Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2006 Bodegas Faustino, Faustino de Autor Reserva Especial, Rioja, Spanien

2006 Bodegas Faustino, Faustino de Autor Reserva Especial, Rioja, SpanienEndnu en tur over Atlanten … retur til Europa, denne gang til det klassiske Rioja i Spanien og det store og velkendte vinhus Bodegas Faustino, som står bag denne specialvin Faustino de Autor Reserva Especial.

Bodegas Faustino er etableret tilbage i 1861 af Eleuterio Martinez Arzok. I starten var det primært bulk vin, som der blev solgt, men i 1930 blev vinhuset overtaget af Faustino Martinez Perez de Albeniz, og han begyndte at skrive Rioja på etiketten og sælge vinen på flasker.

I 1960 begyndte det store eksporteventyr for Faustino familien, som lancerede Faustino I til VII som et brand. I dag sælges vinene i 47 lande og Faustino er blandt de absolut største Rioja huse. Bodegas Faustino var også ét af de første store spanske vinhuse, som blev kendt i Danmark.

Bodegas Faustino ligger i Oyon Álava, 5 km fra hovedbyen i Rioja Logronos, hvor vinhuset ejer ikke mindre end 650 hektar vinmarker, hvilket betyder at familien næsten er selvforsynende med druer fra egne marker. De egne marker sikrer kvaliteten forbliver på et højt niveau, hvor druerne bliver plukket på det mest optimale tidspunkt og druerne undgår en lang transport.

Faustinos vinmarker er placeret på højsletten i det nordlige Rioja Alavesa. På dette område findes gode klimatiske og geografiske betingelser for dyrkning af vin med korte vintre, mange skråninger i form af bakker og dale samt en placering på 400 til 600 meter over havets overflade.

Faustinos vinkældre er fyldt med over 30.000 egetræsfade, hvor hvert fad i gennemsnit rummer 225 liter vin. Egetræsfadene kommer fra Limoges skovene i Frankrig og Virginia i USA. Hvert år udskiftes 3.000 af de gamle fade med nye. Specielt egetræet fra Virginia er med til, at give Faustinos vine sin karakteristiske noter af fad, vanilje og vilde bær.

Det var anden generation af familien Faustino (1867-1957), som begyndte at portrættere Faustinos etiketter med forskellige ansigter. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem billederne og relationen til Faustino, ud over at det var Faustino Martinez kone, som udvalgte portrætterne med baggrund i, hvilke ophavsrettigheder som var ledige. Det første billede blev sat på Faustinos vine i 1930’erne.

Etiketten på Faustino I bærer et billede af den nederlandske købmand Nicolaes van Bambeeck, malet af landsmanden Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669) i 1641. Billedet er udstillet på kunstmuseet i Bruxelles. Rembrandt malede senere købmandens kone Agatha Bas, men de to portrætter blev på et tidspunkt skilt fra hinanden og maleriet af Agatha ejes i dag af den britiske dronning og hænger på Buckingham Palace.

Faustino er også kendt for sin talrække. Talrækken blev skabt med ambitionen om at lave kvaliteter fra 1 til 5, hvor 1 var den bedste kvalitet. Vinhuset fik imidlertid aldrig praktiseret ambitionen, hvorfor der kom huller i talrækken, som i dag går indeholder 1, 5 og 7.

I dag er det 4. generation af Faustino familien, som ejer og driver det store vinfirma Grupo Faustino, som udover Bodegas Faustino også omfatter en række andre vinhuse, nemlig Bodegas Campillo og Bodegas Marqués de Vitoria, ligeledes i Rioja samt Bodegas Valcarlos i Navarra, Bodegas Leganza i Mancha, Bodegas Portia i Ribera del Duero samt Bodegas Victorianas. Sammenlagt en stor historie.

Udover vinene I til VII, så laver huset bl.a. også denne Faustino de Autor Reserva Especial, som dog kun produceres i en begrænset mængde. Vinen er et blend af 86% Tempranillo og 14% Graciano. Graciano er en af Spaniens store druer, der har fået en lille renæssance. Druen benyttes næsten kun i Rioja og Navarra, hvor den bidrager med finesse og tanniner, der er uundværlig i de store Reserva og Gran Reserva vine, som skal kunne gemmes i mange år.

