Den ivrige vinblogger har – imod alle odds, traditioner, gode vaner og etikette – udskiftet fredagens Spätburgunder med en anden tysker, nemlig en Blauer Portugieser med 3 stjerner fra Weingut Georg Gustav Huff.
Og selvom det ikk’ er Spätburgunder, så er det med andre ord endnu en spændende vin fra de søde Huff’er i Schwabsburg, nertop hentet til landet af Gert E efter handel med Stefanie Huff, som i øvrigt fluks genkendte den storkøbende Gert og frue fra vort besøg sidste år.
Blauer Portugieser har vi før smagt her på bloggen. Det er Tysklands næstmest udbredte blå drue samt Østrigs tredje mest udbredte. Navnet indikerer, at druen stammer fra Portugal. Det siges, at østrigeren Johann von Fries efter sit besøg i Porto i 1772 tog druen med til sit hjem i Voslau i Østrig.bt
Fra Østrig spredtes druen så til Tyskland, hvor den blev meget populær i det tyske vin boom i 1970’erne. Druen er meget stærk i forhold til druesygdomme, og den gror meget nemt.
Da den ofte dyrkes i et koldere klima, chaptaliserer man ofte druen, for at hæve alkoholindholdet. Den giver ukomplicerede terrassevine uden meget garvesyre med smagsnoter af hindbær og jordbær, og vine på druen skal derfor også drikkes unge.
Det bekymrer imidlertid ikke Huff, for her er vinen årgang 2012, og alderen klæder faktisk vinen.
I glasset er farven sådan lidt svag orange i kanten, men eller en kende transparent … nærmest som Spätburgunder. Duften byder på nelliker, kanel, spidskommen, modne kirsebær, en nærmest Kijafa Kirsebærvin sødme, eg, røg samt strejf af mentol, som lige stikker og prikker lidt. Det lyder måske som et sjovt virvar, men duften er ganske aromatisk og virkelig indbydende.
Smagen er røde kirsebær med nogle af de krydrede elementer, eg, en sjov og lidt vandet syre samt peber og helvstramme tanniner, som sætter sig godt oppe i ganen. Ganske udmærket … selvom duften svæver et stykke over smagen. Vakler lidt, men jeg ka’ sgu meget godt li’ den.
Købt på vingården, hvor prisen er 8,00€ … eller omkring 60 kr., hvilket synes meget billigt.
Rating 5/7 
I varmen sveder en kold Riesling herlige dråber af dug, som langsomt løber nedad flasken. Det gælder også denne Riesling Roter Hang Trocken fra Huff’erne … et af mine favorit vinhuse i Rheinhessen.
Gert E havde også købt lidt Spätburgunder hos den gode Dr. Heger, nemlig hans Spätburgunder Merdinger Bühl, som jeg tidligere har smagt, dog i årgang 2010. Den skulle vi selvfølgelig også smage … og jeg siger jo aldrig nej til et glas Spätburgunder.
Vinbuddy Gert E er netop hjemvendt efter ferietur i Tyskland og har slæbt bunker af god vin med hjem fra besøg hos en række spændende producenter. Han besøgte bl.a. Weingut Dr. Heger i Ihringen i Kaiserstuhl i Baden området, så da jeg skulle hente lidt bestilte forsyninger fra Huff, så skulle vi da lige smage et par vine, bl.a. et glas af Dr. Hegers Oktav Grauburgunder.
Det siges, at man om sommeren skal drikke rosé … men det er fucking svært, når vejret er så elendigt. Men jeg gør sgu alligevel forsøges med en flaske rosé … det som de fleste danskere kalder terrassevin. Men denne La Couture Rosé fra The Fool of Angels, englens nar a.k.a. Let Sot de L’Ange er imidlertid mere en blot en terrassevin.
Jeg lovede for nogle dage siden mig selv, at jeg ville drikke mere Blaufränkisch … og jeg er meget dedikeret i at overholde løfter. En romantisk middag på Bistroteket med fruen gav muligheden for at bestille netop en Blaufränkisch, nemlig denne Blaufränkisch Samt & Seide fra vinhuset Muhr-Niepoort til den hovedret, som Bistroteket kalder oksen … for tiden betyder det onglet med svampecreme, blomkål samt glace med marv.
Fra Sexsymbol til en pornorød … og fortsat fra englens nar, vinhuset Le Sot de L´Ange. Det er såmænd vinen Sottise i den røde udgave, som jeg snakker om. Og den er ikke bare almindelig rød, men porno- og kirsebærrød, let klar og nærmest gennemsigtig som en rosé på svirretur.
Fra mit seneste indkøb fra Extra Brut Vinimports tætpakkede lager slash ophobning af flasker fandt jeg fredag aften denne flaske Chenin Sec Symbole … rolig nu, der står ikke sexsymbol, selvom det såmænd er en lille sexet hvidvin. Den kommer fra et lille spændende vinhus, som hedder Le Sot de L´Ange, som ligger i den lille by Azay-le-Rideau lige ved floden L’Indre mellem Montlouis og Chinon i Touraine i Loire.
Tirsdagsvinklubben på jobbet var denne uge flyttet til onsdag … fint for mig. Vinen var en gammel kending, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo.
Jeg var forleden forbi importøren Extra Brut Vinimport for at købe lidt nye forsyninger … bl.a. fra nogle af de nye huse, som Martin har fået i sin stald. Der smagte jeg en rest af en flaske Le Mani fra netop et af disse nye vinhuse, Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole, åbnet for 3 dage tidligere, men fortsat frisk og læskende … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.