Første vin til den 5-retters menu på Svineriet blev denne hvidvin fra Cã dei Frati. Vi er i Veneto, lige syd for Gardasøen i byen Lugana di Sirmione. Nogle få mener, at vinhuset reelt ligger i Lombardiet.
Den første kendte reference til Cã dei Frati er fra 1782 og angiver at munkene producerede Lugana for kirken. Vinhuset CÃ dei Frati er dog først grundlagt i 1939 af Domenico Dal Cero og hans søn Felice, men først senere, nemlig i 1969 begyndte man, med Felices søn Pietro da Cero i spidsen, at markedsføre hele produktionen under det nuværende navn.
Dette skift i strategi blev fulgt op af en gennemgribende modernisering i markerne og i kælderen, og hermed var man en af de første producenter i området, der satsede på kvalitet frem for kvantitet.
I dag regnes Cã dei Frati som den ubestridt førende producent af Lugana eller som den også kendes, Trebbiano di Lugana. På ejendommens omkring 61 hektar vinmarker dyrkes fortrinsvis Trebbiano di Lugana, en ædel variant af Trebbiano, som fra mange producenters hånd forekommer i bedste fald ganske smagsneutral.
Pietro driver fortsat stedet sammen med sin kone, men 4. generation i form af børnene Hyginus, Gian Franco og Anna Maria er allerede involveret i driften.
Der fremstilles årligt i omegnen af 400.000 flasker, fordelt på 9 vine, heraf 4 hvide, to røde, en rosé, en mousserende og en sød vin. Cã dei Frati ligger ganske ideelt ved den sydlige bred af Gardasøen, hvor den fremherskende kølige nordvestenvind er med til at give druerne karakter og syrefriskhed og der dyrkes, foruden Lugana, blandt andet Chardonnay, Sauvignon og en del røde sorter.
Den sympatiske Dal Cero familie driver desuden et hyggeligt hotel med tilhørende restaurant, smukt beliggende for foden af Garda-søens sydlige bred.
Denne hvidvin er også lavet på druesorten Trebbiano di Lugana, og i næsen er der hyben, masser af modne æbler og tonsvis af nødder og nøddekerner. Smagsmæssigt megen sødme, igen æbler … og en smule perlende på tungen. Fin vin
Fås hos Taastrup Ny Vinhandel til 120 kr.
Sidste vin i den hyggelige kælder blev ligeledes en IGT vin, nemlig denne Veneroso fra vinhuset Tenuta di Ghizzano.
Vi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.
Vi fortsætter med Chianti Classico i tredje vin, men skifter vinhus. Vi er nu hos Candialle Azienda Agricola S.S. i den historiske landsby Panzano in Chianti i den berømte Conca d’Oro dal.
Vin nr. 2 … også en Chianti, og ligeledes fra samme producent, Ormanni. Her er der dog tale om en Chianti Classico, lavet på 90% Sangiovese og 10% Canaiolo, dvs. formentlig er der lidt mere Sangiovese i denne vin end i den almindelige Chianti. For at det skal være en DOCG Chianti, så skal mindst 80% skal være Sangiovese.
Vinsmagningens første Sangiovese vin var en Chianti fra en lille producent Ormanni, som ligger 6 kilometer fra byen Poggibonsi. Det er omkring 30 kilometer syd for Firenze og 20 kilometer nordvest for Siena.
Fredag kom der lidt italiener på bordet, nemlig denne Bolgheri Rosso fra vinhuset Le Macchiole.
Tirsdagens næste vin var også fra et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om, nemlig Azienda Agricola G.D. Vajra fra byen Vergne i Barolo-land. Sidst smagte vi deres 
Lige et par vine fra i tirsdags, først denne 2009 SenZanome, Bricco San Pietro Barbera D’Alba, som jeg imidlertid ikke vil bruge mange spaltemeter på, da jeg netop lige har skrevet om vinen, blot i en årgang 
Sidste vin lørdag Xisto fra Roquette e Cazes … en rigtig spændende vin, som jeg havde glædet mig helt vildt til at smage. Hustruen havde vundet vinen på sit arbejde, og forinden var den bragt til Danmark af en leverandør fra Portugal, nemlig den gode Sousa.