Druerne kommer fra gamle vinstokke der blev plantet i 1958, og der er kun anvendt de bedste af druerne. Vinen er lagret 24 måneder på franske og amerikanske fade. Derefter har vinen lagret 1 år på flasken inden frigivelsen.

I næsen er her godt med indtryk. Den har en lidt flæsket næse med bacon, fersk kød, charcuteri, mørke bær, morbær, peber, rosmarin, tør og støvet jord samt lidt fernis eller lak. I munden er vinen blød, fyldig og har godt med sød og frisk frugt, godt med tanniner, syrligt bid, let peber og en meget lang eftersmag.

Forhandles af Vin Med Mere, hvor prisen er 185 kr. ved køb af 12 flasker og lidt mere ved køb af færre.

Rating 5/7 

2013 Heritage Oak Winery, Zinhead, Californien, USA

2013 Heritage Oak Winery, Zinhead, Californien, USAOg så retur igen til USA … igen en Zin fra Heritage Oak Winery og ægteparret Tom og Carmela Hoffman, denne gang med det fantasifulde navn Zinhead. Som med søstervinen Bare Zin, så har denne også en moderne etikette, hvor navnet Zinhead står med fede og rødblanke bogstaver nedover flasken.

Brix havde tænkt, at der i smagesættet skulle være en lille battle mellem to Zinfandel vine fra samme hus … én lavet på ren ståltank uden lagring på eg og én lagret på eg. Fin idé … og denne Zinhead er da også lagret pænt på eg … 24 måneder på amerikansk eg.

Imidlertid er denne Zinhead ikke 100% Zinfandel, idet der er tilsat 25% Petite Sirah. Det er dog en vin, som der ikke er lavet så mange af, idet der alene er produceret 294 kasser af årgang 2013. Nu ved jeg dog ikke, om der er 6 eller 12 flasker i en kasse, men under alle omstændigheder, så er det en mindre produktion.

Vinhuset skriver også, at Zinfandel druerne er plukket sidst på sæsonen for at give mest mulig kraft til vinen, og det må man sige, er lykkes dem ganske pænt. Som med søstervinen er det kraftige sager. Flemming kaldte vinen for dekadent, og det passer meget godt.

Duftmæssigt godt med våde fade, vanilje, mælkechokolade, solbær, Amarena-kirsebær, marmelade og lidt blomster. I munden er det fyldigt, fedt og meget sødt. Det er chokolade, morbær … virkelig powervin og tæt på at være vulgært. Det er sgu alt for meget for mig, men bedre end søstervinen.

Forhandles af Good Grape, hvor prisen er 199 kr.

Rating 3,5/7 

2007 Castello Banfi, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2007 Castello Banfi, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienMed lige så stor sceneskift røg vi med næste vin retur til Italien, nemlig til det dejlige Toscana og denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Castello Banfi, et kæmpestort vinhus, som er grundlagt af to amerikanere.

Vinhuset ejes nemlig af John og Harry Mariani, som dog er af italiensk afstamning. Mariani familien havde emigreret til USA i 1800-tallet. Og de to brødre fik også nærmest vinen ind med modermælken, da deres far Giovanni F. Mariani, som var født i Torrington, Connecticut, i 1919 grundlagde Banfi Vintners, som blev ét af landets førende firmaer indenfor vinimport.

John og Harry Mariani overtog det store importfirma fra deres far i 1960, men efter nogle år steg brødrenes ambitioner. I 1972 besluttede de, at de selv ville starte en vingård i Toscana. Den skulle producere de fineste italienske vine og i 1978 blev drømmen realiseret og Castello Banfi grundlagt.

Projektet blev startet op sammen med en af Italiens bedste ønologer, den berømte Ezio Rivella og det lagde grunden for en sand succeshistorie. Castello Banfi opnåede hurtigt en enorm succes i både Italien og resten af verden. Og det er samtidig blevet en virkelig stor historie.

Samlet har brødrene med Castello Banfi opkøbt vingårde 4 forskellige steder, nemlig i Montalcino, Bolgheri og Chianti i Toscana samt Piemonte. I Piemonte købte man sidst i 1970’erne vingården Bruzzone med omkring 50 hektar jord, hvoraf 46 hektar er vinmarker. Men det er nu primært i Toscana, at brødrene har deres vinmarker … ja faktisk råder Castello Banfi over ikke mindre knap 2.900 hektar jord, hvoraf omkring 950 hektar er vinmarker.

