Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2009 Col d’Orcia, Banditella Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino by … mellem Castelnuovo dell’Abate og Borgo Santa Rita ligger vinhuset Col d’Orcia Società Agricola, og de står bag denne lille bandit … Banditella Rosso di Montalcino, totalt charmerende italiensk baby Brunello.

Col d’Orcia er én af de ældste vingårde omkring Montalcino, og har spillet en rolle i hele historien om Brunello. Vingården stammer helt tilbage fra 1890, hvor ejendommen – jf. gamle journaler – var eget af Franceschi familien fra Firenze. Gården hed dengang Fattoria di Sant’Angelo in Colle.

I 1933 præsenterede Fattoria di Sant’Angelo in Colle allerede sin første Brunello på en vinudstilling i Siena, og det var vel og mærke årtier inden Brunello vinene for alvor slog igennem på verdensscenen, blev berømte og efterspurgte af vinelskere.

Da ejendommen senere i 1958 arves af brødrene Leopoldo og Stefano Franceschi, så må vingården pga. stridigheder imidlertid opdeles i to vingårde. Da vilkårene for delingen bl.a. indebar, at ingen af brødrene måtte kalde deres nye vingårde for det gamle navn Fattoria di Sant’Angelo in Colle, så kaldte Stefano Franceschi opkaldt sin gård Col d’Orcia, hvilket betyder bakken over Orcia, efter floden der løber gennem ejendommens marker.

Stefano Franceschi blev senere gift ind i den kongelige spanske familie under Kong Juan Carlos, men Stefano og hans kone fik ingen børn, så i 1973 solgte Stefano Franceschi Col d’Orcia Società Agricola til familien Cinzano fra Piemonte under ledelse af greven Alberto Marone Cinzano. Han drev i forvejen et stort firma indenfor spiritus og havde således netværket til at sælge vinene fra Col d’Orcia.

Imidlertid var der i 1973 ikke meget vinproduktion tilbage på Col d’Orcia, som i stedet havde en bred vifte af afgrøder, bl.a. hvede, tobak, oliven og vindruer. Og der var endda kun få hektar med druer. Men den udvikling vendte greven hurtigt, og allerede i 1980 havde vingården 70 hektar vinmarker.

I 1992 overtog grevens søn Francesco Marone Cinzano driften, og han har siden fortsat med at udvide vinmarkerne, og har siden fordoblet vinmarkerne. I dag har vinhuset således samlet 140 vinmarker, hvoraf ikke mindre end 108 hektar er Brunello-marker, hvilket gør Col d’Orcia til den tredje største ejer af Brunello vinmarker i Montalcino.

Der dyrkes selvfølgelig primært Sangiovese druer, men der dyrkes også andre sorter som fx Cabernet Sauvignon, Pinot Grigio, Merlot, Ciliegiolo, Chardonnay, Moscadello di Montalcino, Petit Verdot og lidt Syrah.

Markerne er fordelt på 9 større parceller/vinmarker, nemlig Poggio al Vento, Bozzolino, Olmaia, Giardino, Pian di Vitino, Nastagio, Pascena, Campone og endelig Banditella, som selvfølgelig leverer druerne til denne Banditella Rosso di Montalcino.

Vinen er lavet med en mellemlang maceration i åbne tanke og temperaturstyring, således temperaturen ikke overstiger 28 grader for at bevare så frisk frugt som muligt. Efter den malolaktisk gæring vinen overføres i både franske barriques og store egetræsfade, hvor den lagrer 12 måneder inden vinen flaskes.

Og hvilken herlig perle af en vin … kom virkelig bag på mig. I næsen er det våd hund, gamle fade, mulle kælder, søde krydderier, tobak … nærmest sød pibetobak, mælkechokolade, mørk frugt, lidt overmodne blommer og vanilje. Sikke en lækker duft … lige mig. I munden er vinen blød, kraftfuld … der er godt med tanniner og syre, som holder fyldigheden på sporet. Det er bare velsmag, sødme og fylde. Thumbs Up Big Time.

Jan havde købt vinen hos Supermarco i København, pris 199 kr.

Rating 6/7  

2012 Weingut Am Stein, Montonia Spätburgunder, Franken, Tyskland

I weekendens besøg hos Jan havde jeg taget denne Montonia Spätburgunder fra Weingut Am Stein med, også et minde fra sommerferien, hvor jeg besøgte huset sammen med Gert & Merte. Det er et kendt frankisk vinhus, som ligger i udkanten af byen Würzburg, ja faktisk på den mest berømte vinmark i hele Franken … Würzburger Stein, deraf også navnet på vinhuset.

Vinhuset Am Stein kaldes også Weingut Ludwig Knoll Am Stein, da det drives af Ludwig Knoll sammen med hustruen Sandra. Ludwig overtog familiens vingård i 1990 og er 5. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1890.

Ludwig driver i alt 21 hektar vinmarker, og beliggenheden er helt unik, højt oppe på ”Würzburger Stein”. Ludwig fremstiller nogle rene, friske og typiske Frankenvine. I området er det Silvaner druen, som er kongen, men også andre druetyper bl.a. Scheurebe trives på de stejle skrænter. Og herudover også lidt Riesling og Spätburgunder.

Siden 2008 har vingården været økologisk, og i dag drives hele vingården også fuldstændig biodynamisk.

Til driften hører også et mindre pensionat, vinoteket WeinWerk samt en højt estimeret restaurant & vinbar, som hedder Reisers Am Stein. Den drives af kokken Bernhard Reiser og regnes som Würtzburgs bedste. Den har vistnok endda én Michelin-stjerne.

