Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2011 Vinos Vernaculares, Pistolero, Quilpue, Chile

Skriv en kommentar

Og den gode Christophe Beau er virkelig ved at blive én af mine favorit vinmagere … som vin efter vin leverer solide overraskelser. Derfor glæder jeg mig også afsindigt til midt i november, hvor vinmageren lægger kursen forbi Randers til en lille smagning.

Lige lidt gentagelse omkring Christophe, som har over 30 års erfaring som vinbonde, ja faktisk startede han Domaine Beauthorey i 1979. Dér har han 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som drives økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Og så er Christophe Beau nu også vinproducent i Chile. Ikke fordi han vil udvide sine aktiviteter, skabe et vinimperium eller tjene kassen … men alene fordi han gerne vil udforske vinproduktionen, opdage flere mysterier i processen af vinfremstillingen, have en frihed i processen og prøve nye former for ejerskab eller brug af jorden. Han ville genopfinde sig selv og opleve noget nyt i livet.

Efter flere udforskninger i Mexico, USA, Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien endte han imidlertid med at slå sig ned i Chile i den lille by Quilpué i Valparaíso regionen, et område præget af masser af skov … hele 200 hektar … og alene omkring 7 hektar vinmarker tilhørende Viña Raab, som drives og ejes af Daniel Raab Camalez.

På dette sted er der godt med granit i undergrunden, hvilket Christophe mente vil være godt for dyrkning af bl.a. Chardonnay. I 2011 gik Christophe i gang med at rydde et stykke jord og plante sin egen første mark … men imidlertid ikke med Chardonnay, men derimod den lokale drue Pais, som han havde indsamlet stiklinger af i de nærtliggende områder Maule og Bíobío.

Og så forsøger Christophe nu at indgå samarbejde med lokale vinavlere. Han har bl.a. lavet et samarbejde med Fidel og Marcelo … to vinbønder i Colliguay. Herfra køber han nu druer til produktion af sine vine. Christophe kalder det selv et slags øko-cooperativista. Han har også købt druer fra Daniel Raab Camalez på Viña Raab.

Vernaculares betyder i øvrigt og vistnok noget i retning af folkelig talemåde, dialekt eller lidt i det retning, og det beskriver vel meget godt Christophe Beaus ønske om arbejde på tværs af grænser og med folk fra andre steder.

Partnerskabet er i hvert fald også udvidet til andre områder i Chile, bl.a. Parral, Limari og Casablanca, men fortsat med økologi som det bærende fundament i vinproduktionen. Og så laver Christophe ellers vinene helt gammeldags … bl.a. med maceration i et stor læderkar … ja, et gammelt koskind, hvori vinene vinificeres inden lagring på egetræsfade.

Han har også i 2013 bygget et mindre og simpelt vineri i træ, så der nu er mere skik på produktionen af vinene. Og i det lille skur laves der en række forskellige vine; Petit Marnier, Dulzón Olvidado, Pinot Chai, El Blanco de Pais, El Moscatel de Alejandría, El Cuidadano, Tre Vacas og så dennw Pistolero, som er et blend på Pinot Noir og Merlot.

Druerne kommer fra 30 år gamle vinstokke fra marker i området omkring vingården i Quilpue, og udbyttet ligger på 50 hektoliter pr. hektar, hvilket vel egentligt er ganske pænt. Vinen er vinificeret 15 dage i betonfade og ligeledes modnet på betonfade i hele 18 måneder … og resultatet hedder Pistolero, som er spansk for revolvermand.

Pinot Noir og Merlot … det lyder som et umuligt ægteskab … men ikke desto mindre fungerer det fint. Ja … ikke bare fint, men faktisk fantastisk godt. Vinen har en dyb, våd og urtet frugt … helt vild, nærmest animalsk og vild. Der er mørke bær, blommer, figner … en meget frisk frugt, selvom den måske lyder lidt mørk. Der er elementer af spidskommen, tobak, våde fade … og en sammenligning med duften fra en god Amarone falder mig også ind. Der er en snert i hvert fald.

I munden er der kraft, tørhed og stramhed … det er mørke bær og elegance i ét. Det er blommer sammen med frisk ren frugt, fuck det er bare lækkert. Den var helt anderledes end forventet, tog virkelig røven på mig, men hvor er det dog godt. Ganske ufiltreret, så der er godt med bundfald i flasken. Og Pinot Noir’en er svær at finde … men en imponerende vin.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 98 kr. Det er røvbilligt.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Am Stein, Vinz Scheurebe Alte Reben, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Igen tilbage hos Weingut Am Stein … aka Weingut Ludwig Knoll Am Stein, som jeg besøgte i sommers og bl.a. købte denne Vinz Scheurebe Alte Reben … en aromatisk lille stjerne fra det kendte frankiske vinhus, som ligger i udkanten af byen Würzburg.

