Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2012 Bodega la Milagrosa, Milcampos Viñas Viejas, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

Efter gammeldags citronfromage med flødeskumsdutter … behørigt serveret på glasasietter (så bliver det vist ikke mere kitchet), så endte lørdagens lille vinøse rejse i Ribera del Duero, nemlig med vinen Milcampos Viñas Viejas … en ren Tempranillo baseret vin fra kooperativet Bodega la Milagrosa, som netop ligger i den lille by Milagrosa … blot 50 kilometer øst for Valladolid.

Kooperativet er grundlagt i 1962 af omkring 60 vinbønder fra byerne Milagrosa, Pardilla, Montejo de la Vega og la Serrezuela, Torregalindo og Fuentenebro for at forene kræfterne i en samlet produktion og samlet salg. Det fik efterfølgende også en række vinbønder i Aldehorno, Roa Moradillo, Honrubia de la Cuesta og Villalbilla de Montejo til at tilslutte sig kooperativet, som i dag omfatter 210 medlemmer.

Efter en krise i 1970’erne, så fik kooperativet mere vind i sejlene efter de i december 1984 kom ind under appellationen DO Ribera del Duero, som var blevet oprettet nogle år forinden. Og i dag er Bodega la Milagrosa da også en større historie. Deres produktionsanlæg i Milagrosa er på 1.200 kvadratmeter i 2 etager og vineriet har en kapacitet på 1.500 tons druer. Derudover har de lagerkapacitet som bl.a. omfatter omkring 1.000 tønder samt en tappelinje med kapacitet til aftapning af 2.000 flasker i timen.

Jeg har ikke fundet ud af, hvor mange hektar vinmarker, som kooperativets medlemmer ejer, men kooperativet har selv nogle marker lige omkring Milagrosa by, fordelt på små parceller med vinstokke helt tilbage til 1940’erne.

Bodegas la Milagrosa laver og sælger vine under navnene Milcampos, Solar de Valdeferreros samt Señorío del Tallar. Og specielt to vine fra kooperativet har høstet flotte anmeldelser rundt om i verden, nemlig vinen Escondido og så denne Milcampos Viñas Viejas. Parker har flere gange givet begge vine omkring 90+ point – og tilmed helt op til 94 point.

Milcampos betyder i øvrigt “tusinde felter” … måske på grund af udsigten fra vineriet til de mange små vinmarker, som ligger som felter i horisonten med de bølgende bakker. De mange små felter går også igen på den flotte og farvestrålende etikette på vinen. Arghh, har dog ikke talt felterne.

Milcampos Viñas Viejas er lavet med druer fra en 60 hektar stor vinmark ved Milagrosa. Det er ren Tempranillo fra vinstokke, som er plantet tilbage i 1930’erne og jorden består af ler, kalksten og små sten. Vinmager er Alvaro Sotillos. Lavet på rustfrie ståltanke, maceration 8 dage, fermentering 12 dage og lagrer 10 måneder på amerikanske og ungarske fade efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelsen. Der laves årligt 30.000 kasser af denne vin.

Duftmæssigt finder jeg vinen en smule lukket … ikke den store frugt, som man ellers kunne forvente. Der er lidt grønne noter, blade, stilke i kombination med kakaopulver, vanilje, engelsk lakrids, lidt tyggegummi og krydderier. Smagen er fyldig med sødme, sorte og overmodne kirsebær, lidt blommer, kakao. Der er fin tørhed og tanniner, som sætter sig oppe i ganen. Det er en ganske okay Ribera del Duero Tempranillo … men så heller ikke længere.

Har vistnok købt min flaske i SuperBest til omkring 70 kr. Forhandles ellers af AndrupVin.dk, hvor prisen er 119,95 kr. og 69 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2013 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Clape er for mig den absolutte éner i den nordlige del af Rhône. Det er klassisk og fantastisk vellavet vin. Outstanding vil jeg nærmest kalde det. Men også dyrt. Domainet er et af referencepunkterne, ikke bare i appellationen, men i hele Rhônedalen.