Weingut Am Stein

Vinoteket samt gæstehuset/pensionatet ligger i to helt nye bygninger … begge ultramoderne, nærmeste som kubiske blokke. Gæstehuset har en facade med struktur af vandrette fuger og smalle vinduer, mens bygningen for vinoteket har en facade af grønne, tonede glas med lodrette træstolper … meget ikoniske bygninger, som om aftenen giver en fantastisk effekt og er et utroligt blikfang i byen.

Fra begge bygninger har du en fantastisk udsigt udover både Würzburg og de omkringliggende vinmarker.

Am Stein - flot beliggenhed
Her netop et view fra vinoteket udover Würsburg.

Hvert år i juli – dette år fra 8. til 20. juli – holder Ludwig Knoll en ægte byfest, Hoffest am Stein … en stor vin & jazzfestival. Da vi besøgte vingården var de – som i øvrigt ved sidste besøg – i gang med at opsætte borde og bænke overalt … selv mellem vinstokkene … og i gårdspladsen en stor scene.

I vinoteket kunne man så købe billet til dén dag, som man ønskede at deltage i. Mens vi smagte vine, så kom der løbende besøgende, som lige skulle købe en billet. Udenfor var der i øvrigt ophængt et høfligt skilt, hvorpå der stod, at man ikke selv måtte medbringe egne drikkevarer … hvilket vel også er ganske retfærdigt hos en vingut.

Am Stein - gårdspladsen
Gårdspladsen hos Weingut Am Stein med det ikoniske vinotek i baggrunden.

Ludwig Knoll laver vine i flere kvalitetsniveauer. Basisvinene eller Knolls Gutsweine kalder han Junge Wilde samt Frank & Frei, Ortsweine kaldes Bodenschätze, mens de bedste Erste Lage & Grosse Lage vine kaldes Meisterwerke. Både husets Ortsweine samt Erste/Grosses Lage vine sælges selvfølgelig i de karakteristiske bocksbeutel flasker.

Herudover laves der vine i serien Vinz, som typisk er vin fra gamle vinstokke samt serien Montonia, som Ludwig har lavet siden 1998. Inspirationen til Montonia vinene kommer fra Ludwig Knolls datter Antonia. Hun er simpelthen muse og inspiration til nogle af de bedste burgundervine fra vingården. For der laves i dag alene t0 vine i Montonia serien, nemlig på Weißer Burgunder og Spätburgunder.

Jeg har tidligere smagt hans Montonia Frühburgunder, men den lavede de sidste gang i årgang 2009 og er i dag udgået af sortimentet. Vinene i Montonia serien er vine med lav høstudbytte og lagring i egetræsfade. Sanselige vine, mener Ludwig Knoll.

Her har vi husets Montonia Spätburgunder, som Ludwig Knoll har sat sit fingeraftryk på … også sådan helt bogstaveligt. Ovenover etiketten er der nemlig et lille mærkat med den gode vinmagers fingeraftryk. Så bliver det ikke mere personligt. Det er en vin, som er lagret på barriques, men hvor lang tid ved jeg ikke.

I glasset er vinen en god kende mørkere end forrige vin fra Gutzler, og i næsen også mere af “the dark force”. Der er babybræk, våd karklud, våde fade, ristede noter, hindbær, kirsebær og brombær … lidt kompot, kaffe og en sjat vanilje. Dufter faktisk ret godt … måske skyldes det vinen biodynamiske ophav.

I munden skuffer vinen imidlertid en smule, idet vinen er mere stram og rustik. Der er godt med peber, salt, stål og meget direkte i smagen. Vinen har tørhed, kirsebær, mokka, mandler … det er nærmest som en jernnæve med mineralitet, stram frugt, tanniner, jern og så alligevel en smule blødhed i eftersmagen, som dog ikke er så lang.

Knoll siger selv, at vinen bør åbnes og iltes et par timer inden, men det gjorde vi ikke. Måske det havde hjulpet en smule? Måske også et par år i vinkælderen også havde rundet hjørnerne lidt af? Måske.

Købt på vingården, hvor prisen er 26,00€ … eller omkring 194 kr.

Rating 4,5/7  

Am Stein - åbent
Skiltet ved indgangen til Am Stein.

Am Stein - vinmarkerne
Vinmarkerne ovenfor vinhuset.

Am Stein - view fra vinoteket
Et view fra vinoteket. Bemærk, at der allerede er opsat borde og bænke rundt ved vinstokkene.

Am Stein - vinoteket
Merete og Gert nyder vinene i Vinoteket.

Am Stein - Stein vinmarken
Würzburger Stein.

Am Steín - vinmarkerne igen

2011 Weingut Gutzler, Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

I den sydlige del af Rheinhessen ved byen Gundheim – ikke langt fra Keller i nabobyen Flörsheim-Dalsheim – finder vi vinhuset Weingut Gutzler, som står bag én af weekendens vine, nemlig denne Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs.

Jan her denne sommer besøgt vinhuset, faktisk efter anbefaling fra Keller, og havde hjembragt denne vin, som vi drak til en stille hyggeaften, hvor vi også udvekslede minder om sommerens besøg hos forskellige vinproducenter i vores tyske brüderland neben.

Weingut Gutzler drives i dag af Michael Gutzler sammen med faderen Gerhard. Huset har været i familiens eje gennem generationer. Således overtog Gerhard driften i 1985 efter hans far, mens Michael næsten lige har overtaget ledelsen efter sin Gerhard.

Weingut Gutzler har 13,4 hektar vinmarker, og deres bedste marker er Liebfrauenstift Kirchenstück, Brunnenhäuschen samt Westhofener Morstein. Huset laver omkring 110.000 flasker vin årligt, fordelt på 33% Riesling, 33% Pinot Noir, 17% Pinot Blanc og Pinot Gris, 7% Silvaner mens resten er Sauvignon Blanc, Chardonnay og Dornfelder.

