Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Den ultimative Amarone konge Giuseppe Quintarelli blev for nogle år siden spurgt, hvem han mente ville blive den næste superstjerne i Veneto, og han svarende prompte uden tøven; Tommaso Bussola. Så med andre ord er vi hos ét af de bedste Amarone huse … overhovedet.

Og hvad er så mere naturligt, end at slutte byggemødet med topvinen fra netop Azienda Agricola Tommaso Bussola, nemlig husets Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto? En vin som Jesper havde købt under vores besøg på vinhuset i sommerferien.

Azienda Agricola Tommaso Bussola blev grundlagt i 1983, men allerede nogle år forinden – i 1997 – begyndte Tommaso at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Han var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

I 1983 lavede han selv sin første vin, og efter et par år overtog Tommaso onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar. I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine. Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og jeg har tidligere smagt og skrevet om husets Valpolicella Classico Superiore TB her på bloggen. Under vort besøg på vingården smagte vin et lille udsnit af vinene, og Jesper endte med at købe denne deres absolutte topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto.

Bussola - vineriet
Her ser vi Jesper i gang med at købe denne Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto af sønnen Giuseppe Bussola.

Vinen er lavet på 75% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella og de resterende 5% består af flere druesorter, bl.a. Cabernet Franc, Dindarella, Croatina, Molinara samt et par stykker mere. Lagret i 30 måneder på slovenske og franske fade samt 4 måneder på flaske og trækker en højoktan på hele 17%.

Og selvom jeg – som vist nævnt tidligere – ikke er Amarone fan, så bøjer jeg mig i støvet. Monstervin er nok bedste ord … højkoncentreret af Pommern til. I næsen er det nærmest tavlelak, en voldsom intens og tætpakket kraft, blæk, figner, puddersukker, en kop expresso, mulle kælder, overmodne kirsebær og nærmest en ædel rådenskab … lækker, lækker og mere lækker.

Og det er en ordentlig mundskab … en slags rødvinsnektar, men mærkelig nok med fin friskhed og meget rød, klar og direkte saft. Der er figner, power og godt med aroma og smagsnuancer. Et nyreslag … men elegant sat ind, selvom musklerne indikerer masser af power og råstyrke. Muhammed Ali på flaske. Flot vin.

Købt på vingården til 100€ … hvilket er et fund. Herhjemme forhandles den af YouAndWine, hvor prisen er 1.299 kr.

Rating 7/7 

Bussola - Jesper foran vinhuset
Jesper foran Azienda Agricola Tommaso Bussola

Bussola - smagelokalet
Smagelokalet

Bussola - udsigten
Udsigten udover vinmarkerne fra vinhuset

Vinanmeldelser

2007 Stefano Accordini, Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Vi sluttede byggemødet med 2 x bulder … kraftkarle af mørkeste slags, nemlig i form af Amaroner, og den første (af de sidste) var denne Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto fra vinhuset Stefano Accordini, som ligger i byen Negrar i hjertet af Valpolicella.

Azienda Agricola Accordini Stefano har sine rødder tilbage til 1929, hvor Gaetano Accordini købte 4 hektar jord omkring byen Negrar sammen med hustruen Giuseppina Bertani og begyndte af avle druer. Sønnen Stefano overtog vingården og solgte primært sine Valpolicella vine på det lokale marked. Dengang producerede man alene få vine og ingen Amarone.

Det var først da sønnerne Tiziano og Daniele kom ind i familieforetagendet sidst i 1970’erne, at der kom gang i en mere struktureret produktion og salg af vinene.

Daniele havde forinden uddannet sig til ønolog på skolen Conegliano Veneto, og det smittede af på vinene. Således startede man med nye beplantninger af Corvina, Corvinone, Rondinella samt Molinara og i 1980 lavede de to brødre også husets første Amarone.

