Vi fortsætter vort raid med vine fra Domaine des Marnes Blanches. Næste i rækken er denne Chardonnay Vielles Vignes og dermed atter i Ouillé stilen … den stil, som vinder mere og mere frem i Jura.
Det kan jo altid diskuteres, hvad der er bedst. Er det den gamle traditionelle stil, som kaldes Sous Voile … altså under slør, hvor vinen – som sherry – lagrer under et slør af gær uden at fadene toppes op, hvilket giver mere fordampning og dermed oxydering – hvorved der kommer et slør af gær på overfladen – hvilket giver mulighed for udvikling af aromaerne med nødder, karry og sherry?
Eller er det den mere moderne og udbredte stil Ouillé, hvor fadene toppes op … lidt som der gøres i naboområdet Bourgogne og de fleste andre steder? Altså den stil, som er naturligt alle andre steder end netop i Jura med de gamle, klassiske Jura vine.
Det kan hurtigt blive en kamp om enten stil – originalitet mod et mere internationalt snit – eller om teknik, gamle teknikker mod mere moderne produktion – eller ultimativt om smag og preferencer.
Jeg er absolut mest tilhænger af den normale stil, hvor fadene toppes op. For det første er jeg ikke tilhænger af en voldsom oxydering og for det andet, så mener jeg, at vinene skal afspejle deres terrior.
Det gøres ikke med de oxyderede vine … de siger ganske vist Jura, men viser intet om terrior, men alene at vinene er lagret efter de gamle foreskrifter, som er typiske for Jura.
Den fabelagtige Julien Labet har siden 1992 lavet hans vine efter de moderne metoder og han siger bl.a. at med den oxyderede stil, så duftede og smagte alle vinene ens efter lagringen under slør. De havde alle en nøddet og sherryagtig smag og havde slet ikke den personlighed, som de havde inden lagringen.
Med så er det jo godt, at vi har huse som Domaine des Marnes Blanches, som laver begge slags vine. Så sikrer vi også, at områdets gamle kulturarv ikke går tabt, således Jura fortsat vil være kendt for de oxyderede vine og deres Comte ost. Men helt sikkert også tørre, friske og spændende vine, som udtrykker det specielle terrior, som Jura bestemt byder på.
Men lad os så kigge nærmere på Domaine des Marnes Blanches’ Chardonnay fra gamle vinstokke … Vielles Vignes, som jo også netop er produceret efter Ouillé metoden.
Druerne kommer fra 75 år gamle vinstokke, som er høstet med et ganske beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Fermenteret i rustfrie ståltanke og derefter lagret 11 måneder på egefade og derefter flasket uden tilsætningsstoffer udover en lille knivspids svovl.
Jeg har på en varm sommerdag sat mig ud på terrassen ved sommerhuset med et iskoldt glas af vinen. View mod Vesterhavet. Arghhh. Mikroskopiske perler af dug samles hurtigt på glasset som et regiment af små forbundne soldatvandmænd. De efterlader glasset nærmest materet.
I takt med solens skråler brydes fællesskabet mellem soldaterkammeraterne dog og lader dråber løbe nedad glasset som små farisærere eller dessertørere, der forlader det broderlige sammenhold.
Jeg starter med at snuse til vinen, som har en dejlig delikat og elegant duft, som samtidig skriger bio bio øko. Der er aromaer af kogte kartofler, fersken, let nøddet smørfedme og er den samtidig let prikkende? Der er lidt salt, lidt boblende mødding og det virker, som om nogle af de gamle klassiske Jura dyder har smittet denne vin en smule.
I munden er det kridt og mineraler … i starten virker vinen først lidt varm og tilbagelænet med et klart mineralsk islæt, men så træder der en flok sure citroner til og blander sig med en central syre, sådan mere præcis … lidt som en match-box bil på skinner. Den lille metalbil efterlader et mineralsk aftryk inden den bliver sendt i et loop på banen og sikrer gentagelse på gentagelse i lang eftersmag, som har et snert af noget medicinsk i slutfasen.
Det er sgu en dejlig vin … om den er bedre end den tidligere smagte Chardonnay Les Molates kan jeg ikke helt afgøre. Jeg havner vurderingsmæssigt cirka samme sted.
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 150 kr., men denne er desværre også allerede udsolgt.