Der laves helt klassisk vine opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Großes Gewächs. Derudover laves vine i blends, kaldet Unikate samt lidt Edelbrände og Sekt. Vinhuset råder således over et fint destilleri og har for nylig bygget en state-of-the-art vinkælder til de franske barrique, som anvendes på husets bedste rødvine.

I 2005 blev Gutzler medlem af VDP og får generelt gode anmeldelser. Vinhuset anses blandt de bedste røde vinproducenter i Tyskland, bl.a. af Gault Millau og Eichelmann vinguiderne. Spätburgunder er da også hovedfokus hos Gutzler. De er bl.a. også medlem af Deutsches Barrique Forum.

Og de opnår også tit flotte priser, således er Gerhard blevet tildelt den tyske pris for årets bedste rødvinsproducent. Sønnen Michael Gutzler regnes i dag som en “rising star” indenfor tyske vinproduktion og har modtaget præmier i konkurrencer i hele Tyskland.

Her har vi som sagt husets Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs, enkeltmarksvin fra GG marken Westhofener Morstein, en skråning, hvor undergrunden er kendetegnet ved kraftig kalkholdige bjergarter. Overfladen er kalksten, og vinstokkene skal ha’ rødderne godt ned for at finde vand, hvilket sikrer godt med mineralitet. Vinen har lagret 18 måneder på egetræsfade … barriques selvfølgelig.

Og hvor er der klassisk og lækker Spätburgunder. I glasset ganske lys, transparent og teglfarvet … helt fint. I næsen er den dejlig animalsk, men ikke slet ikke så sød, som Spätburgunder ofte er. I stedet er der mere stål, sten og rustet havelåge … men mineralsk … sammen med hindbær, ribs, let vanilje, en smule cigaræske og lette krydderier.

I munden fin syre, ribs, hindbær og ren frugt. Der er et lille peberbid, men ellers er vinen blid, blød og rund. Man tænker lidt på en sodavand uden brus, for vinen er meget let og feminin. Der er lidt mandler, blide tanniner … meget imødekommende vin, let drikkelig og alligevel med en flot finesse. I like it. Thumbs Up.

Købt på vingården, hvor prisen er 31,00€ … eller omkring 231 kr. Ikke noget at sige til.

Rating 6/7  

2008 Weingut Markus Molitor, Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, Mosel, Tyskland

Gert nåede at besøge Markus Molitor i Mosel, da jeg for længst var hjemme, men han tog et lille minde med retur, nemlig denne Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, som vi smagte i går på terrassen efter arbejde som en elegant start på weekenden.

Dermed 3. Spätburgunder på denne fredag … ja, ret beset var denne numero due, Nummer Zwei … men sådan er det jo, når man vender rundt på den ellers så kronologiske rækkefølge, som livet uden tøven altid presser ned over din dag. Det lever vi med … hvad kan man gøre?

Nå, men Weingut Markus Molitor holder til i en imponerende flot ejendom, som  kaldes Haus Klosterberg. Den ligger udenfor Wehlen ved Zeltingen – ikke langt fra Bernkastel-Kues. Vi forsøgte faktisk at finde vingården én af dagene … men gav op, da vi ikke havde hverken adresse eller funktionsdygtigt internet downtown Wehlen.

Men Gert fandt ham senere … ihærdig, som han er! Og han var i øvrigt ganske imponeret over stedet, som oser af klasse. Og samtidig også hører til blandt de dyrere huse i Mosel.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog driften af familieejendommen i 1984 – i en alder af blot 20 år – og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7,5 hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Haus Klosterberg
Det imponerende Haus Klosterberg … og ja, hovedindgangen er i midten opad trappen.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Nå, men her har vi én af Molitors fine Pinot Noir vine, denne fra marken Brauneberger Klostergarten og vinen er derudover markeret med to stjerner, hvilket indikerer en vin i den bedre del af skalaen, kun overgået af de vildt dyre med tre stjerner.

Jeg mener nu faktisk at ha’ set, at Markus Molitor også har en 3-stjernet Pinot Noir fra samme mark … blot fra de allerbedste fade. Så fælles for begge vine er, at de kommer fra samme mark og har ligget 15 måneder på franske barriques. Og det er altså bare rigtigt, rigtigt godt. Den med 3-stjerner koster så bare det dobbelte.

I næsen igen den klassiske søde, animalske hestestald, men her med en mere burgundisk note, hindbær, moreller, samt lidt kridt, kul, babybræk, grønne blade, peber, krydderurter, røg samt en anelse vanilje. Syren er grøn i munden, og leder også dine tanker på lidt Bourgogne. Klart mere syrerig og med mere dybde end forrige vin, og herunder er der jern, mineralitet, godt med smag … godt med frugt, og hvor er det samtidig elegant. Klassevin.

Gert købte den på vingården til 36,50€ … hvilket svarer til 272 kr.

Rating 6/7 

Smagelokalet hos Molitor
Selv smagelokalet hos Molitor er imponerende.

2012 Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Thanisch Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Inden den lidt ufremkommelige frankiske Frühburgunder havde jeg været et smut forbi Gert, som havde budt på en fyraftensøl aka. et glas vin, og minsandten om ikke det var Spätburgunder … ikke blot én, men to af slagsen, og dermed blev denne fredag sådan en slags Kinderæg-3-i-en-Spätburgunder dag.

Og det var et par flotte vine, hvoraf den første var denne Thanisch Pinot Noir fra vinhuset Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, som holder til i Bernkastel-Kues og i øvrigt har en lang og spændende historie bag sig.