Vinhuset har sit navn efter den mest berømte vinmark i hele Franken … Würzburger Stein og drives af Ludwig Knoll sammen med hustruen Sandra. Ludwig overtog familiens vingård i 1990 og er 5. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1890.

Ludwig driver i alt 21 hektar vinmarker, og beliggenheden er helt unik, højt oppe på ”Würzburger Stein”. Ludwig fremstiller nogle rene, friske og typiske Frankenvine. I området er det Silvaner druen, som er kongen, men også andre druetyper bl.a. Scheurebe trives på de stejle skrænter. Og herudover også lidt Riesling og Spätburgunder.

Siden 2008 har vingården været økologisk, og i dag drives hele vingården også fuldstændig biodynamisk.

Til driften hører også et mindre pensionat, vinoteket WeinWerk samt en højt estimeret restaurant & vinbar, som hedder Reisers Am Stein. Den drives af kokken Bernhard Reiser og regnes som Würtzburgs bedste. Den har vistnok endda én Michelin-stjerne.

Vinoteket samt gæstehuset/pensionatet ligger i to helt nye bygninger … begge ultramoderne, nærmeste som kubiske blokke. Gæstehuset har en facade med struktur af vandrette fuger og smalle vinduer, mens bygningen for vinoteket har en facade af grønne, tonede glas med lodrette træstolper … meget ikoniske bygninger, som om aftenen giver en fantastisk effekt og er et utroligt blikfang i byen.

Fra begge bygninger har du en fantastisk udsigt udover både Würzburg og de omkringliggende vinmarker.

Ludwig Knoll laver vine i flere kvalitetsniveauer. Basisvinene eller Knolls Gutsweine kalder han Junge Wilde samt Frank & Frei, Ortsweine kaldes Bodenschätze, mens de bedste Erste Lage & Grosse Lage vine kaldes Meisterwerke. Både husets Ortsweine samt Erste/Grosses Lage vine sælges selvfølgelig i de karakteristiske bocksbeutel flasker.

Herudover laves der vine i serien Montonia, som Ludwig har lavet siden 1998 og er opkaldt efter hans datter. Derudover findes der også serien Vinz, som typisk er vin fra gamle vinstokke. Det er netop sådan en vin, som vi her har i glasset … og så på gamle vinstokke med druen Scheurebe.

Hvidvinsdruen Scheurebe er herhjemme måske ikke så kendt. Druen er udviklet tilbage i 1916 via en krydsning mellem Riesling og en anden ukendt drue. Tidligere mente man, at det var Silvaner, som druesorten var krydset med, men gentest har afvist denne idé. Druen dyrkes primært i Tyskland, og derudover i Østrig, hvor den ofte kaldes Sämling 88. Den findes i begrænset omfang også oversøisk.

Hos Am Stein kommer druerne fra vinstokke, som er over 40 år gamle fra marken Stettener Stein. Ikke som mange andre hvidvin lavet på ståltanke, men derimod store betontanke, nærmest udformet som store æg … tænker straks Alien. Vinen har heller ikke lagret på eg. Vinen har vundet 1. præmie i konkurrencen Internationalen Bioweinpreis 2015.

Og hvilken herlig og aromatisk næse, som denne vin har. Det er blomster, sæbe, Faxe Kondi, hvid peber, estragon og salvie, eksotiske frugter, asparges, en smule nødder, passionsfrugter … men virkelig smæk på blomsterne. Lækker og kompleks næse. I munden er vinen cremet, fyldig som smør med hyld, lemon, hvid peber og andre krydderier. Der er god mineralitet, tilstedeværende og gennemgående syre. Det er sgu et lækkert glas hvidvin.

Købt på vingården, hvor prisen er 19€ … eller omkring 142 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2010 Corte Lenguin, Rosso Passito ai Volti IGT, Veneto, Italien

1 kommentar

Denne Rosso Passito ai Volti IGT er en Amarone i forklædning … på bogstaveligste vis. Men hvorfor? Det vender jeg tilbage til. Vi er hos vinhuset Azienda Agricola Corte Lenguin, som jeg besøgte i sommers. Herligt sted og søde mennesker.

Vinhuset ligger tæt på San Pietro in Cariano, og er grundlagt i år 1900 af Silvio Vantini og har siden været i familiens eje … først af Silvios søn Lorenzo og derefter af nevøen, som også blev døbt Silvio efter den gamle grundlægger.