Én af vinene fra Clape er dog til at komme til for menneskepenge, og det er hans basisvin … en bordvin, en Vin de Table de France … som giver dig nogle af alle dyderne. Vinen holder et sindssygt højt niveau, er fantastisk kompleks og bør være fast inventar i enhver vinkælder.

Det er vinen Le Vin des Amis … og hvorfor ikke netop nyde denne vin sammen med venner sådan en lørdag?

Auguste Clape er tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Auguste Clape var en af de første, der begyndte at lave vin i eget navn. Dengang ejede familien nogle af de bedste stråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

I dag er Auguste en ældre, furet mand og forlængst gået på pension, så domænet drives af sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden, vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres, 1.200 liters fade, som man kender dem fra Alsace. Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg.

“Vi er tre om at træffe beslutningerne, men vi er sjældent uenige. Vi kender jo vinen. Men hvis vi bliver uenige, så er det min far, der har det sidste ord” fortæller Olivier Clape.

Som alle vinene fra Clape er de lavet på ren Syrah fra ca. 40 år gamle stokke på marker lige uden for AOP Cornas. Denne Le Vin des Amis har lagret 6 måneder på cement og 6 måneder på de store foudres, der ikke længere bidrager med egearomaer.

I glasset mørk, fyldig vintereliksir. Hmmmm, og næsen er landlig, animalsk med flæsk, bacon, mørke bær, brombær, lidt mynte, blomster, yoghurt eller i hvert fald mejeriprodukter, blyanter og friske krydderurter. Man fornemmer virkelig både kompleksitet, saft og kraft.

Og hvilket damplokomotiv. I munden er der let peber, blæk, mørke bær, næsten med enebær og paprika, godt med tanniner og virkelig frugtrig og nærmest cremet i smagen. Meget intens, og … hold nu kæft, hvor det smager godt. Smager virkelig meget godt.

Købt hos Den Blå Port, pris 118 kr., og det er nærmest tyveri. Virkelig godt køb.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2011 Weingut Duijn, Pinot Noir Buhler Charme, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Efter lørdagens kitschede rejecocktail efterfulgte denne Pinot Noir Buhler Charme fra Weingut Duijn Rieslingen fra Hensel. Weingut Duijn er et hus jeg har smagt flere gange og denne Pinot Noir Buhler Charme har jeg også tidligere skrevet om her på bloggen, blot i en årgang 2009. Her en frisk årgang 2011.

Weingut Duijn holder til i den lille by Bühl, ca. 20 kilometer nordøst for Strasbourg, nær Bühlertal i Baden-regionen, den sydligste af Tysklands tretten regioner.

Ejeren og manden bag vingården hedder Jacob Duijn, og er oprindeligt fra Holland. Han har fungeret som chefsommelier på flere tyske top-restauranter, og har sidenhen været salgschef for Segnitz, der anerkendes som Tysklands dygtigste vinimportør.

Det, der for Jacob Duijn startede som en sideløbende hobbyproduktion, blev til et fuldtidsarbejde i 1994. ”Når man altid har haft med vin at gøre, tror man naturligvis, at man ved klar besked”. Jacob Duijn erfarede dog hurtigt, at han som vinbonde endnu havde meget at lære, hvorfor hans nære kontakter i Bourgogne skulle komme ham til stor hjælp.

Jacob Duijns Vinmarker er således beplantede med kloner fra tre af hans gode venner i Bourgogne: Jean Grivot, Emmanuel Rouget og Jean Marc Boillot.

Druerne gennemgår en proces i mark såvel som i kælder, der er direkte sammenlignelig med de bedste vingårde i Bourgogne, og der laves tre forskellige kvaliteter, nemlig 1; Laufer Gut Alsenhofen, som er basiskvaliteten. Druerne kommer fra marken af samme navn. 2; Vinen Jannin, som er opkaldt efter Jacob’s datter, kommer fra marken Bühlertaler Engelsfelsen og endelig 3; signaturvinen SD, som kommer fra Engelsfelsen og Sternenberg – to af Badens bedste vinmarker.