Huset er opstået i 1988 ved en deling af vinhuset Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch efter nogle arvestridigheder. Det kom der to vinhuse ud af, nemlig Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch samt dette Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef.

Begge vinhuse stammer dog helt tilbage fra 1636, hvor Franz Taners – som kom fra byen Taners også kaldet Thanisch, over Bernkastel på vej til Traben-Tarbach – plantede vinstokke og begyndte af dyrke vin. I 1654 var Franz Thanisch registreret som vinbonde med en formue på 776 Rigsdaler og en årlig produktion på 3 fudern, altså 3 store egetræsfade.

I de følgende generationer voksede vingården, først med Franz og Apollonia søn Helias ved roret. Senere udvidede barnebarnet Jakob Thanisch huset til hele 14.500 vinstokke, hvilket var ganske meget i 1791.

Jakobs to sønner Jakob og Johann Anton Thanisch udvidede huset yderligere ved at købe vinmarker af Prüm dynastiet samt en del marker fra klosteret St. Matthias i Zeltingen og sådan fortsatte generation efter generation med at udvide vinhuset. Den egentlig grundlæggelse af vinhuset skete dog reelt først i 1884, da Dr. Hugo Thanisch byggede Villa Thanisch … en stor, prægtig renæssance ejendom i Kues, beliggende helt ned til Mosel floden.

Både Hugo og hans broder Peter Anton var medlemmer af det preussiske parlament, og fik gjort vinhuset berømt. Mellem 1893 og 1908 opnåede vinene fra Dr. Hugo Thanisch de højeste priser på auktionerne i området, og i dag er vinhuset da også opkaldt efter den gode Dr. Hugo Thanisch. Der er nemlig dér, at H’et kommer fra.

Det var også Hugo, som udvidede med yderligere vinmarker på den berømte Bernkasteler Doctor. Han købte næsten 6.000 kvadratmeter vinmark for 17 guldmark pr. vinstok, hvilket var et svimlende beløb dengang. For jordstykke vil det i dagens priser svare til mere end 1 mio. euro. Og i dag er de to delte vinhuse fortsat blandt de få ejere af parceller på Bernkasteler Doctor.

Dr. Hugo Thanisch døde i 1895 af et hjerteanfald, og herefter måtte den 42-årige enke Katharina overtage driften, hvorfor vinhuset også ændrede navn til Wwe. Dr. H. Thanisch, hvor Wwe. betyder enke. Og siden har kvinderne i Thanisch familien spillet en stor rolle i det store vinhus i Mosel.

I dag drives Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch således af Hugos barnebarn og 11. generation i form af Sofia Thanisch, mens Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef ejes af et andet barnebarn, nemlig Barbara Rundquist-Müller. Hun driver vinhuset sammen med manden Erik Rundquist samt vinmageren Edgar Schneider.

Den imponerende Villa Thanisch på Saarallee 31 i Kues tilhører Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch, så Barbara og hendes mand driver deres vinhus fra en villa på den anden side af vejen. De har 9,8 hektar vinmarker, herunder selvfølgelig en del af Bernkasteler Doctor samt parceller på de andre kendte marker Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Lay, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Graacher Himmelreich samt Wehlener Sonnenuhr.

Som jeg lige kan se det, så ejer de også den ikoniske kælder Doctorkeller uden Bernkasteler Doctor marken. Det er en 350 år gammel vinkælder, som er hugget ind i klippen under den berømte vinmark. Den holder en fast temperatur på 8-9 grader og har ideelle betingelser for modning og opbevaring af vinene.

Doctorkeller
Her billedet af porten ved den gamle Doctorkeller – lige nedenfor marken Bernkasteler Doctor.

Porten er lavet af ren kobber og fortæller historien om ærkebiskoppen Bömund II af Triers helbredelse efter at have smagt et par flasker vin med druer fra marken, som herefter blev kaldt Doctor.

Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef laver primært hvidvin på Riesling, men de laver også en enkelt Spätburgunder/Pinot Noir, nemlig denne Thanisch Pinot Noir. Druerne til vinen kommer fra den stejle vinmark Lieserer-Niederberg-Helden, som ligger ved Lieser … en spytklat væk fra Bernkastel-Kues.

Vinen er lavet ved kold maceration med op til to uger gæring og remontage tre gange om dagen. Gæringen foregår oftest spontant, for at få så meget frugt og terrior med i vinen. Den er lagret på franske egetræsfade i op til 22 måneder, og flaskes derefter helt ufiltreret.

Og det er sgu ganske herlig vin, som i glasset er yderst lys, transparent og feminin i udtrykket. Det smager gælder for næsen, som er den klassiske søde, animalske hestestald kombineret med florale noter, rosenblade, hindbær, røg og en smule krydderier. Virker let, fin og alligevel med lidt varme og rundhed i udtrykket.

I munden er vinen frisk, elegant og rund med hindbær, jordbær … rigtig god bærfriskhed og meget frugtrig. Der er også en lidt let, bitter syre, som virkelig klæder vinen, nærmest som noget ristet. Virkelig lækker vin.

Gert har købt vinen i Mosel Vinothek, pris 23,50€ … hvilket svarer til 175 kr.

Rating 5/7 

2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Dorfprozeltener Frühburgunder, Franken, Tyskland

Boom … så ramte hverdagen sgu én lige på fronthjelmen igen. Det er slæbesporshårdt at komme i gang igen, både at skulle hoppe i pæn skjorte, sorte sokker, lange bukser og blankpolerede sko igen, men også med en hel uge uden vino og endda med kalorietællende diætkur efter alt for megen god mad og modsat selvkontrol i den forgange ferie.

