Lidt en overraskelse … punkt 1; at en vin med navnet Un Segreto fra et vinhus med navnet Castagna kommer fra … Australien, og punkt 2; at møde så flot en vin på et underligt mix af Syrah og Sangiovese fra landet Down Under, men begge dele er ikke desto mindre tilfældet her. Fedt.
Nå, men som sagt er vi i Australíen … eller mere præcis ved byen Beechworth i Victoria området et par hundrede kilometer nordøst for Melbourne. I denne lille flække finder vi én af Australiens talentfulde vinmagere, nemlig Julian Castagna.
Julian er oprindelig filminstruktør, men kedede sig i dette job, så i 1997 slog han sig i stedet ned som vinbonde i Beechworth. Som ung filminstruktør havde Julian arbejdet en del i Europa, og har lærte han at sætte pris på de europæiske vine. Som han siger – rigtig vin kommer fra enten Frankrig eller Italien.
Så referencerammen var på plads inden opstarten. Den blev suppleret med lidt erfaring via arbejde hos naboen Rick Kinzbrunner i vinhuset Giaconda samt et par andre naboer. Derefter gik han i gang med at plante vinstokke, bl.a. klassiske Syrah vinstokke, kloner fra Rhône stokke og endelig i 1999 kunne Julian udgive sin første vin.
Og Julian forsøger at lave vine som i Europa, og går dermed en helt anden vej end mange andre australske vinhuse, som forsøger at please Parker. Det er også fint, hvis du kan lide bourbon og Coca Cola siger Julian. Han kalder heller ikke druen Syrah for Shiraz … men beholder den franske betegnelse, og hans vine er heller ikke på nogen måde særligt marmeladeagtige.
Julian Castagna har samlet 3,2 hektar vinmarker, og de drives biodynamisk efter Rudolf Steiners teorier. Her tænkes ikke kun på jordbunden og klimaets beskaffenhed men også på alle mikroorganismer i jorden og i luften, og det er for at bevare dette miljø intakt, at man har valgt at dyrke vinmarkerne biodynamisk.
Netop denne filosofi ligger til grund for alt, hvad man foretager sig på Castagna. Man vælger bevidst at gribe så lidt ind som overhovedet muligt og derved lade naturen gå sin gang. Resultatet er vin, hvis kvalitet er ganske overbevisende til prisen.
Der laves ikke mange vine på Castagna, men bl.a. en Genesis på ren Syrah, en Adams Rib på Nebbiolo og Syrah og denne Un Segreto, som er lavet på 60% Syrah og 40% Sangiovese. Derudover laves der lidt hvide, en rosé, en sparkling Syrah samt et par blends.
Un Segreto er lavet traditionel med spontangæring og efterfølgende lagring i 19 måneder på franske egetræsfade.
Og hvilken næse … og så fra en australsk vin. Jeg skrev bl.a. at den kunne minde om lidt naturewine … og det var før jeg fandt ud af, at vinen er biodynamisk. I næsen er den nemlig herlig rustik, animalsk … helt vidunderlig faktisk. Der er mødding, stald, sødme, mørke bær, enebær og lidt røg. Føj, den dufter altså bare godt.
I munden er der saft, kraft og power samt godt med fylde, men det bliver aldrig for meget eller marmelade, men derimod elegant med masser af ren frugt, bløde tanniner, tørhed og lidt blommer. Monsterdejlig vin … og sikke en overraskelse. Vi havner på 6 Thumbs Up … måske en halv for meget, men far er begejstret.
Forhandles i Vinspecialisten, pris pt. på tilbud til 335 kr., normalpris 675 kr.
Rating 6/7 
Med næste vin er vi igen, igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og så Tenuta di Castel Giocondo … og netop fra sidstnævnte kommer denne Brunello di Montalcino.
Når vi nu er ved den gode Bernard Magrez, så lad os fortsætte med endnu en vin fra et af hans mange vinslotte, nemlig Château Les Grands Chênes, som ligger på Medoc halvøen i kommunen Saint Christoly du Médoc, ca. 20 kilometer nordvest for Pauillac.
Til Vinspecialistens Sélection smagning i dag smagte vi bl.a. denne Founders Estate Cabernet Sauvignon fra Beringer Vineyards i USA … en vin som jeg for et halvt år siden smagte i en årgang 2009 … og ikke var speciel pjattet med. Denne 2012’er er dog klart en tak bedre.
Jeg har opgivet at følge med i hvor mange slotte, som den gode vinkøbmand og millionær Bernard Magrez egentlig ejer. Ved mit sidste blogindlæg skrev jeg 35 små og store vinslotte, 21 af dem i Bordeaux … men Thomas fra Vinspecialisten påstod, at antallet i dag er omkring 40.
Hvor har jeg dog drukket meget Errazuriz igennem tiden … herunder deres topvin La Cumbre flere gange. Men mærkelig nok ikke i lang tid, og tilsyneladende ikke i løbet af de seneste år, for jeg har ikke skrevet meget om vinhuset Viña Errazuriz her på bloggen. Det roder vi bod på med denne Syrah Single Vineyard fra vinhuset.
Fredag er Spätburgunder dag … og denne fredag er en rigtig fredag. Og årets første. Hvad er så mere passende end denne Spätburgunder S Kalkstein Trocken fra vinhuset Cisterzienser Weingut Michel, som holder til i den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen.
Bobler skal der til, når nytåret skal skåles ind … ikke nødvendigvis bedste tidspunkt at smage dyre dråber … men bobler er bobler, og jeg havde taget en ægte champagne med, nemlig denne Brut Mosaïque fra champagnehuset Jacquart … og den klarede opgaven.
Formidable – som de synger i en af tidens reklamer – intet mindre. Jesper havde nytårsaften åbnet denne bombe gigantos … Ernesto Ruffos Basaltico Amarone della Valpolicella … en vin, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2003 og 2004 og været ovenud begejstret for … og 2005’eren cementerede blot denne begejstring.
Til nytårsaften havde jeg også medbragt en rigtig skøn Spätburgunder … og en stor én af slagsen, nemlig denne Laumersheimer Kirschgarthen Spätburgunder Grosses Gewächs fra det klassiske hus Weingut Knipser, som jeg efterhånden har smagt en del vine fra … og skrevet om her på bloggen.