Corte Lenguin har lidt over 10 hektar vinmarker omkring San Pietro in Cariano, Marano, St. Ambrogio Fumane og Negrar. Herfra laver de klassiske Valpolicella vine som Veneto IGT, Valpolicella Classico, Ripasso, Amaroner og Recioto.

Vi havde fået stedet anbefalet af en anden dansk turist, og vi mødte også andre danskere på vingården, da vi besøgte stedet. Vi blev taget godt imod af Silvios hustru, som beklagede den store ombygning, som var i gang. De var i gang med at udvide kælderen, så der blev mere plads til besøgende i kælderen.

Hun var rigtig sød og ledte os i kælderen – under de hvælvede mure med de store 22 hektoliters egetræsfade som vidner – igennem alle husets vine, og fortalte om vinhuset, vinmarkerne og de forskellige vine. Og samlet et herligt felt af vine, som prismæssigt var meget interessante … godt med kvalitet for pengene.

Én af vinene var denne Rosso Passito ai Volti IGT, som reelt er en Amarone … og faktisk identisk med husets Amarone della Valpolicella La Coeta. Fru Vantini fortalte, at husets produktion er for stor i forhold til, hvor mange Amaroner de må lave … derfor er de nødsaget til at sælge noget af produktionen med andet navn, og det er netop som Rosso Passito ai Volti.

Begge vine er lavet af tørrede druer fra marken La Coeta og vinificeret på fuldstændig samme måde med maceration i 25-30 dage og lagring i 30 måneder på franske 5 hektoliter egetræsfade. Husets smagsnoter for de to vine er også fuldstændig ens og de regnes som husets moderne vine.

De laver også en Amarone della Valpolicella Classico samt en Rosso Passito ai Volti San Lorenzo, som er fuldstændig ens. De er produceret mere klassisk med 36 måneders lagring på store 22-30 hektoliter egetræsfade.

Fælles for alle 4 vine er, at de er lavet på druerne Corvina, Corvinone samt Rondinella … ja det gælder også husets sidste Amarone della Valpolicella La Masua, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken La Masua og ellers er lavet som vinene fra La Coeta marken.

I næsen er her både våde fade, en smule rosiner, amaretto kirsebær, dadler, figner, kakao, enebær, vanilje, sødme samt lidt sødkrydrede noter. Det er en vin med kraft … tyk, fed og opulent. I munden er vinen lige sådan … fed, varm og overdådig med bitter chokolade, sød og blød engelsk lakrids, blød syre og blide tanniner samt fin sødme. Kvalitet unægtelig … fed Amarone bestemt.

Købt på vingården, hvor prisen var 15€ … og omkring 6-8€ billigere end den tilsvarende Amarone. De 15€ svarer til 112 kr., hvilket er billigt for en god Amarone. Herhjemme koster Amaronen det dobbelt, nemlig 210 kr.

Rating 5/7 

Corte Lenguin - under ombygning
Azienda Agricola Corte Lenguin … under ombygning.

Corte Lenguin - kælderen
Jesper lytter til Fru Vantini.

Corte Lenguin - Houlberg
Houlberg i kælderen.

Vinanmeldelser

2012 Bodega Noemia de Patagonia, J. Alberto, Patagonien, Argentina

Skriv en kommentar

Han skulle egentlig ha’ været teaterinstruktør, men endte med at følge i både faderens og fætterens fodspor. Faderen hedder Peter Vinding-Diers og fætteren Peter Sisseck … så det er netop Hans Vinding-Diers, som jeg snakker om.

Og denne vin J. Alberto kommer netop fra Hans’ pionerprojekt Bodega Noemia de Patagonia.

Faderen laver vin på vingården Montecarrubo på Sicilien, fætteren Peter Sisseck står – som alle ved – bag den spanske monstervin Pingus, broderen Anders laver faktisk også vine i Spanien under navnet Mirabel, mens Hans Vinding-Diers laver vine i Argentina.

Og så er han i øvrigt i familie med Thomas Winding, som jo er far til søde Alberte fra Bamse & Kylling og Shu-bi-duas gamle trommeslager og multimusiker Kasper Winding.

Hans Vinding-Diers er født i Sydafrika, hvor hans far dengang arbejde på vinhuset Rustenberg. Derefter flyttede familien til Bordeaux, hvor Peter havde fået job som ansvarlig vinmager på Château Loudenne i St. Estephe, og derefter på Château Rahoul i Graves syd for Bordeaux by, hvor Peter selv blev medejer sammen med nogle danske investorer.

Da Hans Vinding-Diers var 12 år, blev han sendt på kostskole, og da han blev 17 år på internationalt gymnasium i Oxford. Det gik imidlertid ikke særligt godt, så farmand sendte ham i 1987 i stedet til Tyrell’s Vineyard i Hunter Valley nord for Sydney i Australien. Vingården var berømt for at lave Australiens største klassiske hvidvin Vat 47.