Selve hovedsædet … vingården ved Montalcino i Toscana er nærmest en fæstning fra det 11. århundrede, som er indrettet som luksusrestaurant, men er herudover indrettet med et af Europas mest avancerede vinerier. På vingården er der fx plads til ikke mindre end 7.000 vintønder.

Deres Brunello di Montalcino kommer fra en 170 hektar stor mark syd for Montalcino. Vinmarken ligger i omkring 220 meters højde, og fremstillingen af vinen er sket på både rustfrie ståltanke samt store trætanke. Macerationen er forholdsvis kort … alene 10-12 dage, hvorefter vinen lagrer 2 år på egefade af forskellige størrelser, bl.a. 350 liter fade samt store 60-120 hektoliter tønder. Inden frigivelsen lagrer vinen også yderligere 8-12 måneder på flaske.

I næsen noterer jeg først en smule mynte, lidt blommer, svedsker, modne kirsebær, røg, blyanter, violer og måske en anelse lakrids. Smagen er meget blød, men med virkelig fast syre og nogle krydrede elementer. Der er stramme tanniner, italiensk syrebid, let peber, kraftig og elegant struktur. Smager rigtigt godt … selvom forrige vin måske ikke var bedste forspil.

Forhandles af Bisgaard Vinhandel, hvor prisen er 398 kr.

Rating 5/7 

2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USA

2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USAFra italiensk elegance til amerikansk bulder … fra italiensk syre til amerikansk sødme … et stilskifte af dimensioner. Vinen er denne Bare Zin fra vinhuset Heritage Oak Winery og kommer i bedste western style i en lille, buttet 1 liters jug.

Heritage Oak Winery ligger lidt udenfor byen Lodi i Californien og drives af ægteparret Tom og Carmela Hoffman. De er 5. generation på vingården, som er grundlagt af Toms tip-tip-oldefar James L. Christian, som i 1860’erne købte 163 hektar jord og startede et landbrug.

Dengang dyrkeden familien dog alene hvede, men i de efterfølgende generationer begyndte man en vinproduktion af Tokay baserede vine i det små. Disse vine blev meget populære, så da Toms far Robert Hoffman overtog gården i 1978, så var Tokay blevet én af gårdens vigtige afgrøder.

Tom var selv lærer, men havde en stor interesse for vin, så da han overtog driften efter faderen, så udvidede han vinproduktionen med tilplantning af yderligere marker med sorter som Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og Chardonnay.

I dag fylder vinproduktionen 1/3-del af husets samlede marker, hvilket betyder 54 hektar vinmarker.

Her har vi en af husets mange vine. Bare Zin kommer som nævnt i en buttet 1 liters jug, er på ren Zinfandel, trækker en højoktan alkoholprocent på 16% og er ellers lavet på ren stål … ingen lagring på egefade.

Og det er rigtig marmelade med en opulent, voluminøs og fed næse. Det er sødt … meget sødt, krydret med mørke bær, vanilje, sæbe og en sjat spidskommen. I munden er det også en ordentlig mundfuld med sødme, mørke frugt, cola, vanilje og lidt kanel. Importøren Smalle Vine kalder den selv en tung øretæve, og det giver total mening. For mig bliver det dog alt, alt for sødt og opulent.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 199 kr.

Rating 2,5/7  

2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien

2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, ItalienSå kom der ellers rigtig vin i glasset, nemlig fra en af mine favorit vingårde i Piemonte … vinhuset Pio Cesare og her har vi deres almindelige Barolo, som jeg tidligere har smagt i bl.a. årgang 2009. Dette er årgangen et år yngre.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Druerne til vinen kommer dels fra husets egne marker, bl.a. fra marker i Serralunga d’Alba (Ornato), Grinzane Cavour (Gustava), La Morra (Roncaglie) og Barolo -Novello (Ravera), men også fra nogle af de vinbønder, som Pio Cesare har leveringsaftaler med.