Der produceres alene Pinot Noir/Spätburgunder hos Duijn, og selvom der er tale om et forholdsvis nyt vinhus, så har vinstokkene på gårdens i alt 6,5 hektar allerede en gennemsnitlig alder på 30 år. Der produceres omkring 25.000 flasker rødvin årligt, og det gennemsnitlige udbytte er 38 hl / hektar.

Alt dyrkes biodynamisk, og siden 2008 har Duijn også været certificeret biodynamisk vinproducent. Det har også betydet, at Jacob Duijn som konsekvens heraf har opgivet sine lejede vinmarker og nu udelukkende fokuserer på sine 6,5 hektar egne marker.

Udover de tre nævnte kvaliteter, så laver Jacob Duijn også 2 sommervine, en rosé på Pinot Noir og så denne Pinot Noir Bühler Charme. Druerne til Bühler Charme kommer fra de vinstokke, hvor alderen er under 10 år.

Vinen var oprindelig lavet som “et eksperiment”, men ellers fremstillet på samme vis som Duijns almindelige vine, og har også lagret i barriques, men hvor lang tid har jeg dog ikke kunnet finde oplysninger om. Vinen er imidlertid blevet meget populær og laves nu hvert år.

Her i årgang 2011 etiketten anderledes end i 2009 og navnet Bühler Charme fremgår mærkelig nok heller ikke. Det skulle dog være samme vin, og prisen er da også lig den 2009’er, som jeg tidligere har smagt.

I glasset fin bleg, transparent, teglfarvet vin, fin og tynd … og næsen giver dig lidt animalske noter, den lidt søde kostald … ikke så voldsom, men nærmest lidt køligere i udtrykket. Der er lidt syrlige kirsebær, urter, røg, jern og rust samt lidt grønt. Smagsmæssigt meget stringent med mineraler, flintesten, grønne stilke oveni de syrlige kirsebær. Meget ren og mineralsk.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 9,90€ … eller omkring 74 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Hensel, Liter Riesling Trocken, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Lørdag … venter gæster i aften, Jesper & Rikke, så jeg går og forbereder lidt mad, og kan vel tyvstarte på én af vinene. Menuen er ren 80’er retro, nemlig rejecocktail efterfulgt af indbagt mørbrad & flødekartofler i fad samt en klassisk citronfromage til dessert.

Ved sgu ikke, hvorfor jeg lige kom på retro temaet. Kitschet … men også lidt sjovt.

Nå, men vinen kommer fra et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, nemlig Weingut Hensel, som ligger tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz. Og vinen er hans entry-level Riesling, nemlig endnu en delevenlig 1 liter flaske, en rigtig Gutswein af bedste skuffe.

På etiketten står der også rg … Hensels forkortelse af Riesling. Der er også et lille fly tegnet over navnet Hensel, og det skyldes, at vingården ligger lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset Thomas Hensel laver vine, som kan gøre dig flyvende. Hensel kalder sig også “das Weingut am Flugplatz”.

Det med luft under vingerne går også igen i Weingut Hensel vinene, som laves i serierne Aufwind, Höhenflug og Ikarus … ja, og så denne serie, som Hensel blot kalder “Liter”.

Thomas selv har også gået i god vinskole, og er oplært hos Müller-Catoir af den legendariske Hans-Günter Schwarz, men i 1990 måtte han tage retur, overtage familieejendommen i Pflaz og videreføre vinproduktionen. I dag har Thomas Hensel omkring 19 hektar vinmarker omkring flyvepladsen i Bad Durkheim og laver nogle fremragende vine.

Alle druerne håndplukkes, og der bruges kun de bedste og mest modne druer. I kælderen håndteres druerne også med største forsigtighed, forsigtig presning, og en meget omhyggelig filtrering. Vinene er de nævnte tre serier has også specielle navne som rg, sg, wb, df, sl, gb, mo, gt og denne sp, alle opkaldt efter druerne, dvs. sp efter Spätburgunder. Så kan I jo gætte lidt på de øvrige.

Udover vinene fra Hensel selv, så producerer Thomas Hensel også en række vine med Markus Schneider, som også er en af de spændende producenter i Pfalx, bla. en serie vine under navnet Hensel und Gretel. Fra denne serie har jeg bl.a. smagt deres 2012 Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken.