Så er det jo godt, at hver uge slutter med weekend … og hver weekend begynder en fredag … for det betyder jo vin i det houlbergske hjem. Og fredagens vin er af racen Frühburgunder – dvs. næsten raceren druesaft i form af denne Dorfprozeltener Frühburgunder fra det store frankiske vinhus Staatlicher Hofkeller Würzburg.

Staatlicher Hofkeller Würzburg er ligesom Juliuspital og Bürgerspital et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg, og har samtidig en lang og spændende historie. Det ligger lige i centrum af byen og har faktisk deres vinkældre under det imponerende Residenz palads.

Huset har en knap 900-årig historie, da dets oprindelse kan spores helt tilbage til år 1128, hvor det blev doneret til den fyrstelige biskop Embricho. Derefter var vinhuset i mange århundrede ejet af de forskellige –og stinkende rige – fyrstebiskopper i Würzburg.

I 1814 overgik ejerskabet til det bayeriske kongerige, og vinhuset hed på det tidspunkt da også Königlich Bayerischer Hofkeller. I 1918 – efter monarkiet afslutning i Bayern, hvor kongestyret blev en del af Det Tyske Kejserrige – ændrede man navnet til det nuværende; Staatlicher Hofkeller Würzburg. Og den dag i dag ligger ejerskabet af vinhuset fortsat hos delstaten Bayern.

Residenz paladset
Det imponerende flotte Residenz palads.

Staatlicher Hofkeller Würzburg har i alt 120 hektar vinmarker i Franken og laver omkring 850.000 flasker vin hvert år. Der marker ligger meget spredt, og således har de iWürzburg parceller på markerne Stein, Innere Leiste og Schlossberg. I Randersacker har de Pfülben, Teufelskeller, Lämmerberg og Ewig Leben.

Derudover tæller markerne Predigtstuhl i Dorfprozelten, Bischofsberg i Großheubach, Abtsberg i Hörstein, Altenberg i Abtswind, Stollberg i Handthal, Julius Echter-Berg i Iphofen, Trautlestal i Hammelburg, Scharlachberg i Thüngersheim, Kreuzberg i Marktheidenfeld og endelig Kelter i Himmelstadt.

Selve vinkælderen ligger – som nævnt – under Residenz-paladset, og ikke under Residenz-pladsen, som mange fejlagtigt antager. Vinkælderen er i stil med paladset en turistattraktion, og vi besøgte da også kælderen under vort besøg i Würzburg.

Hygge i vinkælderen
Vinkælderen – eller i hvert fald lidt af den – under Residenz paladset.

Ja, ret beset er der faktisk to kældre, nemlig både den gamle kælder, hvor turisterne trækkes rundt og ellers anvendes til diverse arrangementer og smagninger … og så den nye og mere moderne kælder, hvor der er ny teknologi, rustfrie ståltanke og produktion af de mange vine. Den nye kælder ligger under den sydlige fløj af paladset.

I den gamle kælder havde fyrstbiskopperne oplagringsplads for 1,4 mio. liter frankenvin, og her kan man i øvrigt se mange gamle egetræsfade, nogle endda af gigantisk størrelse … helt op til 50.000 liter, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Faktisk findes der i denne Beamtenkeller – tjenestemandskælderen – tre af de helt store og meget gamle fade, bl.a. et berømt Sveriges-fad, bygget helt tilbage i 1684 og navngivet efter den svenske Kong Gustavus Adolphus erobring af byen i 1631. Den gamle kælder bruges i dag fortsat til lagring af nogle af vinhusets vine.

De gigantiske gamle egetræsfade
Her et foto af det 50.000 liter gigantiske og historiske egetræsfad.

I dag ledes foretagende af Weingutsdirektor Michael Jansen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på kældermesteren Friederike Voigtländer.

Nå, men denne Dorfprozeltener Frühburgunder kommer – som navnet indikerer – fra markerne omkring Dorfprozelten, nemlig marken Predigtstuhl, selvom det ikke helt fremgår, da vinen alene er en Ortswein. Det er husets eneste Frühburgunder, men ellers er der ikke mage oplysninger om vinen generelt.

Langbord i Staatlicher Hofkeller
Langbordet er dækket op i den gamle vinkælder.

I glasset virker vinen nu ikke så let, transparent og teglfarvet, som vi normalt finder druen … men derimod en tak mørkere. I næsen er der heller ingen animalsk Frühburgunder finesse, men vinen virker grov, kantet, lidt mørk med en basisk syre, gær og en smule søde krydderier.

Vinen er selvfølgelig fortsat meget ung, årgang 2014, men virker i munden også lidt grov og ubalanceret med grøn syre og lidt mineraler. Meget kantet og svær tilgængelig og der er næsten ingen eftersmag. Ikke noget at skrive hjem om, og det statslige vinhus er måske bedst til de hvide vine?

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik, pris 11,00€ … eller omkring 82 kr., men det synes jeg faktisk ikke, at den er værd.

Rating 2,5/7 

Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinbutik
Indgangen til Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinbutik og vinbar.

2012 Weingut Siegrist, Concretus Pinot Madeleine, Pfalz, Tyskland

Aftenens Spätburgunder blev en Pinot Madeleine … hvilket er det franske ord for Frühburgunder. Ja, kært barn har mange navne og i Frankrig kaldes den faktisk også nogle gange for Pinot Precoce Noir. Denne Pinot Madeleine kommer fra Weingut Siegrist.

Siegrist ligger udenfor den lille by Leinsweiler i den sydlige del af Pfalz, syd for Frankfurt am Main og ikke langt fra Karlsruhe. Pfalz ligger placeret ved den nordlige udløber af Vogeserne og har dermed Alsace som sydlig nabo.