Tiziano og Daniele har i forening formået at bringe Accordini op i den bedste klasse i Veneto. I Negrar råder familien fortsat over de 4 hektar vinmarker og for nylig har man også købt yderligere 6 hektar oppe i bakkerne ved Fumane, og her har de bygget et helt nyt vineri med alt hvad hjertet kan begære af topmoderne isenkram til vinfremstilling.

Brødrene er i dag assisteret af Tizianos sønner Giacomo og Paolo samt Danieles søn Marco, som er yngste familiemedlem og allerede i gang med uddannelsen til ønolog.

Til vinfestivalen i maj hos Jysk Vin mødte jeg faktisk Paolo Accordini. Paolo er en særdeles rar fyr, og vi fik en lang snak om Amaroner. Dengang skrev jeg; “Jeg er sådan set lidt Amarone modstander, idet Amaroner ofte smager som rosinvand. Men nogle gange render man ind i fantastiske Amaroner … og vinene fra Accordini hører til i denne klasse”.

Huset laver 6 forskellige vine, nemlig Valpolicella Classico, Acinatico Ripasso, Paxxo Rosso, Acinatico Amarone, Vigneto Il Fornetto Amarone og en Acinatico Recioto.

Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto er husets absolute topvin, som kun fremstilles i et meget begrænset antal. Vinen er produceret udelukkende på druerne Corvina, Rondinella og Corvinone fra marken Il Fornetto. Alle druer bliver høstet og sorteret i hånden for at sikre en perfekt modenhed. Efter sortering bliver alle druer tørret på et velventileret loft i omkring 120 dage. Efter presning og fermentering lagrer vinen på fade.

Ved vinfestivalen drillede vi Paolo Accordini med netop Amarone Classico Vigneto il Fornetto, hvor etiketten har lånt inspiration fra Amaronerne fra Dal Forno og Quintarelli … og måske Ernesto Ruffo. En lidt håndlavet etikette, men indholdet fejler heller ikke noget …. hold da op … Amarone i top topklasse.

Og sikke en herlig vin, som i næsen er sort nat, intens tæt, mørk frugt, dadler, figner … næsten tørrede figner, våde fade, chokolade, kaffe, vanilje, kanel og portvin. Man tænker lidt, at her mødes rødvin og portvin. Men i smagen er væsken herlig intens og koncentreret, mørk, sød med figner, mælkechokolade og lidt lakrids. Virkelig powervin … men på den fede måde. Sådan skal en rigtig Amarone smage.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 595 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2011 Clos des Papes, Châteauneuf du Pape, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Hold nu kæft, hvor er det godt. Jesper havde fundet kanonerne frem til byggemødets finale … og den første superhowitzer aka 380 mm bronzekanon var denne Châteauneuf du Pape fra det legendariske Clos des Papes, som jeg har smagt få gange, men altid været meget begejstret for.

Vingården er etableret af Paul Avril, som også var en af de drivende kræfter i oprettelsen af appellationen Châteauneuf du Pape. Han begyndte i 1896 at sælge vine med navnet Clos des Papes. Vinen opnåede hurtigt stor anerkendelse, og blandt aftagerne var bl.a. General de Gaulle og Georges Pompidou i præsidentpaladset i Paris.

I dag er den 4. generation af Avril’erne, nemlig Paul-Vincent Avril, som driver vingården. Paul-Vincent er uddannet på vinskoler i Bourgogne. Han kom tilbage domænet i 1988 med visioner om finesse og elegance. Som for gode vine fra Bourgogne gælder det også for vine fra Clos des Papes, at man er nødt til at have en vis tålmodighed. Siden 2011 er domænet certificeret “agriculture biologique”, altså økologisk.

Clos des Papes er på 32 hektar, heraf 29 hektar med røde druer og 3 hektar med grønne druer. De 32 hektar er fordelt på ikke mindre end 24 parceller, som ligger spredt ud over hele byen. En enkelt parcel ligger tæt ved paveslottet og har været omgivet af murene (clos) omkring slottet, heraf ejendommens navn Clos des Papes.

