Vinen har da også et pænt sukkerindhold på hele 121,1 gram restsukker pr. liter. Det betyder til gengæld også, at vinen har en alkoholprocent på kun 9,5%. Alt er vinficeret i rustfrie ståltanke uden brug af egefade overhovedet.

Og det er en sødlig aroma, som strømmer op af glasset … både lidt gammel sofa, en vaskeklud, pænt med nødder, dyb og inderlig aroma, modne og gærede nedfaldsæbler, helt overgæret, lidt fed petroleum og oiler, sød, fed og kalk. Derudover er der lidt tropisk frugt, fersken samt tørrede abrikoser … virkelig en sød og svulstig næse.

Det smager godt … meget sød og har godt med sukker, akaciehonning, en blid syre, som dog lige kan sikre en lille friskhed og nerve. Det er voksenslik, men mangler klart en dybde, som man fx finder hos nogle af de gode producenter i Mosel.

Ikke én af de Sohns vine, som Winelovers.dk importerer, så en dansk pris kendes ikke.

Vinanmeldelse 5/7