Og det blev startskuddet for Hans Vinding-Diers karriere i vinbranchen. Indtil Hans fik sit første job som ansvarlig ønolog i 1996 på Keerweder i Sydafrika, arbejdede han som assisterende vinmager mere eller mindre overalt på kloden. I løbet af karrieren har han lavet vin i ti lande: Frankrig, Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og Italien.

I 1998 mødte Hans Vinding-Diers den stenrige grevinde Noemi Marone Cinzano, som var arving til Cinzano … I ved, dem der laver den italienske vermouth. Det var til et stort vinshow, som grevindens eksmand – den italienske aristokrat Gelasio Gaetani – havde inviteret Hans, Anders og fætter Peter Sisseck til.

Det endte med, at Peter Sisseck fik et forhold til grevinden, men det varede kun et halvt år. Senere mødte Hans Noemi flere gange, og det endte med, at de blev forelskede. Noemi fik Hans til at blive vinmager på hendes vingård Argiano i Toscana, og der arbejdede Hans i sammenlagt 15 år … selvom Hans ikke synes specielt om Brunello. Han har bl.a. udtalt, at han ikke tror på Brunello og synes, at det er noget selvopfundet image-shit.

Da grevinden i 2013 solgte vingården til nogle nye brasilianske ejere, så stoppede Hans også som vinmager. Han forlod dog stedet med fine anmeldelser i rygsækken, bl.a. havde den amerikanske vinanmelder James Suckling giver Argianos vin Suolo hele 98 point.

I stedet koncentrerer Hans Vinding-Diers i dag sine kræfter på vingården Bodega Noemia de Patagonia i Patagonien i Argentina. Hans ejer vingården sammen med grevinden, og selvom de i dag er skilt, så er de bedste venner … og altså partnere i det argentinske eventyr, som startede i 1998-99, hvor Hans arbejdede som konsulent for Humberto Canale i Rio Negro i Argentina.

En søndag, hvor han kedede sig, fandt han nogle gamle flasker i Canales kælder og trak dem op. Flaskerne var mærket, så han kunne se, at de gik langt tilbage. Det var ikke ligefrem fordi, at vinen var vellavet, men den indikerede, at man kunne lave lagringsværdig kvalitetsvin i Rio Negro.

Derefter fandt Hans frem til markerne … og endte med at købe nogle marker med gamle Malbec vinstokke, plantet helt tilbage i 1932 i Rio Negro Valley – midt i stenørkenen – i det sydlige Argentina. Ejeren sagde, at ordret; “I er gale, hvad vil I med det? Køb en æbleplantage i stedet for”.

Rio Negro Valley microklima påvirkes af to floder, der begge har deres udspring i Andesbjergene; Neuquen og Limay, der munder ud i Rio Negro, som løber ud i Atlanterhavet.

Rio Negro Valley er beliggende ca. 230 meter over havoverfladen og er formet af en gletscher, som i dag har trukket sig tilbage op i Andesbjergene. Gletscheren forsyner stadigvæk Rio Negro Valley med smeltevand – og var det ikke for brugen af kunstvanding med dette smeltevand, ville intet kunne gro på disse golde jorder.

Jorden og druerne bliver behandlet efter alle kunstens regler. Markerne dyrkes biodynamisk, druerne fodtrampes i åbne kar som i de gode gamle dage, og vinen hviler på luksusfade fra bl.a. det lille eksklusive Bordeaux-bødkeri, Darnajou, som også leverer til folk som Hans’ fætter Peter Sisseck og Petrus i Pomerol.

Der laves 5 forskellige vine på vingården, og den bedste og mest hypeede er topvinen Bodega Noemia. The Wine Advocate har sat den vin på listen over årets ti bedste vine, og i dag hører vinen til blandt den lille håndfuld af argentinske vine, som kan sælges for over 600-800 kr.

De øvrige vine på Bodega Noemia de Patagonia er vine Noemia “2”, som kun laves specielle årgange, A Lisa, A Lisa Rosé samt denne J. Alberto, som vel reelt er husets 2. vin, og kommer fra 5 parceller fra en enkelt mark på 4 hektar, hvor vinstokkene er fra 1955. Vinen er på 95% Malbec og 5% Merlot. Druerne bliver efter afstilkning lagt på 2.500 liters cementtanke, hvor de ligger afkølet med skindkontakt i 7 dage, inden temperaturen hæves, og den alkoholiske gæring kan begynde som en spontangæring med druernes naturlige gærceller.