Nå, men her står den altså på Riesling i litervis. Sådan. Hensel siger selv; ligetil og lækre, bordvine til hverdag, festivaler og restauranter. Og blot kaldet “Liter”.

Men selvom det er vin på literbasis, så er det ganske habil Riesling. I glasset mere klar og mindre gul end gårsdagens Riesling fra Clüsserath-Eifel, mere klassisk Riesling, og mindre fed. Næsen er modne æbler, citrus, grape og abrikos. Dejlig frugt, som virker behagelig og vrænger på ingen måde af mig. Smagen er behagelig … fin sødme og syre. Frisk og sprød, og svage krydderier. Ikke voldsom kompleks, men til prisen igen et super køb.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 5,90€ … eller omkring 44 kr. Skal du ha’ fest, så er dette et godt bud på hvidvinen!

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2005 Weingut Geschwister Schuch, Niersteiner Ölberg Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredagens Spätburgunder blev denne Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft … og endda Premimum. En besynderlig én af slagsen og fra vinhuset Geschwister Schuch, som ligger ved byen Nierstein, lige opad Rhinen omkring 15 kilometer syd fra Mainz i Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1817 af Friedrich Schuch, og i dag er det 7. generation i form af Michael Günther, som driver gården. Selve vineriet ligger i en gammel, fredet ejendom, som næsten ligger en keltisk kirke.

Indtil 1939 afholdt man årligt vinauktioner i ejendommen, og i den 400 år gamle kælder med hvælvede lofter har Weingut Geschwister Schuch sine egetræsfade, både nogle som er over 100 år gamle og helt nye fade. Og der ligger også vine helt tilbage fra 1921.

Vinhuset har samlet 12 hektar vinmarker, hvoraf omkring 40% er meget stejle skråninger. Jorden er sandsten, løs lerjord samt den karakteristiske røde lerjord, som man finder på det stykke, som tyskerne kalder Roten Hang. Nogle af familiens marker er bl.a. på de kendte marker Pettenthal, Hipping, Heiligenbaum, Orbel og Ölberg.

Der dyrkes primært Riesling, som udgør omkring 60% af produktionen. De hvide sorter er derudover Silvaner und Burgunder (Grauburgunder, Weißburgunder, Chardonnay) samt Müller-Thurgau, Kerner, Scheurebe og Bacchus. 20% af produktionen er rødvine, som laves på druer som Spätburgunder, Portugieser, Dornfelder og Merlot.

Nå, men lad os komme videre til vinen … denne Premium Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft fra 2005, altså med forholdsvis høj alder. Kan en sådan Spätburgunder klare det? Jeg har ikke fundet meget info om vinen eller hvor lang tid, som vinen har ligget på barriques … som den åbenlys praler med.

I glasset kommer første overraskelse … mørk som natten. Slet ikke den typiske og næsten transparente teglfarve, men nærmest en Amarone sort saft, som virker kraftig og intens. Hold da op.

I næsen er første indskydelse også … WHAT THE FUCK. Dette er da ikke Spätburgunder! Her er der blommer, krydderier, vanilje, våde fade. Dufter fyldig, kraftfuld og mørk. Måske lidt bitre mandler? Jeg kigger igen på etiketten, men den er god nok. Der står sgu Spätburgunder. Måske dette bare er Spätburgundernes Dirty Harry på speed?

Smagsmæssigt snyder vinen bestemt ikke næsen, og vi følger den fastlagte spor med blommer, mørke bær, lakrids, krydderier og en let tørhed. Kan dog smage en lidt finere nerve i vinen, som måske kan give et slags bevis for, at der virkelig er Spätburgunder i flasken. Jeg ville blindsmagt nok aldrig ha’ gættet Spätburgunder … men det er jo det herlige ved vin … nye og spændende oplevelser.

Jeg overvejede på et tidspunkt, om de måske havde sat en forkert etikette på flasken, men på nettet kan jeg se, at flere beskriver vinen som en atypisk Spätburgunder. Det tør svagt antydes, men alligevel smager den faktisk meget godt. Fyldig, mørk vin … love it, som Ole Henriksen nok ville have udtrykt det. Den får en halv Thumbs Up ekstra for overraskelsesmomentet.