Vinifikationen sker i ståltanke med skinkontakt i omkring 20 dage, hvorefter vinen lagrer i medium ristede franske fade i 3 år, 70% af vinen i 20 til 50 hektoliter fade og 30% i barriques.

Og hvilken herlig næse med rå champignon, tør jord, lyserøde bær, ribs, tranebær, hindbærbolsjer … måske lidt Kongen af Danmark, røget kød, pibetobak, roser, tjære, cigaræsker og lette krydderier. Virker imødekommende let og elegant. I smagen går de lyse bær igen med ribs, syrlig lethed … meget præcis syre samt modne, faste tanniner, røg, toast, champignon samt et smule let bitterhed i eftersmagen. Kongevin, men fortsat i dens spæde ungdom.

Forhandles flere steder, bl.a. Laudrup Vin, hvor prisen er 600 kr. ved køb af 1 stk. og 450 kr. ved køb af 12 stk.

Rating 6/7 

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigMed næste vin holdt vi ploven i samme fuge, pickup’en i samme rille … nemlig med en ældre Bordeaux i form af hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

Denne årgang 1995 er lavet med 40% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot og 10% Petit Verdot. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 1995 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Og i næsen er der de helt klassiske Bordeaux dyder med mørk og fugtig muldjord, lidt animalsk, våde fade, mørke bær, solbær, cigaræsker, eg, blyanter, tobak og lidt vanilje. I munden ren og stram frugt, godt med unge tanniner … flot efter 20 år, men virker ikke så elegant og kompleks, som den forrige vin. Dog en fin Bordeaux.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i seneste årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker. Ja … og så skal du såmænd bare vente 20 år inden du drikker den.

Rating 5/7 

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, FrankrigMed aftenens første røde startede vi med et brag … nemlig med en vin fra 1. Cru slottet Latour i Bordeaux og endda samtidig en vin med 18 år på bagen. Vinen er Latours 3. vin, som de kalder Pauillac de Latour.

1. Cru slottet Château Latour ligger i byen Pauillac i Bordeaux og fremstiller en af Bordeauxs bedste vine og dermed en af verdens bedste. Det er dog ikke den nemmest tilgængelige af de fem 1. Cru’er, da den som regel er hård, stringent og kræver mange års lagring.

Château Latour er opkaldt efter et gammelt tårn Tor à Saint-Lambert, som blev opført i 1331 af Gaucelme de Castillon. Det er imidlertid ikke det tårn, som fremgår på vinen etiketter og er husets varetegn.

Det nuværende cirkelformede tårn er nemlig først bygget i 1620 med rester fra det gamle tårn og udformet med inspiration fra et dueslag.

Slottets vinhistorie starter dog først rigtigt i det 17. århundrede, hvor slottet kom i familien Ségurs ejerskab. Ségur familien var meget velhavende og ejede ligeledes slottene Lafite, Mouton og Calon.

I starten af det 18. århundrede voksede kvaliteten og respekten omkring Château Latour, da den europæiske adel efterspurgte nogle få slottes vine. Og i 1787 opdagede den amerikanske ambassadør (og senere præsident) Thomas Jefferson også de dyrbare dråber. Det kulminerede i 1855, hvor Chateau Latour blev klassificeret som 1. Cru i den officielle Medoc klassifikation og det sammen med kun 3 andre slotte.

I 1963 solgte arvingerne efter Ségur familien 75% af slottet til to engelske virksomheder. Og der skulle gå 30 år før slottet igen kom på franske hænder. Det skete i 1993, hvor den franske forretningsmand François-Henri Pinault overtog slottet. Og den gode François-Henri Pinault er værd at kigge lidt nærmere på.

Han er lidt en sværvægter i fransk industri og er bl.a. administrerende direktør for Group Kering, bestyrelsesformand for Financière Pinault Manager og ejer sammen med faderen selskabet Artemis, som ejer en række virksomheder i Frankrig og England, bl.a. auktionshuset Christie’s, Théâtre Marigny samt store aktieposter i børsnoterede virksomheder. Og der er en helt perlerække af virksomheder, som jeg ikke skal trætte jer med.

Og så ejer han altså 94,2% af Château Latour, mens den resterende aktiepost ejes af nogle efterkommende af Ségur familien.