Der fremstilles kun én cuvé af henholdsvis hvid (10% af produktionen) og rød Chateauneuf du Pape. Man har siden 1991 afstilket alle druer og har siden 1987 aftappet hele produktionen.

Hemmeligheden bag den høje kvalitet er et lavt udbytte. I årgangene 2007, 2008 og 2009 har man således haft et udbytte på henholdsvis 25, 17 og 19 hl/ha. Udbyttet minimeres ved at fjerne klaser før modning og ved at gennemføre en meget streng sortering i forbindelse med høsten.

Der eksperimenteres ikke meget på Clos des Papes. Målet er hvert år at lave en vin, der i videst muligt omfang lever op til de høje kvalitetskrav, som Avril selv stiller, og til de høje forventninger, som køberne af denne vin har og som er i stil med den der har været lavet på stedet i årtier.

Vinen er lavet på en klassisk blanding af 65% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Syrah og resten en blanding af nogle af de øvrige tilladte sorter. Udbyttet holdes på ca. 25 hektoliter pr. hektar, og vinen har gæret på cement og lagret på foudres 12-15 måneder.

Og hvilken herlig duft, hvor der er lidt mejeri, ymer … virker meget rustik og har nærmest lidt kamfer, grønne vinblade … og den dér duft, som man ofte finder i selve vinmarkerne, jord, mælkechokolade, mineraler, grafit, kød, bacon, røg, lidt urter/krydderier og en smule eucalyptus, som forvirrede mig lidt. Men en meget kompleks og indbydende næse.

I munden er vinen blød, fyldig med mørkerøde, næsten sorte bær, blommer, næsten rosiner (hvilket jeg ellers ikke er fan af), chokolade, lakrids, enebær og stor intensitet uden at det bliver en blockbuster eller marmeladevin. Det er samtidig elegant, let og forførende … nærmest med en form for mineralitet i smagen. Klasse. Kan måske godt tåle et par år yderligere i kælderen, hvilket helt sikkert vil give vinen yderligere dimensioner.

Forhandles af Vinexus og Bichel Vine, hvor priserne er forskellige, henholdsvis 676,43 kr. og 799,75 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2012 Clos i Terrasses, Laurel, Priorat, Spanien

Skriv en kommentar

Etiketten ser måske ikke ud af meget, men den dækker over ét af de virkelige spændende vinhuse i Spanien, nemlig Clos i Terrasses, som ejes og drives af Daphne Glorian. Vinen her hedder Laurel, og den vender jeg tilbage til senere.

Clos i Terrasses er grundlagt i 1988 af Daphne Glorian. Hun er amerikaner og født i Schweiz, men havde flyttet til Priorat i Spanien, hvor hun – ansporet af vinvennerne René Barbier og Álvaro Palacios – havde tømt sin bankkonto og brugt dem på en vinmark i 17 terrasser ved byen Gratallops uden hverken ønkologiske undersøgelser eller uddannelse indenfor vinproduktion.

René Barbier driver til daglig selv Clos Mogador, og han ville hjælpe Daphne med at lave vin fra hendes nyindkøbte marker. Hun gav vinhuset navnet Clos i Terrasses efter den 1,7 hektar store vinmark, som bestod af de 17 terrasser hugget ud af en stejl skråning og omgivet af skove.

Og hendes vin kaldte hun Clos Eramus, med reference til Erasmus af Rotterdam (Desiderius Erasmus Roterodamus), som i 1511 skrev hånligt og humoristisk om dårskab i bogen Tåbelighedens Lovprisning. Daphne mente selv, at hun med investeringen i vinmarken havde udvist samme dårskab, og at det dermed var et passende navn for vinen.

Rene Barbiers ide med Clos Erasmus var, at den gerne skulle afspejle Daphnes temperament og karisma. Dette kom der en fantastisk vin ud af. Druesammensætningen varierer fra år til år, men ligger sædvanligvis tæt op af dette forhold; 65% Grenache, 20% Cabernet Sauvignon og 15% Syrah. Clos Erasmus lagres på 100% nye franske egetræsfade.