Südpfalz er – næst efter Baden – det varmeste og mest solrige vinområde i Tyskland, hvilket bl.a. giver bedre vilkår for fremstilling af god rødvin.

Vinhuset er grundlagt i 1974, da Thomas Siegrist sammen med hustruen Giesela overtog Thomas’ forældres landbrugsejendom. Indtil da havde det været en traditionel landbrugsbedrift med både vin og alle mulige andre afgrøder, og druerne blev blot solgt til den lokale kooperativ. Men Thomas ville det anderledes, så han satte til for – til alles store bestyrtelse – kun at producere vin på ejendommen, og selv stå for hele produktionen.

Og siden etableringen har Siegrist har været indbegrebet af eksperimenter, udvikling og fornyelse af Pfalz-vinen. Riesling er og bliver kernen i Siegrist’s sortiment sammen med Spätburgunder, men der produceres også vine på andre druer som fx Silvaner, Pinot Gris, Pinot Blanc, Chardonnay, Muskateller, Dornfelder, Merlot og Cabernet Sauvignon

Thomas er dog meget inspireret af Bourgogne. Derfor fylder burgundervinene også mest i sortimentet, og det er nok også forklaringen på, at han bruger de franske navne Pinot Noir og Pinot Madeleine i stedet for Spätburgunder og Frühburgunder. Og det gælder både for de røde vine og for de hvide vine.

Siegrist har 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Leinsweiler Sonnenberg, Heidenbäumel, Hagedorn og Rothenberg samt Wollmesheimer Mütterle. Faktisk er vinmarkerne fordelt på ikke mindre end 65 parceller. På disse marker er jordbunden er meget forskellige og består af både den hvide kalkmergel, muslingekalk/-kridt, løs lerjord, rød sandsten samt Keuper, som er en slags mergel/dolomit/gips stenart.

Kronjuvelen er marken Sonnenberg, som er klassificeret VDP Grosse Lage, som frembringer Siegrists fornemste Risling-vine og ligeledes nogle af ejendommens flotteste Pinot Noirs.

Alle Siegrists vine dyrkes efter naturmetoden, hvilket indebærer, at der ikke bruges kemikalier til bekæmpelse af skadedyr og plantesygdomme. Der er ikke tale om hverken økologisk eller biodynamisk certificering, men alene et ønske om at drive ejendommen så naturligt som muligt, uden kemikalier og kun med brug af biologiske bekæmpelsesmidler.

I dag driver Thomas Siegrist vinhuset sammen med svigersønnen Bruno Schimpf, som også er kældermester. Allerede fra starten har Siegrist anvendt lagring på barriques. Thomas og Bruno kaldes da også die Barrique-Könige der Pfalz … altså barriques-kongerne fra Pfalz, og vinhuset har da også i mange år været medlem af Deutsches Barrique-Forum. De mange barriques lagrer i dag en gammel restaureret kælder fra 1555 … kaldet Zehntkeller.

Derudover har de to herrer selvfølgelig hjælp fra resten af familien, både hustruen Giesela og datteren Kerstin, som også er agronom-uddannet.

Weingut Siegrist producerer omkring 100.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, helt traditionelt opdelt i Gutsweine, som kaldes Solidus, Ortsweine kaldet Concretus, Lagenweine kaldet Primus og så selvfølgelig Große Lage, som blot kaldes ved dets navn Großes Gewächs.

Siegrist er et af fem medlemmer af de berømte “Fünf Winzer – Fünf Freunde”, hvor de i fælleskab samler inspiration til fornyelse af Pfalz-vinene med indtryk fra både Frankrig, Italien og Spanien. De øvrige medlemmer er i øvrigt Weingut Friedrich Becker, Weingut Münzberg, Weingut Ökonomierat Rebholz samt Weingut Dr. Wehrheim.

Og både pressen, vinanmelderne og forbrugerne har fået øjnene op for Weingut Siegrist, bl.a. har huset af Gault Millau fået tildelt tre druer, 4 stjerner i Eichelmann Weinguide 2015 og priser som Rotweinpreis 2014 og Riesling Champion 2014 af tidsskriftet Vinum, som også har ranket Siegrist blandt de 100 bedste tyske vinproducenter.

Nå, men her har vi så husets Frühburgunder, en Ortsweine, deraf navnet Concretus, som meget diskret er præget i etiketten. Den er selvfølgelig lagret på barriques, men hvor lang tid … ja, det fremgår faktisk ikke.

Og i glasset og næsen en vin, som er meget let i udtrykket. Den er frisk, feminin, landlig med stald, men uden den sædvanlige sødme. Derudover lidt krydret note og frisk frugt, hindbær og ribs. I munden er vinen også let, mild med hindbær, let krydret sødme, blide tanniner og let peber. Vinen er godt tør og der er lang eftersmag med frugt og syre. Fin vin.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 12,00€ … eller omkring 89 kr. Siegrist forhandles også herhjemme af Elling Vin, hvor vine i Concretus serien sælges til omkring 164-185 kr.

Rating 5/7 

2013 Cisterzienser Weingut Michel, Spätburgunder Blanc de Noir, Rheinhessen, Tyskland

Blanc de Noirs betyder direkte oversat hvid vin fra sorte druer …dvs. en vin, hvor de røde druer presses og man har undladt at lade drueskallerne, hvori farven sidder, at trække sammen med druemosten. Den næste Spätburgunder er netop sådan én, en Spätburgunder Blanc de Noir fra Cisterzienser Weingut Michel.

Cisterzienser Weingut Michel ligger i den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen, og navnet skyldes,  at vingården er bygget på resterne af et gammelt Cistercienser-munkekloster, nemlig Cisterzienser Kloster Otterberg – et søsterkloster til det verdensberømte Kloster
 Eberbach.

