Tredje  Grand Cru i træk … ikke ringe, og igen den fabelagtige unge vinmager fra Comte Armand; Benjamin Leroux. Jeg har tidligere smagt én af Benjamins egne vine, nemlig i form af 2009’eren Auxey Duresses Blanc, som bare var en super lækker hvidvin, som jeg godt gad, at jeg havde nogle flasker af.

Benjamin Leroux er en af de mest talentfulde unge vinproducenter i Bourgogne. Udover af være vinmager på Comte Armand, så fik unge Benjamin for et par år siden mulighed for at “stå på egne ben”, da en engelsk investor tilbød at rejse den nødvendige kapital og Benjamin var ikke sen til at tage imod tilbuddet.

Resultatet blev en række fabelagtige vine under eget navn. Renhed, elegance og en fantastisk kvalitet er det, der kendetegner hans vine.

Han udvælger omhyggeligt sine druer fra spændende og interessante terroirs, besøger sine “avlere” tit undervejs og forsøger at få dem overbevist om at økologi og biodynamik er en god ting.

Vinen her selvfølgelig en ren rød pinot noir, grand cru og toppen af hans røde vine. Den er meget animalsk. Ikke en så markant duft måske, men kostalden fornægter sig ikke.

Smagen er til gengæld ren himmerige, det er blødt, silke, grønne blade og laaaaaaannnnnnnnggggg eftersmag. Hold da kæft, hvor det bare smager godt, og nok klart aftenens bedste vin. Det er bare en blændende vin, som jeg klart vil anbefale at opleve.

Prisen er på 995 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Kommunen Flagey-Echezeaux har to Grand cru marker. Echezeaux er med sine 30 hektar langt den største. Det er (derfor) samtidig et af de mest populære jordstykker med pt. hele 80 forskellige ejere.

Vinene fra Echézeaux er fantastisk velsmagende, og med meget komplekse duftnuancer af bl.a.  læder, lakrids og krydderier. Smagen er kraftig med en blommeagtig fylde, der balancerer flot,  og med stor længde.

Denne aften hiver vi så anden Echezeaux Grand Cru vin op, og denne gang fra Domaine Daniel Bocquenet. Daniel startede på domainet i 1970erne – en vingård, som Daniels bedstemor havde købt tilbage i 1913 – og arbejdede sammen med sin far, som nu er gået på pension.

Domainet er flot omtalt i Remington Norman’s bog “The great domaines of BURGUNDY”. Også Robert Parker og Allan Meadows giver domainet pæne ord med på vejen.

Daniel Bocquenet producerer kun omkring 25.000 flasker om året, så han har ikke været så ivrig for efter at blive nævnt for mange steder. Der bruges 100% nye fade på domainet, men vinen kan bære det, da der er en fantastisk frugt i hans vine.

Imidlertid bliver denne vin denne aften lidt af fuser. Vinen er meget lukket. Duften er der ikke, og smagen er ligeledes stram, sur og med noter af stilke … fremfor druer. Den virker lukket og meget utilgængelig, selvom vinen endda var dekanteret 2 timer forinden … i et forsøg på at bløde den lidt op. Det er lidt rovmord at drikke den nu … den skal gemmes.´Ikke at vinen smager skidt, nej langt fra, og man fornemmer da også, at det med tiden kan blive et rigtigt godt glas vin.

Prisen for denne er på 725 kr. hos Randers Vinhus. Direkte hos Otto Suenson koster samme vin 635 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Tid til aftenens første grand cru og fra huset Maison Ambroise. Bertrand Ambroise er en af de nyere stjerner i Bourgogne. Han startede i 1987 og og har siden udviklet sig med kanonfart.

Maison Ambroise har til huse i den lille landby Prémeaux-Prissey i nærheden af ​​Nuits Saint Georges. Siden Bertrand kom til vingården har han bygget en fin ny vinkælder. Udover sin travletilværelse som vinproducent er han valgt som Borgmester.

Ambroise’s stil er kraftfulde vine med masser af farve, frugt, fylde og ny eg. Vinen tilbringer 18 måneder på fad, og der sker kun en meget let klaring og filtrering af vinene.

Duften er intens, nærmest en eksplosion, kostald og masser af pinot. I smagen masser af tanin, men fortsat balance og mega lang eftersmag. Måske mærker man også, at vinen fortsat er meget (for) ung, men det er stadig flot, flot vin, og – efter min smag – én af aftenens bedste sammen med Robert Chevillon og Benjamin Leroux.

Det er grand cru, så det koster. Prisen hos Randers Vinhus er 779 kr.

En meget dejlig flaske vin, som jo desværre også en dyr, men en anbefaling værdig.

Vinanmeldelse 6/7 

Aftenens anden 1. cru (lyder lidt fedt at sige). Vi er nu i Pommard, som laver noget af det bedste rødvin i Côte de Beaune og derfor også højt prissat. Vinene er meget mørke, maskuline og har et højt indhold af garvesyre. Nogle kalder Chambolle Musigny for balletdanseren i Bourgogne og Pommard for lastbilchaufføren i Bourgogne.

Vinen her er fra Domaine Comte Armand. Det tilhørte oprindeligt familien Marey-Monge, men i 1855 giftede én af døtrene fra denne familie sig med den daværende Comte Armand og domainet fulgte med, som en del af hendes medgift.

Lige siden har der været ansat en bestyrer af domainet. I 1984 udnævnte den nuværende Comte Armand den 22-årige canadier Pascal Marchand til at lede domainet, og det gjorde han fantastiskgodt. Under ledelse af Pascal blev kvaliteten højnet fra det gode til det exceptionelle.

I dag er ledelsen overtaget af den dygtige Benjamin Laroux, som får masser af roser med på vejen af de internationale vinskribenter. Den tidligere ret brutale Pommard-struktur er blevet forvandlet til større finesse. Stadig en Pommard lige efter bogen, men med mere raffinement end hos de fleste, og holdbarheden er stadig lang.

I glasset kommer den mørke kraft også til udtryk, og duften er også “to the dark side”. Det er ren kraftbasse duft. I smagen mærkes også klart den mere maskuline side af bourgogne, men det er fortsat elegant, med mørke bær, lakrids, stramhed, tannin. Meget intens vin, og flere lag smag dukker hele tiden op. Det er sgu flot vin.

Prisen også til den flotte side, 785 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7