Købt i Tyskland på Weine.de, pris 10€ eller omkring 75 kr.

Rating 4,5/7   

Vinanmeldelser

2012 Weingut Clüsserath-Eifel, Galerie Guts-Riesling T Trocken, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag … langt om længe. Trænger til et glas vin, og fredag er jo Spätburgunder dag. Ja, jeg ved det. Men først lidt delevenlig Riesling, nemlig en 1 liters flaske Galerie Guts-Riesling T Trocken fra vinhuset Clüsserath-Eifel, som ligger i den lille by Trittenheim i Mosel.

I denne lille by finder vi Gutshotel Galerie-Riesling og Restaurant Galerie Riesling … og udover hotellet og restauranten, så laver man også lidt vin på stedet, men alene Riesling. Weingut Clüsserath-Eifel har nemlig 3,8 hektar stejle vinmarker rundt om byen og laver omkring 30.000 flasker vin hvert år. Og som sagt kun Riesling.

Vinstokkene er gamle, gennemsnitlig 55 år, og på den ældste mark Fährfelsen er flere stokke endda helt tilbage fra år 1900. Der er derudover flere parceller, bl.a. Trittenheimer Altärchen, Trittenheimer Apotheke, Neumagener Rosengärtchen, Klüsserather Bruderschaft og Leiwener Laurentiuslay.

Det lille foretagende er grundlagt tilbage i 1760, og i dag er det Gerhard Eifel, som driver vingården, hotellet og restauranten.

Denne Galerie Guts-Riesling T Trocken er husets basisvin, en Gutswein … og kommer i en stor 1 liters flaske. Første tanke … når man ser den store flaske er, at det formentlig er lidt billig vin. Billig er måske rigtig, men man skal sgu ikke skue hunden på hårene. For dette er faktisk en ganske fornuftig Riesling.

Som alle huset vine, så laves de i rustfri ståltanke på 280-3.000 liter og lagres derefter på stål eller i flaske.

I glasset fin struktur … ikke ultra tynd og fint med farve, sådan lidt mellemgul. Duftmæssigt er her ananas, fersken, en smule gule æbler, ganske aromatisk og der er derudover lidt vanilje, papkasser og grønne krydderier. I smagen er der en overraskende fin dybde, sødme, let sukker og vinen perler let på tungen. Man smager bestemt, at det er Riesling, og ganske okay balance i vinen.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,80€ … eller omkring 58 kr., men så får du også en hel liter. Godt køb.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2007 Château Fombrauge, Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2 kommentarer

Mine tirsdage byder normalt på en vin på jobbet … men de sidste to tirsdage har det været vine, som jeg har skrevet om tidligere. Det var det ikke i dag, hvor vinen var denne Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru … andenvinen fra Château Fombrauge.

Vi er igen igen hos den store vinkøbmand og millionær Bernard Magrez, som ejer omkring 40 små og store vinslotte, 21 af dem i Bordeaux og ét af disse er netop Château Fombrauge.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier. Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet.

Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981 (noget, som kun påførte aktionærerne tab). Dels var Karberg god til at skaffe publicity ved f.eks. at sætte kendte og kongelige på etiketten.

Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen.

Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Cadran de Fombrauge er Château Fombrauges andenvin og klassificeret Saint-Émilion Grand Cru. Lavet på 71% Merlot, 11% Cabernet Sauvignon og 18% Cabernet Franc. Druerne plukkes og afstilkes/sorteres med håndkraft.

Selve vinifikationen sker på egefade, hvor vinen løbende omrøres manuelt. Vinen fadlagres efterfølgende 18 måneder på franske egefade, før den flaskes og frigives til salg. Mosten/vinen pumpes på intet tidspunkt rundt i systemet, så– al overførsel sker ved udnyttelse af tyngdekraften, da dette skader vinen mindst muligt.