Privat er den gode François-Henri Pinault gift med skuespillerinden Salma Hayek … heldige asen. Så har han i øvrigt også et barn med den canadiske model Linda Evangelista, ejer en fransk fodboldklub i 1. division og blev i 2006 selvfølgelig også slået til ridder National de la Légion d’Honneur.

Nå, men tilbage til Château Latour, som samlet har 90 hektar vinmarker beliggende i Haut-Médoc kommunen Pauillac. De 47 hektar af markerne ligger omkring slottet, og omtales som l’Enclos, hvor nogle af vinstokkene er over hundrede år. Druerne derfra er forbeholdt produktionen af husets Grand Vin, den store Latour vin. Det er i øvrigt en vin, som Parker har givet 100 point i årgangene 1961, 1982, 2003, 2009 og 2010.

Udover førstevinen Château Latour Grand Vin laver slottet også to andre vine, 2. vinen Les Forts de Latour og 3. vinen Pauillac de Latour. Denne Pauillac de Latour er lavet første gang i 1973 og siden 1990 hvert år, Den fremstilles typisk fra de unge vinstokke uden for l’Enclos, og de druer som deklassificeres til Les Forts de Latour.

Efter sigende skulle denne årgang 1997 være 86% Cabernet Sauvignon og resten er primært Merlot samt en meget lille andel Cabernet Franc. Fadlagringen varer omkring 18 måneder. Årgang 1997 er imidlertid en af de dårligste årgange med en Universal Wine Score på 83 … men det skal I imidlertid ikke lade jer snyde af.

Da Brix åbnede flasken, så smuldrede proppen, så vinen måtte sies gennem et kaffefilter. I glasset kunne alderen også aflæses via lidt let brune kanter. I næsen fornemmes alderen også med champignon, støvet jord, cigaræsker, blyant, tobak, læder og lækker syrlighed, en smule sødme samt noget udefinerbart, som pirrer i næsen.

Smagen er blid, blød og fortsat spillevende med en markant syrlighed og stramme tanniner. Virker let, frugten måske en anelse svag, men ellers ganske cremet, blid og forførende. Der er lidt oliven og kanel i smagen, og hvor er det godt … bedste Bordeaux for mig i lang tid. Jeg er ellers ikke den store Bordeaux fanatiker.

Brix havde købt den via en ven … og prisen langt over 1.000 kr. Har ikke fundet vinen til salg nogle steder i denne årgang, mens et nyere eksemplar i årgang 2011 koster 849,95 kr. hos Theis Vine.

Rating 6,5/7 

2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux, Alsace, Frankrig

2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux, Alsace, FrankrigDen højeste beliggende Village des Vignerons på vinruten i Alsace hedder Husseren-les-Châteaux. I denne lille bjergby i 425 meters højde mellem de 3 slotte … Trois Châteaux … tæt på Eguisheim finder vi vinhuset Kuentz-Bas, som står bag denne Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux.

I denne lille by har Kuentz familien lavet vin siden 1795, og det nuværende vinhus er bygget i 1894, da et bryllup mellem Kuentz og Bas familierne forenede disse, hvilket således blev til vinhuset Kuentz-Bas.

I over 200 år drev familien vingården med stolte traditioner, bl.a. har vinhuset gennem de mange år været specielt kendt for deres fremragende vine på druen Tokay og besiddelserne af Grand Cru markerne Eichberg og Pfersigberg.

I 2004 solgte familien imidlertid vinhuset til Jean-Baptiste Adam, som driver domaine Jean-Baptiste Adam i Ammerschwihr en smule længere mod nord. Hans familie er også stolte Alsace vinbønder og har fremstillet vine siden 1614.

Og Jean-Baptiste Adam har betydet fornyet liv hos Kuentz-Bas. Adam startede med at ansætte Samuel Tottoli som ansvarlig vinmager på ejendommen. Samuel er uddannet sommelier og havde forinden også arbejdet på andre vingårde i Alsace. De gik derefter i gang med at ændre produktionen, bl.a. blev udbyttet fra markerne sænket og man gik samtidig i 2007 over til økologisk og siden i 2008 også biodynamisk produktion … alt sammen for at genskabe Kuentz-Bas til dets tidligere storhed.