Det var ikke helt dumt, for det viste sig efterfølgende, at Clos Eramus blev én af det moderne Priorats store vine sammen med René Barbiers egen Clos Mogador, Palacios’ Finca Dofi, Jose Luis Perez’ Clos Martinet og Carles Pastranas Clos de l’Obac … i øvrigt alle venner med Daphne. Og vinen er løbende blevet overøset med hæder, bl.a. fik Clos Erasmus 2003 hele 99 Parker point og 2004 de magiske 100 Parker point.

Det er efterfulgt af 97 point til årgang 2006 og 100 point igen til Clos Erasmus 2005. Og det har fået priserne til at gå sky-high, bl.a. handles en Clos Erasmus 2004 i dag til omkring 1.000€. Clos Erasmus har i dag opnået kultstatus som ingen anden i Priorat. Vinene er formidable og den stærkt begrænsede produktion på omkring 3.000 flasker har gjort denne vin til en af verdens mest efterspurgte.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om Clos Eramus årgang 1997 her på bloggen.

Men heldigvis laves der også en andenvin på Clos i Terrasses, og det er denne Laurel. Grundet den stigende efterspørgsel har Clos i Terrasses udvidet med flere marker, så huset i dag omfatter markerne Escalas, som var hendes første mark på de nævnte 1,7 hektar, Aubagues og Socarrats på henholdsvis 2,5 og 3,5 hektar samt Guinarderes, som ligeledes er på 3,5 hektar. Alle marker dyrkes biodynamisk.

Laurel er som nævnt husets andenvin, og er her i årgang 2012 lavet på 75% Garnacha, 20% Syrah og 5% Cabernet Sauvignon … både fra yngre stokke og tønder, som er deklassificeret Clos Erasmus. Den produceres med nøjagtig den samme omhu som Clos Erasmus. Det eneste, der adskiller vinene, er den endelige udvælgelse af fade. Hvert år skubber Daphne et par fade til side inden den endelige blanding af Erasmus. Det kommer der således Laurel ud af.

Som med Clos Erasmus kommer druerne ikke fra en bestemt mark, men fra alle husets marker. Vinen har lagret 16-18 måneder i henholdsvis store oprejste egetrækar på 20 hektoliter samt 2-4 år gamle franske barriques, som tidligere er brugt til Clos Erasmus.

I næsen er her godt med mørk frugt, tætpakket solbær, lidt røget og støvet, blæk, peber, blomster, chokolade, mynte samt lidt cigarkasser, og virkelig lækker næse. I munden er det blødt, cremet … fløjl med meget klar frugt, let sødme, stor tørhed. Frugten er fyldig, men frisk … og samtidig en virkelig stor tørhed, hvor tanninerne også sætter sig i mundhulen. Eftersmagen er fyldt med frugt … klasse.

Kan normalt købes via Uvinum eller Sigurd Müller Vinhandel, hvor prisen vel ligger omkring 250 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Viña Errazuriz, Merlot Max Reserva, Aconcagua Valley, Chile

Skriv en kommentar

Byggemødet bød også på denne Merlot Max Reserva fra det store chilenske vinhus Viña Errazuriz, som er et af Vinspecialistens store sællerter og et vinhus, som jeg tillige også har skrevet om her på bloggen nogle gange.

Viña Errazuriz er grundlagt i 1870 af Don Maximiano, som købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen 100 kilometer nord for hovedstaden Santiago. Han mente, at denne dal med kølige, regnfulde vintre samt varme, tørre somre med den fugtige brise fra havet var ideel til dyrkning af druer, og derfor importerede Don Maximiano også de bedste kloner fra Frankrig.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 hektar vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Målet hos Errazuriz, er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden.

Og husets Cabernet Sauvignon Estate er da også kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, mens en af husets topvine Viñedo Chadwick tidligere har vundet en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux.