Duftmæssigt tydelig Bordeaux med muldjord, blæk, krydderier, solbær og cigaræsker eller cedartræ. Der er et lidt landligt, animalsk udtryk, som virkelig bidrager til en flot næse. I smagen er der ren, frisk frugt, blød med tydelige, men tøjlede tanniner, tørhed, kirsebær og blæk. Flot Bordeaux.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr. på tilbud, normalpris 235 kr.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

2010 Miguel Torres, Celeste Crianza, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

Weekenden bød da også på lidt vin … og det blev denne Ribera del Duero vin Celeste Crianza, fra Miguel Torres … det kæmpestore vinhus i Spanien.

Jeg har tidligere smagt et par vine fra huset … ja, det er vel svært at undgå, for der er tale om et kæmpe foretagende. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk fra tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, som driver vinfirmaet, men 5. generation er allerede med i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Her har vi én af husets mange vine, og fra Ribera del Duera … et af de områder, som jeg omgående faldt for, da jeg startede med at interessere mig for vin.

Da Torres skulle købe jord i Ribera del Duero, gik man efter så højt beliggende vinmarker som overhovedet muligt. Resultatet blev marker i 850 meters højde, hvor klimaet er betydeligt køligere end det normale for Ribera del Douero, hvilket giver vine med bedre balance og større kompleksitet.

Inspirationen til den noget særprægede etiket kom en nat, hvor man arbejde sent i vinmarkerne og bemærkede, hvor tæt man egentlig var på stjernerne i denne højde. Hvor navnet Celeste kommer fra, ved jeg ikke helt. Jeg har slået det op i Wikipedia, og udover bl.a. at være navnet på en pornostjerne født i 1972, et musikinstrument og mange andre ting, så er det også farven på en blå himmel … og det er formentlig dét, som har giver inspiration til vinen. Der er i hvert fald intet porno over vinen.

På etiketten står der på spansk; En las Noches de Vendimia Estas son las Estrellas que Vigilan y Contemplan el Nacimiento de celeste. Det betyder – med bedste Google Translate fortolkning – noget i retning af; På nætterne i dette århundrede er der stjerner, som ser fødslen af noget himmelsk. Det er i hvert fald mit bedste bud på en oversættelse.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo og en Crianza, dvs. lagring i minimum 2 år, heraf minimum 6 måneder på eg. Celeste Crianza er lavet med traditionel gæring på ståltanke og efterfølgende 12 måneders lagring på egetræsfade efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Og næsen er mørke bær, våde fade, vanilje, let blæk samt lidt lakrids, kakao og sødme. Lige proppet op var næsen lidt neutral, men med lidt luft og varme i glasset åbner den sig. Smagen er mørke bær, brombær, blommer, let sødme, grafit samt fylde og elegance. Ganske dejlig spanioler.

Fået den i gave af Birte B … takker. Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 135 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Louis Jadot, Côte de Beaune-Villages, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Sidste bourgogne fra Jadot … så skal I slippe for flere. Det var denne Côte de Beaune-Villages, som var madvinen under torsdagens bourgognesmagning i Randers Vinlaugh, forestået af Kjær & Sommerfeldt.

Jeg har faktisk en onkel, som var vinkyper hos Kjær & Sommerfeldt, og jeg kan huske mine sommerferier i staden, hvor jeg som helt ung dreng bl.a. var med min onkel på arbejde. Der undrede jeg mig over, hvorfor man da spyttede vinen ud? Ja, det undrer jeg mig vel egentligt fortsat over ;o)

Kjær & Sommerfeldt er både Kongelig Hofleverandør og samtidig Københavns ældste vinhandel. Firmaet startede med at handle vin i 1875, så det fylder faktisk 140 år her i 2015 … vistnok den 31. marts. Det har siden 1928 haft butik på Gammel Mønt, der gennem tiderne har haft besøg af både royale og kendte kunder samt nogle af verdens mest respekterede vinhuse.

Nå, men det var et sidespring. Tilbage til denne Côte de Beaune-Villages, som er lavet med druer, som kommer fra alle områderne i Côte de Beaune, dog undtagen Aloxe-Corton, Beaune, Pommard and Volnay. Da der er 20 regioner i Côte de Beaune, så kommer druerne således fra mange forskellige marker og dækker et samlet stort område.