Vinhuset har samlet 10 hektar, heraf parceller som nævnt på de to Grand Cru marker Eichberg og Pfersigberg. De øvrige marker ligger faktisk lige ved siden af Grand Cru markerne. Derudover køber man i dag også lidt druer fra andre producenter i området, ja faktisk fra ikke mindre end 25 hektar yderligere marker,

Vinene er opdelt i serierne Collection og Tradition, som er de vine, der er lavet delvist på druer fra egne marker samt druer fra faste drueleverandører i området. Derudover findes der serien Trois Châteaux Organic Range, som er vine med druer fra egne marker, herunder også vine fra to Grand Cru marker Pfersigberg og Eichberg.

Så laves der selvfølgelig også lidt Vendanges Tardives and Sélection de Grains Nobles … altså søde vine.

Denne Pinot Gris Trois Châteaux Grand Cru Eichberg kommer selvfølgelig fra Grand Cru marken Eichberg på grænsen mellem Husseren-les-Châteaux og Eguisheim. Den meget kalkholdige jordbund sikrer en god dræning af vandet i dybden, og den privilegerede beliggenhed – godt beskyttet mod vestenvinden af bjerget – sikrer en tidlig modning af druerne.

Eichberg, som kan oversættes til “bjerget med egetræer” har i flere århundreder været kendt for sine fremragende Gewürztraminer, Pinot Gris og Riesling vine.

I næsen er vinen dog ganske oxyderet … alderen er virkelig begyndt at trykke, presse og mase. Der er den gamle, oxyderede næse sammen med ananas, abrikos, mango, nødder, muskat, overmodne pærer, kvæde, honning og smør. Den skal man vist lige tænke over. I munden er vinen meget sød … nærmest som mango med nødder, honning … smager lidt, som plastik muslingeskallerne fra 1980’erne … I ved, dem med bolsje i midten, som man kunne slikke på.

På bagetiketten står vinen til at være en sted mellem tør og sød, men det smager ærlig talt som en dessertvin. Men med 14% i alkohol er det ikke alkoholen, som er brugt til at give sødmen. Jeg tænker, om det kunne være en Vendanges Tardives, som har fået en forkert etikette på? Den smager ikke dårligt … men er noget anderledes.

Vinen forhandles af Nybom Vine, hvor prisen er 305 kr.

Rating 3,5/7  

2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, Frankrig

2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, FrankrigBlindsmagningen startede med denne Riesling fra Grand Cru marken Saering. Vi er hos vinhuset Domaines Schlumberger, som holder til midt i den lille by Guebwiller i den sydlige del af Alsace omkring 25 kilometer syd for Colmar.

Vinhuset ejer og drives af familien Schlumberger, som flyttede til Guebwiller i det 16. århundrede. Det var Claus Schlumberger, som oprindelig kom fra byen Souabe i det tyske Baden-Wurtemberg område.

På det tidspunkt herskede munkene fra benediktinerklosteret i Murbach i området omkring Guebwiller, og det fik Claus til at flytte familien til Mulhouse, som var en mere fri og fredelig by.

I Mulhouse blev familien Schlumberger én af de største familier, og Peter Schlumberger startede også tekstilfabrikken Jean–Henri Dollfus i byen. Det blev én af byens vigtigste arbejdspladser. Peters søn Nicolas Schlumberger overtog fabrikken efter faderen og flyttede den i 1810 til Guebwiller.

Nicolas var også interesseret i vin … og ville gerne satse på to forskellige heste, så han købte 20 hektar vinmarker. Og det var netop marker, som benediktinermunkene havde passet igennem tusinde år. Men efter den franske revolution i 1789, hvor klostrene blev frataget alle deres ejendomme, var vinmarkerne blevet opdelt i mindre enheder og efterfølgende solgt. Det blev således starten på Domaines Schlumberger.

Derefter gik vingården i arv fra søn til søn … og med mere eller mindre held. I begyndelse af det 20. århundrede var det imidlertid Ernest Schlumberger, som overtog driften af vingården. På det tidspunkt havde mange vinbønder havde opgivet vindyrkningen efter phylloxera-angreb, men Ernest opkøbte i stedet yderligere parceller og udvidede vingården fra 40 hektar til 110 hektar. Han indrettede også alle vinmarkerne med terrasser, så man kunne lave en vandret dyrkning af markerne.

