Kom hviledagen i hu …. eller noget i den stil … står der skrevet ét eller andet sted. Vise ord, som jeg denne fredag havde tænkt mig at udnytte på det skammeligste … efter flere dages hårdt arbejde … og så i ferien!
Det blev så til en hyggelig ostebordsfrokost hos min gode ven og vinelsker Gert, som gæstfrit diskede op med 3 hvide Alsacevine hjembragt fra årets ferietur samt en enkelt rød … dog købt herhjemme. Det blev til nogle hyggelige timer i skyggen på terassen og ikke mindst nogle rigtigt dejlige vine.
Den første blev denne Riesling fra Domaine Jean-Paul Schmitt. Vi er i Scherwiller, en lille landsby i det Bas-Rhin i Alsace, ca. 20 km. nord for Colmar. Her finder vi “Rittersberg”, en 20-hektar vinmark, der løber som et vandfald fra de stejle, stenede toppe af dette “ridderbjerg” til dalens bund. På toppen af markerne finder man også den imponerende og alligevel skræmmende ruin af Ortenbourg slot (fra 13. årh.).
Vingården er udsat for syd – sydøst og fordelene ved et mikroklima, der er usædvanligt varmt og tørt. Dens geologiske struktur består hovedsageligt af granit sand af forskellig tykkelse, mange store sten på overfladen, blandet med masser af granit. Det er en forholdsvis dårlig og krævende jord, men alligevel frugtbart, idet vinstokkene er tvunget til at udvikle et dybt voksende rodsystem.
Vingården ejes og drives af vinmager Jean-Paul Schmitt, som er en ung, talentfuld håndværker, der er fuldstændig dedikeret til naturlige vinfremstilling. I 2005 begyndte han omlægning til økologisk vindyrkning, og alle druer høstes ved håndkraft, og vinen er fermenteret med naturligt forekommende gær.
Duften er meget let petroleum … igen ikke meget, der er citrus, honning, abrikos og så den gamle Lux sæbe … eller i hvert fald nogle toner af blomstermark. Smagsmæssigt er der citrus, nødder, syre. En rigtig dejlig vin. Købt på ferie til omkring 10 € som jeg lige husker det.
Torsdag – hjemme fra Vesterhavet – da selv suset fra Vesterhavet råbte til min dårlige samvittighed … “haven derhjemme, haven derhjemme”.
Tirsdag bød på denne dejlige rødvin. Vi er i Toscana, eller nærmere bestemt lige udenfor byen Panzano i hjertet af Chianti Classico området. Vinhuset hedder Le Cinciole, og navnet kommer fra lokaltionen af deres vinmarker, som tidligere blev kaldt “Le Terre di Quintius” (jorden i Quintius), eller i daglig tale blot “Le Cinciole”.
Sidder og kigger på en fabelagtigt himmel … det er første dag af min sidste ferieuge, og jeg har i løbet af dagen slidt med at samle ny Ikea reol og få kørt den gamle på genbrugspladsen. Børnene er gået til ro, og freden har sænket sig, så der er tid til at skrive lidt om aftenens vin, en rigtig dejlig økologisk Riesling fra Mosel.
Ny dag, ny spätburgunder … denne dog med en vist skepsis, da jeg ikke i første omgang havde set, at denne vin fra Weingut Friedrich Kiefer var en halbtrocken, altså halvsød vin.
Næste vin blev en dejlig spätburgunder fra et af de allermindste vinproducerende områder i Tyskland, Ahr.
Tid til at nyde et par vine sammen med et par gode venner. Først en dejlig hvidvin i denne Bürgerspital, Würzburger Stein Silvaner, Kabinett trocken fra den dejlige vinby Würzburg.
Nå, er det ikke tid til endnu en spätburgunder? Ja, har fundet denne fra Haltinger Winzer EG.
Nå, tid til at smage den første af de netop hjembragte tyske vine, nemlig denne spätburgunder fra Weingut Knipser, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig deres topvin 
Hjemvendt fra ferie, og har savnet min blog, som har ligget stille i 1½ – 2 uger. Ikke fordi, at jeg har haft det store at skrive om, idet ferien i år gik til Kroatien – konens valg – og satans til land, hvor det er umuligt at finde god vin.