Den alkoholiske gæring finder sted over 2½ uge, hvorefter der foretages piquage to gange dagligt for at opnå et optimalt udtræk af aroma, farvestoffer og tanniner, når skindet brydes. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, tappes 85% af vinen over på en lille tank, som løftes op, så vinen via tyngdekraften kan løbe over i brugte franske egetræsfade.

Vinen påbegynder derefter selv sin malolaktiske gæring, som fuldføres på de ca. 9 måneders lagring. Når lagringen er tilendebragt, selekteres og færdigblandes vinen, inden den aftappes uden hverken filtrering eller klaring. Der er af denne årgang 2012 lavet 14.451 flasker.

Og det er en virkelig flot vin, som gerne … og helst … skal ha’ godt med luft. Dekanter gerne vinen flere timer i forvejen. Jeg smagte vinen to dage efter, at den var åbnet, hvor den blot havde stået med en prop i, og det gjorde bare vinen endnu bedre. Vær derfor ikke nervøs for, at vinen bliver flad … det gør den ikke.

I næsen en herlig animalsk og mørk stald … mødding, tobak, mælkechokolade, mørk frugt og hindbær … ja, den er nærmest tætproppet med mørk frugt, særdeles frugtrig og intens i næsen kombineret med lidt blomster, violer, lakrids og en anelse kaffe. I munden intens med blæk, masser af frugt … sådan direkte frugt, blød … faktisk særdeles blød og lækker med tydelige tanniner, som dog aldrig snerrer. Også lidt tobak og utrolig cremet fornemmelse. En cremet nat for voksne. Flot, flot vin.

Købt i Vinspecialisten, hvor den var på bud … 200 kr. ved køb af 2 flasker, normalpris 300 kr. Til 200 kr. er det tyveri.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Montevertine, Pian del Ciampolo, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Pian del Ciampolo … en IGT vin fra vinhuset Società Agricola Montevertine, som ligger et par kilometers penge nordøst for Radda in Chianti … og lad mig sige det med det samme, hvilken en fantastisk lille perle af en vin. Det vender jeg selvfølgelig tilbage til senere.

Vinhuset er grundlagt af Sergio Manetti, som købte ejendommen Montevertine som en feriebolig. Han kom oprindelig fra Toscana, men havde været selvstændig stålproducent gennem mange år. Han restaurerede huset med hensigt at bruge det til sine weekender.

Han plantede dog også 2 hektar med vinstokke og installerede en lille vinkælder … så kunne han nemlig lave lidt vine til sig selv, lidt venner og gode forretningsforbindelser. Den første vin producerede Sergio i 1971 og den synes han selv var ganske fornuftig.

Han sendte derfor vinen – via handelskammeret i Sienna – til Italiens største vinmesse Vinitaly i Verona, hvor vinen fik øjeblikkelig succes. Manetti fik blod på tanden, solgte sit stålfirma og dedikerede al sin tid til vin.

I de efterfølgende år arbejdede han med vinmarkerne ud fra et ønske om at høste de bedst mulige druer, og han indførte en selektion ved høsten. Han tilplantede nye vinmarker, og udvidede vinkælderen, hvilket faktisk har stået på lige siden 1971.

Efter eksperimenter i 1976 aftappede han i 1977 for første gang en ren Sangiovese-vin. Dette var stik imod Chiantis stolte traditioner og regler om, at områdets vine skulle være blandingsvine. Det gav uro blandt vinproducenterne og efter store diskussioner forlod Manetti Chianti Consortiet og måtte stoppe med at kalde sin vin Chianti Classico.

Vinen kaldte han Le Pergole Torte og er i dag én af Toscana’s referencevine. Vinen blev reelt lavet i samarbejde med Sergios gamle barndomsven ønologen Giulio Gambelli.

Sergio Manetti døde desværre i 2000, men hans søn Martino Manetti, som har arbejdet på vingården siden begyndelsen af 1990’erne, har siden faderen død forestået driften. Han har lært alle detaljer på vingården at kende fra faderen og fortsætter dennes kompromisløse stil med lave udbytter, gæring ved temperaturer op til mere end 35 grader, en meget lang maceration i cementtanke samt lagring i et virvar af små og store fade. Det giver unikke, store vine med et meget stort lagringspotentiale.

Stilistisk er Montevertines vine meget anderledes end andre berømte huse i Chianti og minder en del om Pinot Noir. Deres provokerende lyse farve, deres overdådige parfume, deres prægtige lyse bæraromaer og deres cremede, bløde frugt – parret med moden sangiovesisk syre – har intet sidestykke i området. Unikke vine fra en kølig og højtliggende del af Toscana.

