Fredag har det sidste stykke tid været Spätburgunder dag, og denne fredag fulgte i kølvandet på de øvrige med denne J.J. Adeneuer No. 2 Spätburgunder fra Weingut Adeneur i Ahr.
Måske skulle jeg rettelig sige Rotweingut, for hos Adeneur laves der alene vine på Spätburgunder, dvs. primært røde vine samt et par enkelte Weißherbste og en mousserende Blanc de Noir … selvfølgelig også på Spätburgunder.
Det er nu ikke helt rigtigt, for der laves to røde vin på Frühburgunder, som er en mutation af Spätburgunder samt en mousserende “Blanc de Blanc – Sekt” på Weißburgunder, men ingen tvivl, der er de røde vine, som er i højsædet hos Adeneur.
Vinhuset ligger i den lille by Ahrweiler eller Bad Neuenahr-Ahrweiler, da byerne Ahrweiler og Neuenahr hænger sammen. Bad Neuenahr-Ahrweiler ligger i Ahrdalen, et vigtigt vindistrikt og yndet turistområde. En gammel, velbevaret bymur med fire porttårne omkranser byen, der i 1970’erne gennemgik en omfattende byfornyelse.
Det er alene 4-5 km fra Rhinen, og Rhinens længste biflod Ahr løber da også lige gennem byen i dette idylliske klippelandskab, hvor vinbjergene ligger side om side med de golde klipper. Vi er omkring 40 km. syd for Køln og området er højborg for specielt Spätburgunder, der i Ahr betegnes som “de røde druers konge”, og den ligeså værdifulde Frühburgunder, som er en af regionens specialiteter. Kvalitetsvinene fra Ahr er vanskelige at producere på de stejle skråninger, men det besværlige arbejde belønnes af den høje kvalitet.
Vingården drives af de to brødre Marc og Frank Adeneuer, som viderefører familiens stolte traditioner, idet vingården Adeneur har været i familiens eje i omkring 500 år. Frank og Marc Adeneuer (ja, der byttede jeg lige elegant om på de to navne) overtog gården i 80’erne, temmelig nedslidt, men siden da er der sket meget. Gården er renoveret og vinkælderen er bragt op til moderne standarder.
Markarealerne er også langsomt forøget, og brødrene ejer i dag 3 parceller, nemlig først og fremmest topmarken Walporzheimer Gärkammer på beskedne 0,64 hektar samt dele af Ahrweiler Rosenthal og Neuenahrer Sonnenberg. Alle vine fra Adeneur lagres på træfade, strengt adskilt af druesort og beliggenhed. Brødrene siger selv, at terroir ikke blot er et “buzzword”, men sjælen i deres vine. Samlet har brødrene i alt 12,5 hektar vinmarker og laver 100.000 flasker årligt.
Her har vi én af brødrenes vine fra den billigere del af skalaen, deres J.J. Adeneuer No. 2 Spätburgunder. Fredag aften var jeg ikke videre imponeret af vinen, som jeg fandt en anelse for stram og syrlig, men heldigvis havde jeg gemt en slat her til dagen efter, og lidt luft samt en anelse mere varme til vinen har ændret mit indtryk en lille smule.
Duftmæssigt meget svag kostald og ikke den typisk Pinot sødme i næsen, men derimod lidt blåbær, jordbær og kirsebær. Duften er også en smule røget med noter af grafit, blyanter og muskatnød.
Smagsmæssigt lidt bitter … masser af syre og tannin … fortsat en tak for syrlig for min følsomme jyske gane, og jeg synes nok, at vinen mangler lidt balance. Ikke at jeg ikke holder af syre, for det gør jeg bestemt, men her snerper det sgu en kande for meget.
Måske nogle år i flasken havde gavnet vinen? Eftersmagen er dog ganske lang …. det skal den ha’, og på den måde ingenlunde en dårlig vin. Så et godt råd … gem vinen et par år … og når du åbner den, dekanter og giv til den tid til at åbne sig.
Købt hos Belvini, pris 15,90€
Ugen bød også på mer’ vin, blandt andet denne Cubardi fra vinhuset Schola Sarmenti, som holder til i den lille by Nardò i støvlelandets indvendige hæl i Puglia … eller Apulien, som det også kaldes herhjemme.
Monstervin … intet mindre. Jeg havde både frygtet og set frem til denne vin, som Keeper overraskende havde taget med til vores vinmarathon i sommerhuset. Frygtet forbi jeg bestemt ikke er Amarone-mand … hader når vin smager af rosinsaft, og måske var denne Amarone lidt af samme skuffe? Set frem til, fordi Hans Peter fra Jysk Vin voldsomt havde anbefalet og rost vinen i høje toner, og fortalt om alle de kvaler, som de havde for at få lov til at købe vinen hos producenten.
Denne vin i netop årgang 2007 var tidligere nr. 10 på Wine Spectators top 100 liste, fik 93 point og betegnelsen; ”… måske Californiens allerbedste køb, når det gælder Zinfandel. Fyldig, cremet, blød og rig smag af solmoden Zin..”
Endnu en spanioler, nemlig denne Grand Reserva fra Monasterio de las Viñas, et vinhus som jeg skrev en smule om for et par måneder siden, da jeg smagte deres almindelig 
Med næste vin gik turen til Spanien, nemlig et område som jeg ved, at Keeper også sætter stor pris på … Ribera del Duero … og det gør jeg jo også. Vinhuset er en “gammel” kending her på bloggen, nemlig Bodegas Resalte de Peñafiel.
Med næste vin bliver vi i Tyskland, men rykker en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 
Søndag stod den på gæster i sommerhuset … og et flot line-up af forskellige vine, som jeg fluks – efter nogle dages fravær grundet et computer crash (i bogstaveligt forstand) – bringer her på min lille vinblog. Og vi starter flot og hvidt i Tyskland, helt præcis i byen Neumargen-Dhron ikke langt fra Bernkastel i Mosel.
Lørdagens vin blev en italiener, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo. Det er historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo by, ja faktisk ejer Marchesi di Barolo 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.
Vinbuddy Gert bød fredag på en kold glas hvidvin i haven … for lige at ønske god sommerferie. Godt initiativ og han havde netop indkøbt lidt hvidvine på “postordre” i Tyskland, hvoraf denne fra det gode vinhus Weingut Knipser var én af dem. Knipser har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, men denne på druesorterne Chardonnay og Pinot Blanc har jeg ikke tidligere smagt.