Vinene hos Errazuriz er opdelt i 4 serier, nemlig først Estate Reserva, som er husets basisvine, Reserva fra specialudvalgte marker og en videreudvikling af Estate Reserva-vinene, ofte med lidt længere/intens fadlagring. I denne serie finder vi bl.a. de populære Max Reserva vine, og det er netop én af disse, som vi her har fat i.

Så laver huset og en serie med specialiteter, fx Single Vineyard, Wild Fermented, Organic og Late Harvest og i toppen deres ikonvine, som fx Viñedo Chadwick, Seña, Founder’s Reserve og KAI.

Denne Merlot Max Reserva er lavet med druer, som efter høst er håndsorteret. Efterfølgende kværnes de, og gæringen foretages med kunstgær ved 24-28 grader. Under gæringen foretages der jævnligt pumpovers, dels for at give vinen mere farve og aromastruktur, dels for at polymerisere de reaktive tanniner, der ellers vil give vinen den for Merlot klassiske duft af grøn peber. Vinen lægges derefter på 85% nye franske egetræsfade i 12 måneder, mens der foretages en malolaktisk gæring.

I næsen er det solmoden frugt … og den megen sol fornægter sig ikke. Der er solbær, blommer og næsten rosiner, læder, chokolade, lakrids, mynte, Tea Tree Oil, blomster og sødme. I munden er der saft og kraft, solbær, stor tæthed, let peber, lidt bitter chokolade og godt med tanniner. Meget ren frugt, og bestemt vellavet vin.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen normalt er 125 kr., men pt. på bud til 100 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2009 Bosco Agostino, Barolo La Serra, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Fra Franken til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo La Serra … én af husets to enkeltmarks Barolo’er. Den anden kommer fra marken Neirane, og den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.

Azienda Agricola Bosco Agostino ligger lige udenfor byen La Morra og er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddanelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over omkring 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo, Barolo Neirane og så denne Barolo La Serra.

Marken La Serra ligger på en sydvestvendt skråning i 400 meters højde og jordbunden består af ler og kalk. Alle druer høstes i hånden og gæringen og den efterfølgende maceration sker på temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter omkring 2 år tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

I næsen er her med det samme italiensk stramhed, syrlighed med blomster, roser, violer, lyserøde bær, stikkelsbær, ribs og en smule champignon. Smagen er ligeledes syrlig, elegant, præcis, ren … med stikkelsbær, morbær, grønne blade. Det er fortsat en ung og stram vin, som bestemt kan klare flere år i kælderen … men godt smager den.

Købt hos Jysk Vin, pris 325 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Kirch, Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Ved ét af Mainflodens mange sving ligger den lille by Fahr, og netop dér finder man vinhuset Weingut Kirch, som står bag denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, som – ja, det indrømmer jeg modvilligt – jeg ikke gættede ved blindsmagningen ved sidste byggemøde.

Vinhuset drives af ægteparret Monika og Matthias Kirch, og begges familier har gennem mange år været vinbønder i området, som i øvrigt er præget af mange vinhuse med navnet Kirch.

Ægteskabet mellem Monika og Matthias blev samtidig en sammenlægning af de to vinhuse Weingut Franz Kirch i Fahr samt Weingut Gebhard Kram i Nordheim. Det nye vinhus kaldte de blot Weingut Kirch, men har fortsat deres marker omkring både Fahr, Volkach og Nordheim. Deres bedste marker er således Nordheimer Vögelein og Volkacher Ratsherr-Berg

Samlet driver Monika og Matthias Kirch det lille vinhus med de lokale sorter, hvilket er de hvide druer Silvaner, Müller-Thurgau, Bacchus, Riesling, Rieslaner, Weißer Burgunder, Grauer Burgunder, Traminer, Scheurebe og Kerner samt de røde druer Spätburgunder, Regent, Domina og Schwarzriesling.

Udover vinbruget udlejes også 3 ferielejligheder, som ganske fantasifuldt er kaldt ferienwohnung Riesling, Silvaner og Spätburgunder. Ikke overraskende Spätburgunder lejligheden den største og mest eksklusive!