Cisterzienser Kloster Otterberg blev grundlagt i 1108. Allerede dengang startede de drikfældige hvide munke med at producere vine omkring Heßloch, for – som de hed i klosterets regler – skulle munkene selv forsøge sig med brød og drikke.

Efter reformationen og bondeoprøret i 1553 måtte munkene imidlertid forlade klosteret. En del år senere i 1645 overtages administrationen af forfædrene til de nuværende ejere, som hedder Ulrich og Karen Michel. De er 8. generation i selve vinhuset og et par unge og dynamiske mennesker. De driver i dag vinhuset med god hjælp fra den ældre generation af familien.

Ulrich Michel har studeret ønologi på Geisenheim og har derudover arbejdet i både New Zealand og Sydafrika inden han vendte hjem og overtog tøjlerne i familieforetagendet. Karen er landbrugsuddannet … og det passer jo som fod i handske. Parret laver en række fine arketypiske vine blandet med en moderne stil, der viser, hvad tysk vin med høje ambitioner kan levere.

Familien har 20 hektar vinmarker, bl.a. markerne Liebfrauenberg og Mondschein i Heßloch samt Filetstück Löwenberg i Bechtheim. Her dyrker de sorterne Riesling, Silvaner, Weißburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc samt de røde Spätburgunder, Frühburgunder, St. Laurent, Dornfelder, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Udover vine producerer familien også lidt … sennep, ja du læste rigtigt. De laver nemlig en Silvaner-Kräuter-Sennep samt en Riesling-Sennep-Chutney.

Lad os smage denne Spätburgunder Blanc de Noir, som godt nok er en hvidvin, men i glasset har et svagt gul-/rødligt skær. I næsen virker vinen fyldig, og der er duft af kvæde, ananas, appelson og …. flæskesteg. Ja, den er vist god nok, og det er ikke engang jul. I munden er vinen sprød og varm med sødme, æbler og en fin balance mellem sødmen og syren. Fin lille sommervin.

Forhandles hos WineFLY, pris 80 kr.

Rating 4/7 

2011 Weingut S. A. Prüm, Pinot Noir Primus, Mosel, Tyskland

Denne Pinot Noir Primus er på alle måder en sindssyg vin. Til at begynde med, så er det Spätburgunder fra Mosel med 15,5% alkoholprocent. Jeg gentager … 15,5%. Og så kommer den fra Weingut S. A. Prüm, som mange anmeldere regner blandt de 10 bedste vinproducenter i Tyskland. Og så er vinen atypisk ad Pommern til, men smager bare tæskegodt.

S. A. Prüm ligger i Bernkastel-Kues på vejen til Wehlen og Prüm-familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende ved de forskellige landsbyer Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset blev grundlagt i 1911, da Sebastian Alois Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han S. A. Prüm efter hans eget navn, men også i respekt for sin farfar, som han – som 3. barn i rækken – havde fået sit navn efter.

Sebastians broder Johann Josef Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Joh. Jos. Prüm, som i dag ligger i byen Bernkastel-Wehlen.

De andre søskende grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Dr. Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel jun.

I dag har Weingut S. A. Prüm 13 hektar vinmarker fordelt på markerne Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Dompropst, Bernkasteler Lay, Graben, Matheisbildchen, Johannisbrünnchen og Schlossberg samt endelig Ürziger Würzgarten.

Markerne ligger perfekt omringet af klippestrækninger. Jorden og klimaet kunne ikke være bedre for udviklingen af nogle af de skønneste Riesling-vine. Stokkene er 80 år gamle, rodægte og finder ressourcer langt nede i jorden, hvilket gør vinene så rige på karakter.

Huset sætter kvalitet over kvantitet, og har således reduceret udbyttet til gennemsnitligt 50 hektoliter pr. hektar, hvilket i princippet kun udgør halvdelen af andre vinhuses udbytte. Vinbruget dyrkes med organisk gødning, og druerne udvælges nøje under høsten, for ikke at gå på kompromis med devisen: “Kvalitet er ikke kun et ord – det er et budskab”.

Siden 1971 har det været Raimund Prüm, som har stået for driften. Han har endda formået at give huset endnu mere succes, og i dag bliver Weingut S. A. Prüm anset som en af de bedste vinproducenter i Tyskland. Riesling vine af stor kvalitet og format bliver fremstillet i de gamle kældre hos S. A. Prüm, som respekterer de gamle traditioner inden for vinbrug og kombinerer dem med de nyeste teknikker. Han er selv både chef og ønolog, men har også en ansat vinmager Michael Blümling.

Selve vinfremstillingen sker på den over 100 år gamle ejendom i Bernkastel-Kues, og i fremstillingen bruger man bl.a. gamle traditionelle egetræsfade, som kaldes Fuder. De er lavet på lokal eg og har hver en kapacitet på 1.000 liter. De fleste har været anvendt til fremstilling af vin i mere end 60 år. Egetræsfadene bliver opbevaret i kølige kældre, hvilket gør at gæringen af de unge vine sker langsomt, og at de derved beholder deres friske aroma.

Vinene modnes i flere måneder, og får derved den finesse og karakter, som passer perfekt til de udsøgte og aromatiske Riesling vine. De historiske kælderfaciliteter hos Prüm tilbyder de ideelle forhold for modningen af vinene i den kolde luft, som fugtes af vandet i klippevæggene.

