Lørdag … en dag jeg havde set frem til, for et par af mine gode, gamle oldboyskamerater og gode venner havde planlagt en “marinade-aften”, som udover god mad også omfattede smagning af de 4 øverste vine i Mollydookers sortiment, herunder topvinen Velvet Glove.
Jeg havde … for at bidrage til festen … også taget et par flasker med, bl.a. Ben Glaetzers Amon-Ra, som forventelig vil kunne hyle i samme kor som de oppulente australske bulderbasser fra Mollydooker.
Vi lagde ud med Jespers hvidvin, en Chardonnay fra Woodbridge … en af de store vingårde, som er ejet af den amerikanske vinkoncern Robert Mondavi.
Det store vinkoncern blev i 2004 solgt til Constellation Brands for over seks mia. kr., og ejes dermed ikke længere af Mondavi selv, men han har uden tvivl været den producent som har betydet mest for vinindustrien i Californien (og i særdeleshed i Napa Valley).
Siden 1966 har han været med til at gøre området kendt og respekteret og har i mange år kæmpet for at fremme kvalitet både i sit eget vinhus men også i området generelt. Alle i vinverdenen har en mening om Robert Mondavi.
I Frankrig elsker man mest at hade Mondavi på grund af hans forretningsmetoder. Andre steder er der respekt for vinhusets evne til både at lave billige daglig vine og dyre topkult vine, som høster stor anerkendelse ved vinsmagninger.
Historien om Robert Mondavi starter helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor det nygifte par Cesare og Rosa Mondavi fra Sassoferrato i det nordlige Italien, bosatte sig i Minnesota. I 1919 blev det nationale forbud mod salg af alkohol vedtaget.
Dette syntes uforståeligt for italienske familier, for hvem vinen var en naturlig del af hverdagen. Heldigvis tillod et smuthul i loven, at folk kunne lave 200 liter vin årligt til eget forbrug. Cesare blev derfor involveret salg af druer til italienske familier i USA.
Snart efter flyttede Cesare og familien, som nu omfattede en ung Robert Mondavi til vinområdet Lodi, og startede der egen virksomhed, fortsat med salg af druer til italiensk-amerikanske familier.
Roberts første job var sømme kasser sammen for at holde druerne. Robert arbejdede hårdt og begyndte samtidig at udforske den voksende vinindustri. Efter at have studeret økonomi og kemi på Stanford University og taget et lynkursus i vinavl og ønologi ved University of California i Berkeley, grundlage han i 1966 det ikoniske Robert Mondavi Winery nær Oakville i Californien.
Vingårdens berømte indgangsbygning, som er afbildet på nogle af vinene, er ikke til at overse når man kommer forbi og er en af de mest besøgte ejendomme i området.
Vinmarkerne er beliggende dels nær ejendommen, bl.a. vinmarkerne “To Kalon” og “Wappo Hill”. Den første blev oprindeligt beplantet så tidligt som i 1868 og nogle af de aktuelle vinstokke stammer fra 1945. De fleste er dog 25-35 år gamle. Udover vine fra disse to vinmarker henter vinhuset også druer fra andre ejede marker i Napa Valley og i det nordlige Californien.
I 1979 grundlagde Robert Mondavi desuden Woodbridge Winery i Lodi, ca. 180 km. øst for San Francisco Bay, i øvrigt ganske nær ved Robert Mondavis bardomshjem.
Woodbridge Winery blev købt fra et lokalt kooperativ. På Woodbridge producerer man i dag Woodbridge-serien og prestige-serien Twin Oaks. Det er i dag Todd Ziemann, som er kældermester på stedet.
Vinen her er fra Woodbridge serien … en hverdagsvin, hvor man får virkelig meget for pengene. Duften er rigtig Chardonnay, der er fedme, der er eg, fersken, lidt smør. Smagen er frisk, og der er godt med frugt, så egetræet ikke bliver for dominerende. Et dejligt glas vin.
Kan købes i Føtex, prisen ligger omkring 70 kr.
Sidste vin fredag … der gik vi da lige oversøisk til New Zealand med en fin Pinot Noir. Vinhuset hedder Babich, og blev startet af den kroatiske immigrant Josip Babich, som helt tilbage i 1916 købte sin første vinmark i Henderson Valley i Auckland, i den nordlige del af New Zealand. Babich Wines er dermed et af de ældste vinhuse i New Zealand.
Tredje Riesling fra Alsace var fra Domaine Josmeyer. Vi er nu i byen Wintzenheim, ca. 5 km. vest for Colmar, tæt på de fantastiske byer som Equisheim og Turckheim.
Næste vin fra Alsace. Nu er vi 20 km sydvest for Colmar, nemlig i byen Orschwihr. Domaine Valentin Zusslin er oprindeligt grundlagt i 1691 af Jodocus Cisle. Han hed tidligere Zusslin til efternavn, og kaldte derfor vinene fra gården for Zusslin.
Kom hviledagen i hu …. eller noget i den stil … står der skrevet ét eller andet sted. Vise ord, som jeg denne fredag havde tænkt mig at udnytte på det skammeligste … efter flere dages hårdt arbejde … og så i ferien!
Torsdag – hjemme fra Vesterhavet – da selv suset fra Vesterhavet råbte til min dårlige samvittighed … “haven derhjemme, haven derhjemme”.
Tirsdag bød på denne dejlige rødvin. Vi er i Toscana, eller nærmere bestemt lige udenfor byen Panzano i hjertet af Chianti Classico området. Vinhuset hedder Le Cinciole, og navnet kommer fra lokaltionen af deres vinmarker, som tidligere blev kaldt “Le Terre di Quintius” (jorden i Quintius), eller i daglig tale blot “Le Cinciole”.
Sidder og kigger på en fabelagtigt himmel … det er første dag af min sidste ferieuge, og jeg har i løbet af dagen slidt med at samle ny Ikea reol og få kørt den gamle på genbrugspladsen. Børnene er gået til ro, og freden har sænket sig, så der er tid til at skrive lidt om aftenens vin, en rigtig dejlig økologisk Riesling fra Mosel.
Ny dag, ny spätburgunder … denne dog med en vist skepsis, da jeg ikke i første omgang havde set, at denne vin fra Weingut Friedrich Kiefer var en halbtrocken, altså halvsød vin.
Næste vin blev en dejlig spätburgunder fra et af de allermindste vinproducerende områder i Tyskland, Ahr.