Hos Weingut Kirch laver de en lang række vine samt lidt Edel-Destillate. Denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken hører til blandt serien Rotweine Superpremium Trocken, men der er nu ikke mange oplysninger om vinen. Det ser ikke ud til, at vinen har lagret på egetræsfade, men altså fremstillet på ståltanke.

Og det er heller ikke den sædvanlige Spätburgunder, som vi her har i glasset, hvor den først adskiller sig ved at være en tak mørkere end normalt. I næsen er her godt med vanilje , kanel (hvilket ellers antyder, at vinen har set egetræ), sødme og godt med fyldig frugt … lidt mørkere frugt. I munden meget stor frugtsødme, brombær, modne kirsebær … sødmen præger vinen, hvorved den mister elegance og lethed, og det gør vinen lidt en turnoff for mig.

Jesper havde købt vinen i Franken. På vingården koster den 8,70€ … eller omkring 65 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Winzergemeinschaft Franken, Randersacker Ewig Leben Portugieser, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

GWF kaldes næste vinhus … og det står for Winzergemeinschaft Franken, et kæmpe vinkooperativ, som holder til i den lille by Kitzingen omkring 10 kilometer sydøst for Würzburg og et par kilometer fra Maine floden i det dejlige Franken. Vinen er en Randersacker Ewig Leben Portugieser.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1959 og omfatter ikke færre end 2.400 vinavlere i området med samlet over 1.400 hektar vinmarker. Det betyder også, at GWF er en større historie med 137 ansatte, som styres af CEO Paul E. Ritter, men den ansvarlige for produktionen er vinmageren Christian Baumann.

Og der laves selvfølgelig vine på de traditionelle druer i Franken, dvs. Müller-Thurgau, Silvaner, Bacchus, Grauer Burgunder, Riesling, Domina, Spätburgunder, Schwarzriesling og Regent. Ja, og så laver de også denne Randersacker Ewig Leben Portugieser, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Ewig Leben i Randersacker.

Ewig Leben … evig ung – evigt liv, skønt navn til en vinmark i øvrigt. Ewig Leben er en del af VDP Erste Lage marken Marsberg, ja faktisk det nederste stykke på Marsberg, som jo ligger lige mellem Pfülben og Sonnenstuhl.

Marsberg omfatter nemlig i dag de tidligere marker Spielberg, Gehren, Marsberg, Hammelsmauer, Ewig Leben og Westroden. Disse findes således ikke som enkeltmarker længere, men enkelte vinproducenter anvender dog fortsat de gamle betegnelser.

Ewig Leben er da også allerede nævnt i gamle dokumenter fra 1668 som Ewig Lehen … evig fejde, hvilket senere dog blevet ændret til det mere optimistiske og opmuntrende Ewig Leben. Og nu er det så langsomt ved at forsvinde, som blot en del af Marsberg.

Og druen Portugieser er også værd lige at kigge nærmere på. Druen kaldes også for Blauer Portugieser og er Tysklands næstmest udbredte blå drue samt Østrigs tredjemest udbredte. Navnet indikerer at druen stammer fra Portugal. Det siges at østrigeren Johann von Fries efter sit besøg i Porto i 1772 tog druen med til sit hjem i Voslau i Østrig.

Fra Østrig spredtes druen så til Tyskland, hvor den blev meget populær i det tyske vin boom i 70’erne. Druen er meget stærk i forhold til druesygdomme, og den gror meget nemt. Da den ofte dyrkes i et koldere klima, chaptaliserer man ofte druen, for at hæve alkoholindholdet. Den giver ukomplicerede terrassevine uden meget garvesyre med  smagsnoter af hindbær og jordbær, og vine på druen skal derfor også drikkes unge.

Lad os smage vinen, som i glasset er meget, meget transparent, og i næsen byder på mange af de samme indtryk som Spätburgunder, bl.a. den søde hestestald, våd hund, våde fade, jordbær og hindbær. Smagen er også præget af utrolig lethed, hindbær, jordbærsødme, næsten kirsebær, lidt peber og kort eftersmag med syrligt peberbid. Virkelig en fin lille sommervin, som jeg gættede var Spätburgunder … og der er bestemt ligheder.