Samlet har Società Agricola Montevertine i dag 18 hektar vinmarker, nemlig markerne Le Pergole Torte på 2 hektar, Montevertine på 2,5 hektar, Il Sodaccio på 1,5 hektar, Il Casino på 2 hektar, Selvole på 3,5 hektar samt endelig Pian del Ciampolo på 1,5 hektar.

Denne Pian del Ciampolo er lavet med 90% Sangiovese, 5% Canaiolo og 5% Colorino, formentering i cementtanke og macerationstid på 25 dage efterfulgt af lagring på eg i 12 måneder og 3 måneder på flaske.

Og i glasset er vinen også en tak lysere end normalt for Chianti vine, mens næsen byder på lidt champignon, lys frugt … lyse kirsebær, ribs, tranebær, violer, blomster, jord, frugtsten og mineraler. I munden er vinen meget let … ekstrem blød med lyse bær, lette kirsebær, hindbær samt lidt sten … efterlader et lidt stenet og klart udtryk. Superlækker vin og der er næsten noget burgundisk over vinen. Det er sgu lige mig det her. Vil foretrække denne frem for en Chianti.

Købt hos Atomwine, pris 99 kr., hvilket er særdeles billigt for denne vin.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

1976 Weingut Walter Hammes-Bäumler, Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Fra kælderen hos den flinkeste værelsesudlejer i Bernkastel-Kues … den søde Frau Mniszak … fik jeg foræret et par gamle flasker Riesling, en 1976 Riesling Spätlese og en 1986 Riesling Kabinett. Ingen etiketter på vinene, men alene med en næste utydelig skrift med tusch på flaskerne.

Mniszak fandt også en gammel blank etikette fra producenten Weingut Walter Hammes-Bäumler. Han ejede ejendommen tidligere og var både vinforhandler samt vinproducent, om end han ikke længere eksisterer.

Der findes heller ikke på nettet nogle oplysninger om producenten, så det bliver ret sparsomt med oplysninger om vinhuset og vinen i det hele taget. På etiketten står der Bernkastel – Wehlen samt Mosel-Saar-Ruwer, så formentlig har den gode vingut haft marker på begge sider af Mosel floden.

Den ene af vinene; 1986 Riesling Kabinett åbnede jeg for et par måneder siden, men den havde prop … ret markant endda og var total udrikkelig, hvorfor det også var med en vis ængstelse, at jeg fik åbnet denne 1976 Riesling Spätlese.

Proppen duftede ikke lige så fælt … et godt tegn.

Vi glasset er vinen sådan lidt mellemgul … alderen fornægter sig ikke, men ikke alarmerende. I næsen er første note lidt petroleum, og det gør mig straks glad. Duften forsvinder dog ret hurtigt, men sådan er det ofte med gammel vin. Ellers fik jeg noteret lidt tørrede æbler, brak havvand, tørrede abrikoser, meget indelukket duft … ja, vel nærmest en sjov duft, krydret og støvet.

I munden er der klart æbler og abrikos … sødmen er der stadigvæk, selvom den hurtigt bliver lidt udvandet. Det smager ikke sindssygt godt, men overraskende drikkeligt … trods næsten 40 år på bagen. Det er jo en bedrift i sig selv. Sjovt at smage … men vi kom imidlertid ikke igennem hele flasken.

Sender dog venlige tanker til Frau Mniszak.

Rating 3/7  

Vinanmeldelser

2010 Joseph Janoueix, Château Le Gabachot Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

Næste vin i rækken … Château Le Gabachot i Pomerol … én af mange vine fra Janoueix familien, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vine fra nogle af deres utallige vinslotte, bl.a. Château le Castelot i Saint-Émilion samt Château La Gasparde.

Samlet ejer Janoueix familien en del vinslotte i både Saint-Émilion, Pomerol og Côte de Castillon og er én af områdets mest betydningsfulde familier.

Vinhuset er grundlagt i 1898 af Joseph Janoueix, som var en hårdtarbejdende forretningsmand og vinelsker fra Corrèze i Sydfrankrig. Med de mange vinslotte laver vinhuset samlet omkring 450.000 flasker vin årligt.

Udviklingen af familiefirmaet Joseph Janoueix – eller Domaines Joseph Janoueix, som det rettelig hedder – er gennem det seneste årti gået meget stærkt.

Fra at være et meget traditionelt vinhus finder man i dag ikke bare Saint-Émilions, men også Pomerols og Bordeaux Supérieurs mest spændende vine under familiens navn. Château la Croix, La Confession, Château Haut-Sarpe, Château Mouton og Château la Croix Saint Georges er alle slotte, som naboerne misundeligt kigger over hegnet på, fordi de konstant omtales og beundres.