Da Ernest døde blev gården i 1971 overtaget af barnebarnet Eric Beydon-Schlumberger. Han gik i gang med en total renovering af Domaines Schlumberger, herunder en omplantning af flere parceller. Eric gik på pension i 2001, så i dag er det Erics broder Alain Beydon-Schlumberger som sammen med 7. generation i form af Erics datter Séverine Schlumberger driver det over 200 år gamle vinhus.

Domaines Schlumberger ejer i dag 140 hektar vinmarker, hvor størstedelen ligger lige ovenfor Guebwiller på en skråning, som visse steder hælder 60 grader. Ikke mindre end 70 hektar af vinmarkerne er Granc Cru marker, bl.a. markerne Kitterlé, Kessler, Spiegel og Saering. Dermed er vinhuset den største ejer af Grand Cru marker i hele Alsace.

De andre vinmarker ligger i Guebwiller-kommunen og få kilometer mod nord, bl.a. ved skråningerne Bollenberg og Bux.

Men her har vi en Riesling fra Saering marken, en 27 hektar stor Grand Cru mark, som Domaines Schlumberger ejer ikke mindre end 20 hektar af. Den ligger i en højde på 260 til 300 meter og navnet betyder “sø-ring” eller “hav-ring”, da toppen har form som en ring, og da havet tidligere har dækket området for millioner år siden.

Druerne er håndplukkede og derefter presses de hele klaser. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med temperaturstyring, og lagrer i tankene omkring 8 måneder inden vinen kommes i flasker.

Næsen afslører hurtigt, at der er tale om Riesling – 1 point. Der lidt petroleum, let fedme, alder fornemmes også, lidt kælder, honning, let citrus, smør, blomster og en sjat mineralitet. Fornemmes der en svag … meget svag oxydering på vej? I munden er der frisk syrlighed, godt med syre … her mærkes alderen ingenlunde. Der er godt med citrus, lemon samt nogle grønne noter.

Forhandles af VildMedVin, hvor en årgang 2011 koster 259 kr.

Rating 4,5/7  

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigSå mødte jeg sgu munken igen … og vistnok mit 4. møde med den gamle dreng. Ja, helt gammel er han selvfølgelig ikke her, da det nemlig er en af de nyeste årgange af den nærmest mytiske champagne Dom Pérignon fra Champagnehuset Moët & Chandon.

De andre årgange jeg har smagt af den ældre herre er 1993, 2002 og 2004. Jeg skal denne gang skåne jer for hele historien om ikoniske champagne og i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Det er årsagen til, at denne 2005 er en af de nyeste frigivne årgange. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks.

Den længere lagring af champagnen er naturligvis også noget af det, man betaler for og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale. Og det er en dyr flaske … og den appellerer da også til kunder, som gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har.

Og det gør den godt med sin mørkegrønne ikoniske flaske og den kongekroneformede etiket. Meget genkendelig og dermed let at spotte, så folk ved, at man er i stand til at bløde nogle penge for vinen.

Men får man også value for money? Af de få flasker, som jeg har smagt var jeg specielt begejstret for årgang 2002, som jeg synes var et mule hår foran årgang 1993 og 2004. Om den er alle pengene værd? Tja, det er selvfølgelig et godt spørgsmål, men da jeg ikke har den store erfaring indenfor champagne, så skal du nok spørge en anden.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

I næsen har denne årgang 2005 lidt pærer, fersken, kvæde … meget delikat og sarte frugtnoter sammen med honning, champignon, toastbrød med smeltet ost og et strejf af lidt citrus. I munden er boblerne usædvanlige blide … næsten ikke eksisterende, og det overrasker mig lidt. Synes godt, at de kunne pirre lidt mere til smagsoplevelsen, som dermed bliver meget blid, blød og næsten en smule vandet … mangler en smule dybde, selvom der bestemt også er friske elementer.

Den er selvfølgelig fortsat i sine unge år … og jeg vil gætte, at den vil få mere krop og kompleksitet ved at ligge nogle år.

Forhandles mange steder og vejledende pris er 1.249 kroner. Den kan dog findes til lige under 1.000 kr. hos fx dkWineImport eller SuperVin.

Rating 5,5/7