Købt i Franken, hvor prisen ligger på omkring 6,30€ for nyeste årgang, hvilket svarer til 47 kr. Et fund til den pris.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Monastero Suore Cistercensi, Coenobium, Lazio, Italien

Skriv en kommentar

På et kloster ved lille by Vitorchiano omkring 50 kilometer nord for Rom går en flok nonner rundt og synger. Ikke kun hellige salmer, men også drikkeviser … for de er formentligt småberusede. Det har de såmænd også god grund til, for udover det ophøjede kald at tjene herren, så laver de skidegod vin.

Klosteret hedder Monastero Suore Cistercensi … altså et kloster i cistercienserordenen, og vi har her fat i vinen Coenobium fra de glade søstre.

Vi er i vinområdet Lazio, hvor der primært produceres hvidvin … og i store mængder, bl.a. Malvasia og Trebbiano. Høstudbyttet overstiger ofte 100 hektoliter pr. hektar, hvorfor det typisk er jævne vine uden megen koncentration. De store mængder vin afsættes primært til Roms indbyggere, turister og restauranter.

På Monastero Suore Cistercensi arbejder 80 søstre med klosterets vinmarker, frugtplantager og haver. De passer alle fuldt økologisk, og har i århundrede lavet vin. Men i 2005 begyndte de gode nonner at få hjælp af vinmageren Giampiero Bea, søn af den legendariske vinmager Paolo Bea.

Og sammen med de fromme kvinder laver Giampiero Bea to vine … denne Coenobium samt en Rusticum på samme druer som denne, hvor vinen blot har lagret længere tid på skallerne og ellers vinificeres som en rødvin. Fælles for vinene er, at de er lavet på de fire hvide druesorter Malvasia, Verdicchio, Grechetto og Trebbiano.

Der laves alene 16.000 flasker vin på klosteret, 12.000 flasker af denne Coenobium samt 4.000 flasker Rusticum. De fleste af flaskerne eksporteres til USA, men denne flaske er altså nået til lille Danmark.

Lad os smage denne charmerende altervin, som i næsen byder på animalske og let oxiderede noter, våd hund, blomster, Ribes (blomsten der lugter af kattetis), lidt tropiske frugter, meget modne æbler, ristede nødder, smør, vanilje, honning og lidt indelukkede egetræsfade. Ganske kompleks og anderledes næse.

I munden er vinen sød, fyldig, blød med lette krydderier … og på den negative skala en smule vandet og ligeledes er eftersmagen kort. Men det er en fin, lidt anderledes vin, og jeg synes, at den er ganske interessant.

Købt hos S’Vinbar i Århus … prisen kender jeg ikke.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo, Bierzo, Spanien

Skriv en kommentar

Gentagelse, reprise, replika, kopi og deja-vu. Ja, jeg har skrevet om denne vin et par gange før, blot i andre årgange, nemlig 2009 og 2012. På den måde er det en gammel kending, men det gør jo ingenlunde vinen dårligere. Det er nemlig vinen Petalos del Bierzo – her i årgang 2011 – fra den fabelagtig dygtige, spanske vinmager Alvaro Palacios.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.

Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía, som denne Petalos del Bierzo også er lavet på. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk. Mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på franske egetræsfade i 4 måneder. Klares med æggehvider, før den tappes på flaske.

Duftmæssigt er vinen skøn rustik, landlig med lidt mejeri og gammel kælder, blæk, blommer, eg, enebær … meget kraftig med en lækker intensitet. Smagsmæssigt er vinen meget kraftig og frugtrig, rund og blød med mørke bær, lakrids eller ganske easygoing. Som én sagde til mig, en moderne vin, som vil tiltale alle … både dem, som ikke går op i vin samt dem, som går meget op i vin. Der har han en pointe.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 135 kr.

Rating 4,5/7