Lørdag bød også på en enkelt vin, nemlig denne Finca Valpiedra Reserva, som Jannie (hustru til vinbuddy Jan) havde medbragt i forbindelse med et interview omkring smagning af vin. Noget med en hovedopgave. Jeg skulle selvfølgelig også gætte, hvilket land vinen kom fra … det gik ikke specielt godt, og endda lidt pinligt da jeg faktisk tidligere har smagt lige præcis denne vin i samme årgang.
Vinen kommer fra det store vinfirma Familia Martinez Bujanda, som omfatter 5 større vingårde, nemlig Finca Valpiedra, Viña Bujanda, Finca Antigua, Cosecheros y Criadores og Finca Montepedroso. Oprindeligt var Finca Valpiedra er en del af det kendte Riojahus, Bodegas Valdemar, der generelt er kendt for at producere vin af suveræn kvalitet til lave priser, men er i dag altså et selvstændigt “brand” under Familia Martinez Bujanda.
Finca Valpiedra er beliggende i det bedste område i Rioja, og den topmoderne vingård ligger spektakulært med udsigt til Ebro-floden, ja faktisk er der blot 20 meter fra vingården til floden.
Vinmarkerne er på i alt 86 hektar og har usædvanlig gode betingelser for vinproduktion i kraft af et lag af kampesten og kalksten i undergrunden.
Disse sten spiller en grundlæggende rolle i vinens kvalitet, da de fungerer som et naturligt filter og forsyner vinstokkene med passende mængder af vand i forhold til sol og varme. Der er nok også derfor, at der er sten på etiketterne på vinene fra Finca Valpiedra.
Når jeg siger vinene, så produceres der faktisk alene 2 vine hos Finca Valpiedra, nemlig denne Finca Valpiedra Reserva, som er husets topvin, og så en “lillesøster”, Cantos de Valpiedra, hvor der på etiketten er 3 sten. Jo færre sten, jo bedre kvalitet kunne man derfor fristes til at sige. Mærkelig nok laves der så ikke en vin, hvor der på etiketten er 2 sten.
Reservaen her er lavet på 92% Tempranillo, 6% Graciano and 2% Maturana Tinta.
Duftmæssigt lidt gammel, indelukket kælder, som indikerer lidt alder på vinen. Der er kirsebær, og egentlig meget blidhed over vinen.
Smagsmæssigt går blødheden også igennem, og selvom det er Rioja, så er der ikke masser af egetræ. Der er lidt vanilje, men også lidt krydderier, som måske burde havde ledt mig længere ned i Europa. Smager altså rigtigt godt, og bestemt en vin, som rigtigt mange vil kunne li’.
Købt hos Vinspecialisten, hvor den normalt fås til omkring 150 kr., normaltpris 220 kr.
Fredagsvinen Plan de Dieu fra Domaine de Calendal … og årets første vin blev en rigtig dejlig vin fra Rhône, nemlig fra Rhônedalens vinøse “superstar” … den store, tykke Philippe Cambie. Han har som vinkonsulent igennem de sidste 8-10 år har løftet kvalitetsniveauet til nye højder hos nogle af de bedste producenter i syd-Rhône, fx hos Clos St. Jean, Le Clos du Caillou, Domaine Saint Prefert, Clos du Mont Olivet og Tardieu-Laurent.
Aftenens sidste vin … et ekstranummer, da drengene (Falk og Keeper) var blevet imponeret af Ribero del Duero vin, så fandt jeg denne lille sag i køleskabet, en 2009 Ribera del Duero fra Emilio Moro.
Én af nytårsaftens store vine var denne Châteauneuf-du-Pape fra huset Clos du Mont-Olivet. Vinen er deres topvin Cuvée Papet opkaldt efter en af husets forfædre. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset i et blogindlæg om deres “
Én af vinene nytårsaften var denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Aftenens første rødvin blev denne Pinot Noir fra Fess Parker … I ved, vinhuset ejet af ham gutten, som spillede Davy Crockett tilbage i 1950’erne. Tror jeg har skrevet om vinhuset i et tidligere blogindlæg, nemlig også en Pinot Noir i form af deres 
Først vin nytårsaften … brugt som “velkomstvin” var denne Kabinett Riesling fra Mosel, endda i en flot 1,5 liter flaske … en gave fra min gode ven Gert. Vinen er fra producenten Joh. Jos. Prüm i byen Bernkastel-Wehlen ved Mosel, og dette vinhus har i mere end hundrede år været anerkendt, som en af Mosels – og dermed en af Tysklands absolutte top-producenter.
Næste vin var en amerikaner … en Cabernet Sauvignon fra Château Ste. Michelle, som ligger i Columbia Valley i Washington States, et af de meget spændende vinområder i verden. De første kommercielle tilplantninger blev pioneret i 60’erne af netop Château Ste. Michelle, kraftigt ansporet af den store, amerikanske ønolog, den nu afdøde Andre Tchelistcheff.
Til vores lille eftermiddagsseance havde Gert medbragt denne Pinot Noir fra Chile, nemlig Leydas Lot 21, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2007.