Nå, men her er det ikke Riesling, men en lidt atypisk Pinot Noir, nemlig husets Pinot Noir Primus, som jeg ikke fandt ret mange oplysninger om. På husets hjemmeside er der ikke information om vinen, så jeg har i stedet skrevet til vinhuset og fået svar fra Saskia A. Prüm. Hun skriver, at druerne er håndplukket i starten af oktober, hvorefter de også afstilkes ved håndkraft inden maceration i hele 4-5 uger med skind. Derefter presses saften og vinen lagrer i omkring et år på franske barriques.

Da vinbuddy Gert købte vinen fortalte de, at det er en vin, som S. A. Prüm forsøgsmæssigt har lavet i denne ene årgang 2011, og er lavet med druer, som er købt fra andre producenter i Mosel. Jeg vil gætte på, at druerne kommer fra marken Wehlener Sonnenuhr, da der er et solur på etiketten, men dette er ingenlunde sikkert. Vinhuset fortalte videre, at de var meget stolte af vinen, og efterfølgende havde besluttet selv at plante Spätburgunder på nogle af deres marker, således de fremover kan lave vinen fra egne marker.

Saskia Andrea Prüm skrev endvidere til mig, at vinen har gemmepotentiale på 15-20 år, og Saskia bør vide noget om det, for hun er nemlig datter af Raimund Prüm og samtidig uddannet ønolog fra Geisenheim. Efter endt uddannelse har hun arbejdet med vin i både Pfalz/Reingau, Baden & Alto Adige inden hun vendte hjem til familieforetagendet. Hun er således i dag med til at producere alle vinene hos S. A. Prüm.

I glasset er vinen en tak mørkere end normalt for en Spätburgunder, dog ikke voldsomt. Og hvilken herlig næse, som er hestestald, rustik, landlig, … helt klart Spätburgunder, men også lidt mørkere noter. Det er overmodne kirsebær, jordbær og solbær i skøn forening. Det er skovbund, lidt mynte, valnødder, et strejf af kanel, vanilje og spidskommen med lidt peber. Alder og fade fornemmes. Herligt. Ganske kompleks næse.

I munden … hold da op. Der er saft og kraft, og vinen er nærmest cremet, fyldig med sødme, søde krydderier og let peber. Ja, den er faktisk fyldig som bare pokker, men hvor er det dog blødt, elegant, forførende og lækkert. Alkoholprocenten på de 15,5% mærker man ikke, da den er godt integreret i vinen. Det er et møde mellem Spätburgunder og Alannah Myles’ Black Velvet. Og jeg ka’ li’ det … et kæmpestort Thumbs Up. Klasse.

Det er sgu en oplevelse, så tak til Gert … som besøgte huset og medbragte denne vin med hjem … og ikke mindst delte den med mig til et lille pølse- og ostebord under den overdækkede terrasse. Og jeg er oppe at ringe over vinen, og smider sgu topkarakter til vinen. Balancerer lige mellem 6,5 eller 7 Thumbs Up, men 6,5 er nok den rigtige karakter. Godt er det.

Købt på vingården til 28,00€ … eller omkring 208 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7   

2014 Weingut Hermann Grumbach, Spätburgunder, Mosel, Tyskland

Nå, så blev det fredag og det er jo ensbetydende med én ting = Spätburgunder. Og i dag er det nærmest … som det klassiske strategispil … 4-in-a-Row Spätburgunder dag, for jeg har indlæg om 3 Spätburgundere fra ugens løb, og mon ikke også jeg får rykket proppen af endnu en Spätburgunder i aften.

Vi starter med at tage et smut tilbage til Mosel, da vi lige skal tjekke lidt flere af deres Spätburgundere, og vi starter med en Spätburgunder fra Weingut Hermann Grumbach, som holder til i byen Lieser … endnu én af de små vinbyer tæt på Bernkastel-Kues.

Det er tale om et lille familieforetagende, som drives af ægteparret Hermann og Gudrun Grumbach, og den gode Hermann overtog driften fra sin fader Theo for lidt over 10 år siden. Og det er et hus, som udelukkende laver vine på Riesling og Spätburgunder.

Jeg har ikke fundet oplysninger om, hvor mange hektar vinmarker, som Hermann driver, men jeg kan se, at hans marker omfatter parceller på Niederberg-Helden, Bernkastel-Kueser Kardinalsberg og Bernkastel-Kueser Weisenstein. Han har såleds alene vinmarker 3 steder, hvorfor der er tale om en mindre producent.

Generelt er der meget sparsomme oplysninger om Grumbach, alene en hjemmeside med vinene. Der findes også i Lieser en anden Grumbach, nemlig Weingut Kunnibert Grumbach, som slet ikke har nogen hjemmeside. Men det er formentlig familie til den gode Hermann.

Hermann laver to Spätburgundere, denne almindelige Spätburgunder Trocken, og så en Spätburgunder R Gehpfad, som faktisk har høstet ganske pæne anmeldelser, bl.a. Deutscher Spätburgunderpreis 2014. Der laves også kun beskedne 1.095 flasker af den vin. Denne almindelige Spätburgunder er modnet 8 måneder på barriques.

I glasset herlig lys og transparent. Duftmæssigt godt med friske krydderurter, timian, græs, sæbe, eg, kælder, babybræk (på den gode måde), hindbær, lyse kirsebær, en smule vanilje … og efter lidt tid i glasset også lidt søde noter.

Vinen er grøn og syrerig i smagen. Det er ribs, mirabeller og lyse kirsebær, en ren og frisk frugt … lidt associationer med Bourgogne, men knap så megen finesse. Det er en meget direkte syre, som også går igen i eftersmagen. Den skal jeg vist lige tænke lidt over, men bestemt et bevis på, at der godt kan laves Spätburgunder i Mosel.

Gert købte vinen i Mosel Vinothek til 14,00€, mens den på vingården koster 12,00€ … eller 104-89 kr.

Rating 4/7