Gæringen er så naturlig som muligt (vildgæring) i åbne kar på afstilkede druer, og undergår forholdsvis lang gæring, ofte mere end en måned, for at ekstrahere så megen aroma, farve og tannin som muligt fra druerne. Der efter lagrer vinen på egetræsfade 12 måneder.

Duftmæssigt minder denne Côte de Beaune-Villages meget om aftenens første Bourgogne Rouge Couvent des Jacobins med lidt skarphed, urter, røde og syrlige bær. Smagen er måske en smule mere blid og har mere fylde, men i forhold til prisen fortsat lidt skarp og lukket.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 209 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2009 Louis Jadot, Clos Vougeot Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Torsdagens topvin var denne Clos Vougeot Grand Cru fra Louis Jadot … hmmmm Grand Cru fra marken Clos Vougeot … også kaldet Clos de Vougeot, som ligger ved byen Vougeot omkranset af Chambolle Musigny mod nord og Flagey Echezeaux samt Vosne Romanée mod syd. Så er vi vist i hjertet af Bourgogne.

Appellationen Vougeot har samlet 66 hektar vinmarker, hvoraf hele 50,5 hektar består af Grand Cru marken Clos de Vougeot. Det er da lidt enestående.

Marken daterer sig tilbage til en periode mellem 1100 og 1300 tallet, og var færdigindhegnet med muren i 1336. Marken samt slottet Château du Clos de Vougeot var dog i cisterciensermunkenes eje frem til den franske revolution.

Det siges, at Clos de Vougeot nok er en af de lavere rangeret Grand Cru marker, og at de øvre dele af marken ofte er bedre end de nederste. Druerne fra den sydlige del af Clos de Vougeot er knap så gode og objektivt set ikke egnet til at vin af Grand Cru kvalitet … men ikke meget højere end en god Premier Cru.

Lidt nedladende kaldes vinene fra Clos de Vougeot for Grand Cru light. Jeg har dog tidligere smagt Clos Vougeot Grand Cru fra vinhuset Château de la Tour, og det var bestemt lækre sager, så der er helt sikkert stor forskel fra producent til producent. Stilmæssigt beskrives vinene som en blanding af Vosne og Chambolle, hvor Vosne-trækkene dog er tydeligst.

Jorden på Clos de Vougeot er sammensat af ler og kalk med et 60 cm tykt kalklag i undergrunden. Jorden veksler mellem kridtagtig gruset ler på de højeste steder af skråningen til fugtig, kompakt og federe jord med færre sten på de nedre dele af skråningen.

Vinstokkene er også et kapitel for sig selv, idet de ældste er plantet tilbage i 1910 … og gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Læg dertil et meget lavt udbytte omkring 29 hl/hektar, hvilket svarer til sølle 30 cl produceret pr. vinstok. Altså lige omkring en tredjedel flaske pr. vinstok.

Louis Jadot ejer 2,15 hektar af Clos de Vougeot marken, og er blot anden ejer af dette jordstykke. Det er nu reelt flere jordstykker, købt af Clair Daü og Domaines Champy i 1980’erne. Derudover har de kontrakt på yderligere 0,69 hektar, ejet af andre vinbønder.

Jeg har undersøgt, om jordstykkerne ligger i den nordlige eller den sydlige del, da Louis Jadot ikke selv skriver noget med dette. Ud fra deres kort, så ser det dog ud til, at Jadots jordstykker ligger mod syd op mod Vosne Romanée … altså den umiddelbart ringeste del af Clos de Vougeot.

Vinen laves som de øvrige røde hos Jadot … dermed ikke så meget slinger i valsen. Gæring 3-4 uger efterfulgt af faglagring på egetræsfade i 18 måneder.

Duftmæssigt urtede noter … hvor blev stalden, det animalske nu af? Der er intense bær, kirsebær, let røg .. men også lidt grønne stilke og alkohol … mangler den måske lidt luft? Smagsmæssigt dog bedre end næsen med dybde, syrlige kirsebær, mørkegrønne blade, intensitet, god renhed og meget vedvarende i smagen. Men jeg er bestemt ikke oppe at ringe … i forhold til prisen.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 1.179 kr., tilbudspris ved smagningen var 885 kr.

Rating 5,5/7