Succesen skyldes især yngste generation, brødrene Jean-Philippe og Jean-Pierres visionære ambitioner og arbejdsindsats. Uanset om talen falder på en dagligvin eller en topvin i sortimentet, ved man nøjagtigt, hvad man vil med hvilke slotte.

Denne vin Château Le Gabachot kommer reelt fra Château la Croix … eller i hvert fald bliver vinen produceret i kældrene på det berømte Château la Croix. Druerne 60% Merlot, 20% Cabernet Franc og 20% Cabernet Sauvignon. Château la Croix er således ikke et slot, men en vin fra Croix, hvor druerne kommer fra andre marker.

I næsen en meget kølig stil med solbær, jord, mynte, blæk og grafit. Smagen er lidt i samme boldgade. Det er jord, solbær … ren og direkte frugt, meget tør og tanninrig, men også en smule kedelig, hvis jeg skal være helt ærlig. Og det skal jeg jo.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 330 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2011 Sylvain Pataille, Marsannay Clos du Roy, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Hvis du kører fra Beaune mod Dijon, så kommer du forbi Vosne-Romanée, Vougeot, Chanbolle-Musigny, Gevrey-Chambertin og havner til sidst i den lille by Marsannay-la-Côte. På adressen Rue Roger Salengro – opkaldt efter en socialistisk minister fra 1936 – finder vi vinhuset Domaine Sylvain Pataille.

Byen Marsannay er ikke stor … mindre end to poser morgenbrød … men er en gammel by, som oprindelig hed Marceniacum in Monte, så Marcenay-en-Montagne for endelig at få det nuværende navn Marsannay-la-Côte i 1783.

Appellationen AOC Marsannay blev dog først en realitet langt senere, nemlig i 1987 og før dette blev vinene herfra blot solgt som Bourgogne eller Bourgogne de Marsannay. Der er ingen Grand eller Premier Cru marker i Marsannay, men i stedet er området mere kendt for sine hvidvine og rosévine.

AOC Marsannay tilhører Côte de Nuits og omfatter vinmarker omkring byerne Chenôve, Couchey og Marsannay-la-Côte.

Domaine Sylvain Pataille er én af de mest kendte producenter i Marsannay. Han er uddannet ønolog i Bordeaux, og arbejdede igennem flere år på forskellige slotte i Médoc. Særligt på Château Branaire Ducru har han har en stor andel i slottets kvalitetsløft.

I slutningen af halvfemserne vendte han hjem til Marsannay med to formål for øje. Dels for at overtage driften af familiens vingård, og dels at fungere som rådgivende ønolog for andre producenter i Bourgogne.

Sylvain fik hurtigt en række stjernedomæner som kunder, herunder Perrot Minot, Denis Mortet, Hubert Lamy og Nicolas Rossignol. Han fungerer stadig som ønolog for enkelte domæner, men koncentrerer sig i dag primært om driften af Domaine Sylvain Pataille.

Alle Sylvains vine er biodynamiske og hælder i retning af naturvin. Han er fuldstændig hands-off i sin produktion. Ingen gærfløde, ingen enzymer, ingen chaptalisering og ingen syrejustering. Kun den rene gærede most, eventuelt understøttet af lidt fad i de absolut bedste årgange. Pataille bruger næsten ingen svovl i vinene og stilen er ligger tæt op af Philippe Pacalet, som er berømt for sine ypperlige naturlige vine i Bourgogne.

Fra 2000 begyndte Sylvain at opkøbe små parceller i appellationens bedste vinmarker og den første vin – som blev vinificeret under hans eget navn – var årgang 2001. Sylvain Pataille har 12 hektarer vinmarker i dag, som bliver vinificeret i 12 forskellige cuvéer.

Èn af disse cuvéer er denne Marsannay Clos du Roy, hvor druerne kommer fra marken Clos du Roy, som ligger imellem Marsannay-la-Côte og Chenôve. Som Sylvains øvrige vine lavet helt naturlig, hvor vinen gæres spontant ud på rustfrie ståltanke ved 32 grader, inden de overføres til delvist brugte og nye egetræsfade (mængden afhænger meget af årgangen), hvor den gennemgår malolaktisk gæring og yderligere lagring.

Og hér finder vi elegant Pinot Noir, som i næsen byder på lethed, blomster, lyse bær, hindbær, jordbær, eg, salt, tør jord, mineraler … ganske indbydende. I munden er let, elegant, intens frisk frugt, mineraler, flintesten … tanninerne er lette, men absolut tilstede og eftersmagen er god og lang. En lille fransk kant … men hvor smager den godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 330 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2012 Gérard Bertrand, Domaine de l’Aigle Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Så er vi der igen … hos den store ex-rugby-spiller Gérard Bertrand – der efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske. Og her med vinen Domaine de l’Aigle Pinot Noir, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen … blot årgangen før.

