Tja, det var egentlig planen, at denne weekend skulle være total alkoholfri, men et kort besøg hos Gert og et krav fra konen om vin lørdag aften gjorde, at der alligevel blev smagt på et par vine. Vi starter med en vin, som Gert havde købt i Tyskland, nemlig denne Zweigelt Kellermeister Reserve fra vinhuset Winzer Krems i Østrig.
Winzer Krems er et stort kooperativ i byen Krems i Østrig. De producerer vin fra omkring 1.250 medlemmer med kontrakt for omkring 1.000 hektar vinmarker. Winzer Krems er dermed også én af Østrigs absolut største producenter.
Alle druer høstes og sorteres manuelt, hvilket er noget usædvanligt for et kooperativ, men dette understreger Winzer Krems’ dedikering til kvalitet.
Winzer Krems har høstet mange anmelderroser, og blandt andet opnåede man en flot 33. plads på Wine Spectators legendariske Top 100-liste i 2008.
Vinhuset er grundlagt i 1938, og én af hovedmændenen bag stiftelsen var Edward Felsner, som helt frem til maj 2005 også var den administrerende direktør i Winzer Krems. I dag ledes kooperativet af Franz Bauer sammen med 20 bestyrelsesmedlemmer, som kommer fra nogle af de største leverandører til huset.
Vinen her er lavet på druen Zweigelt, eller også kaldet Blauer Zweigelt, og den er en krydsning af St. Laurent (som er i familie med Pinot Noir) og Blaufränkisch.
Druesorten er opkaldt efter Dr. Fritz Zweigelt, som fremavlede druen i 1922. Zweigelt er meget populær i Østrig, bl.a. fordi den kan tåle frost og modner tidligt. Det er Østrigs mest plantede røde druesort. Vinen skal traditionelt drikkes ung.
Vinen her er kooperativets Kellermeister Reserve, og den har lagret to år på egetræsfade.
Lad os se på smagenoterne. Duftmæssigt er der kirsebær, lidt underlig bitterhed, lidt popcorn duft og måske lidt kanel.
Smagsmæssig meget mild, der er kirsebær, lidt kanel, men der bestemt også syre til stede, og en lidt bitter eftersmag i stil med mørk chokolade. Fin vin, og sjovt igen at prøve Blauer Zweigelt, og karaktermæssigt havner jeg på samme niveau, som sidst jeg smagte en Blauer Zweigelt vin, måske med denne vin en spids foran/bedre.
Købt i Tyskland til omkring 13 €.
Hvad er mere naturligt med en Graceland vin, når nu man bor i en by, hvor der er opført en kopi af Elvis’ elskede Graceland. Etiketten signalerer nu langtfra, at vinen har nogen som helst forbindelse til den ikoniske sanger og hans hjem i Memphis. I stedet er der på etiketten et billede af den franske maler og baron Jean Baptiste Regnault´s berømte billede af De Tre Gratier, sådan lidt boudoir-agtigt. Det originale maleri hænger i øvrigt på Louvre i Paris. Det symboliserer skønhed, glæde og charme, elementer som McNaughton-familien mener også findes i deres vine.
Vores traditionsrige mini-tirsdags-smagning bød på 2 vine. Når jeg skriver traditionsrige, så er der faktisk noget om snakken, for de har været en fast tradition på mit job i over 15 år.
Fredagsvinen var en rigtig lille tyr fra Spanien … eller i hvert fald kommer vinen fra Bodegas Frutos Villar i det lidt ukendte vinområde Toro, der ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien, lige op til det kendte område Ribera del Duero.
Den anden vin tirsdag var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?
Igen lidt tirsdagsvin efter arbejde … efter en pause pga. jul og nytår. Første vin var denne SMV baserede vin fra Sydafrika, eller nærmere bestemt fra Lourensford Wine Estate. Jeg har det nogen gang lidt svært med vine fra Sydafrika, og denne vin var bestemt ingen undtagelse. Jeg vil kalde den en nytårsaften vin … begrundelse følger.
Lørdag bød også på en enkelt vin, nemlig denne Finca Valpiedra Reserva, som Jannie (hustru til vinbuddy Jan) havde medbragt i forbindelse med et interview omkring smagning af vin. Noget med en hovedopgave. Jeg skulle selvfølgelig også gætte, hvilket land vinen kom fra … det gik ikke specielt godt, og endda lidt pinligt da jeg faktisk tidligere har smagt lige præcis denne vin i samme årgang.
Fredagsvinen Plan de Dieu fra Domaine de Calendal … og årets første vin blev en rigtig dejlig vin fra Rhône, nemlig fra Rhônedalens vinøse “superstar” … den store, tykke Philippe Cambie. Han har som vinkonsulent igennem de sidste 8-10 år har løftet kvalitetsniveauet til nye højder hos nogle af de bedste producenter i syd-Rhône, fx hos Clos St. Jean, Le Clos du Caillou, Domaine Saint Prefert, Clos du Mont Olivet og Tardieu-Laurent.
Aftenens sidste vin … et ekstranummer, da drengene (Falk og Keeper) var blevet imponeret af Ribero del Duero vin, så fandt jeg denne lille sag i køleskabet, en 2009 Ribera del Duero fra Emilio Moro.