Vin en hverdagsaften … hvad er så bedre end en god hverdagsvin? Domaine de la Croisette fra Rhône er netop sådan en slags. Ganske fornuftig at drikke og til en fornuftig pris.
Vi er i byen Morières-lès-Avignon, nemlig hos koorperativet Terres d’Avignon, som laver vin for ikke mindre end 260 lokale vinbønder. Terres d’Avignon opstod i 1992 ved en fusion mellem 3 kooperativer i Le Thor (grundlagt 1925), Morières-lès-Avignon (grundlagt 1929) og Châteauneuf-de-Gadagne (grundlagt 1929).
De 260 medlemmer leverer vin fra 700 ha og produktionen er 30.000 hektoliter, hvoraf 80% er Cotes du Rhone/Cotes du Rhone Village. Man modtager vin fra den aller sydligste del af Cotes du Rhone området: Avignon, Montfavet, Morières-lès-Avignon, Châteauneuf-de-Gadagne, Jonquerettes, Saint Saturnin-les-Avignon, Vedène, Le Thor og Caumont-sur-Durance.
Denne vin hører til koorperativet “supermarkeds sortiment”, og har fået sit navn fra den vingård, som leverer druerne til denne vin. Vingården Domaine de la Croisette har nemlig et lille kors placeret højt oppe på gårdens bygninger, helt oppe ved taget, og det har givet navn til både vingården og denne vin.
Vingården har været ejet af samme familie i tre generationer. I gammel tid ejede paverne i Avignon gården, og her producerede paverne så den vin, som de skulle bruge til deres messer. Ja, de var nogle ihærdige paver. Vinen er lavet på Grenache og Syrah.
I glasset fint granatæblerød vin. Duftmæssigt er der krydderier, modne frugter, syre, varme. Smagsmæssigt lidt fedme, lakrids, og stram syre, som bare sidder i overmunden. Faktisk ganske okay, selvom den måske snerrer en smule af mig. Oplevede også, at den bliver bedre, når den har stået et stykke tid og fået lidt luft. Fint med frugt i smagen. Det er en fint hverdags Rhône og en vin, som mange vil kunne drikke med velbehag.
Købt hos Lorentsen Vin i Ebeltoft til 50 kr.
Hvidvin !!! … udbrød konen fluks, da jeg spurgte, hvad hun kunne tænke sig at drikke. Måske ikke lige hvad jeg tænkte på, men så kom jeg i tanke om, at jeg da bl.a. havde denne flaske Chablis fra Domaine de la Grande Chaume liggende, et restkøb oppe fra Sigurd Müller, og en vin som jeg faktisk havde glædet mig til at smage.
Landskamp mellem Danmark og Portugal, og en af venerne er lige kommet forbi til lidt bold og et glas vin.
Hvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.
Skulle jeg sammenligne aftenvinen fredag med en person, så må det være en landlig, tysk skolelærerinde iført stram spadserdragt, frodige kurver, et skarpt bid og en mindre pisk i højre hånd.
Tirsdag – fridag, men tiden er gået med at rydde op i værkstedet, montere nogle gamle skuffer – som var i overskud på min arbejdsplads – under mit arbejdsbord.
Vinen til forretten var denne silvaner fra Franken, nemlig Weingut Hans Wirsching.
Så fik vi ellers gang i vinene og gætterier på hvilket vinland, som de medbragte vine kommer fra. Steffen lagde ud med denne spændende sag, som viste sig at være en amerikansk Pinot Noir, men ikke blot en tilfældig Pinot Noir, men derimod fra den restaurant, som er med i Alexander Paynes film “Sideways” om to venner, Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post.
Min første vin denne aften var fra Bourgogne, nemlig fra den unge, dygtige Nicolas Rossignol, uddannet på ønologskolen i Beaune. Derefter fik han sin praktiske uddannelse på Château Lafite Rothschild i Pauillac, og derefter et år hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape.
Jans første vin denne aften blev en tysker. Men hvilken én af slagsen. Vi er i byen Burkheim i Kaiserstuhl, Baden tæt på grænsen til Frankrig hos et lille familiedrevet vinhus, som hedder Weingut Bercher.