Nå, det kommer jeg til senere. Lad os først kigge nærmere på dette vinområde Elgin, som jeg aldrig tidligere havde hørt om. Elgin ligger i højderne 70 km sydøst for Cape Town, i den kystnære kølige del af Cape-regionen, hvor antarktiske iskolde havstrømme kommer helt ind i Walker Bay, få km mod syd.
Højdemeterne omkring Elgin svinger fra 300 m til 1200 m over havets overflade. Det sydafrikanske Wines of Origin-system (WO) anerkendte først Elgin i 1990 efter begyndende tilplantning i 80erne.
Oprindeligt handlede vindyrkning i Sydafrika om at finde varme områder – tanken om kølighed var fjern, for det var netop de problematiske modningsforhold i de kølige europæiske vinområder, sydafrikansk vindyrkning blev en kontrast til.
Elgin er mest kendt for sin æbleproduktion, som jo også er en stor del af forretningsgrundlaget hos Cluver familien. Jordbundsstruktur består i området af mudder, sandsten og ler. Alt sammen faktorer der er ideelle, når man ønsker at fremstille kvalitetsvin.
Vinstokkene til denne Pinot Noir er mellem 5-23 år gamle. Vinen har lagret 11 måneder på eg.
Nå, men tilbage til oplevelsen af denne vin. Duftmæssigt meget skarp, næsten metalisk. Vi jeg strammer mig en smule sammen, så kan jeg måske dufte en anelse kirsebær, men det er langt væk.
Smagsmæssigt tænker jeg først, at denne vin er i total ubalance. Den er skarp og langt fra imponerende. Troede egentligt, at det måske bare lige var denne flaske, som var dårlig, men en tår fra en anden flaske viste samme resultat. Pazzzzz, den smager mig simpelthen bare ikke. Ved ikke om den ville åbne sig mere efter lidt tid … jeg hældte resten ud.
Fås hos Valuewine, pris 129 kr.
Næste vin i rækken var … i min optik … aftenens bedste vin, en fin Chardonnay fra vinhuset Paul Culver. Vingården hedder De Rust Estate og er beliggende i byen Grabouw i Elgin vinområdet.
Torsdag var der vinsmagning i Randers Vinlaugh, og temaet var Sydafrika, så jeg bringer her – frisk fra fad – lige mine anmeldelser af de 9 vine, som blev smagt denne aften. Vi starter med aftenens første vin, en hvid af slagsen, nemlig denne Sauvignon Blanc fra Rhône elskeren Rudi Schultz, som mest er kendt for sine Syrah vine.
Nå, har lige en række opdateringer med de vine, som jeg har smagt i den snart forgangne uge, og vi starter med en vin fra i tirsdags, nemlig denne Suri Barbera d’Asti fra Azienda Agricola Villa Giada aka Andrea Acci i det dejlige Piemonte i Italien.
Vinen lørdag aften blev denne spanioler fra Bodegas Peñafiel i det dejlige Ribera del Duero. Vi er i byen Peñafiel (Valladolid), i øvrigt samme by hvor vi finder Bodegas Resalte de Peñafiel, som laver de fremragende Resalte vine, som jeg tidligere har smagt en del af … og skrevet om på bloggen. Vi er heller ikke langt fra byen Pesquera, som også huser mange af de kendte vinproducenter i Ribera del Duero.
Tja, det var egentlig planen, at denne weekend skulle være total alkoholfri, men et kort besøg hos Gert og et krav fra konen om vin lørdag aften gjorde, at der alligevel blev smagt på et par vine. Vi starter med en vin, som Gert havde købt i Tyskland, nemlig denne Zweigelt Kellermeister Reserve fra vinhuset Winzer Krems i Østrig.
Hvad er mere naturligt med en Graceland vin, når nu man bor i en by, hvor der er opført en kopi af Elvis’ elskede Graceland. Etiketten signalerer nu langtfra, at vinen har nogen som helst forbindelse til den ikoniske sanger og hans hjem i Memphis. I stedet er der på etiketten et billede af den franske maler og baron Jean Baptiste Regnault´s berømte billede af De Tre Gratier, sådan lidt boudoir-agtigt. Det originale maleri hænger i øvrigt på Louvre i Paris. Det symboliserer skønhed, glæde og charme, elementer som McNaughton-familien mener også findes i deres vine.
Vores traditionsrige mini-tirsdags-smagning bød på 2 vine. Når jeg skriver traditionsrige, så er der faktisk noget om snakken, for de har været en fast tradition på mit job i over 15 år.
Fredagsvinen var en rigtig lille tyr fra Spanien … eller i hvert fald kommer vinen fra Bodegas Frutos Villar i det lidt ukendte vinområde Toro, der ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien, lige op til det kendte område Ribera del Duero.
Den anden vin tirsdag var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?