Bertrand har jeg skrevet om en del gange på bloggen, bl.a. fordi vi tidligere har kørt et Gérard Bertrand tema på jobbet. Så vil I vide mere om Bertrand, så tjek lige de andre indlæg. Søg blot på Bertrand i søgefeltet.

Gérard Bertrands investeringer i vingårde, vinslotte og vinmarker fordeler sig over regionerne Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc.

I alt har han over 470 hektar vinmarker, og hans vinslotte omfatter Domaine de Villemajou, Château Laville Bertrou, Château de l’Hospitalet, H de l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de Cigalus, Tautavel, Domaine des Cathares og så dette Domaine de l’Aigle. Ganske imponerende.

Derudover er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så – når høsten er overstået – at sælge druerne til ham.

Domaine de l’Aigle ligger tæt på landsbyen Roquetaillade i nærheden af Limoux ved foden af Pyrenæerne. Der er 31 hektar med vinstokke, og markerne ligger mellem 250 og 500 meter over havets overflade, hvilket gør det til nogle af de højeste vinmarker i Haute Vallée de l’Aude og Languedoc. Det giver nærmest ideelle klimaforhold til dyrkning af Chardonnay og Pinot Noir.

Netop det kølige klima bevirker, at druerne høstes helt op til en måned senere, end det er tilfældet nede ved kysten. Den længere vækstsæson gør det muligt for druerne at optage flere nuancer under modningen, hvilket i sidste ende giver mere komplekse vine.

På Domaine de l’Aigle laver Bertrand 5 forskellige vine, 3 hvidvine og 2 rødvine, nemlig vinene Domaine de l’Aigle Chardonnay, Domaine de l’Aigle Gewurztraminer, Aigle Royal Chardonnay, Aigle Royal Pinot Noir og så denne Domaine de l’Aigle Pinot Noir.

Druerne til Domaine de l’Aigle Pinot Noir kommer fra 20 til 30 år gamle vinstokke, der er plantet i en – for Pinot Noir – nærmest ideel jord, bestående af grus og småsten. Inden druerne begynder at tage farve i august, går man vinmarkerne igennem for at fjerne en del af udbyttet, hvilket giver de tilbageværende druer en større koncentration. Vinen har lagret 9 måneder på fransk eg.

Duftmæssigt har jeg på samme måde som sidst svært fange Pinot Noir, men har i stedet lidt Rhône krydderier, blæk, blade … en smule stald. Smagen er varm med stikkelsbær, grøn, ege, lidt krydderier og virker slet ikke i balance. Synes fuldstændig som sidst, at vinen mangler finesse … og mangler sjælen af Pinot Noir.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 160 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2012 Winegrowers of ARA, Herringbone Hills Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

Vinen Herringbone Hills Pinot Noir har jeg smagt en del gange, seneste smagte og skrev jeg om 2010’eren her på bloggen. Nu har jeg smagt vinen igen i årgang 2012, men vinen er desværre ikke blevet bedre, nærmere tværtimod.

Winegrowers of Ara består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper.

Ara ligger i det berømte Marlborough-område i New Zealand, og huset har i dag 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord er der basis for fremtidig udvidelse.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand.

Umiddelbart er klimaet mildt med lange solrige dage, men om aftenen sænker køligheden fra havet sig, hvilket er med til at give vinen en frisk syre og sprødhed. Jordbunden består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Herringbone Hills er en geologisk formation, der ligger lige op til Aras vinmarker. I midten af nogle bakker løb tidligere en flod, som nu har boret sig ned i jorden. Med bakkeformationer på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster – og deraf navnet på denne vin.

Druerne gæres ud på rustfrie ståltanke. Efterfølgende forbliver vinen sammen med skallerne, mens temperaturen hæves til 32-36 grader. 30% af vinen lægges derefter på gamle franske egetræsfade, hvor den lagrer i seks måneder, inden den blandes med de resterende 70% af vinen, hvorefter den endelige blanding filtreres og tappes på flaske.

Der er en sødlig og landlig næse … hestestald, hvilket vi jo elsker, men ellers virker vinen mere grov … og knap så elegant. Vi er sådan mere ovre i kirsebær, mørke bær, krydderier og den lidt “fluffy” og “overdone” stil, som jeg skrev om sidst, er ikke blevet mindre. I munden er vinen nærmest lidt skarp, kantet og bitter med syrlige ribs, granatæbler … selvom den bevarer en vis lethed.

Jeg plejer at elske denne vin … det gør jeg ikke denne gang. Måske det bare er mig. Eller måske ikke.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 105 kr.

Rating 3,5/7