Igen en vin fra én af de dygtigste vinmagere i Spanien, nemlig den gode Alvaro Palacio. Vinen er denne Villa de Corullón fra ét af de områder, som Alvaro laver vin i … nemlig Bierzo.
Jeg har smagt mange af Palacios vine … dog aldrig hans ultra topvine … bl.a. den exceptionelt dyre l’Ermita, som hos Vinspecialisten står til den nette sum af 7.500 kr. for en almindelig flaske.
At smage en vin fra Palacio netop denne uge er også ganske passende, for den gode Alvaro er lige af vinmagasinet Decanter blevet kåret som “Man of the Year 2015”.
Decanter skriver om Palacio … og I får det sgu lige på udenbys; “”Palacios embodies, with his wines, the spirit of the new Spain. Palacios has helped to show that the diversity of Spanish red wines has never been greater, and has inspired a new generation of winemakers that is making Spain the cradle of winemaking innovation that it is today.
Palacios is altering the viticultural landscape in his vineyards in Rioja Baja. He is creating a new, distinctive style. Palacios knows that his best wines are the fruit of years of intimate contact from his vines, of nights spent in deliberation, and of many tests and failures. He is well aware that there is no shortcut to perfection.”
Jeg har vist skrevet om Alvaro nogle gange, men I får lige historien igen.
Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.
Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.
Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.
I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.
I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.
Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!
Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.
Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.
Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.
Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.
Her har vi netop en Bierzo vin på Mencía druen. Vinen Villa de Corullón er storesøster til Petalos del Bierzo, og druerne kommer fra 200 forskellige parceller, alle beliggende i området omkring byen Corullón. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 30 hektar, som er tilplantede med 50 til 90 år gamle vinstokke.
Vinmarken kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er biodynamisk. Udbyttet er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.
Vinifikation sker ved at mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.
Og hvilken flot, flot vin. I næsen er der blæk, lakrids, mørke bær … virker næsten som en naturewine eller biodynamisk (sidstnævnte er så faktisk også tilfældet), en herlig landlig duft sammen med våde fade samt en smule vanilje og parfume/let blomster. Ganske indbydende. Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, elegance og kølighed. Tanninerne er tydelige, men ganske behagelige og der er også et let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance. Skøn vin.
Købt i Vinspecialisten, pris 250 kr. pr. flaske ved køb af 2 flasker. Ellers er normalprisen 355 kr. pr. flaske. Til tilbudsprisen et godt køb.
Rating 5,5/7 
Die Spätburgunder dieses Freitag … ja, selvfølgelig er ordet Spätburgunder hunkøn, og dermed hedder det ingenlunde das Spätburgunder … var fra Weingut Hofmann. Og egentligt giver det perfekt mening, at feminine og elegante vine skal være af hunkøn.
Fra de smalle hylder i vinbutikken 
En vin fra ugen … en af topvinene fra Viña Errazuriz i Chile. Vinen er den Syrah-baserede La Cumbre, en ordentlig mundfuld, fyldig, mørk, tykflydende og vinterlækker vin, som jeg har smagt flere gange. Men det er år siden, så derfor rart med vinen i glasset igen.
Lørdagen blev afsluttet med manér … Barbaresco Il Bricco fra Pio Cesare. Fornem afslutning på en dejlig aften.
Jeg kigger på fugle … hvorfor ikk’, hvorfor ikk’? … synger Djämes Braun, og det var også tilfældet for de 4 vinnørder ved vinaftenens næstsidste vin, en Gorelli Brunello di Montalcino fra vinhuset Le Potazzine, som ligger i Montalcino i Toscana, og netop har et par livlige småfugle på deres etiketter.
Endnu et af de charmerende vinområder i Frankrig … nemlig det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Og herfra har Paul medbragt vinen Bandol Cuvée Antoniette … husets absolutte topvin.
Som kultvin havde Jan valgt IGT vinen Solaia fra Marchesi Antinori. Mere kult kan det næppe blive i Italien, én af de ældste vinproducenter i landet, medlem af den eksklusive klub PFV samt skaber af nogle af de mest hypperede supertoscanere, nemlig vinene Tignanello og Solaia … og det er netop Solais saft, som nu flyder rundt i glasset.
Efter den “næsten” tyske Pinot Noir fra Malkowitsch, så trak jeg min vin nr. 2 frem … en gammel kending, nemlig ægte tysk Spätburgunder i form af Spätburgunder Recher Herrenberg fra Rotweingut Jean Stodden … ja, ham som vi finder på adressen Rotweinstraße i byen Rech i Ahr.
Homesafe, 1 point i banken, peace of cake … var min første tanke, da jeg smagte denne vin. Tysk spätburgunder i høj, høj klasse. Imidlertid fik jeg ikke ret, da vinen kommer fra Østrig. Vinen er Weingut Markowitschs Pinot Noir Reserve fra 2009 … og sikke en fantastisk flaske vin.